EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 62016TN0787

Sag T-787/16: Sag anlagt den 11. november 2016 — QD mod EUIPO

EUT C 22 af 23.1.2017, p. 40–40 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

23.1.2017   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 22/40


Sag anlagt den 11. november 2016 — QD mod EUIPO

(Sag T-787/16)

(2017/C 022/55)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: QD (Alicante, Spanien) (ved advokat H. Tettenborn)

Sagsøgt: Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO)

Sagsøgerens påstande

Annullation af EUIPO’s afgørelse af 4. marts 2016 om ikke at vedtage en endelig afgørelse vedrørende sagsøgerens ansøgning af 19. januar 2016 om en ny forlængelse af hendes kontrakt indgået i henhold til ansættelsesvilkårenes artikel 2, litra f), og om at udsætte en endelig afgørelse om sagsøgerens ansøgning af 19. januar 2016 om en ny forlængelse af hendes kontrakt indgået i henhold til ansættelsesvilkårenes artikel 2, litra f), til en »speciel procedure« i fremtiden, og

EUIPO tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Til støtte for søgsmålet har sagsøgeren fremført fire anbringender.

1.

Første anbringende er, at EUIPO har tilsidesat de relevante bestemmelser i vedtægten og ansættelsesvilkårene, navnlig vedtægtens artikel 90, stk. 1 (sammenholdt med ansættelsesvilkårenes artikel 46), bilag III til vedtægten, ansættelsesvilkårenes artikel 2, 8 og 53 og vedtægtens artikel 110.

2.

Andet anbringende er, at EUIPO har tilsidesat sin tillidsforpligtelse.

3.

Tredje anbringende er, at EUIPO har tilsidesat princippet om god forvaltning, jf. artikel 41, stk. 1-3, i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder.

4.

Fjerde anbringende er, at EUIPO har begået magtmisbrug.


Top