Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 62014CA0140

Sag C-140/14: Domstolens dom (Tredje Afdeling) af 16. juli 2015 — Europa-Kommissionen mod Republikken Slovenien (Traktatbrud — direktiv 2008/98/EF og direktiv 1999/31/EF — forebyggelse og fjernelse af deponeringen af udgravningsmateriale og andet affald — deponering — manglende vedtagelse af foranstaltninger med henblik på fjernelse og opbevaring af dette affald — udøvelse af adgangen til domstolsprøvelse)

EUT C 311 af 21.9.2015, p. 10–10 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

21.9.2015   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 311/10


Domstolens dom (Tredje Afdeling) af 16. juli 2015 — Europa-Kommissionen mod Republikken Slovenien

(Sag C-140/14) (1)

((Traktatbrud - direktiv 2008/98/EF og direktiv 1999/31/EF - forebyggelse og fjernelse af deponeringen af udgravningsmateriale og andet affald - deponering - manglende vedtagelse af foranstaltninger med henblik på fjernelse og opbevaring af dette affald - udøvelse af adgangen til domstolsprøvelse))

(2015/C 311/10)

Processprog: slovensk

Parter

Sagsøger: Europa-Kommissionen (ved E. Sanfrutos Cano og M. Žebre, som befuldmægtigede)

Sagsøgt: Republikken Slovenien (ved J. Morela, som befuldmægtiget)

Konklusion

1)

Republikken Slovenien har

ved at have tilladt deponering af udgravningsmateriale på grundstykke nr. 115/1 i Teharje kommune (Bukovžlak), uden at sikre, at andet affald ikke tidligere eller samtidigt havde været opbevaret på dette anlæg og eftersom den ikke havde vedtaget foranstaltninger med henblik på fjernelse fra dette anlæg af affald, som ikke var omfattet af den udstedte godkendelse, således at det nævnte anlæg skulle anses for at være et ulovligt deponeringsanlæg, som ikke overholdt de betingelser og krav, der er fastsat dels i artikel 13 og artikel 36, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/98/EF af 19. november 2008 om affald og om ophævelse af visse direktiver, dels i artikel 5, stk. 3, litra e), artikel 6, sammenholdt med Rådets beslutning 2003/33/EF af 19. december 2002 om opstilling af kriterier og procedurer for modtagelse af affald på deponeringsanlæg i henhold til artikel 16 og bilag II i direktiv 1999/31/EF, artikel 7-9, artikel 11 og artikel 12 i Rådets direktiv 1999/31/EF af 26. april 1999 om deponering af affald, samt bilag I, II og III til sidstnævnte direktiv,

ved ikke siden april 2009 at have vedtaget tilstrækkelige foranstaltninger for at forebygge og dernæst fjerne deponeringen af udgravningsmateriale, henhørende under rubrik for klassificering af affald nr. 17 05 06 (udgravningsmateriale ikke henhørende under rubrik nr. 17 05 05) og rubrik nr. 17 05 05 (udgravningsmateriale indeholdende farlige stoffer), på byggepladsen til udbygning af det kommunale handelsområde Gaberje-syd, således at dette anlæg ligeledes skulle anses for et ulovligt deponeringsanlæg, som ikke overholdt de førnævnte bestemmelser i direktiv 1999/31 og direktiv 2008/98 samt artikel 12, 15 og 17 i sidstnævnte direktiv,

tilsidesat sine forpligtelser i henhold til samtlige disse bestemmelser.

2)

Republikken Slovenien betaler sagens omkostninger.


(1)  EUT C 184 af 16.6.2014.


Top