Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 52022AE1947

    Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om stoffer, der nedbryder ozonlaget, og om ophævelse af forordning (EF) nr. 1005/2009 (COM(2022) 151 final — 2022/0100 (COD))

    EESC 2022/01947

    EUT C 365 af 23.9.2022, p. 50–54 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, GA, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

    23.9.2022   

    DA

    Den Europæiske Unions Tidende

    C 365/50


    Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om stoffer, der nedbryder ozonlaget, og om ophævelse af forordning (EF) nr. 1005/2009

    (COM(2022) 151 final — 2022/0100 (COD))

    (2022/C 365/09)

    Ordfører:

    Jacob PLAT

    Anmodning om udtalelse

    Europa-Parlamentet, 2.5.2022

    Rådet for den Europæiske Union, 10.5.2022

    Retsgrundlag

    Artikel 192, stk. 1, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde

    Kompetence

    Sektionen for Landbrug, Udvikling af Landdistrikterne og Miljø

    Vedtaget i sektionen

    31.5.2022

    Vedtaget på plenarforsamlingen

    15.6.2022

    Plenarforsamling nr.

    570

    Resultat af afstemningen

    (for/imod/hverken for eller imod)

    123/0/2

    1.   Konklusioner og anbefalinger

    1.1.

    EØSU bifalder forslaget til revision af forordning (EF) nr. 1005/2009 (1), som har sikret, at de stoffer, der nedbryder ozonlaget (ODS), er blevet væsentligt reduceret, men der er mulighed for yderligere reduktioner. De få ozonlagsnedbrydende stoffer, der stadig er tilladt, anvendes til fremstilling af andre kemikalier, som brandsikringsmidler i særlige anvendelser, f.eks. om bord på fly, og i laboratorier til analyse. Den nu forældede anvendelse af ozonlagsnedbrydende stoffer som opskumningsmidler i isoleringsskum er dog endnu relevant i dag, da mange af disse typer skum stadig findes i bygninger. Efterhånden som de når slutningen af deres levetid i de kommende årtier, vil de blive fjernet med mulige emissioner til følge. En tilpasning af forordningen for at bringe den mere på linje med den europæiske grønne pagt (2) og en bedre struktur er gode initiativer.

    1.2.

    EØSU bifalder, at der er overensstemmelse mellem denne forordning og forordningen om F-gasser (forordning (EU) nr. 517/2014) (3). Det er vigtigt, at de væsentligste bestemmelser i disse forordninger stemmer overens (f.eks. bestemmelser vedrørende toldkontrol, regler om udsivning og definitioner).

    1.3.

    På grundlag af de forskellige foreliggende rapporter og den gennemførte evaluering konstaterer EØSU, at den nuværende forordning ((EF) nr. 105/2009 opfylder de forudfastsatte mål. Udvalget mener imidlertid også, at det er nødvendigt at hæve ambitionsniveauet for at opfylde målene i den grønne pagt og samtidig give borgerne en maksimal beskyttelse mod giftige, kræftfremkaldende stoffer. EØSU er derfor enig i foranstaltningerne i forslaget til yderligere reduktion af udledningen af ozonlagsnedbrydende stoffer.

    1.4.

    God overvågning og registrering er væsentlige elementer for at opnå et godt resultat. EØSU er tilhænger af et overvågningssystem, der er så gennemsigtigt som muligt, og som om nødvendigt kan udvides til at omfatte eksempelvis nye ozonlagsnedbrydende stoffer, der ikke er omfattet af den nuværende forordning. Målet bør være et universelt system, der gælder i alle medlemsstater. Det bør imidlertid også være nemt at gennemføre som et registrerings- og overvågningssystem i lande uden for EU på grund af den pionerrolle, som EU for øjeblikket spiller.

    1.5.

    EØSU opfordrer endvidere til, at antallet af undtagelser fra forbuddene begrænses til et minimum og til, at dispensationer fra listen over forbudte stoffer kun er mulige i særlige og nødvendige tilfælde. Der bør være en streng kontrol med de undtagne anvendelser for at undgå misbrug og dermed en forværring af situationen.

    1.6.

    EØSU henleder opmærksomheden på det farlige og uløste problem med ophobningen af store mængder ozonlagsnedbrydende stoffer i gammelt udstyr og isolationsskum, samtidig med at der ikke findes nogen international konvention, der regulerer forvaltningen eller destruktionen af ozonlagsnedbrydende stoffer. Udvalget opfordrer til, at der hurtigst muligt indføres en effektiv lovgivning i medlemsstaterne med henblik på at forhindre udslip af ozonlagsnedbrydende stoffer og dermed forebygge, at atmosfæren og befolkningens levevilkår bringes i fare.

    1.7.

    Ideelt set bør håndteringen af ozonlagsnedbrydende stoffer være en del af et affaldshåndteringssystem (for kontrol, indsamling, genvinding og behandling) med overordnede politikker, lovgivning og bestemmelser for allerede etablerede særlige affaldsstrømme. Håndtering af ozonlagsnedbrydende stoffer i skum og andre ozonlagsnedbrydende beholdninger er en enorm udfordring, især for udviklingslandene. EU er nødt til at anvise realistiske løsninger og en hensigtsmæssig lovramme.

    1.8.

    I lyset af den fortsatte omfattende produktion og anvendelse af ozonlagsnedbrydende stoffer som råvarer og de deraf følgende emissioner, som muligvis undervurderes, finder EØSU det bekymrende, at de kvantitative begrænsninger for ozonlagsnedbrydende stoffer, der anvendes som råvarer, helt er blevet opgivet. Der vil være mange positive miljøvirkninger, hvis undtagelserne for anvendelse som råvarer begrænses i henhold til den nye forordning. Der bør være fokus på miljøvenlige alternativer.

    1.9.

    Foranstaltningerne for at forebygge udledning af hydrofluorcarboner (HFC) som biprodukt i forbindelse med produktion af ozonlagsnedbrydende stoffer bør styrkes med yderligere rapporteringskrav.

    1.10.

    Der bør træffes foranstaltninger for at mindske udledningen af nye ozonlagsnedbrydende stoffer, bl.a. ved at reducere udsivning og stille krav om genvinding, genanvendelse og regenerering.

    2.   Baggrund

    2.1.

    Montrealprotokollen (4) om stoffer, der nedbryder ozonlaget, er en skelsættende multilateral miljøaftale, som regulerer produktionen og forbruget af næsten 100 syntetiske kemikalier, der benævnes ozonlagsnedbrydende stoffer. Når disse kemikalier udledes i atmosfæren, ødelægger de ozonlaget i stratosfæren, jordens beskyttende ozonskjold, som beskytter mennesker og miljøet mod skadelige niveauer af ultraviolet stråling fra solen. Protokollen blev vedtaget den 15. september 1987 og er til dato den eneste FN-traktat, der er blevet ratificeret af hvert eneste land på jorden, nemlig alle FN's 198 medlemsstater.

    2.2.

    Forordning (EF) nr. 1005/2009 om stoffer, der nedbryder ozonlaget, er det vigtigste instrument over for ozonlagsnedbrydende stoffer i EU. Forordningens overordnede mål er at forebygge emissioner af ozonlagsnedbrydende stoffer og sikre overholdelse af protokollen. Forordningen om ozonlagsnedbrydende stoffer blev forelagt til en Refit-evaluering, hvorefter det blev konkluderet, at selv om forordningen generelt var egnet til formålet, kunne den afstemmes mere præcist med den europæiske grønne pagt, og dens udformning kunne forbedres en smule. På den baggrund har forslaget til formål at erstatte forordningen om stoffer, der nedbryder ozonlaget, men samtidig opretholde et højt kontrolniveau, navnlig med henblik på at:

    1.

    tilpasse foranstaltningerne til den europæiske grønne pagt ved at pålægge yderligere emissionsreduktioner, der kan gennemføres med forholdsmæssigt afpassede omkostninger

    2.

    sikre en mere omfattende overvågning af ozonlagsnedbrydende stoffer, herunder af stoffer, der endnu ikke kontrolleres

    3.

    forenkle og effektivisere de eksisterende regler for at reducere de administrative omkostninger

    4.

    skabe større klarhed og sammenhæng med andre regler.

    2.3.

    Ozonlagsnedbrydende stoffer har et globalt opvarmningspotentiale (GWP) (5), der langt overstiger kuldioxids, så for at bekæmpe klimaændringerne og beskytte EU-borgernes sundhed og velfærd er det nødvendigt at nedbringe emissionerne derfra.

    2.4.

    I henhold til Montrealprotokollen skal produktionen og anvendelsen af stoffer, der nedbryder ozonlaget, udfases. EU-reglerne om ozonlagsnedbrydende stoffer har altid været mere ambitiøse end Montrealprotokollen, og stoffer, der nedbryder ozonlaget, er blevet fuldstændigt udfaset.

    2.5.

    Eftersom produktion, anvendelse og handel med ozonlagsnedbrydende stoffer stort set allerede er forbudt, er hovedformålet derfor at forhindre udledning af ozonlagsnedbrydende stoffer fra tidligere lovlige anvendelser i produkter og udstyr og fra andre processer, f.eks. råvareprocesser, der er undtaget fra udfasningen i henhold til Montrealprotokollen.

    2.6.

    Forslaget til forordning om stoffer, der nedbryder ozonlaget, hænger tæt sammen med forslaget til forordning om F-gasser (NAT/847 (6)). Begge er drivhusgasser og bidrager til den globale opvarmning. De to forordninger skal tilsammen sikre, at Unionen opfylder sine forpligtelser vedrørende ozonlagsnedbrydende stoffer og HFC i henhold til protokollen.

    2.7.

    Sigtet med forslaget er at forebygge 180 mio. ton CO2-ækvivalenter og 32 000 ton ozonlagsnedbrydende potentiale frem mod 2050 ved hjælp af foranstaltninger til genvinding og destruktion af ozonlagsnedbrydende stoffer fra to typer isoleringsskum.

    3.   Generelle bemærkninger

    3.1.

    EØSU bakker fuldt og helt op om Kommissionens forslag om at ændre forordningen om stoffer, der nedbryder ozonlaget, med det formål at nedbringe emissionerne yderligere og skabe incitamenter for at anvende klimavenlige alternativer.

    3.2.

    EØSU erkender, at nogle af den nuværende forordnings foranstaltninger for at forhindre ulovlige aktiviteter kunne gøres mere effektive, og bifalder derfor, at systemet for udstedelse af tilladelser til ozonlagsnedbrydende stoffer kædes sammen med EU-kvikskrankemiljøet på toldområdet (7). EØSU anbefaler, at sådanne foranstaltninger også finder anvendelse på særlige toldprocedurer, herunder transit og midlertidig lagring af ozonlagsnedbrydende stoffer.

    3.3.

    EØSU anerkender den store betydning af korrekt overvågning for at kunne træffe forebyggende foranstaltninger og gøre fremskridt. Ulovlig handelspraksis kan identificeres og dermed håndteres gennem effektiv overvågning og rapportering. Med tanke på de alvorlige konsekvenser for miljøet af ulovlig handel med ozonlagsnedbrydende stoffer bifalder EØSU, at der indføres et mindsteniveau for maksimumsbøder for ulovlig produktion, import og markedsføring af ozonlagsnedbrydende stoffer, men opfordrer kraftigt til, at der også indføres et niveau for minimumsbøder. Den nye forordning stemmer godt overens med Kommissionens forslag om at revidere direktivet om strafferetlig beskyttelse af miljøet og om erstatning af direktiv 2008/99/EF (8).

    3.4.

    EØSU bakker kraftigt op om foranstaltninger, der sikrer, at ozonlagsnedbrydende stoffer i skum genvindes med henblik på destruktion, idet udvalget anerkender, at en sådan foranstaltning rummer et betydeligt potentiale for at modvirke klimaændringerne og tillige muligheder for jobskabelse og F&U i genanvendelsesindustrien.

    3.5.

    EØSU bifalder, at der er taget nøje hensyn til sammenhængen med de eksisterende politiske bestemmelser inden for politikområdet. Det er nødvendigt for i sidste ende at nå målene for såvel Fit for 55 (2030) som den grønne pagt (2050).

    3.6.

    Eftersom EU er førende inden for reduktion af ozonlagsnedbrydende stoffer, mener EØSU, at EU også bør gå foran med et godt eksempel for at få andre økonomier til at anvende samme regler ved f.eks. at begrænse anvendelsen af ozonlagsnedbrydende stoffer som råvare og proceshjælpestof, hvis der findes alternativer. I 2020 udgjorde produktionen af kontrollerede ozonlagsnedbrydende stoffer 164 704 ton, der overvejende blev anvendt som råvare i EU. Forskere har udtrykt bekymring over, at de indberettede emissioner fra råvareprocesser undervurderes og på verdensplan kan forklare de høje niveauer af tetrachlormethan (CTC) og CFC-113 i atmosfæren (9).

    3.7.

    EØSU forudsætter, at revisionen ikke vil medføre en uforholdsmæssig stor administrativ eller økonomisk byrde. Forslaget forventes at skabe fordele for virksomhederne gennem en række forenklinger. Det er også positivt, at den reviderede forordning kun kan fraviges i ganske særlige tilfælde.

    3.8.

    EØSU opfatter medtagelsen af nye ozonlagsnedbrydende stoffer, der ikke er omfattet af protokollen, som en god forbedring. I 2020 var produktionen af nye stoffer målt i ton omkring seks gange højere end produktionen af kontrollerede stoffer. Det er derfor vigtigt at overvåge udviklingen på dette område, herunder de anvendte og producerede mængder, og minimere udledningen af nye gasser for at mindske deres indvirkning på ozonlaget og klimaændringerne mest muligt.

    3.9.

    EØSU bifalder den ajourførte konsekvensanalyse, navnlig vedrørende den primære foranstaltning til emissionsbesparelser vedrørende genvinding og destruktion af isoleringsskum. Forslagets bestemmelser om evaluering er nødvendige for i mellemtiden at kunne vurdere resultaterne. Eksperter spiller en vigtig rolle i denne henseende, når det gælder isoleringsskum og udvikling. Der skal også tages højde for den administrative byrde.

    3.10.

    EØSU bifalder præciseringen af toldmyndighedernes og markedstilsynsmyndighedernes rolle med henblik på kontrol af handelen med ozonlagsnedbrydende stoffer. Dette er nødvendigt, da der stadig forekommer ulovlig handel (10).

    3.11.

    Den tidligere overdrevne brug af ozonlagsnedbrydende stoffer som køle- og opskumningsmidler har ført til, at store mængder ozonlagsnedbrydende stoffer er akkumuleret i f.eks. gamle køleskabe, gammelt isoleringsskum og gamle cylindre. Elektrisk og elektronisk affald, der indeholder ozonlagsnedbrydende stoffer kan også frigive andre giftige, kræftfremkaldende stoffer som bly, cadmium, polychloreret biphenyl (PCB), flammehæmmere og mange flere. Da hverken Montrealprotokollen eller nogen anden international miljøkonvention regulerer forvaltningen og destruktionen af eksisterende beholdninger af ozonlagsnedbrydende stoffer, er de enkelte lande ansvarlige for at etablere en velfungerende ordning for forvaltning af disse beholdninger med henblik på at håndtere denne store emissionskilde. Af disse grunde finder EØSU det vigtigt, at målet om at beskytte atmosfæren sikres ved at forhindre udsivning og udslip gennem effektiv forvaltning af beholdningerne af ozonlagsnedbrydende stoffer.

    4.   Særlige bemærkninger

    4.1.

    Produktion, anvendelse og handel med ozonlagsnedbrydende stoffer er allerede forbudt. EØSU støtter derfor det nye forslags mål om især at forhindre udledning af ozonlagsnedbrydende stoffer fra produkter og udstyr, hvori det tidligere var tilladt at anvende disse stoffer. Et væsentligt element heri er forpligtelsen til at genvinde og destruere ozonlagsnedbrydende stoffer i visse typer isoleringsskum i forbindelse med renovering og nedrivning af bygninger. EØSU bemærker dog, at der kan gøres mere for at støtte indførelsen i EU af mere miljøvenlige alternativer til ozonlagsnedbrydende stoffer, der anvendes som råvarer og proceshjælpestoffer.

    4.2.

    Revisionen af forordningen vil bidrage til at nå Parisaftalens (11) mål om, at temperaturstigningen ideelt set ikke må overstige 1,5 oC.

    4.3.

    EØSU bifalder kravet om et minimumsuddannelsesniveau for personale, der arbejder med ozonlagsnedbrydende stoffer. Udvalget håber dog, at disse minimumskrav bliver de samme for alle medlemsstater.

    4.4.

    EØSU bemærker, at betydelige mængder ozonlagsnedbrydende stoffer fortsat anvendes som råvarer i kemikalieproduktionen, til trods for at der findes alternativer inden for visse råvareprocesser. Den fortsatte anvendelse af HCFC-22 er særligt bekymrende på grund af den store udledning af biproduktet HFC-23, der har et globalt opvarmningspotentiale (GWP) på 14 600 (12). EØSU bemærker, at der vil være mange fordele ved at begrænse undtagelserne for anvendelse som råvarer i henhold til Montrealprotokollen (13), og EU bør gå foran med et godt eksempel ved at forbyde den fortsatte anvendelse af ozonlagsnedbrydende stoffer som råvarer og proceshjælpestoffer, hvis der findes miljøvenlige alternativer. Det kan dreje sig om 38 % af alle ozonlagsnedbrydende stoffer, der anvendes som råvarer i EU.

    4.5.

    I lyset af bekymringerne over anvendelsen af ozonlagsnedbrydende stoffer som råvarer og de deraf følgende emissioner anbefaler EØSU, at Kommissionens mulighed for at vedtage gennemførelsesretsakter med henblik på at fastsætte lofter for mængderne og emissionsniveauerne og en liste over de virksomheder, der har tilladelse til at anvende ozonlagsnedbrydende stoffer som proceshjælpestoffer (som fastsat i artikel 7, stk. 3), udvides til råvarer ved at tilføje en tilsvarende bestemmelse i artikel 6.

    4.6.

    Med tanke på de potentielle emissioner af HFC-23 i forbindelse med anvendelse af HCFC-22 bifalder EØSU overensstemmelseserklæringen som et første skridt mod bekæmpelse af denne anvendelse. Udvalget opfordrer til yderligere foranstaltninger, herunder rapportering, kontrol og obligatorisk offentliggørelse af oprindelsesproduktionsanlægget, dokumentation for reduktion af biprodukter af HFC-23 og sporbarhed.

    4.7.

    EØSU anerkender bekymringen over effekten af emissioner af nye stoffer, herunder dem i bilag II (dvs. den hurtigt stigende koncentration af dichlormethan i atmosfæren, som kan føre til en betydelig forsinkelse — med mere end et årti — af lukningen af ozonhullet (14)), og anbefaler derfor, at foranstaltninger vedrørende krav om genvinding, genanvendelse eller regenerering (artikel 20) og krav vedrørende udsivning (artikel 21) også finder anvendelse på de gasser, der er opregnet i bilag II. Endvidere bør virksomheder have en gyldig registrering i systemet for udstedelse af tilladelser, inden de importerer eller eksporterer de gasser, der er opregnet i bilag II.

    Bruxelles, den 15. juni 2022.

    Christa SCHWENG

    Formand for Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg


    (1)  EUT L 286 af 31.10.2009, s. 1.

    (2)  https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/HTML/?uri=CELEX:52019DC0640&from=DA

    (3)  EUT L 150 af 20.5.2014, s. 195.

    (4)  https://treaties.un.org/doc/publication/unts/volume%201522/volume-1522-i-26369-english.pdf

    (5)  Det globale opvarmningspotentiale (GWP) blev udviklet for at kunne foretage sammenligninger af forskellige gassers indvirkning på den globale opvarmning. Helt konkret er det et mål for, hvor meget energi udledning af 1 ton gas absorberer i løbet af en given periode i forhold til udledning af 1 ton kuldioxid (CO2).

    (6)  Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om fluorholdige drivhusgasser, om ændring af direktiv (EU) 2019/1937 og om ophævelse af forordning (EU) nr. 517/2014 (se side 44 i denne EUT).

    (7)  Yderligere oplysninger om EU's kvikskrankemiljø på toldområdet kan findes på: https://ec.europa.eu/taxation_customs/eu-single-window-environment-customs_da.

    (8)  Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om strafferetlig beskyttelse af miljøet og om erstatning af direktiv 2008/99/EF (EUT C 290 af 29.7.2022, s. 143).

    (9)  Solomon et al. 2020. Unfinished business after five decades of ozone-layer science and policy. Nature Communications 11:4272.

    (10)  https://www.europol.europa.eu/media-press/newsroom/news/how-company-earned-to-%E2%82%AC1-million-illegally-trading-ten-tons-of-ozone-depleting-substances

    (11)  https://unfccc.int/sites/default/files/english_paris_agreement.pdf

    (12)  Forbindelsen HFC-23 (trifluormethan eller CHF3), en kraftig drivhusgas med et 100-årigt GWP på 14 600, produceres som et biprodukt under fremstillingen af HCFC-22 (chlordifluormethan eller CHClF2).

    (13)  Andersen et al. 2021. »Narrowing feedstock exemptions under the Montreal Protocol has multiple environmental benefits«. PNAS 2021 Vol 118 No 49. https://doi.org/10.1073/pnas.2022668118.

    (14)  Hossaini, R., Chipperfield, M., Montzka, S. et al.»The increasing threat to stratospheric ozone from dichloromethane«. Nat Commun 8, 15962 (2017). https://doi.org/10.1038/ncomms15962.


    Top