20.7.2015   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 236/30

—

Dom afsagt af Retten (Første Afdeling) den 17. marts 2015 i sag T-89/09 ophæves, for så vidt som den annullerede Kommissionens beslutning K(2008) 6017 endelig af 21. oktober 2008, Statsstøtte N 512/2007 — Tyskland, Abalon Hardwood Hessen GmbH.

—

Frifindelse i det hele.

—

Pollmeier Massivholz GmbH & Co. KG tilpligtes at betale appellantens omkostninger i forbindelse med sagen for Retten og for Domstolen.

1.

Med det første appelanbringende har appellanten gjort gældende, at Retten retligt ukorrekt underkendte Kommissionens skønsmargen. Afgørelsen af, om en garanti har en støtteværdi, er et økonomisk komplekst spørgsmål, hvorved Kommissionen råder over en skønsmargen. Denne skønsmargen har Kommissionen under sin langvarige afgørelsespraksis udøvet på den måde, at den har beregnet støtteværdien af garantier ydet af de tyske delstater i overensstemmelse med de tyske myndigheders retningslinjer til 0,5 % af garantiværdien. Den senere offentliggørelse af 2000-garantimeddelelsen kan ikke ændre herved.

2.

Derudover underkendte Retten (andet appelanbringende), at der for så vidt angår støttebegrebet i artikel 107 TEUF er tale om et objektivt begreb, som ikke kan påvirkes af Kommissionens godkendelse. Støtteværdien af en garanti kan ikke ændres ved en godkendelse af støtteordningen. Dette gælder særligt for så vidt angår de minimis-støtte, da en sådan ikke henhører under artikel 107 TEUF og derfor ikke kan være genstand for en godkendelsesafgørelse fra Kommissionens side.

3.

Med det tredje appelanbringende har appellanten gjort gældende, at der foreligger en tilsidesættelse af lighedsprincippet. Ved beregningen af garantiers støtteværdi på grundlag af godkendte og ikke-godkendte støtteordninger er der tale om det samme faktiske forhold, som uden objektiv begrundelse behandles forskelligt. Endvidere foretog Retten ved anvendelsen af 0,5 %-metoden retligt ukorrekt en sondring mellem garantier, der blev ydet før og efter offentliggørelsen af 2000-garantimeddelelsen. Kommissionens praksis i forhold til Tyskland er imidlertid i det foreliggende tilfælde mere speciel end den almindelige garantimeddelelse, og den her omtvistede beregningsmetode ville desuden også være lovlig, hvis den kunne måles efter garantimeddelelsens målestok.

4.

Endelig har appellanten med det fjerde appelanbringende gjort gældende, at der foreligger en retlig fejl ved bedømmelsen af retssikkerhedsprincippet og princippet om beskyttelse af den berettigede forventning. Beskyttelsesværdig er for det første Land Hessens forventning om, at Kommissionen har accepteret 0,5 %-metoden i sin langvarige afgørelsespraksis og endvidere udtrykkeligt har bekræftet dette i sin skrivelse af 1998. Derudover har Kommissionen under den omfattende undersøgelsesprocedure af de Land Hessens garantiretningslinjer ikke anfægtet 0,5 %-metoden.