2.2.2015   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 34/17

—

Dommen, der blev afsagt af Den Europæiske Unions Ret den 26. september 2014, ophæves.

—

Kommissionens afgørelse 2013/448/EU (1) af 5. september 2013 om nationale gennemførelsesforanstaltninger vedrørende foreløbig gratistildeling af drivhusgasemissionskvoter i overensstemmelse med artikel 11, stk. 3, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/87/EF (2) annulleres, for så vidt som denne afgørelses artikel 1, stk. 1, sammenholdt med bilag I, punkt A), afviser at optage appellanten på listen i henhold til artikel 11 i direktiv 2003/87/EF og de foreløbige samlede årlige emissionskvoter, der skal tildeles appellantens anlæg med identifikatoren DE 000000000000010.

—

Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger.

1.

Med det første anbringende har appellanten anført, at der er sket en tilsidesættelse af dennes proceduremæssige rettigheder. Appellanten har især gjort gældende, at Retten ikke med ét ord nævnte sagsøgerens vigtigste anbringende, som under den mundtlige forhandling for Retten var blevet godkendt af denne, hvorefter Kommissionen ikke havde efterprøvet de af Tyskland fremførte tilfælde, hvor der forelå en urimelig byrde, individuelt.

2.

Med det andet anbringende har appellanten anført, at Retten med urette lagde til grund, at den fællesskabsretlige handel med emissionskvoter på forhånd udelukker hensyntagen til individuelle tilfælde, hvor der foreligger en urimelig byrde. Dermed tilsidesætter den appellerede dom artikel 11, stk. 3, og artikel 10a i direktiv 2003/87/EF samt Kommissionens afgørelse 2011/278.

3.

Med det tredje anbringende har appellanten gjort gældende, at Retten underkendte Kommissionens pligt til at foretage en fortolkning i overensstemmelse med de grundlæggende rettigheder og derved tilsidesatte artikel 51, stk. 1, i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder.

4.

Det fjerde anbringende vedrører en processuel fejl i form af en fordrejning af beviser, idet Retten ikke inddrog den af appellanten fremlagte dokumentation for et tilfælde, hvor der forelå en urimelig byrde i sine overvejelser.

5.

Endelig tilsidesætter Rettens dom de grundlæggende rettigheder, der er forankret i chartrets artikel 16 og 17, sammenholdt med dettes artikel 52, stk. 1. Retten har med urette kvalificeret Kommissionsafgørelse 2011/278 som værende forenelig med de grundlæggende rettigheder og forholdsmæssig.