This document is an excerpt from the EUR-Lex website
Document 62009TN0209
Case T-209/09: Action brought on 27 May 2009 — Alder Capital v OHIM — Halder Holdings (ALDER CAPITAL)
Sag T-209/09: Sag anlagt den 27. maj 2009 — Alder Capital mod KHIM — Halder Holdings (ALDER CAPITAL)
Sag T-209/09: Sag anlagt den 27. maj 2009 — Alder Capital mod KHIM — Halder Holdings (ALDER CAPITAL)
EUT C 180 af 1.8.2009, p. 56–56
(BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)
1.8.2009 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 180/56 |
Sag anlagt den 27. maj 2009 — Alder Capital mod KHIM — Halder Holdings (ALDER CAPITAL)
(Sag T-209/09)
2009/C 180/104
Stævningen er affattet på engelsk
Parter
Sagsøger: Alder Capital Ltd (Dublin, Irland) (ved lawyers H. Hartwig og A. von Mühlendahl)
Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design)
Den anden part i sagen for appelkammeret: Halder Holdings BV (Haag, Nederlandene)
Sagsøgerens påstande
— |
Afgørelse truffet den 20. februar 2009 af Andet Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (sag R 486/2008-2) annulleres. |
— |
Harmoniseringskontoret tilpligtes at betale sagens omkostninger, herunder sagsøgerens omkostninger ved appelkammeret. |
— |
Den anden part i sagen for appelkammeret tilpligtes at betale sagens omkostninger, herunder sagsøgerens omkostninger ved appelkammeret, hvis Halder Holdings bliver intervenient i den foreliggende sag. |
Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter
Det registrerede EF-varemærke, der begæres erklæret ugyldigt: Ordmærket »ALDER CAPITAL« for tjenesteydelser i klasse 36
Indehaver af EF-varemærket: Alder Capital Ltd
Indgiveren af begæringen om, at EF-varemærket erklæres ugyldigt: Halder Holdings BV
Varemærkerettigheder påberåbt af indgiveren af ugyldighedsbegæringen: Benelux-varemærkeregistreringerne af ordmærket »Halder« og »Halder Investments« for tjenesteydelser i klase 35 og 36, den internationale registrering af ordmærket »Halder« for tjenesteydelser i klase 35 og 36, de uregistrerede erhvervsmæssigt anvendte handels- og firmanavne »Halder«, »Halder Holdings«, »Halder Investments« og »Halder Interest«
Annullationsafdelingens afgørelse: EF-varemærket erklæret ugyldigt
Appelkammerets afgørelse: Afslag på klagen.
Søgsmålsgrunde:
1) |
Tilsidesættelse af artikel 57 og 58 i Rådets forordning nr. 40/94 [nu henholdsvis artikel 58 og 59 i Rådets forordning nr. 207/2009], samt af artikel 8, stk. 3, i Kommissionens forordning nr. 216/96 (1), idet appelkammeret med urette tog den anmodning, som den anden part i sagen for appelkammeret havde indgivet, om at tage spørgsmålet om reelt brug op til fornyet prøvelse til følge. |
2) |
Tilsidesættelse af artikel 52, stk. 1, litra a), i Rådets forordning nr. 40/94 [nu artikel 53, stk. 1, litra a), i Rådets forordning nr. 207/2009] og af artikel 55, stk. 1, litra b), i forordning nr. 40/94 [nu artikel 56, stk. 1, litra b), i Rådets forordning nr. 207/2009] sammenholdt med artikel 42, stk. 1, i Rådets forordning nr. 40/94 [nu artikel 41, stk. 1, i Rådets forordning nr. 207/2009] og artikel 8, stk. 2, i Rådets forordning nr. 40/94 [nu artikel 8, stk. 2, i Rådets forordning nr. 207/2009], idet appelkammeret undlod uden videre at afslå den begæring om ugyldighed, som den anden part i sagen for appelkammeret havde indgivet, i det omfang begæringen støttede ret på ældre rettigheder, som var blevet overdraget til tredjemand. |
3) |
Tilsidesættelse af artikel 56, stk. 2 og 3, i Rådets forordning nr. 40/94 [nu artikel 57, stk. 2 og 3, i Rådets forordning nr. 207/2009] sammenholdt med artikel 15 i Rådets forordning nr. 40/94 [nu artikel 15 i Rådets forordning nr. 207/2009] samt af artikel 10 i Rådets direktiv 89/104/EØF (2) og regel 40, stk. 6, sammenholdt med regel 22, stk. 3 og 4, i Kommissionens forordning nr. 2868/95 (3), idet appelkammeret med urette anså, at den anden part i sagen for appelkammeret havde bevist nogen reel brug nogetsteds af dets ældre varemærker. |
4) |
Subsidiært, tilsidesættelse af artikel 8, stk. 1, litra b), i Rådets forordning nr. 40/94 [nu artikel 8, stk. 1, litra b), i Rådets forordning nr. 207/2009], idet appelkammeret med urette anså, at der var risiko for forveksling mellem de omtvistede varemærker. |
(1) Kommissionens forordning (EF) nr. 216/96 af 5.2.1996 om fastsættelse af forretningsordenen for appelkamrene ved Harmoniseringskontoret for det Indre Marked (Varemærker og Design) (EFT L 28, s. 11).
(2) Rådets første direktiv 89/104/EØF af 21.12.1988 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om varemærker (EFT L 40, s. 1).
(3) Kommissionens forordning (EF) nr. 2868/95 af 13.12.1995 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 40/94 om EF-varemærker (EFT L 303, s. 1).