Sag anlagt den 6. april 2009 — Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber mod Kongeriget Belgien

(Sag C-132/09)

2009/C 153/39

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (ved B. Eggers og J.-P. Keppenne, som befuldmægtigede)

Sagsøgt: Kongeriget Belgien

Sagsøgerens påstande

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Kommissionen har gjort gældende, at der er sket en overtrædelse af aftalen indgået i oktober 1962 mellem Europaskolernes Øverste Råd og Kongeriget Belgien derved, at sidstnævnte har afvist at dække udgifterne til inventar og undervisningsmateriel til Europaskolerne beliggende på belgisk territorium.

Til støtte for søgsmålet har sagsøgeren for det første anført, at det fremgår af artikel 6, afsnit 2, i aftalen af 21. juni 1994 (1) om vedtægten for Europaskolerne, at enhver stat skal behandle Europaskolerne som en national offentligretlig uddannelsesinstitution. Europaskolerne skal således finansieres af de belgiske myndigheder og behandlinger på samme måde som de offentlige uddannelsesinstitutioner for så vidt angår det første udstyr i forbindelse med åbningen eller udvidelsen af en Europaskole samt med hensyn til de årlige udgifter til vedligeholdelse og drift. Kommunaliseringen af uddannelser i Belgien kan herved ikke retfærdiggøre de belgiske myndigheders afvisning af at dække udgifterne til drift af Europaskolerne, for så vidt som det fremgår af fast retspraksis, at en medlemsstat ikke kan unddrage sig forpligtelser, den har påtaget sig, ved at delegere udøvelsen af dette ansvarsområde til offentlige subnationale enheder.

Som svar på de belgiske myndigheders klagepunkter har Kommissionen for det andet anført. at konklusionerne fra det Øverste Råds møde afholdt i Karlsruhe i maj 1967 på ingen måde anfægter de finansielle forpligtelser, som denne stat har i egenskab af hjemstedsland.

Det Øverste Råd i Karlsruhe har alene udarbejdet retningslinierne til en standardaftaleprotokol med medlemsstaterne, der er hjemsted for Europaskolerne, og har under ingen omstændigheder henset til lovenes kompetence ret til at ændre hjemstedsaftalen fra 1962.

Denne »beslutning« fra Karlsruhe kan desuden på ingen måde fortolkes som »efterfølgende aftale eller efterfølgende praksis« som omhandlet i artikel 31, stk. 3, litra a) og litra b), i Wienerkonventionen om traktatretten, hvad angår fortolkningen af hjemstedsaftalen, når der ikke foreligger senere retsakter eller varige erklæringer, der anfægter finansieringsforpligtigelsen i hjemstedsaftalen. De talrige dokumenter og finansieringer foretaget af den belgiske stat siden 1967 bekræfter i øvrigt denne forpligtelse til at dække udgifter til inventar og undervisningsmateriale til Europaskolerne.

(1)  EFT L 212, s. 3.