15.6.2017   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 189/30

1.

den politiske baggrund for dette spørgsmål, jf. bilag I til disse konklusioner,

2.

den Europæiske Union står over for betydelige økonomiske og sociale udfordringer, som delvis skyldes stigende migration og følgerne af den finansielle og økonomiske krise,

3.

denne udvikling indebærer særlige udfordringer, hvad angår de demokratiske værdier, den sociale samhørighed, beskæftigelsesudsigterne og arbejdslivet såvel som de unges inklusion og trivsel, især dem, der er udsatte og har færre muligheder,

4.

hvis disse udfordringer skal tackles med et vellykket resultat, er det afgørende at styrke de unges forståelse af, hvad et aktivt medborgerskab indebærer, de dermed følgende rettigheder og ansvar, anerkendelsen af og respekten for demokratiske værdier, den kulturelle mangfoldighed og garantien for ytrings- og trosfrihed, gennem erhvervelse af de nødvendige livsfærdigheder (1),

5.

udvikling af livsfærdigheder har lige så stor betydning for at tackle de økonomiske, politiske, sociale og menneskelige omkostninger forbundet med den høje ungdomsarbejdsløshed, som for at hjælpe unge til at skabe og udforme deres fremtid ved hjælp af beskæftigelse af høj kvalitet, social inklusion og aktivt medborgerskab,

6.

Rådets resolution om en ny dagsorden for kompetencer i et inklusivt og konkurrencedygtigt Europa  (2) og navnlig anerkendelsen deri af, at »Det er vigtigt at gå videre end de umiddelbare behov på arbejdsmarkedet og også fokusere på de aspekter af uddannelse, som kan være en drivkraft for innovation, entreprenørskab og kreativitet, forme sektorer, skabe arbejdspladser og nye markeder, styrke mennesker (herunder de mest sårbare), berige det demokratiske liv og udvikle engagerede, talentfulde og aktive borgere«,

7.

revisionen af henstillingen om nøglekompetencer for livslang læring (3), der giver mulighed for en rummelig tilgang til udvikling af kompetencer, som kan hjælpe unge og lette deres vellykkede overgang til voksenlivet, et aktivt medborgerskab og arbejdslivet. Den nuværende europæiske ramme for nøglekompetencer henviser allerede til mange af de livsfærdigheder, som er defineret i disse rådskonklusioner, om end med en anden terminologi,

8.

selv om der er knyttet mange aspekter til at tackle de udfordringer, der følger med ungdomsarbejdsløshed og den deraf følgende sociale forskubbelse og politiske fremmedgørelse, har ungdomssektoren, gennem effektivt ungdomsarbejde, en rolle at spille med at give de unge mulighed for at erhverve og udvikle de livsfærdigheder, der bidrager til at maksimere deres potentiale og hjælper dem med at opnå og fastholde et tilfredsstillende og produktivt privatliv, socialt liv og arbejdsliv. Sådanne livsfærdigheder kan også bidrage til at forebygge marginalisering og bekæmpe propaganda, retorik og adfærd, der kan kædes sammen med radikalisering, som kan føre til voldelig ekstremisme,

9.

selv om ungdomsarbejde kan indebære en lang række foranstaltninger, projekter, programmer, aktiviteter og initiativer, der tilbydes af forskellige udbydere i forskellige situationer, er de unges personlige og sociale udvikling kendetegnende for ungdomsarbejdets praktiske gennemførelse og fokus,

10.

effektivt ungdomsarbejde kan føre til positive resultater for unge ved

11.

livsfærdigheder er forskellige former for positiv, bekræftende og problemløsende adfærd, der anvendes hensigtsmæssigt og ansvarligt i hverdagen — hjemme, på nettet, i lokalsamfundet, i uddannelsessammenhæng og på arbejdspladsen. Det er et sæt personlige og sociale færdigheder erhvervet gennem almen og faglig uddannelse, ungdomsarbejde og ikkeformel og uformel læring, der kan anvendes til at tackle de spørgsmål og problemer, som mennesker ofte støder på i hverdagen,

12.

livsfærdigheder er vigtige for alle unge, men er særligt betydningsfulde og vigtige for udsatte unge og unge med færre muligheder og for deres beskæftigelsesbehov, sociale inklusion og demokratiske deltagelse,

13.

fremme af og tilvejebringelse af betingelser for unges erhvervelse og udvikling af livsfærdigheder kan være en integrerende del af ungdomspolitikken på både europæisk plan og medlemsstatsplan,

14.

bilag II indeholder en liste over livsfærdigheder med angivelse af en række karakteristika. Denne liste er hverken præskriptiv eller udtømmende, men afspejler de livsfærdigheder, som ungdomsarbejde bedst kan fremme og hjælpe unge med at tilegne sig (4),

15.

livsfærdighederne, som defineret i bilag II, er under udvikling, og at det er op til medlemsstaterne og de relevante europæiske, nationale og lokale aktører at fastlægge, hvordan livsfærdighederne skal prioriteres, præsenteres og fremmes,

16.

at befordre ungdomsarbejdets bidrag til udviklingen af unges livsfærdigheder i de ungdomspolitiske rammer og foranstaltninger, der tager sigte på at støtte unge,

17.

blandt udbydere af ungdomsarbejde at udbrede og fremme læringsredskaber, -metoder og -praksis, navnlig dem, der er udviklet af ungdomsarbejdere, og som kan hjælpe unge med at erhverve livsfærdigheder,

18.

yderligere at støtte uddannelse og peerlæringsaktiviteter for udbydere af ungdomsarbejde for at styrke deres evne til at hjælpe unge med at erhverve livsfærdigheder,

19.

i givet fald at anerkende og validere almene og faglige uddannelsesprogrammer, som forbedrer lønnede såvel som frivillige ungdomsarbejderes og ungdomslederes evne til på vellykket vis at anvende læringsværktøjer, -metoder og -praksis, der hjælper unge med at identificere, erhverve og udvikle livsfærdigheder gennem anvendelse af værktøjer og metoder til evaluering og selvevaluering,

20.

at fremme og styrke frivilligt arbejde blandt unge, som kan lette deres erhvervelse af livsfærdigheder og bidrage til, at de sammen med udbydere af ungdomsarbejde deltager i projekter og initiativer inden for rammerne af ungdomsarbejde,

21.

fremme og skabe muligheder for peerlæring og gensidig læring, projekter og initiativer, så udbydere af ungdomsarbejde kan dele viden, værktøjer og erfaringer vedrørende fremme og udvikling af unges livsfærdigheder,

22.

overveje, hvilke livsfærdigheder, som unge har erhvervet gennem ungdomsarbejde, der kan identificeres og dokumenteres, og hvordan dette kan gøres, således at evalueringen og certificeringen lettes ved hjælp af mekanismer til validering af ikkeformel og uformel læring (5),

23.

maksimere brugen af Erasmus+ og andre EU-finansierede programmer til støtte af det praktiske ungdomsarbejde for at fremme og udvikle unges livsfærdigheder,

24.

styrke dialogen mellem ungdomsarbejde, ungdomspolitik og forskning på ungdomsområdet og samordningen mellem det lokale, regionale, nationale og europæiske niveau og derved fremme netværkssamarbejde, samarbejde, peerlæring og udveksling vedrørende fremme og udvikling af unges livsfærdigheder,

25.

identificere, støtte og udbrede eksisterende og innovative værktøjer, metoder og praksis, der fremmer livsfærdigheder i forskellige sammenhænge inden for ungdomsarbejde,

26.

fremme og støtte tværsektorielle initiativer og partnerskaber, navnlig mellem udbydere af ungdomsarbejde, uddannelsesinstitutioner, sociale myndigheder og arbejdsformidlinger samt arbejdsmarkedets parter, der hjælper unge med at erhverve og udvikle livsfærdigheder,

27.

bidrage til opbygning af viden om de livsfærdigheder, der fremmes og udvikles gennem ungdomsarbejde, og hjælpe medlemsstaterne med at fremme ungdomsarbejderes kapacitetsudvikling og faglige udvikling,

28.

fremme ungdomsarbejde som en integrerende del af den nye dagsorden for færdigheder, som både tilfører merværdi til og supplerer og støtter alle aspekter af dagsordenen,

29.

fremme og støtte en tværsektoriel tilgang til at hjælpe unge med at tilegne sig og udvikle de fornødne færdigheder for at lette deres vellykkede overgang til voksenlivet, et aktivt medborgerskab og arbejdslivet,

30.

sikre, at disse rådskonklusioner bidrager til revisionen af henstillingen om nøglekompetencer for livslang læring med henblik på at styrke og bringe den i overensstemmelse med livsfærdighedsdimensionen i den europæiske ramme for nøglekompetencer.