—

at der er behov for at sikre et velfungerende indre marked og fremme dets friheder ved at håndhæve dets regler, samtidig med at markedshindringer fjernes og forebygges

—

at konkurrencepolitikken og industripolitikken bør styrke hinanden, så der i højere grad kan tages højde for tredjelandes strategiske industripolitikker. I den forbindelse glæder EØSU sig over Kommissionens ajourførte rapport om statslige fordrejninger i Kinas økonomi

—

at interkonnektiviteten skal udvikles systematisk med hensyn til adgang til og transport af både materielle ressourcer (elektricitet, olie, gas, vandveje, veje, jernbaner osv.) og immaterielle ressourcer (internet, dataoverførsel, informationsstrømme, netværk osv.)

—

at pandemien satte skub i udviklingen af en sundhedsunion, mens energikrisen mindede os om betydningen af energiunionen med alle dens dimensioner

—

at der er behov for yderligere integration af finans-, kommunikations- og energimarkederne, da de er vigtige katalysatorer for konkurrenceevnen

—

at der er behov for at fuldføre det digitale indre marked, f.eks. i form af oprettelse af dataområder og fremme af udveksling af data inden for og mellem industrielle økosystemer

—

at der er behov for at udforme og gennemføre den »femte frihed«, som foreslået i Letta-rapporten, med henblik på at styrke forskning, innovation og uddannelse i det indre marked

—

at det indre marked også har brug for en stærk social søjle (f.eks. den europæiske søjle for sociale rettigheder) som bidragyder til konkurrenceevnen.

—

at intensivere eftersøgningen efter vigtige mineraler og grøn, bæredygtig udvinding af sådanne mineraler, intensivere den grundlæggende forarbejdning kombineret med en stærkt øget produktivitet samt øge effektiviteten af den sociale dialog og tilladelsesprocedurerne

—

at opskalere gennemførelsen af den cirkulære økonomi med særligt fokus på genanvendelse, der har til formål at returnere strategiske og kritiske råstoffer, hvilket omfatter både avanceret designteknik og særlige områder såsom »affalds- og vandminedrift«

—

at udvikle forskningen i substitution, hvor der gøres brug af avancerede materialer og alternative teknologier, f.eks. bioteknologi og biofremstilling. En mere effektiv tilvejebringelse og anvendelse af materialer har også afgørende betydning

—

at overvåge forsyningskæderne for kritiske råstoffer nøje med henblik på at styre diversificeringen af anskaffelses- og forsyningskæder med henblik på risikoafbødning og -styring. Bæredygtig tilvejebringelse og due diligence i hele værdikæden bør reducere minedriftens økologiske fodaftryk og fremme etisk praksis og fair handel

—

at indgå aftaler med tredjelande via frihandelsaftaler eller sektorspecifikke, mere fleksible partnerskaber.

—

at styrke instrumenter, der bidrager til at mindske risikoen ved strategiske private investeringer og støtte omstillingen af grundlæggende industrier, f.eks. europæiske offentlige garantier og en fælles europæisk ordning for skattefradrag

—

at styrke Innovationsfonden og forordningen om nettonulindustri ved at skabe et fælles europæisk sikkert aktiv

—

at erstatte nationale statsstøtteordninger med EU-programmer (eller i det mindste koordinere dem på europæisk plan) for at undgå et støttekapløb mod bunden

—

at omdanne den ufuldstændige kapitalmarkedsunion til en opsparings- og investeringsunion som foreslået i Letta-rapporten, da dette er afgørende for at omsætte (hvilende) europæiske opsparinger til produktive investeringer

—

at fremme offentlig-private økosystemer og industrielt samarbejde ved at videreudvikle industrielle alliancer, vigtige projekter af fælleseuropæisk interesse, fællesforetagenderne under Horisont Europa og industriklynger. Disse ekspertisenetværk i strategiske industrielle værdikæder er afgørende for at bevare den europæiske strategiske autonomi og tilpasse EU's politiske initiativer til europæiske virksomheders industrielle strategier

—

at gøre offentlige indkøb (14 % af BNP) til et redskab til udvikling af strategiske europæiske industrielle værdikæder. I stedet for fokus på det laveste bud bør der anvendes en mere holistisk tilgang, hvor livscyklusomkostninger, bredere sociale, modstandsdygtigheds- og miljørelaterede kriterier og skabelse af kvalitetsjob tages i betragtning i lige stort omfang

—

at skabe foregangsmarkeder for bæredygtige produkter

—

at sikre, at offentlige midler tjener den almene interesse, ved at indføre sociale betingelser og offentlig kontrol for virksomheder, der modtager statsstøtte.

—

Sikring af tilgængeligheden og prisoverkommeligheden af kulstoffattig energi ved at:

—

Forøgelse af dekarboniseringens økonomiske attraktivitet for industrien ved at:

—

Oprettelse af et vigtigt projekt af fælleseuropæisk interesse for »industrier med lave CO2-emissioner«.

—

opfyldelse af målene i politikprogrammet for det digitale årti 2030 (f.eks. at 90 % af SMV'erne når et grundlæggende digitalt intensitetsniveau, og at mindst 75 % af virksomhederne anvender cloud computing-tjenester, big data eller AI-teknologier)

—

støtte til omfattende investeringer i sikker og bæredygtig digital infrastruktur i form af udrulning af net med meget høj kapacitet og etablering af en europæisk datainfrastruktur for supercomputere og kvantedatabehandling, der er førende på verdensplan

—

investering i nye digitale teknologier såsom generativ kunstig intelligens, kvantedatabehandling, digitale tvillinger, edge/cloudcomputing osv.

—

forbedring af den digitale suverænitet ved at skabe industrielle dataområder, åbne standarder og test- og forsøgsfaciliteter samt udvikle og opskalere innovative digitale økosystemer

—

fremme af digitale løsninger, der støtter omstillingen til en klimaneutral, cirkulær og ressourceeffektiv økonomi, f.eks. indførelse af digitale produktpas for produkter såsom batterier

—

massive investeringer i opkvalificering, omskoling og uddannelse, både for at forbedre de grundlæggende digitale færdigheder i arbejdsstyrken og for at bygge bro over den enorme kløft mellem efterspørgsel og udbud for digitale eksperter (samtidig med at kønsbalancen genoprettes).

—

opbygning af viden om færdigheder og overvågning af processen med tab og skabelse af job/færdigheder

—

etablering af fleksible forløb (f.eks. vekseluddannelsessystemer) mellem arbejdsmarkedet og uddannelsessektoren (som altid vil halte bagefter) og en kultur for livslang læring understøttet af validering af erhvervede kompetencer eller oprettelse af individuelle læringskonti

—

etablering af stærke sektorspecifikke færdighedspartnerskaber mellem arbejdsmarkedets parter og alle relevante interessenter (f.eks. ved at øge antallet af lærlingeuddannelser drastisk)

—

fremme af en »menneskecentreret« EU-industri 5.0 for at gøre industrielle job mere attraktive

—

omdannelse af virksomheder til »læringsorganisationer«, der udnytter arbejdstagernes evner bedst muligt.

—

etablering af et europæisk arbejdsmarked: overførsel af arbejdstageres rettigheder, konvergens mellem uddannelsessystemer, anerkendelse af kompetencer, konvergerende arbejdsvilkår.

—

at medtage den femte frihed i det indre marked for at styrke forskning, innovation og uddannelse i hele EU med henblik på at udnytte synergier og effekten af størrelse

—

at anvende offentlige FoU-midler på en mere integreret måde for at tilskynde til private investeringer og hurtigt nå det tilstræbte finansieringsniveau på mindst 3 % af BNP

—

at gennemføre omhyggelige cost-benefit-konsekvensanalyser for at optimere investeringerne i de mest værdiforøgende segmenter af økosystemernes innovationsværdikæder

—

at forvalte og finansiere nystartede virksomheder, vækstvirksomheder, pilotprojekter og industrialiseringsaktiviteter med henblik på at fastholde talent, virksomheder og overskud i EU

—

at gennemføre den nye europæiske innovationsdagsorden, herunder de reviderede rammebestemmelser for statsstøtte til forskning, innovation og udvikling, retsakten om børsnotering, talentpuljen og initiativerne vedrørende de regionale innovationsknudepunkter

—

at give det næste rammeprogram (RP10) ekstra gennemslagskraft ved at øge dets budget til 200 mia. EUR (samtidig med at der anlægges en mere pragmatisk tilgang til innovation med dobbelt anvendelse)

—

at gøre en særlig indsats for at frigøre SMV'ernes innovationspotentiale, f.eks. ved at integrere dem bedre i innovationsnetværk.

—

at al politikudformning og lovgivning i EU tager udgangspunkt i principperne om bedre regulering, herunder en korrekt gennemførelse af »én ind, én ud«-princippet, fjernelse af uforholdsmæssigt store administrative byrder og overholdelse af proportionalitetsprincippet

—

at konkurrenceevnekontrollen skal være dybt forankret i EU's beslutningsprocesser

—

at der indføres en stresstest for innovation som en vigtig del af værktøjskassen til bedre regulering

—

at den målrettede reduktion på 25 % af rapporteringskravene for mikrovirksomheder og små og mellemstore virksomheder gennemføres

—

at anvendelsen af delegerede retsakter målrettes strengt, da denne type regulering skaber usikkerhed for erhvervsmiljøet

—

at tilladelsesprocessernes længde afkortes ved hjælp af mere strømlinede processer, der øger myndighedernes kapacitet og effektivitet

—

at de vigtige offentlige høringsprocedurer fremskyndes, hvor det er nødvendigt

—

at anvendelsen af forordninger frem for direktiver prioriteres for at opnå harmonisering i hele EU

—

at gennemførelsen af dagsordenen for bedre regulering stemmer overens med EU-retten på det sociale og arbejdsretlige område.