DEN EUROPÆISKE CENTRALBANKS UDTALELSE

af 16. februar 2022

om et forslag til en forordning om oprettelse af Myndigheden for Bekæmpelse af Hvidvask af Penge og Finansiering af Terrorisme

(CON/2022/4)

(2022/C 210/05)

Indledning og retsgrundlag

Den 20. juli 2021 vedtog Europa-Kommissionen et forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om oprettelse af Myndigheden for Bekæmpelse af Hvidvask af Penge og Finansiering af Terrorisme og om ændring af forordning (EU) nr. 1093/2010, (EU) nr. 1094/2010 og (EU) nr. 1095/2010 (1) (herefter »AMLAR«).

Den Europæiske Centralbank (ECB) er ikke blevet hørt om forordningsforslaget, men mener, at det er omfattet af dens kompetenceområde. Den Europæiske Centralbank udøver derfor sin ret i henhold til artikel 127, stk. 4, andet punktum, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde til at afgive en udtalelse til de behørige EU-institutioner om spørgsmål inden for dets kompetenceområde. ECB’s kompetence til at afgive udtalelse fremgår af traktatens artikel 127, stk. 4, og artikel 282, stk. 5, idet AMLAR indeholder bestemmelser, der påvirker ECB’s opgaver vedrørende tilsynet med kreditinstitutter i henhold til traktatens artikel 127, stk. 6. I overensstemmelse med artikel 17.5, første punktum, i forretningsordenen for Den Europæiske Centralbank er denne udtalelse vedtaget af ECB’s Styrelsesråd.

Generelle bemærkninger

1.   Oversigt og indledende bemærkninger

1.1.

ECB glæder sig over pakken med fire lovgivningsforslag, herunder AMLAR, som Kommissionen offentliggjorde den 20. juli 2021 med henblik på at styrke Unionens regler om bekæmpelse af hvidvask af penge (anti-money laundering, AML) og finansiering af terrorisme (countering the financing of terrorism, CTF) (AML/CFT). Denne udtalelse fokuserer på AMLAR. Særskilte ECB-udtalelser omhandler de øvrige tre komponenter i lovpakken – i) Europa-Parlamentets og Rådets forslag til en forordning om forebyggende foranstaltninger mod anvendelse af det finansielle system til hvidvask af penge eller finansiering af terrorisme (2) (herefter »AMLR1«), ii) Europa-Parlamentets og Rådets forslag til et direktiv om de mekanismer, medlemsstaterne skal indføre for at forebygge, at det finansielle system anvendes til hvidvask af penge eller finansiering af terrorisme, og om ophævelse af direktiv (EU) 2015/849 (3) (herefter »AMLD6«), og iii) Europa-Parlamentets og Rådets forslag til en forordning om oplysninger, der skal medsendes ved pengeoverførsler og ved overførsler af visse kryptoaktiver (omarbejdning) (4).

1.2.

Som tidligere bemærket (5) støtter ECB kraftigt en EU-ordning, der sikrer, at medlemsstaterne, Unionens myndigheder og organer samt forpligtede enheder i EU har effektive værktøjer til at bekæmpe misbrug af Unionens finansielle system til hvidvask af penge eller finansiering af terrorisme. ECB har givet udtryk for sin fulde støtte til den foregående fase af harmoniseringsbestræbelserne (6), hvor Den Europæiske Banktilsynsmyndigheds (EBA) AML/CFT-mandat blev styrket, og glæder sig over det næste skridt i processen, hvor Myndigheden for Bekæmpelse af Hvidvask af Penge og Finansiering af Terrorisme (»AMLA«) oprettes.

1.3.

Opgaven med at føre tilsyn med kreditinstitutter i relation til forebyggende foranstaltninger mod, at det finansielle system anvendes til hvidvask af penge eller finansiering af terrorisme, er ikke blevet overdraget til ECB. I henhold til traktatens artikel 127, stk. 6, vil det heller ikke være muligt at give ECB AML/CFT-tilsynsbeføjelser, da den klart begrænser de tilsynsopgaver, der kan overdrages til ECB, til prudentielt tilsyn. Resultaterne af AML/CFT-tilsynet er imidlertid vigtige for, at ECB kan udføre sine tilsynsopgaver, i de tilfælde, hvor ECB tager hensyn til de modtagne oplysninger i de relevante tilsynsaktiviteter, herunder i tilsynskontrol- og vurderingsprocesser, vurderinger af, om institutternes ledelsesordninger, processer og mekanismer er tilstrækkelige, og vurderinger af egnetheden af medlemmer af ledelsesorganerne. I overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/36/EU (7) skal AML/CFT-tilsynsmyndighederne for kreditinstitutter og finansielle institutioner, tilsynsmyndigheder og finansielle efterretningsenheder (FIU’er) i medlemsstaterne desuden samarbejde tæt med hinanden inden for deres respektive kompetenceområder og give hinanden oplysninger, der er relevante for deres respektive opgaver.

1.4.

ECB er rede til at samarbejde med AMLA og bidrage til lovgivningsprocessen, bl.a. ved at dele sine erfaringer som tilsynsmyndighed på EU-plan, hvor denne erfaring kan være relevant for opbygningen af et AML/CFT-tilsyn på EU-plan.

1.5.

Oprettelsen af en AML/CFT-myndighed på EU-plan er et vigtigt skridt i retning af at sikre en mere harmoniseret anvendelse af Unionens AML/CFT-krav i hele EU. Det er ECB’s erfaring, at det er nødvendigt at tildele en tilsynsmyndighed på EU-plan en tilstrækkelig høj grad af ansvar, både med hensyn til direkte tilsyn og til udførelsen af overvågningsfunktioner, for at kunne fremme konvergensen mellem tilsynspraksisser i en række medlemsstater. Dette ansvar bør modsvares af passende tilsynsbeføjelser. I henhold til AMLAR vil AMLA ud over de direkte tilsynsbeføjelser, som i begyndelsen vil blive udøvet over for en relativt begrænset gruppe af forpligtede enheder, foretage periodiske vurderinger og peerevalueringer af AML/CFT-tilsynsmyndigheder i henholdsvis den finansielle og ikke-finansielle sektor. Dette vil hjælpe AMLA med at identificere bedste praksisser på nationalt plan, både med henblik på at anvende dem i AMLA’s eget direkte tilsyn og på at afspejle dem i henstillinger eller andre reguleringsmæssige produkter rettet til de enkelte medlemsstaters AML/CFT-myndigheder, hvis repræsentanter også vil deltage i AMLA’s almindelige råd. En højere grad af harmonisering og konsekvens i AML/CFT-tilsynet vil også gavne det prudentielle tilsyn.

Specifikke bemærkninger

2.   Omfanget af AMLA’s direkte og indirekte tilsyn

2.1.

Kriterierne for at identificere de udvalgte forpligtede enheder, der vil være under AMLA’s direkte tilsyn (8), er relativt strenge, og det fremgår af de dokumenter, der ledsager Kommissionens lovgivningsforslag, at kun ca. 12-20 forpligtede enheder vil opfylde disse kriterier. Det anslås ikke, hvor mange af disse enheder der forventes at være institutter, der er omfattet af ECB’s direkte tilsyn i henhold til Rådets forordning (EU) nr. 1024/2013 (9). For signifikante enheder under tilsyn (10), som er under ECB’s direkte tilsyn, og som opfylder disse kriterier, bliver AMLA ECB’s modpart med henblik på udveksling af oplysninger og samarbejde om det daglige tilsyn, egnethedsvurderinger og »fælles procedurer« (11), som omfatter vurdering af ansøgninger om tilladelse til at påbegynde virksomhed som kreditinstitut, inddragelse af sådanne tilladelser og vurdering af erhvervelser og afhændelser af kvalificerede andele. Hvis mindre signifikante enheder under tilsyn (12) (LSI’er) opfylder kriterierne i AMLAR, begrænses samarbejdet mellem ECB og AMLA til de relevante aspekter af de fælles procedurer.

2.2.

ECB noterer sig det foreslåede begrænsede omfang af AMLA’s direkte tilsyn i lyset af forslagets budgetmæssige begrænsninger. Det er ECB’s erfaring, at det er gavnligt at have et bredt anvendelsesområde for direkte tilsyn på EU-plan og at udvælge de institutter, der bliver underlagt direkte tilsyn, på grundlag af objektive og gennemsigtige kriterier. ECB vil derfor kraftigt støtte, at kriterierne for identifikation af udvalgte forpligtede enheder ændres, således at processen resulterer i en større pulje af forpligtede enheder, som vil være under AMLA’s direkte tilsyn. Puljen kunne omfatte forpligtede enheder med hovedsæde i hver enkelt af medlemsstaterne og derved fremme en fælles tilsynskultur og konvergens mellem AML/CFT-tilsynspraksisser. Dette vil også mindske risikoen for arbitrage. For så vidt angår den fælles tilsynsmekanisme (SSM), støtter kriterierne for udvælgelse af signifikante enheder under tilsyn dette mål, idet ECB i henhold til forordning (EU) nr. 1024/2013 skal udføre direkte tilsynsopgaver vedrørende de tre mest signifikante kreditinstitutter i hver af de deltagende medlemsstater, medmindre dette begrundes af særlige omstændigheder (13). I betragtning af de relativt strenge og risikobaserede udvælgelseskriterier, der er fastsat i AMLAR, vil offentliggørelsen af listen over udvalgte forpligtede enheder, jf. AMLAR, indirekte svare til at offentliggøre den høje ML/TF-risikostatus for de udvalgte enheder under tilsyn. Dette er i øjeblikket fortrolige oplysninger, som kun udveksles mellem relevante myndigheder på et strengt need-to-know grundlag. Objektive risikobaserede kriterier, der ikke indirekte fører til, at sådanne fortrolige tilsynsoplysninger videregives, kunne være at foretrække, da de ikke ville sende utilsigtede signaler til markederne eller skabe en omdømmemæssig risiko for de udvalgte forpligtede enheder, som AMLA fører direkte tilsyn med. Desuden bør der tilføjes en bestemmelse for at sikre kommunikation mellem AMLA og de relevante tilsynsmyndigheder i Unionen i forbindelse med processen, hvor de forpligtede enheder vurderes med henblik på udvælgelse, inden listen over udvalgte forpligtede enheder offentliggøres. Dette vil gøre det muligt for tilsynsmyndighederne at analysere på forhånd, hvilke tilsynsmæssige konsekvenser der kan være af de risici, der er forbundet med disse enheder.

2.3.

For så vidt angår næsten alle signifikante og mindre signifikante enheder under tilsyn, vil ECB’s primære modparter fortsat være de nationale AML/CFT-tilsynsmyndigheder for kreditinstitutter, finansielle institutioner og FIU’er. ECB har bemærket, at der er en vis grad af heterogenitet i de oplysninger, som de enkelte AML/CFT-tilsynsmyndigheder har leveret til ECB, siden det systematiske samarbejde mellem de nationale AML/CFT-tilsynsmyndigheder og ECB begyndte i 2019 efter de lovændringer, som blev indført ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2018/843 (14). Dette gør det vanskeligere at tage resultaterne af AML/CFT-tilsynet i betragtning på en ensartet måde i de opgaver, der udføres i forbindelse med det prudentielle tilsyn. I denne forbindelse glæder ECB sig over den rolle, som AMLA vil spille med hensyn til at styrke harmoniseringen af ML/TF-risikovurderinger og andre AML/CFT-tilsynsopgaver, der udføres af myndighederne i medlemsstaterne. Navnlig med hensyn til den metode, der skal udvikles af AMLA til klassificering af den iboende risikoprofil og restrisikoprofilen for de forpligtede enheder, er det vigtigt at opnå en høj grad af harmonisering af begge metoder, da de vil have betydning for ensartetheden af de oplysninger, der modtages, og som tages i betragtning i det prudentielle tilsyn.

2.4.

Med forbehold af Kommissionens fremtidige revisioner, der er planlagt i henhold til AMLAR (15), ser ECB gerne, at omfanget af AMLA’s direkte tilsynsopgaver udvides til at omfatte en bredere undergruppe af enheder, som ECB fører direkte tilsyn med. Dette vil kunne bidrage til at opnå en højere grad af konsekvens i AML/CFT-tilsynsvurderingerne af sådanne institutter og således også bidrage til yderligere at støtte det prudentielle tilsyn, som nogle af disse vurderinger tjener som input til.

3.   Samarbejde mellem AMLA og ECB

3.1.

AMLAR regulerer samarbejdet mellem AMLA og ikke-AML/CFT-myndigheder (16). ECB glæder sig over, at sidstnævnte begreb omfatter fire typer myndigheder, herunder ECB i sin tilsynsfunktion (17). Med henblik på at fremme udvekslingen af oplysninger mellem AML/CFT og tilsynsmyndighederne kunne en vigtig merværdi ved AMLA være muligheden for at forbedre det nuværende samarbejde frem for at blive et yderligere lag i informationsudvekslingen mellem andre myndigheder. I denne henseende bør AMLA pålægges en generel forpligtelse til at sikre en forholdsmæssig og effektiv anvendelse af samarbejdsværktøjer med henblik på at minimere indberetningsbyrden for de myndigheder, der er involveret i samarbejdet med AML/CFT-tilsynsmyndigheder via flere kanaler, herunder, men ikke begrænset til, AML/CFT-kollegier, AML/CFT-databasen og samarbejdsaftaler.

3.2.

I henhold til AMLAR skal AMLA samarbejde med ikke-AML/CFT-myndigheder, hvis det er nødvendigt for udførelsen af AMLA’s opgaver (18). Denne bestemmelse bør være mere generel, og henvisningen til AMLA’s opgaver bør fjernes. Samarbejdet skal pr. definition tage hensyn til alle de deltagende myndigheders opgaver. Derfor kræves det f.eks. i forordning (EU) nr. 1024/2013 (19), at ECB samarbejder med de myndigheder, der indgår i Det Europæiske Finanstilsynssystem, og i henhold til direktiv 2013/36/EU (20) skal AML/CFT-myndigheder og prudentielle tilsynsmyndigheder udveksle oplysninger, der er relevante for den modtagende myndigheds opgaver uden hensyn til, om en sådan udveksling af oplysninger også er nødvendig for udførelsen af de opgaver, der henhører under den myndighed, der leverer oplysningerne. Det er i mange tilfælde muligt at fastslå en sådan nødvendighed, men ikke altid. Det er derfor mere hensigtsmæssigt at erstatte henvisningen til AMLA’s opgaver med en mere generel henvisning, der kræver, at AMLA samarbejder med ikke-AML/CFT-myndigheder inden for rammerne af sit mandat for at sikre, at de øvrige berørte myndigheder kun anmoder om relevante former for samarbejde. Dette gælder især og er af særlig relevans for tilsynsmyndigheder som f.eks. ECB som følge af deres forpligtelse til at tage oplysninger fra AML/CFT-tilsynsmyndighederne i betragtning i deres tilsynsmæssige vurderinger.

3.3.

AMLAR henviser til tilvejebringelsen af oplysninger fra AML/CFT-databasen, som AMLA skal oprette i henhold til AMLAR (21). ECB forstår, at denne nye database vil erstatte den database over AML/CFT-relaterede svagheder, som EBA skulle opbygge i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1093/2010 (22). De to databaser er forskellige på flere punkter. Hvor EBA også var forpligtet til at levere oplysninger fra databasen til tilsynsmyndighederne på eget initiativ (23), er AMLA kun forpligtet til at levere oplysninger efter anmodning fra tilsynsmyndighederne (24). AMLAR bør ændres for at sikre, at AMLA også leverer oplysninger på eget initiativ til både AML/CFT-tilsynsmyndigheder og ikke-AML/CFT-tilsynsmyndigheder. Hvis en tilsynsmyndighed ikke er bekendt med, at de relevante oplysninger findes, vil den ikke kunne anmode om sådanne oplysninger i henhold til AMLAR (25).

3.4.

For så vidt angår AML/CFT-databasen, definerer AMLAR de typer oplysninger, som AML/CFT-tilsynsmyndighederne skal overføre til databasen (26), hvoraf de fleste overlapper de oplysninger, som AML/CFT-tilsynsmyndighederne også skal dele med de relevante tilsynsmyndigheder i overensstemmelse med artikel 117, stk. 5, i direktiv 2013/36/EU. I overensstemmelse med den tankegang, der ligger bag de nuværende bestemmelser om den centrale AML/CFT-database i henhold til forordning (EU) nr. 1093/2010, kunne et mere bredt tilgængeligt dataknudepunkt være en værdifuld tjeneste med det sigte at styrke samarbejdet mellem de prudentielle tilsynsmyndigheder og AML/CFT-tilsynsmekanismen, f.eks. ved at bygge på digitale løsninger, der allerede er tilgængelige for EU’s tilsynsmyndigheder (f.eks. for samarbejdet mellem den fælles tilsynsmekanisme (SSM) og den fælles afviklingsmekanisme). Denne mulighed ville minimere såvel dobbeltarbejde som den byrde, der påhviler AML/CFT-tilsynsmyndighederne, som ellers vil skulle dele de samme oplysninger to gange, både med databasen i henhold til AMLAR og med de relevante tilsynsmyndigheder i overensstemmelse med artikel 117, stk. 5, i direktiv 2013/36/EU.

3.5.

I henhold til AMLAR skal AML/CFT-tilsynsmyndighederne fremsende oplysninger til databasen om rådgivning ydet til andre »nationale« myndigheder i forbindelse med godkendelsesprocedurer, tilbagetrækning af godkendelsesprocedurer og egnetheds- og hæderlighedsvurderinger af aktionærer eller medlemmer af ledelsesorganet i individuelle forpligtede enheder (27). Ordet »national« bør udgå, da AML/CFT-tilsynsmyndighederne vil fremsende oplysninger i denne henseende ikke blot til de nationale myndigheder, men også til ECB i overensstemmelse med direktiv 2013/36/EU (28) og AMLD6 (29).

3.6.

I henhold til AMLAR skal AMLA, om nødvendigt, indgå et aftalememorandum med ikke-AML/CFT-myndigheder (30). Betingelsen »om nødvendigt« er nyttig, da der allerede findes flere platforme for samarbejde mellem AML/CFT-tilsynsmyndigheder og prudentielle tilsynsmyndigheder. ECB samarbejder også med AML/CFT-tilsynsmyndighederne i medlemsstaterne i Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde i henhold til en aftale, som ECB undertegnede den 10. januar 2019 (31) i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2015/849 (32) (»AML-aftalen«). AML-aftalen har mere end 50 underskrivere, da der typisk er mere end én AML/CFT-tilsynsmyndighed for kreditinstitutter og finansielle institutioner i hver af medlemsstaterne, og danner grundlag for et bilateralt samarbejde mellem ECB og de enkelte underskrivende AML/CFT-tilsynsmyndigheder. På grund af dette samarbejdes bilaterale karakter og i lyset af, at koncerntilsyn i henhold til direktiv (EU) 2015/849 udføres på grundlag af forskellige principper for konsolideret tilsyn i henhold til direktiv 2013/36/EU, har AML-aftalen vist sig ikke at være så rettidig og effektiv som andre værktøjer, der muliggør multilateralt samarbejde, såsom AML/CFT-kollegierne. Selv om AMLA i henhold til AML-aftalen let kan tilslutte sig aftalen, og AMLAR også gør det muligt for AMLA at indgå en særlig aftale mellem ECB og AMLA, glæder ECB sig over, at AMLAR giver fleksibilitet til at undersøge, om dette vil være nødvendigt i betragtning af, at der er andre samarbejdsværktøjer, der gør det muligt at samarbejde multilateralt på en mere effektiv måde, også med henblik på, at AMLA bliver mere end blot en yderligere aktør i informationsudvekslingsprocessen med ECB.

3.7.

Endvidere skal AMLA i henhold til AMLAR sikre effektivt samarbejde og informationsudveksling mellem alle finansielle AML/CFT-tilsynsmyndigheder i AML/CFT-tilsynssystemet og de relevante myndigheder, der ikke er AML/CFT-myndigheder (33). ECB glæder sig over denne bestemmelse, da der i de seneste år er blevet etableret en lang række platforme til udveksling af oplysninger mellem AML/CFT-tilsynsmyndigheder og prudentielle tilsynsmyndigheder, hvor samspillet mellem disse ikke altid er klart. Eksempelvis skal ovennævnte tilsynsmyndigheder udveksle oplysninger ikke kun direkte med hinanden, men også via EBA’s AML/CFT-database. Denne bestemmelse om sikring af et effektivt samarbejde bør udvides til også at omfatte FIU’er og ikke-finansielle AML/CFT-tilsynsmyndigheder. FIU’er og tilsynsmyndigheder, der fører tilsyn med kreditinstitutter, er allerede forpligtede til at samarbejde i overensstemmelse med direktiv 2013/36/EU. Da AMLA’s almindelige råd også omfatter alle medlemsstaternes FIU’er, og da AMLA er forpligtet til at drive støtte- og koordineringsmekanismen for FIU’er (34), vil det være hensigtsmæssigt at tilføje FIU’er til anvendelsesområdet for denne bestemmelse. For så vidt angår ikke-finansielle AML/CFT-tilsynsmyndigheder, kan tilsynsmyndighederne være nødt til at samarbejde med dem, hvis ikke-finansielle forpligtede enheder, f.eks. udbydere af kryptoaktivtjenester, er en del af den samme koncern som kredit- eller finansieringsinstitutter. Hvad angår det mere generelle samarbejde med ikke-finansielle tilsynsmyndigheder, og som foreslået af ECB i en særskilt udtalelse om AMLR1 og AMLD6, kunne tilladelserne til udveksling af oplysninger for AML/CFT-tilsynsmyndighederne styrkes generelt for at give dem mulighed for at udveksle oplysninger med en bredere vifte af andre myndigheder. En sådan styrkelse ville automatisk udvide AMLA’s beføjelser til at dele fortrolige oplysninger med andre myndigheder, via AMLAR (35).

3.8.

Da der kan være reguleringsmæssige produkter, såsom retningslinjer eller tekniske standarder, der er rettet til eller påvirker både AML/CFT-tilsynsmyndigheder og tilsynsmyndigheder eller andre myndigheder, er det vigtigt, at AMLA samarbejder med EBA, Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed (ESMA) og Den Europæiske Tilsynsmyndighed for Forsikrings- og Arbejdsmarkedspensionsordninger (EIOPA) om at udvikle disse reguleringsmæssige produkter. Det generelle krav om, at AMLA skal samarbejde med EBA (36), bør ændres, så det omfatter en specifik henvisning til samarbejde om udvikling af sådanne reguleringsmæssige produkter i lighed med det samarbejde mellem AMLA og Det Europæiske Databeskyttelsesråd, som Kommissionen har foreslået (37).

4.   Processer anvendt i direkte og indirekte tilsyn

4.1.

På samme måde som ECB udfører sine tilsynsopgaver, foreslås det, at AMLA anvender fælles tilsynsteam (JST’er) i sine direkte AML/CFT-tilsynsopgaver. AMLAR præciserer, at AMLA’s fælles tilsynsteam vil bestå af både AMLA’s personale og personale fra de nationale finansielle AML/CFT-tilsynsmyndigheder, og at JST-koordinatoren vil blive »uddelegeret« fra AMLA til den nationale AML/CFT-tilsynsmyndighed i den medlemsstat, hvor en udvalgt forpligtet enhed har sit hovedsæde, efter aftale med de relevante nationale finansielle AML/CFT-tilsynsmyndigheder (38). Det fremgår endvidere af dokumenterne, som ledsager lovgivningsforslaget, at næsten alle AMLA’s medarbejdere, som vil være en del af de fælles tilsynsteam, vil have deres fysiske base i medlemsstaterne. ECB forstår i denne forbindelse, at udtrykket »uddelegeret« (39) skal forstås således, at JST-koordinatoren vil være medlem af AMLA’s personale, men at dennes normale arbejdssted ikke vil være i AMLA’s hovedsæde, men i den medlemsstat, hvor enheden under tilsyn har sit hovedsæde. Udtrykket »uddelegeret« betyder således på ingen måde, at AMLA’s beføjelser delegeres til den nationale finansielle AML/CFT-tilsynsmyndighed eller til nogen anden myndighed i medlemsstaterne. ECB bemærker endvidere, at AMLAR overdrager både tilsyn på stedet og eksternt tilsyn til de fælles tilsynsteam.

4.2.

ECB glæder sig over, at AMLA’s bestyrelse tildeles tilsynsmæssige beslutningstagende beføjelser vedrørende udvalgte forpligtede enheder og ser det som et væsentligt skridt fremad med hensyn til at styrke AML/CFT-tilsynet i EU. ECB anerkender fuldt ud, at AML/CFT-tilsynet kan kræve en anden strukturel opbygning end det prudentielle tilsyn, men vil gerne dele de erfaringer, som ECB har gjort sig med JST-strukturen inden for rammerne af den fælles tilsynsmekanisme. De fælles tilsynsteam inden for SMM ledes også af en JST-koordinator, som altid er en ansat i ECB. JST-koordinatoren har imidlertid sin base i ECB’s hjemsted i Frankfurt am Main og ikke på medlemsstatsniveau. Hvad angår de øvrige JST-medlemmer, omfatter disse både ECB-ansatte og ansatte i de kompetente nationale myndigheder. JST-medlemmer, der er ansat i ECB, har også deres base i ECB og ikke på medlemsstatsniveau. Det er ECB’s erfaring, at dette fremmer kommunikation på tværs af institutionen og udveksling af bedste praksis og bidrager positivt til at opbygge en fælles tilsynskultur. For at stimulere dialogen inden for JST om optimale tilsynsprocedurer for de enkelte enheder under tilsyn kommer JST-koordinatoren inden for SSM desuden som hovedregel ikke fra det land, hvor banken under tilsyn har sit hovedsæde. Endelig udpeges JST-koordinatorerne i princippet for en periode på 3-5 år, og de forventes at rotere regelmæssigt (idet det tages hensyn til, at ikke alle JST-medlemmer kan rotere på samme tid).

4.3.

Hvad angår koncentrationen af opgaver, som udføres henholdsvis eksternt og på stedet, i samme team, er det ECB’s erfaring, at en uafhængig inspektionsfunktion på stedet kombineret med en regelmæssig dialog mellem eksterne team og team på stedet øger kvaliteten af ECB’s løbende tilsyn. Derved sikres det navnlig, at det fælles tilsynsteams synspunkter, der udarbejdes på grundlag af tidligere indhentede oplysninger, ikke påvirker resultaterne af inspektioner på stedet. Som det fremgår af ECB’s vejledning i inspektioner på stedet og undersøgelser af interne modeller supplerer inspektioner på stedet det løbende tilsyn. ECB har til stadighed et indgående kendskab til kreditinstituttet ved løbende at udføre et eksternt tilsyn, som hovedsagelig er baseret på de oplysninger, som kreditinstituttet indberetter, og gennem inspektioner på stedet kontrollerer ECB bl.a. nøjagtigheden af de oplysninger, der ligger til grund for det løbende tilsyn. Teamet, der foretager inspektion på stedet, herunder missionschefen, handler uafhængigt af, men i samarbejde med, det fælles tilsynsteam. Når tilsynsafgørelsen om at foretage en inspektion er vedtaget, er missionschefen eneansvarlig for at gennemføre inspektionen og har ligeledes ansvar for at udarbejde en rapport, der indeholder inspektionsteamets resultater. I henhold til artikel 144 i SSM-rammeforordningen er ECB ansvarlig for at nedsætte og sammensætte team, de udfører inspektion på stedet, under inddragelse af de kompetente nationale myndigheder (40). Inspektionsteamet kan bestå af ECB-inspektører, tilsynsførende, der er ansat af den kompetente nationale myndighed i den inspicerede juridiske enheds medlemsstat, og tilsynsførende fra andre kompetente nationale myndigheder samt medlemmer af fælles tilsynsteam eller andre personer, der er bemyndiget af ECB. Uanset hvor de kommer fra, arbejder alle teammedlemmerne på vegne af ECB under missionschefens ansvar. Et medlem af et fælles tilsynsteam kan ikke udnævnes til missionschef. Det er også ECB’s erfaring, at det kan være vanskeligt at udnytte ressourcerne effektivt i et team, der både udfører tilsynsopgaver på stedet og eksterne inspektioner. Det, der kan virke som tilstrækkelige ressourcer til at udføre de daglige opgaver, kan vise sig at være underbemanding, når dele af teamet deltager i inspektioner på stedet (41). Desuden har det vist sig at være afgørende for udviklingen af en fælles tilgang til aktiviteter på stedet inden for SSM, at der inddrages tilsynsførende fra forskellige kompetente nationale myndigheder i de team, der foretager inspektion på stedet.

4.4.

AMLAR fastsætter de tilsynsbeføjelser, som tilkommer AMLA (42) over for udvalgte forpligtede enheder under AMLA’s direkte tilsyn i tillæg til de tilsynsbeføjelser, der vil tilkomme alle de nationale AML/CFT-tilsynsmyndigheder i henhold til AMLD6 (43). AMLA vil også kunne kræve, i form af instrukser, at de nationale finansielle AML/CFT-tilsynsmyndigheder gør brug af deres beføjelser i henhold til og i overensstemmelse med de betingelser, der er fastsat i national ret, hvis AMLAR ikke tillægger AMLA sådanne beføjelser. Disse beføjelser overlapper delvis ECB’s beføjelser i henhold til forordning (EU) nr. 1024/2013 og mere generelt tilsynsmyndighedernes beføjelser i henhold til direktiv 2013/36/EU. Dette gælder f.eks. beføjelsen til at begrænse forretningsaktiviteter, transaktioner eller netværk af institutter under tilsyn (44), eller til at kræve ændringer i enheden under tilsyns ledelsesorgan (45). Der findes allerede visse overlapninger i tilsynsbeføjelserne for så vidt angår AML/CFT-tilsynsmyndighedernes beføjelser i henhold til direktiv (EU) 2015/849 og den nationale gennemførende lovgivning. Denne overlapning af tilsynsbeføjelser kræver samarbejde mellem de prudentielle tilsynsmyndigheder og AML/CFT-tilsynsmyndighederne for at undgå konflikter og utilsigtede konsekvenser, herunder at det samme kreditinstitut pålægges flere ukoordinerede tilsynsforanstaltninger. ECB er rede til at samarbejde med AMLA og med de nationale AML/CFT-tilsynsmyndigheder i denne henseende. Det er desuden vigtigt at sikre, at AMLA, inden den pålægger forpligtede enheder, der også er underlagt tilsyn af andre myndigheder, administrative sanktioner og foranstaltninger, koordinerer sine tilsynsforanstaltninger med de andre relevante myndigheder, og navnlig med de relevante tilsynsmyndigheder for kreditinstitutter, hvis disse tilsynsforanstaltninger vil påvirke disse institutter. I en særskilt udtalelse om AMLD6 foreslår ECB derfor, at AMLD6 ændres for at begrænse de uønskede virkninger af en potentielt ukoordineret udøvelse af tilsynsbeføjelser i forhold til den samme forpligtede enhed. Under henvisning til de relevante bestemmelser i AMLR1, AMLD6 og AMLAR (46) forstår ECB, at dette koordineringskrav, der er fastsat i AMLD6, vil gælde for både de nationale AML/CFT-tilsynsmyndigheder og AMLA.

4.5.

Hvad angår AMLA’s indirekte tilsynsrolle, glæder ECB sig over forslaget om at overdrage opgaven med at varetage det indirekte tilsyn med ikke-udvalgte forpligtede enheder til AMLA, da det vil bidrage til tilsynsmæssig konvergens og også give AMLA mulighed for at anmode en national finansiel AML/CFT-tilsynsmyndighed om at træffe tilsynsforanstaltninger under ekstraordinære omstændigheder. I klart definerede tilfælde er det i henhold til AMLAR også muligt for AMLA at anmode Kommissionen om tilladelse til, at tilsynsbeføjelser over for en ikke-udvalgt forpligtet enhed overdrages fra en national finansiel AML/CFT-tilsynsmyndighed til AMLA (47). AMLA kan kun fremsætte en sådan anmodning til Kommissionen, hvis den nationale AML/CFT-tilsynsmyndighed ikke efterkommer en anmodning fra AMLA om at vedtage en afgørelse rettet til en forpligtet enhed. I praksis kan der ganske vist være tilfælde, hvor både den nationale AML/CFT-tilsynsmyndighed og AMLA er enige om at overdrage tilsynsbeføjelser, men AMLAR fastsætter ikke en procedure for en sådan overdragelse i tilfælde, hvor der ikke foreligger en sådan manglende overholdelse fra den nationale AML/CFT-tilsynsmyndigheds side. I denne forbindelse bemærker ECB, at både forordning (EU) nr. 1024/2013 (for så vidt angår ECB) og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 806/2014 (48) (for så vidt angår Den Fælles Afviklingsinstans) også giver mulighed for, at tilsynsbeføjelser overtages på anmodning af den respektive nationale myndighed (49). Denne mulighed bør også gøres tilgængelig inden for AML/CFT-tilsynssystemet i en periode på op til tre år. Hvis denne mulighed indarbejdes i AMLAR, vil det være nødvendigt at analysere, hvorledes Kommissionen skal inddrages i denne proces, bl.a. under hensyntagen til de begrænsninger, der følger af Meroni-doktrinen (50).

4.6.

ECB glæder sig over den brede vifte af beføjelser og værktøjer, der er planlagt for, at AMLA kan varetage sin overvågningsfunktion og sikre høje tilsynsstandarder i hele Unionen. ECB bemærker, at AMLA’s overvågningsværktøjskasse i forbindelse med indsamling af oplysninger om ikke-udvalgte forpligtede enheder ikke omfatter nogen af de værktøjer, som ECB har til rådighed i forbindelse med indsamlingen af oplysninger om mindre signifikante institutter.

4.7.

Det er ECB’s erfaring, at en effektiv overvågning kræver en balance mellem fremme af tilsynsmæssig konvergens og institutspecifikt tilsyn. Sidstnævnte er et effektivt redskab til at vurdere effektiviteten af de tilsynsmetoder, der anvendes i de forskellige medlemsstater, og til at give den indirekte tilsynsmyndighed mulighed for at gribe rettidigt ind, når det er nødvendigt. ECB bemærker, at de finansielle tilsynsmyndigheder i henhold til AMLAR kun er forpligtet til at fremsende oplysninger om ikke-udvalgte forpligtede enheder til AMLA i et meget begrænset antal tilfælde (51).

4.8.

ECB vil gerne dele de erfaringer, som ECB har gjort sig med rammerne for den overvågning af mindre signifikante institutter, der er etableret inden for SSM. Rammen giver ECB mulighed for at oprette kategorier af mindre signifikante institutter på grundlag af deres risiko og indvirkning og for at kræve information på forskellige niveauer fra de kompetente nationale myndigheder (f.eks. forudgående underretning kun for højt prioriterede mindre signifikante institutter, mens alle mindre signifikante institutter er omfattet af den årlige efterfølgende rapportering og underretning om forværret finansiel situation). Denne tilgang gør det muligt at sikre, at overvågningsfunktionen står i et rimeligt forhold til formålet, og at ressourcerne koncentreres om de mest kritiske tilfælde. Den årlige rapportering af et minimum af oplysninger om alle mindre signifikante institutter er også nyttig i forbindelse med varetagelsen af overvågningsopgaver (f.eks. i forbindelse med horisontale gennemgange, vurdering af institutspecifikke situationer eller til at have en informeret dialog med de kompetente nationale myndigheder). Desuden har ECB også deltaget i flere inspektioner på stedet vedrørende mindre signifikante institutter som yderligere støtte i forbindelse med udøvelsen af dens overvågningsfunktion.

4.9.

I henhold til AMLAR (52) skal de finansielle tilsynsmyndigheder underrette AMLA, hvis situationen for en ikke-udvalgt forpligtet enhed forværres hurtigt og betydeligt. Da disse kriterier er relativt snævre og kumulative, vil en situation, hvor en ikke-udvalgt forpligtet enheds situation forværres betydeligt, men ikke hurtigt, eller en akut situation, der kræver øjeblikkelig opmærksomhed, men uden en hurtig og betydelig forværring (f.eks. hvis der konstateres væsentlige overtrædelser igennem lang tid) ikke føre til en sådan underretning til AMLA.

4.10.

I henhold til AMLAR vil AMLA’s struktur omfatte et administrativt klagenævn (53) i lighed med det administrative klagenævn i henhold til forordning (EU) nr. 1024/2013. ECB bemærker, at der ud over denne model også findes andre mulige metoder såsom den model, der anvendes inden for EBA, ESMA, EIOPA og Den Fælles Afviklingsinstans, hvor klageorganerne blandt andet vedtager afgørelser, der er bindende for de respektive organer, som efterfølgende vedtager de endelige reviderede afgørelser. Udformningen af den løsning, der er mest hensigtsmæssig for AMLA, kan derfor drage fordel af en sammenligning af erfaringerne fra alle modellernes funktion.

4.11.

Hvis AMLA’s tilsynsmæssige indgreb kommer til at omfatte instrukser eller anmodninger til nationale myndigheder, kan forskellene i deres respektive beføjelser og forpligtelser i henhold til de nationale retlige rammer, der blandt andet hidrører fra nationale administrative love, udgøre vigtige faktorer, der skal tages i betragtning. I sådanne tilfælde ville AMLA drage fordel af bistand fra de nationale myndigheder i forbindelse med analysen af virkningerne af og begrænsningerne for sådanne instrukser, herunder et potentielt ansvar uden for kontraktforhold for de myndigheder, der er involveret i at træffe tilsynsforanstaltninger. ECB forstår det således, at en sådan bistand vil være omfattet af de generelle bestemmelser om samarbejde i AMLAR (54).

5.   Ledelsesstruktur for AMLA og kontinuitetsordninger

5.1.

AMLA’s generelle råd vil have to sammensætninger – tilsynsmyndighedens og FIU-sammensætningen (55). Det Almindelige Råd skal i tilsynssammensætningen som observatør også give en repræsentant for ECB udpeget af ECB’s tilsynsråd og en repræsentant for hver af de europæiske tilsynsmyndigheder tilladelse til at deltage, når spørgsmål, der falder inden for rammerne af deres respektive mandater, drøftes.

5.2.

ECB glæder sig over denne bestemmelse, da den vil lette det nødvendige samspil mellem AML/CFT og tilsynsmæssig regulering og tilsyn. På nuværende tidspunkt bidrager ECB ud fra et tilsynsmæssigt synspunkt til arbejdet i det stående udvalg for AML/CFT i EBA (56). ECB forstår det således, at dens observatørrolle i AMLA i praksis vil erstatte dens eksisterende observatørrolle i det stående udvalg for AML/CFT, idet sidstnævnte udvalg ophører (57). I den forbindelse bør AMLAR (58) ændres, således at der henvises til en »repræsentant for ECB« i stedet for en »repræsentant udpeget af ECB’s tilsynsråd«. ECB anerkender, at ordlyden i den pågældende bestemmelse er baseret på den ordlyd, der allerede er anvendt i forordning (EU) nr. 1093/2010 (59). Inddragelsen af specifikke ECB-organer i processen med at udpege repræsentanter for ECB er imidlertid et spørgsmål om disse organers beføjelser, som navnlig er fastsat i traktaterne, statutten for ESCB og ECB og forordning (EU) nr. 1024/2013, og dermed et spørgsmål om ECB’s interne organisation. Det forekommer ikke hensigtsmæssigt, at AMLAR griber ind i ECB’s interne organisation ved at afgøre, hvilket ECB-organ der skal have ansvaret for udpegelsen af dens repræsentant.

5.3.

ECB glæder sig endvidere over, at AMLA’s generelle råd i FIU-sammensætningen også vil omfatte Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig, Europol, Eurojust og Den Europæiske Anklagemyndighed, og at AMLAR indeholder et krav om, at AMLA skal samarbejde med disse EU-organer (60). Det forstærkede samarbejde mellem FIU’er og EU-organer med strafferetlige mandater, som AMLA har til formål at skabe, er et vigtigt skridt fremad særligt i bekæmpelsen af organiseret kriminalitet. Hvor ECB foreslår ændringer af forordningsforslaget, vedlægges som bilag ændringsforslag med en begrundelse herfor i et separat teknisk arbejdsdokument. Det tekniske arbejdsdokument er tilgængeligt på engelsk på EUR-Lex.

---

(1)  COM(2021) 421 final.

(2)  COM(2021) 420 final.

(3)  COM(2021) 423 final.

(4)  COM(2021) 422 final.

(5)  Jf. Den Europæiske Centralbanks udtalelse CON/2005/2 af 4. februar 2005 efter anmodning fra Rådet for Den Europæiske Union om et forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om forebyggende foranstaltninger mod anvendelse af det finansielle system til hvidvaskning af penge, herunder finansiering af terrorisme (EUT C 40 af 17.2.2005, s. 9), Den Europæiske Centralbanks udtalelse CON/2013/32 af 17. maj 2013 om et forslag til direktiv om forebyggende foranstaltninger mod anvendelse af det finansielle system til hvidvaskning af penge og finansiering af terrorisme og om et forslag til forordning om oplysninger, der skal medsendes ved pengeoverførsler (EUT C 166 af 12.6.2013, s. 2), Den Europæiske Centralbanks udtalelse CON/2016/49 12. oktober 2016 om et forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af direktiv (EU) 2015/849 om forebyggende foranstaltninger mod anvendelse af det finansielle system til hvidvaskning af penge eller finansiering af terrorisme og om ændring af direktiv 2009/101/EF (EUT C 459 af 9.12.2016, s. 3), og Den Europæiske Centralbanks udtalelse CON/2018/55 af 7. december 2018 om et ændret forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af forordning (EU) nr. 1093/2010 om oprettelse af en europæisk tilsynsmyndighed (Den Europæiske Banktilsynsmyndighed) og relaterede retsakter (EUT C 37 af 30.1.2019, s. 1). Alle ECB’s udtalelser er offentliggjort i EUR-Lex.

(6)  Jf. ECB’s udtalelse CON/2018/55 afsnit 1.1.

(7)  Jf. artikel 117, stk. 5, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/36/EU af 26. juni 2013 om adgang til at udøve virksomhed som kreditinstitut og om tilsyn med kreditinstitutter og investeringsselskaber, om ændring af direktiv 2002/87/EF og om ophævelse af direktiv 2006/48/EF og 2006/49/EF (EUT L 176 af 27.6.2013, s. 338).

(8)  Jf. artikel 12 og 13 i AMLAR.

(9)  Rådets forordning (EU) nr. 1024/2013 af 15. oktober 2013 om overdragelse af specifikke opgaver til Den Europæiske Centralbank i forbindelse med politikker vedrørende tilsyn med kreditinstitutter (EUT L 287 af 29.10.2013, s. 63).

(10)  Som defineret i artikel 2, nr. 16, i Den Europæiske Centralbanks forordning (EU) nr. 468/2014 af 16. april 2014 om fastlæggelse af en ramme for samarbejde inden for Den Fælles Tilsynsmekanisme mellem Den Europæiske Centralbank og de kompetente nationale myndigheder og med de udpegede nationale myndigheder (SSM-rammeforordningen) (ECB/2014/17) (EUT L 141 af 14.5.2014, s. 1).

(11)  Som defineret i SSM-rammeforordningens artikel 2, nr. 3.

(12)  Som defineret i SSM-rammeforordningens artikel 2, nr. 7.

(13)  Jf. artikel 6, stk. 4, i forordning (EU) nr. 1024/2013.

(14)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2018/843 af 30. maj 2018 om ændring af direktiv (EU) 2015/849 om forebyggende foranstaltninger mod anvendelse af det finansielle system til hvidvask af penge eller finansiering af terrorisme og om ændring af direktiv 2009/138/EF og 2013/36/EU (EUT L 156 af 19.6.2018, s. 43).

(15)  Jf. artikel 88 i AMLAR.

(16)  Jf. artikel 78 i AMLAR.

(17)  Jf. artikel 2 i AMLAR.

(18)  Jf. artikel 78, stk. 1, i AMLAR.

(19)  Jf. artikel 3, stk. 1, i forordning (EU) nr. 1024/2013.

(20)  Jf. artikel 117, stk. 5, i direktiv 2013/36/EU.

(21)  Jf. artikel 11 og artikel 78, stk. 3, i AMLAR.

(22)  Jf. artikel 9a i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1093/2010 af 24. november 2010 om oprettelse af en europæisk tilsynsmyndighed (Den Europæiske Banktilsynsmyndighed), om ændring af afgørelse nr. 716/2009/EF og om ophævelse af Kommissionens afgørelse 2009/78/EF (EUT L 331 af 15.12.2010, s. 12).

(23)  Jf. artikel 9a, stk. 3, i forordning (EU) nr. 1093/2010.

(24)  Jf. artikel 11, stk. 1, der kun henviser til finansielle AML/CFT-tilsynsmyndigheder, og artikel 11, stk. 4, i AMLAR.

(25)  Jf. artikel 11, stk. 4, i AMLAR.

(26)  Jf. artikel 11, stk. 2, i AMLAR.

(27)  Jf. artikel 11, stk. 2, litra d), i AMLAR.

(28)  Jf. artikel 117, stk. 5, i direktiv 2013/36/EU.

(29)  Jf. artikel 48, stk. 1, i AMLD6.

(30)  Jf. artikel 78, stk. 2, i AMLAR.

(31)  Se den multilaterale aftale om de praktiske betingelser for udveksling af oplysninger i henhold til artikel 57a, stk. 2, i direktiv (EU) 2015/849.

(32)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2015/849 af 20. maj 2015 om forebyggende foranstaltninger mod anvendelse af det finansielle system til hvidvaskning af penge eller finansiering af terrorisme og om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 648/2012 og om ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/60/EF og Kommissionens direktiv 2006/70/EF (EUT L 141 af 5.6.2015, s. 73).

(33)  Jf. artikel 78, stk. 3, i AMLAR.

(34)  Jf. artikel 33-37, i AMLAR.

(35)  Jf. artikel 75 i AMLAR.

(36)  Jf. artikel 77, stk. 1, i AMLAR.

(37)  Jf. artikel 77, stk. 2, i AMLAR.

(38)  Jf. artikel 15 i AMLAR.

(39)  Jf. artikel 15, stk. 2, i AMLAR.

(40)  Begrebet »kompetent national myndighed« er defineret i artikel 2, nr. 2), i forordning (EU) nr. 1024/2013.

(41)  Inden for rammerne af SSM er tilsyn på stedet (dvs. inspektioner) en specifik funktion, der fungerer gennem særlige strukturer hos ECB og de kompetente nationale myndigheder, herunder ad hoc-missioner for hver inspektion med personale, hvor der er behov for specifikke kompetencer og tilgængelighed (lange perioder langt fra kontoret/hjemmet). For at give et indtryk af omfanget har SSM, for så vidt angår signifikante institutter, som helhed afsat omkring 40 % af de medarbejdere, omregnet til fuldtidsstillinger, der deltager i det eksterne tilsyn, til at udføre denne specifikke funktion på stedet (gennem de fælles tilsynsteam).

(42)  Jf. artikel 20 i AMLAR.

(43)  Jf. artikel 41, i AMLD6.

(44)  Jf. artikel 20, stk. 2, i AMLAR.

(45)  Jf. artikel 41, stk. 1, litra f), i AMLD6.

(46)  Jf. navnlig artikel 20, stk. 3, i AMLAR, hvori det fastsættes, at AMLA ligeledes har alle de beføjelser og forpligtelser, som de kompetente myndigheder har i medfør af den relevante EU-ret.

(47)  Jf. artikel 30 i AMLAR.

(48)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 806/2014 af 15. juli 2014 om ensartede regler og en ensartet procedure for afvikling af kreditinstitutter og visse investeringsselskaber inden for rammerne af en fælles afviklingsmekanisme og en fælles afviklingsfond og om ændring af forordning (EU) nr. 1093/2010 (EUT L 225 af 30.7.2014, s. 1).

(49)  Jf. artikel 6, stk. 5, litra b), i forordning (EU) nr. 1024/2013 og artikel 7, stk. 4, litra b), i forordning (EU) nr. 806/2014.

(50)  EU-Domstolens dom af 13. juni 1958, Meroni mod Den Høje Myndighed, sag C-9/56, ECLI:EU:C:1958:7; EU-Domstolens dom af 14. maj 1981, Romano, sag C-98/80, ECLI:EU:C:1981:104; EU-Domstolens dom af 12. juli 2005, Alliance for Natural Health m.fl., sag C-154/04 og C-155/04, ECLI:EU:C:2005:449; og EU-Domstolens dom af 22. januar 2014, Det Forenede Kongerige Storbritannien mod Europa-Parlamentet, sag C-270/12, ECLI:EU:C:2014:18.

(51)  Jf. artikel 29 og 30 i AMLAR.

(52)  Jf. artikel 30, stk. 1, i AMLAR.

(53)  Jf. artikel 60-63, i AMLAR.

(54)  Jf. artikel 7, stk. 2, for alle tilfælde og artikel 14, stk. 2, for tilsyn med udvalgte forpligtede enheder.

(55)  Jf. artikel 46 i AMLAR.

(56)  Jf. artikel 9a, stk. 7, i forordning (EU) nr. 1093/2010.

(57)  Jf. artikel 86 i AMLAR (ophævelse af artikel 9a, 9b og en række andre bestemmelser i forordning (EU) nr. 1093/2010).

(58)  Jf. artikel 46, stk. 4, i AMLAR.

(59)  Jf. artikel 9a, stk. 8, i forordning (EU) nr. 1093/2010.

(60)  Jf. artikel 80 i AMLAR.