EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 62014TN0457

Sag T-457/14 P: Appel iværksat den 18. juni 2014 af Thierry Rouffaud til prøvelse af Personalerettens dom af 9. april 2014 i sag F-59/13, Rouffaud mod EEAS

EUT C 261 af 11.8.2014, p. 44–45 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

11.8.2014   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 261/44


Appel iværksat den 18. juni 2014 af Thierry Rouffaud til prøvelse af Personalerettens dom af 9. april 2014 i sag F-59/13, Rouffaud mod EEAS

(Sag T-457/14 P)

2014/C 261/70

Processprog: fransk

Parter

Appellant: Thierry Rouffaud (Bruxelles, Belgien) (ved advokaterne M. de Abreu Caldas, D. de Abreu Caldas og J.-N. Louis)

Den anden part i appelsagen: Tjenesten for EU’s optræden udadtil (EEAS)

Appellantens påstande

Dom afsagt af Retten for EU-personalesager (Tredje Afdeling) den 9. april 2014 i sag F-59/13, Rouffaud mod Tjenesten for EU’s optræden udadtil, ophæves.

EEAS tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Anbringender og væsentligste argumenter

Til støtte for appellen har appellanten fremsat følgende anbringender.

1.

Første anbringende vedrørende en tilsidesættelse af retten til forsvar, idet Personaleretten først gjorde parterne opmærksom på spørgsmålet om søgsmålets antagelighed lige før sidste afsnit i en lang procedure, og derved ikke gav appellanten muligheden for at forberede en hensigtsmæssig argumentation.

2.

Andet anbringende vedrørende en retlig fejl i forbindelse med anvendelsen reglen om overensstemmelse, idet sagsgenstanden og søgsmålsgrundlaget er fuldstændigt identiske i klagen og i annullationssøgsmålet.

3.

Tredje anbringende vedrørende en urigtig gengivelse af beviselementer og faktiske omstændigheder, idet Personaleretten i sin dom kun medtog en begrænset del af indholdet af appellantens skrivelser, som ikke afspejler den reelle situation ved afslutningen af den skriftlige forhandling.


Top