This document is an excerpt from the EUR-Lex website
Document 62014CN0167
Case C-167/14: Action brought on 7 April 2014 — European Commission v Hellenic Republic
Sag C-167/14: Sag anlagt den 7. april 2014 — Europa-Kommissionen mod Den Hellenske Republik
Sag C-167/14: Sag anlagt den 7. april 2014 — Europa-Kommissionen mod Den Hellenske Republik
EUT C 261 af 11.8.2014, p. 12–14
(BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)
11.8.2014 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 261/12 |
Sag anlagt den 7. april 2014 — Europa-Kommissionen mod Den Hellenske Republik
(Sag C-167/14)
2014/C 261/20
Processprog: græsk
Parter
Sagsøger: Europa-Kommissionen (ved G. Zavvos og E. Manhaeve)
Sagsøgt: Den Hellenske Republik
Sagsøgerens påstande
— |
Det fastslås, at Den Hellenske Republik har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til artikel 260, stk. 1, TEUF, idet den ikke har truffet de nødvendige foranstaltninger til opfyldelse af Domstolens dom af 25. oktober 2007, Kommissionen mod Den Hellenske Republik (sag C-440/06). |
— |
Den Hellenske Republik tilpligtes at betale Kommissionen en bøde på 47 462,40 EUR pr. dag, hvormed opfyldelsen af dommen i sag C-440/06 forsinkes, regnet fra afsigelsen af dom i den foreliggende sag og til den dag, hvor dommen i sag C-440/06 er opfyldt. |
— |
Den Hellenske Republik tilpligtes at betale Kommissionen et dagligt fast beløb på 5 191,20 EUR, regnet fra afsigelsen af dommen i sag C-440/06, og indtil afsigelsen af dommen i denne sag eller indtil den dom, der blev afsagt i sag C-440/05-6, er opfyldt, hvis dette sker tidligere. |
— |
Den Hellenske Republik tilpligtes at betale sagens omkostninger. |
Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter
Hvad angår metoden for beregning af bøden gør Kommissionen følgende gældende:
A — |
Vigtigheden af de EU-retlige forskrifter, der er genstand for overtrædelsen, såsom artikel 3 og 4 i Rådets direktiv 91/271/EØF 21. maj 1991 om rensning af byspildevand (1), der vedrører opsamling, rensning og udledning af byspildevand samt rensning og udledning af spildevand fra visse industrisektorer. Formålet med direktivet er at beskytte miljøet mod negative påvirkninger fra ovennævnte spildevandsudledninger. Kommissionen gør gældende, at udledningen af ubehandlet spildevand (dvs., som slet ikke er blevet renset som følge af manglen på integrerede kloaknet og/eller rensningsanlæg) i overfladevand medfører en forurening, der er karakteriseret ved en ubalance iltmæssigt set, mens tilførslen af næringsstoffer (navnlig kvælstof- og/eller phosphorforbindelser) i høj grad påvirker kvaliteten af disse vandområder og deres økosystemer (ved f.eks. at bringe fiskebestanden i fare). Hvad derudover angår utilstrækkeligt renset byspildevand (rensningsanlæg, der ikke foretager nogen sekundær rensning, eller som foretager en rensning, der ikke overholder kravene) er muligheden for alene at foretage en primær rensning ikke tilstrækkelig med henblik på at undgå alle risici for forurening og for forringelse af vandkvaliteten og de hertil knyttede økosystemer. Den store udledning af næringsstoffer (navnlig kvælstof- og/eller phosphorforbindelser) i overfladevand udgør nemlig et afgørende led i eutrofieringen (uhæmmet vækst af alger og akvatiske planter), som øger risikoen for en iltmæssig ubalance i vandet, forringelse af fiskebestandene og af andre vandorganismer og for skade på de hertil knyttede jordbaserede økosystemer. Det er præcist derfor artikel 4 i direktiv 91/271/EØF bestemmer, at udledninger fra byområder med over 15 000 personækvivalenter (PE) alene kan udledes efter, at de er underkastet en sekundær rensning eller en tilsvarende rensning. Ifølge Kommissionen er opsamlingen og rensningen af alt byspildevand fra byområder med over 15 000 personækvivalenter (PE) af afgørende betydning for såvel beskyttelsen som forbedringen af overfladevandet, de vand- og jordøkosystemer, der er direkte afhængige af det pågældende vand, men også med henblik på at sikre en korrekt og fyldestgørende anvendelse af andre af Den Europæiske Unions direktiver. Til trods for de græske myndigheders anstrengelser og de foranstaltninger de har vedtaget de sidste år, er det åbenlyst, at der til dato er seks byområder med over 15 000 personækvivalenter (PE) (heraf fem i det østlige Attika, der er et af de mest befolkende områder i Grækenland) ud af de 23, som var genstand for dommen af 25. oktober 2007, der ikke overholder artikel 3 og 4 i direktiv 91/271/EØF. Personækvivalenterne i disse byområder er 1 24 000 (16 000 i Lefkimmi, 25 000 i Nea Makri, 17 000 i Markopoulo, 20 000 i Koropi, 18 000 i Rafina og 28 000 i Artemida). |
B — |
Følgerne af disse overtrædelsers for almindelige og særlige interesser: Den manglende opfyldelse af Domstolens dom i sag C-440/06 udgør en stor risiko for forurening af miljøjet og påvirker menneskers sundhed. Ifølge Kommissionen fører den manglende opfyldelse af Domstolens dom i sag C-440/06 til en eutrofiering af overfladevandene, som bl.a. kan være til skade for den gode økologiske og kemiske tilstand og for bevaringen af vand- og jordøkosystemerne. Kommissionen er derfor af den opfattelse, at den manglende opfyldelse af denne dom vil kunne have indflydelse på gennemførelsen af andre af Den Europæiske Unions direktiver, heriblandt Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/60/EF af 23. oktober 2000 om fastlæggelse af en ramme for Fællesskabets vandpolitiske foranstaltninger (2), Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/7/EF af 15. februar 2006 om forvaltning af badevandskvalitet (3) og Rådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992 om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter (4). Kommissionen gør endvidere gældende, at den manglende opfyldelse af Domstolens dom berører borgernes mulighed for at nyde godt af tilstrækkeligt rent overfladevand til, at de kan udøve fritidsaktiviteter (mulighed for at fiske, svømme, sejle, tage på udflugter, osv.). Den manglede opfyldelse af dommen kan ligeledes have indflydelse på drikkevandet såvel som på menneskers sundhed. |