EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 62013CB0683

Sag C-683/13: Domstolens kendelse (Ottende Afdeling) af 19. juni 2014 — Pharmacontinente-Saúde e Higiene SA m.fl. mod Autoridade Para As Condições do Trabalho (ACT) (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Tribunal do Trabalho da Covilhã — Portugal) (Præjudiciel forelæggelse — artikel 99 i Domstolens procesreglement — behandling af personoplysninger — direktiv 95/46/EF — artikel 2 — begrebet »personoplysninger«  — artikel 6 og 7 — princip vedrørende oplysningernes pålidelighed og princip vedrørende grundlaget for behandling af oplysninger — artikel 17 — behandlingssikkerhed — arbejdstiden for arbejdstagere — arbejdstidsregister — den nationale myndighed for kontrol af arbejdsforholdenes adgang hertil — arbejdsgiverens pligt til at oprette et arbejdstidsregister med mulighed for umiddelbar søgeadgang)

EUT C 261 af 11.8.2014, p. 11–12 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

11.8.2014   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 261/11


Domstolens kendelse (Ottende Afdeling) af 19. juni 2014 — Pharmacontinente-Saúde e Higiene SA m.fl. mod Autoridade Para As Condições do Trabalho (ACT) (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Tribunal do Trabalho da Covilhã — Portugal)

(Sag C-683/13) (1)

((Præjudiciel forelæggelse - artikel 99 i Domstolens procesreglement - behandling af personoplysninger - direktiv 95/46/EF - artikel 2 - begrebet »personoplysninger« - artikel 6 og 7 - princip vedrørende oplysningernes pålidelighed og princip vedrørende grundlaget for behandling af oplysninger - artikel 17 - behandlingssikkerhed - arbejdstiden for arbejdstagere - arbejdstidsregister - den nationale myndighed for kontrol af arbejdsforholdenes adgang hertil - arbejdsgiverens pligt til at oprette et arbejdstidsregister med mulighed for umiddelbar søgeadgang))

2014/C 261/18

Processprog: portugisisk

Den forelæggende ret

Tribunal do Trabalho da Covilhã

Parter i hovedsagen

Sagsøgere: Pharmacontinente-Saúde e Higiene SA, Domingos Sequeira de Almeida, Luis Mesquita Soares Moutinho, Rui Teixeira Soares de Almeida og André de Carvalho e Sousa

Sagsøgt: Autoridade Para As Condições do Trabalho (ACT)

Konklusion

1)

Artikel 2, litra a), i Europa-Parlamentet og Rådets direktiv 95/46/EF af 24. oktober 1995 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger, skal fortolkes således, at et arbejdstidsregister, som det i hovedsagen omhandlede, der for hver arbejdstager indeholder angivelsen af tidspunkterne for arbejdsdagens påbegyndelse og afslutning samt tilsvarende for afbrydelser eller pauser, er omfattet af begrebet »personoplysninger« i denne bestemmelses forstand.

2)

Artikel 6, stk. 1, litra b) og c), og artikel 7, litra c) og e), i direktiv 95/46 skal fortolkes således, at de ikke er til hinder for en national lovgivning, som den i hovedsagen omhandlede, der pålægger arbejdsgiveren en forpligtelse til at stille arbejdstidsregisteret til rådighed for den kompetente nationale myndighed på området for tilsyn med arbejdsvilkår på en måde, der muliggør umiddelbar aflæsning, for så vidt som denne forpligtelse er nødvendig med henblik på denne myndigheds gennemførelse af sine tilsynsopgaver med forvaltningen af lovgivningen på området for arbejdsvilkår, bl.a. for så vidt angår arbejdstid.

3)

Det tilkommer den forelæggende ret at undersøge, om arbejdsgiverens forpligtelse til at give den kompetente nationale myndighed på området for tilsyn med arbejdsvilkår adgang til arbejdstidsregisteret på en måde, der muliggør en umiddelbar aflæsning, må anses for nødvendig med henblik på denne myndigheds gennemførelse af sin tilsynsopgave, der kan bidrage til en mere effektiv forvaltningen af lovgivningen på området for arbejdsvilkår, bl.a. for så vidt angår arbejdstid, og i bekræftende fald, hvorvidt de sanktioner, der pålægges med henblik på at sikre den effektive anvendelse af de krav, som Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/88/EF af 4. november 2003 om visse aspekter i forbindelse med tilrettelæggelse af arbejdstiden opstiller, overholder proportionalitetsprincippet.


(1)  EUT C 52 af 22.2.2014.


Top