EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 62018CA0185

Sag C-185/18: Domstolens dom (Sjette Afdeling) af 12. juni 2019 — Oro Efectivo SL mod Diputación Foral de Bizkaia (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Tribunal Supremo — Spanien) (Præjudiciel forelæggelse — merværdiafgift (moms) — direktiv 2006/112/EF — artikel 401 — princip om afgiftsneutralitet — en virksomheds erhvervelse fra privatpersoner af genstande med et højt indhold af guld eller andre ædelmetaller med henblik på videresalg — afgift på overdragelse af formuegoder)

EUT C 263 af 5.8.2019, p. 13–14 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

5.8.2019   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 263/13


Domstolens dom (Sjette Afdeling) af 12. juni 2019 — Oro Efectivo SL mod Diputación Foral de Bizkaia (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Tribunal Supremo — Spanien)

(Sag C-185/18) (1)

(Præjudiciel forelæggelse - merværdiafgift (moms) - direktiv 2006/112/EF - artikel 401 - princip om afgiftsneutralitet - en virksomheds erhvervelse fra privatpersoner af genstande med et højt indhold af guld eller andre ædelmetaller med henblik på videresalg - afgift på overdragelse af formuegoder)

(2019/C 263/16)

Processprog: spansk

Den forelæggende ret

Tribunal Supremo

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Oro Efectivo SL

Sagsøgt: Diputación Foral de Bizkaia

Konklusion

Rådets direktiv 2006/112/EF af 28. november 2006 om det fælles merværdiafgiftssystem og princippet om afgiftsneutralitet skal fortolkes således, at de ikke er til hinder for en national lovgivning som den i hovedsagen omhandlede, hvorefter virksomheders erhvervelse fra privatpersoner af genstande med et højt indhold af guld eller andre ædelmetaller pålægges en indirekte afgift, der rammer overdragelse af formuegoder, og som er forskellig fra merværdiafgift, når disse genstande er bestemt til erhvervsvirksomheden i de nævnte virksomheder, der med henblik på en omdannelse og derefter genindførsel heraf i handelskredsløbet videresælger dem til virksomheder, som er specialiseret i fremstilling af ingots eller diverse genstande af ædelmetaller.


(1)  EUT C 182 af 28.5.2018.


Top