Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 62011TN0607

    Sag T-607/11: Sag anlagt den 30. november 2011 — Henkel og Henkel France mod Kommissionen

    EUT C 25 af 28.1.2012, p. 64–65 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

    28.1.2012   

    DA

    Den Europæiske Unions Tidende

    C 25/64


    Sag anlagt den 30. november 2011 — Henkel og Henkel France mod Kommissionen

    (Sag T-607/11)

    (2012/C 25/123)

    Processprog: engelsk

    Parter

    Sagsøgere: Henkel AG & Co. KGaA (Düsseldorf, Tyskland) og Henkel France (Boulogne-Billancourt, Frankrig) (ved advokaterne R. Polley, T. Kuhn, F. Brunet og E. Paroche)

    Sagsøgt: Europa-Kommissionen

    Sagsøgernes påstande

    Kommissionens afgørelse af 30. september 2011 om ikke at udlevere 15 dokumenter, der indgår i sagen COMP/39.579 (hvidvaskemidler), til den franske konkurrencemyndighed annulleres.

    Kommissionen tilpligtes at udlevere de ønskede dokumenter til sagsøgerne til brug for sagen ved konkurrencemyndigheden.

    Kommissionen tilpligtes at betale sagsøgernes sagsomkostninger og andre omkostninger samt udgifterne i forbindelse med nærværende sag.

    Retten træffer de foranstaltninger, den måtte finde nødvendige.

    Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

    Sagsøgeren har til støtte for søgsmålet fremsat ét anbringende. Ifølge dette ene anbringende gav Kommissionen uretmæssigt afslag på den franske konkurrencemyndigheds anmodning om udlevering af de ønskede 15 dokumenter og tilsidesatte dermed sine forpligtelser i henhold til artikel 4, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Union og sagsøgernes grundlæggende ret til forsvar samt princippet om parternes ligestilling.


    Top