This document is an excerpt from the EUR-Lex website
Document 62017TN0222
Case T-222/17: Action brought on 18 April 2017 — Recylex a.o. v Commission
Sag T-222/17: Sag anlagt den 18. april 2017 — Recylex m. fl. mod Kommissionen
Sag T-222/17: Sag anlagt den 18. april 2017 — Recylex m. fl. mod Kommissionen
EUT C 195 af 19.6.2017, pp. 34–35
(BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)
|
19.6.2017 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 195/34 |
Sag anlagt den 18. april 2017 — Recylex m. fl. mod Kommissionen
(Sag T-222/17)
(2017/C 195/48)
Processprog: engelsk
Parter
Sagsøgere: Recylex SA (Paris, Frankrig), Fonderie et Manufacture de Métaux (Anderlecht, Belgien) og Harz-Metall GmbH (Goslar, Tyskland) (ved advokaterne M. Wellinger, S. Reinart og K. Bongs)
Sagsøgt: Europa-Kommissionen
Sagsøgernes påstande
|
— |
Den bøde, som sagsøgerne blev pålagt i Europa-Kommissionens afgørelse af 8. februar 2017 (C(2017) 900 final) om en procedure i henhold til artikel 101 TEUF, nedsættes. |
|
— |
Der fastsættes betalingsvilkår for sagsøgerne. |
|
— |
Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sagsomkostningerne. |
Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter
Til støtte for søgsmålet har sagsøgeren fremført seks anbringender.
|
1. |
Med det første anbringende gøres gældende, at Kommissionen begik en fejl ved ikke at anvende samarbejdsmeddelelsens (1) punkt 26 (sidste stk.) på sagsøgerne for så vidt angår overtrædelsen varighed. |
|
2. |
Med det andet anbringende gøres gældende, at Kommissionen begik en fejl ved ikke at anvende samarbejdsmeddelelsens punkt 26 (sidste stk.) på sagsøgerne for så vidt angår overtrædelsen vedrørende Frankrig. |
|
3. |
Med det tredje anbringende gøres gældende, at Kommissionen begik en fejl ved at anvende en særlig forhøjelse på 10 % ved beregningen af bødens størrelse baseret på punkt 37 i retningslinjerne for beregning af bøder (2). |
|
4. |
Med det fjerde anbringende gøres gældende, at Kommissionen begik en fejl ved ikke at indrømme sagsøgerne en nedsættelse af bøden på 50 % i henhold til første led i samarbejdsmeddelelsens punkt 26. |
|
5. |
Med det femte anbringende gøres gældende, at den anfægtede afgørelse er i strid med proportionalitetsprincippet og princippet om forbud mod forskelsbehandling samt princippet om individuelle straffe for så vidt angår bødens størrelse. |
|
6. |
Med det sjette anbringende anmodes om, at Domstolen gør brug af sin fulde prøvelsesret til at fastsætte betalingsvilkår for sagsøgeren for den del af bøden, der stadig måtte være skyldig. |
(1) Kommissionens meddelelse om bødefritagelse eller bødenedsættelse i kartelsager (EUT 2006, C 298, s. 17), som senest ændret ved Meddelelse fra Kommissionen om ændring af Kommissionens meddelelse om bødefritagelse eller bødenedsættelse i kartelsager (EUT 2015, C 256, s. 1).
(2) Retningslinjer for beregning af bøder efter artikel 23, stk. 2, litra a) i forordning nr. 1/2003 (EUT 2006, C 210, s. 2),