This document is an excerpt from the EUR-Lex website
Document 62015CN0210
Case C-210/15 P: Appeal brought on 6 May 2015 by the Republic of Poland against the judgment of the General Court of 25 February 2015 in Case T-257/13 Republic of Poland v European Commission
Sag C-210/15 P: Appel iværksat den 6. maj 2015 af Republikken Polen til prøvelse af dom afsagt af Retten den 25. februar 2015 i sag T-257/13, Republikken Polen mod Europa-Kommissionen
Sag C-210/15 P: Appel iværksat den 6. maj 2015 af Republikken Polen til prøvelse af dom afsagt af Retten den 25. februar 2015 i sag T-257/13, Republikken Polen mod Europa-Kommissionen
EUT C 236 af 20.7.2015, p. 28–29
(BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)
|
20.7.2015 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 236/28 |
Appel iværksat den 6. maj 2015 af Republikken Polen til prøvelse af dom afsagt af Retten den 25. februar 2015 i sag T-257/13, Republikken Polen mod Europa-Kommissionen
(Sag C-210/15 P)
(2015/C 236/38)
Processprog: polsk
Parter
Appellant: Republikken Polen (ved B. Majczyna)
Den anden part i appelsagen: Europa-Kommissionen
Appellanten har nedlagt følgende påstande
|
— |
Den Europæiske Unions Rets dom af 25. februar 2015 i sag T-257/13, Republikken Polen mod Kommissionen, ophæves i det hele. |
|
— |
Kommissionens gennemførelsesafgørelse 2013/123/EU af 26. februar 2013 (meddelt under nummer C(2013) 981) om udelukkelse fra EU-finansiering af visse udgifter, som medlemsstaterne har afholdt for Den Europæiske Udviklings- og Garantifond for Landbruget (EUGFL), Garantisektionen, Den Europæiske Garantifond for Landbruget (EGFL) og Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL) (1) erklæres ugyldig, for så vidt som der i denne afgørelse udelukkes udgifter på 2 8 7 63 238,60 EUR og 5 6 88 440,96 EUR, som Republikken Polens godkendte betalingsorgan har afholdt, fra EU-finansiering. |
|
— |
Europa-Kommissionen tilpligtes at betale omkostningerne ved begge instanser. |
Anbringender og væsentligste argumenter
Republikken Polen har med sit appelanbringende mod den appellede dom gjort gældende, at der er anlagt en urigtig fortolkning af artikel 11, stk. 1, i forordning nr. 1257/1999 og artikel 23, stk. 2, i forordning nr. 1698/2005, der består i antagelsen om, at tildelingen af støtte til førtidspensionering kræver, at den person, der overdrager en landbrugsbedrift, udøver kommerciel landbrugsvirksomhed, mens det fremgår af disse bestemmelser, at der findes et krav om udøvelse af landbrugsaktiviteter i 10 år (med eller uden et kommercielt formål) forud for overdragelsen af landbrugsbedriften samt et forbud mod, at overdrageren udøver kommerciel landbrugsvirksomhed efter overdragelsen af denne bedrift.
Det er Republikken Polens opfattelse, at der ikke følger et krav om kommerciel landbrugsvirksomhed før overdragelsen af bedriften af EU-retten. I henhold til artikel 11, stk. 1, i forordning nr. 1257/1999 og artikel 23, stk. 2, i forordning nr. 1698/2005 kan den krævede udøvelse af landbrugsaktiviteter i 10 år både være med og uden et kommercielt formål. Derudover forbyder disse bestemmelser, at overdrageren udøver kommerciel landbrugsvirksomhed efter overdragelsen af denne bedrift.