Access to European Union law
<a href="https://eur-lex.europa.eu/content/help/eurlex-content/experimental-features.html" target="_blank">More about the experimental features corner</a>
Choose the experimental features you want to try
EUR-Lex
Access to European Union law

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

You are here
Use quotation marks to search for an "exact phrase". Append an asterisk (*) to a search term to find variations of it (transp*, 32019R*). Use a question mark (?) instead of a single character in your search term to find variations of it (ca?e finds case, cane, care).
Search tips
Need more search options? Use the Advanced search

Document 62011CN0518

Sag C-518/11: Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Gerechtshof te Amsterdam (Nederlandene) den 10. oktober 2011 — UPC Nederland BV mod Gemeente Hilversum

EUT C 25 af 28.1.2012, p. 25–27 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

28.1.2012   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 25/25

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Gerechtshof te Amsterdam (Nederlandene) den 10. oktober 2011 — UPC Nederland BV mod Gemeente Hilversum

(Sag C-518/11)

(2012/C 25/45)

Processprog: nederlandsk

Den forelæggende ret

Gerechtshof te Amsterdam

Parter i hovedsagen

Sagsøger: UPC Nederland BV

Sagsøgt: Gemeente Hilversum

Præjudicielle spørgsmål

1)

Omfatter det materielle anvendelsesområde for de nye lovgivningsmæssige rammer forsyning med frit modtagelige radio- og tv-pakker via kabel, for hvilken tjenesteydelse der betales transmissionsomkostninger og et beløb med hensyn til (inkluderet) betaling til radio- og tv-stationer og kollektive rettighedsorganisationer i forbindelse med offentliggørelsen af deres beskyttede værker?

2)

A.

Har kommunen, i betragtning af liberaliseringen af telekommunikationssektoren og målsætningen for de nye lovgivningsmæssige rammer, der indeholder strenge procedurer for koordination og høring, før en national tilsynsmyndighed er (ene)kompetent til at intervenere på slutbrugerstadiet med en foranstaltning som en priskontrol, stadig kompetence til (til opgave) at varetage sine indbyggeres offentlige interesser ved at intervenere på slutbrugerstadiet med et tarifbegrænsende vilkår?

B.

Hvis nej, er de nye lovgivningsmæssige rammer da til hinder for, at kommunen anvender et tarifbegrænsende vilkår, der blev aftalt i forbindelse med salget af dets kabelnetforetagende?

3)

Såfremt spørgsmål 2 A. og B. besvares benægtende, opstår følgende spørgsmål:

Er en myndighed som kommunen i en situation som den foreliggende (også) bundet af EU-rettens loyalitetsprincip, såfremt den ved indgåelsen af et tarifbegrænsende vilkår og dets senere anvendelse ikke handler til gennemførelse af en offentlig opgave men inden for rammerne af en privatretlig beføjelse (se også spørgsmål 6 A.)?

4)

For så vidt som de nye lovgivningsmæssige rammer finder anvendelse, og kommunen er bundet af loyalitetsprincippet:

A.

Er loyalitetsprincippet sammen med (målsætningen for) de nye lovgivningsmæssige rammer, der indeholder strenge procedurer for koordination og høring, før en national tilsynsmyndighed må intervenere på slutbrugerstadiet med en foranstaltning som en priskontrol, til hinder for, at kommunen anvender et tarifbegrænsende vilkår?

B.

Hvis nej, lyder besvarelsen af spørgsmål 6 A. anderledes for så vidt angår perioden efter, at Kommissionen i sit letter of serious doubt havde givet udtryk for alvorlig tvivl med hensyn til, om den af den nederlandske tilsynsmyndighed Onafhankelijke Post & Telecom Autoriteit (herefter »OPTA«) foreslåede priskontrol kan forenes med de nye lovgivningsmæssige rammer som omhandlet i rammedirektivets artikel 8, og OPTA derpå afstod fra at træffe denne foranstaltning?

5)

A.

Er artikel 101 TEUF en ordre public-regel, der medfører, at en ret i embeds medfør skal anvende denne bestemmelse uden for tvisten i den forstand, der forudsættes i artikel 24 og 25 i Wetboek van Burgerlijke Rechtsvordering (lovbog om borgerlige retskrav, herefter »Rv«)?

B.

Hvis ja, ved hvilke af de faktiske omstændigheder, der fremkommer under sagens behandling, skal retten i embeds medfør undersøge, om artikel 101 TEUF skal finde anvendelse? Er retten også forpligtet hertil, såfremt denne undersøgelse (muligt) fører til inddragelse af udfyldende faktiske omstændigheder som omhandlet i Rv’s artikel 149, efter at parterne har haft lejlighed til at ytre sig herom?

6)

Såfremt artikel 101 TEUF skal anvendes uden for tvisten mellem sagens parter og på baggrund af (målsætningen med) de nye lovgivningsmæssige rammer, OPTA’s og Europa-Kommissionens anvendelse heraf og afstemningen af begreber fra de nye lovgivningsmæssige rammer — såsom stærk markedsposition og afgrænsning af de relevante markeder — med de tilsvarende begreber i den europæiske konkurrenceret, giver de faktiske omstændigheder, der foreligger i denne sag, anledning til følgende spørgsmål:

A.

Skal kommunen ved salget af sin kabelnetbedrift og det i denne sammenhæng aftalte tarifbegrænsende vilkår betragtes som en virksomhed i den betydning, der forudsættes i artikel 101 TEUF (se også spørgsmål 3)?

B.

Skal det tarifbegrænsende vilkår betragtes som en alvorlig begrænsning som omhandlet i artikel 101, stk. 1, litra a), TEUF og som nærmere beskrevet i Kommissionens meddelelse om aftaler af ringe betydning, der ikke indebærer en mærkbar begrænsning af konkurrencen (bagatelaftaler, 2001/C 368/07, punkt 11)? Hvis ja, er der allerede tale om en mærkbar begrænsning af konkurrencen, jf., artikel 101, stk. 1, TEUF? Hvis nej, påvirkes besvarelsen af de i spørgsmål 6 D. (nedenfor) nævnte omstændigheder?

C.

Hvis det tarifbegrænsende vilkår ikke er nogen alvorlig begrænsning, har det da en konkurrencebegrænsende virkning (allerede) fordi:

—

Den nederlandske konkurrencemyndighed (Nederlandse Mededingingsautoriteit) har udtalt, at UPC ikke har misbrugt sin magtposition ved de (højere) tariffer, dette selskab anvender for levering af sådanne tjenesteydelser som forsyning af det samme marked med basispakken via kabel?

—

Kommissionen i sit letter of serious doubt har givet udtryk for alvorlig tvivl med hensyn til, om intervention (på forhånd, ved hjælp af en priskontrol) på slutbrugerstadiet for tjenesteydelser såsom UPC’s forsyning med basispakken via kabel kan forenes med de formål, der er anført i rammedirektivets artikel 8? Har det nogen betydning for besvarelsen, at OPTA som følge af brevet om serious doubt afstod fra priskontrollen?

D.

Kan aftalen og det heri indeholdte tarifbegrænsende vilkår mærkbart begrænse konkurrencen i den betydning, der forudsættes i artikel 101, stk. 1, TEUF, (også) henset til at:

—

UPC i henhold til de nye lovgivningsmæssige rammer betragtes som en virksomhed med en stærk markedsposition (bagatelmeddelelsen, punkt 7)

—

så godt som alle de nederlandske kommuner, som i halvfemserne solgte deres kabelnet til private som UPC, i salgsaftalerne har forbeholdt sig visse beføjelser med hensyn til tariferingen af basispakken (bagatelmeddelelsen, punkt 8)?

E.

Må aftalen med dens tarifbegrænsende vilkår antages at (kunne) have en mærkbar påvirkning af handelen mellem medlemsstater, jf. artikel 101, stk. 1, TEUF, som nærmere beskrevet i retningslinjerne vedrørende begrebet »påvirkning af handelen« i traktatens artikel 81 og 82 (EUT 2004 C 101, s. 81), henset til at:

—

UPC i henhold til de nye lovgivningsmæssige rammer må betragtes som en virksomhed med en stærk markedsposition

—

OPTA har fulgt den europæiske høringsprocedure for at gennemføre en priskontrol med sådanne tjenesteydelser, som leveres af en kabeludbyder med en stærk markedsposition som UPC i form af basispakken, idet denne procedure i henhold til de nye lovgivningsmæssige rammer må følges, da en påtænkt foranstaltning kan have indflydelse på handelen mellem medlemsstater

—

aftalen i sin tid havde en værdi på 51 millioner NLG (godt 23 millioner EUR)

—

så godt som alle nederlandske kommuner, der i halvfemserne solgte deres kabelnet til kabelnetudbydere som UPC, i salgsaftalerne har taget forbehold med hensyn til tariferingen af basispakken?

7)

Har en ret i henhold til artikel 101, stk. 3, TEUF beføjelse til at erklære et forbud i henhold til artikel 101, stk. 1, TEUF for uanvendeligt på baggrund af de nye lovgivningsmæssige rammer og Kommissionens alvorlige tvivl i dens letter of serious doubt med hensyn til, om en intervention (på forhånd) i tariferingen på slutbrugerstadiet kan forenes med konkurrenceretten? Har det for besvarelsen heraf nogen betydning, at OPTA foranlediget af Kommissionens letter of serious doubt afstod fra den påtænkte priskontrol?

8)

Giver den europæiske nullitetssanktion i artikel 101, stk. 2, TEUF mulighed for relativisering af dens tidsmæssige virkning set i lyset af forholdene på det tidspunkt, da aftalen blev truffet (starten af liberaliseringsperioden inden for telekommunikationssektoren) og den senere udvikling inden for telekommunikationssektoren, herunder de nye lovgivningsmæssige rammers ikrafttrædelse og Kommissionen heraf følgende alvorlige betænkeligheder med hensyn til fastsættelse af en priskontrol?
Top