2.2.2017   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 34/86

Ordfører:

Antonello PEZZINI

1.1.

EØSU anser en ny vision for at være en forudsætning for, at der kan indføres et europæisk standardiseringssystem (ESS), som kan tilpasse sig de foranderlige internationale vilkår og være til stadig større gavn for virksomhederne, forbrugerne, arbejdstagerne og miljøet.

1.2.

I sin egenskab af »civilsamfundets base« lægger EØSU særlig vægt på forbedring af gennemsigtigheden og rummeligheden i ESS og vil gerne spille en proaktiv rolle i den overordnede strategi, i gennemførelsen og udbredelsen af standarder og i understøttelsen af en standardiseringskultur.

1.3.

Udvalget understreger betydningen af at styrke den tekniske standardiserings strategiske rolle for at sikre:

1.4.

Udvalget glæder sig over iværksættelsen af det fælles initiativ vedrørende standardisering (JIS) mellem private og offentlige partnere inden for ESS, som har til formål at fastlægge en fælles tilgang til opstilling af prioriteringer og udvikling af fælles initiativer til modernisering og forenkling af vedtagelsen af standarder.

1.5.

EØSU er dog alvorligt bekymret over, at meddelelsen ikke kommer tilstrækkeligt ind på, hvordan initiativet skal gennemføres i praksis, og hvordan det skal finansieres, hvilket er afgørende for at omsætte en fælles innovativ vision til strategier og konkrete moderniseringstiltag.

1.6.

I denne forbindelse anbefaler EØSU, at det offentlig-private JIS-partnerskab (1) strukturelt og finansielt kommer til at indgå i de fælles teknologiinitiativer under Horisont 2020 (2) med det mål, at:

1.7.

EØSU støtter Kommissionen i dens arbejde med at skabe et integreret og struktureret system for at nå frem til en fælles strategi, som kan medvirke til at mindske fragmenteringen af standarder og de dertil knyttede planlægningssystemer.

1.8.

EØSU støtter derfor oprettelsen af et bedre system til styring af standardiseringsstrategier og -tiltag, som tager højde for den teknologiske konvergens og digitaliseringen af virksomheder og tjenester, og som har nye og større beføjelser vedrørende sociale og miljømæssige aspekter og kan understøtte det nuværende Udvalg for Tekniske Standarder.

1.9.

Den europæiske interinstitutionelle dialog om standardisering bør give alle berørte repræsentative organisationer mulighed for at spille en fremtrædende rolle. Der bør nedsættes permanente grupper i EU-institutionerne med en vejledende og evaluerende funktion og med deltagelse først og fremmest af EØSU og Regionsudvalget i betragtning af deres ret til obligatorisk høring i henhold til artikel 114 i TEUF.

1.10.

Efter EØSU's mening er det nødvendigt, at ESS og Kommissionens kompetente generaldirektorater styrker deres kapacitet til koordineret anvendelse af det tekniske standardiseringsinstrument, der er relevant for hver enkelt sektor, især i servicesektoren.

1.11.

EØSU anser det for yderst vigtigt, at der gøres en indsats for at udvikle en egentlig europæisk standardiseringskultur lige fra grundskoleniveauet op til de politiske beslutningstagere og forhandlere af internationale aftaler med lancering af og støtte til en målrettet europæisk oplysningskampagne.

1.12.

EØSU understreger, at en virkeligt innovativ europæisk standardiseringspolitik først og fremmest bør leve op til principperne om brugertilfredshed blandt borgere, virksomheder og arbejdstagere og sikre høje niveauer for sikkerhed, kvalitet og effektivitet samt ny beskæftigelse og international konkurrenceevne gennem en afbalanceret og fleksibel tilgang, hvor standardisering ikke udelukker kreativitet (3).

2.1.

Den tekniske standardisering spiller en rolle af fundamental betydning for det indre markeds funktion og for produkters og tjenesteydelsers internationale konkurrenceevne, idet den er et strategisk instrument til at garantere produkters og tjenesteydelsers kvalitet, ydeevne og sikkerhed, interoperabilitet mellem netværk og systemer, høje niveauer for beskyttelse af virksomheder, arbejdstagere, forbrugere og miljø samt mere innovation og social integration.

2.2.

I lyset af den teknologiske udvikling, de politiske prioriteter og globale udviklingstendenser — især på serviceområdet — og digitaliseringen er det nødvendigt at revidere det europæiske standardiseringssystem (ESS) for at bevare dets mange fordele, udbedre dets mangler og tilstræbe den rette balance mellem den europæiske og den nationale dimension og mellem innovationsfrihed, kreativitet samt teknisk-normativ interoperativitet og — mere generelt — for at imødekomme de nye krav og forventninger fra virksomheder, forbrugere, arbejdstagere og det europæiske samfund som helhed.

2.3.

I sin egenskab af »civilsamfundets base« lægger EØSU særlig vægt på forbedring af gennemsigtigheden og rummeligheden i ESS og vil gerne spille en stadig mere proaktiv rolle i den overordnede strategi, i gennemførelsen og udbredelsen af standarder og i understøttelsen af en standardiseringskultur som udgangspunkt for virksomhedernes og de kommende generationers fremgang.

2.4.

EØSU har altid stået fast på, at »en hurtig, effektiv og deltagerbaseret europæisk standardiseringsproces ikke kun er et bærende element i det indre marked, som er omdrejningspunktet i den europæiske integration og Europa 2020-strategien, der skal realisere integrationen, men også og frem for alt er et afgørende element i den europæiske økonomis konkurrenceevne og et instrument, der kan drive innovationen fremad« (4). Netop derfor er der brug for klare og gennemsigtige standarder for at beskytte forbrugere og virksomheder såvel som miljøet og samfundet.

2.5.

De vigtigste overordnede mål for ESS er at udvirke, at standarderne og den europæiske standardiseringsproces i højere grad fremmer fri bevægelighed for varer og tjenesteydelser i det indre marked for at stimulere vækst og innovation og styrke de europæiske virksomheders, især SMV'ernes, konkurrenceevne, samtidigt med at der sikres høje niveauer for beskyttelse af forbrugerne, arbejdstagerne og miljøet. Dette kan opnås ved hjælp af bredere, men hurtige, inkluderende og gennemsigtige procedurer for udarbejdelse af standarder såvel på nationalt som europæisk plan med udgangspunkt i anerkendte kriterier såsom dem, der er nedfældet i WTO-aftalen om tekniske handelshindringer og forordning (EU) nr. 1025/2012.

2.6.

For nyligt har EØSU understreget, at »europæisk standardisering (…) med støtte fra alle arbejdsmarkedets parter og interessegrupper [bør] bidrage til at supplere og berige de løbende processer i verdensøkonomien«, og efterlyst en styrkelse af »den europæiske økonomis vægt i globaliseringsprocessen« (5) blandt andet ved at øge bevidstheden om betydningen af kommunikation, let adgang og prisoverkommelighed.

2.6.1.

Det er også vigtigt at opretholde den rette balance mellem standardisering og kreativitet (6) ved at sikre, at aktørerne — herunder håndværksvirksomheder og små virksomheder — kan udfolde sig frit og forbedre deres produkter og serviceydelser inden for de grundlæggende rammer, som standarderne fastlægger.

2.7.

Europæisk standardisering er skabt til at spille en nøglerolle i forbindelse med oprettelsen og funktionen af det indre marked for varer og serviceydelser gennem gradvis harmonisering på EU-plan af nationale standarder, som ofte har en tendens til at skabe tekniske hindringer for adgangen til de nationale markeder og for den europæiske samhandel.

2.8.

Med den teknologiske konvergens og digitaliseringen af samfundet, virksomhederne og de offentlige tjenester er den traditionelle sondring mellem almindelig standardisering og digital standardisering ved at blive udvisket som klart påpeget i en anden udtalelse (7) fra EØSU. Det er derfor nødvendigt, at der internt i Kommissionen anlægges en sammenhængende tilgang til planlægning og opstilling af prioriteter for standardiseringen.

2.9.

På baggrund af de præferencer for ISO/IEC-standarder, som forskellige økonomiske og industrielle aktører i EU har givet udtryk for, er det overordentligt vigtigt at styrke ESS for at sikre de internationale standarders forenelighed med et europæisk standardiseringssystem, som er hurtigt, effektivt og åbent for alle interessenter, især når det gælder repræsentation af mindre virksomheder, forbrugere og andre berørte parter.

2.10.

En intensiveret udvikling af frivillige europæiske standarder for tjenester vil kunne fremme beskæftigelse og vækst takket være øget brug af grænseoverskridende ydelser og større integration af markederne, så potentialet i denne sektor kan udnyttes til gavn for den europæiske økonomi og uden, at det går ud over lokale arbejds- og levevilkår. Dette kan også bidrage til at afskaffe hindringer som følge af nationale certificeringssystemer.

2.11.

Som svar på den hastige udvikling i teknologicyklusser, øget kompleksitet og samspil mellem industrielle systemer og udviskning af grænserne mellem varer, tjenesteydelser og IKT har Kommissionen lanceret et fælles initiativ vedrørende standardisering mellem de offentlige og private partnere i ESS — som EØSU har efterlyst — med fastlæggelse af en fælles vision for samtlige partnere og en fælles tilgang, hvor alle fokuserer på en række initiativer, der skal modernisere, prioritere, fremskynde og strømline vedtagelsen af standarder inden udgangen af 2019, ved hjælp af:

3.1.

Kommissionens meddelelse indeholder en vision ledsaget af en standardiseringspakke, som omfatter en række mål for modernisering af det europæiske standardiseringssystem (ESS):

3.2.

I servicesektoren vil Kommissionen navnlig:

3.2.1.

Kommissionen foreslår endvidere, at informationen om de harmoniserede europæiske standarder gøres lettere tilgængelig gennem en bedre adgang til den fælles digitale portal, der er foreslået i strategien for det indre marked.

4.1.

EØSU er — som tidligere nævnt (8) — enigt i, at der er et presserende behov for en effektiv modernisering af det europæiske standardiseringssystem, som man nu har talt om i fem år, og anser det for absolut nødvendigt med en ny fælles vision og konkrete foranstaltninger — dog altid på et frivilligt grundlag — for at tage standardiseringens globale udfordringer op i et innovativt samarbejde baseret på rettidig udvikling af standarder i en tid præget af hastig teknologisk udvikling.

4.2.

Efter EØSU's mening bør standardiseringsprocessen starte med forsknings- og udviklingsfasen gennem fælles standardiseringstiltag og standardforberedende arbejde samt styrke mekanismerne for overførsel af europæiske standarder til det internationale plan med støtte fra industrien og organisationer, der repræsenterer SMV'er, forbrugere, arbejdsmarkedets parter, miljøforkæmpere og relevante civilsamfundsaktører.

4.3.

For at de tiltag til modernisering af ESS, som nævnes i dokumentet om det fælles JIS-initiativ, kan være effektive på såvel EU- som internationalt plan, er det efter EØSU's mening først og fremmest nødvendigt, at:

4.3.1.

I denne forbindelse anbefaler EØSU, at der oprettes et offentlig-privat partnerskabsinitiativ som led i de fælles teknologiinitiativer (JTI) under Horisont 2020 på grundlag af det hidtidige arbejde med JIS-initiativet vedrørende standardisering og med et passende budget og et struktureret system for fastlæggelse af strategier og prioriteter.

4.4.

EØSU er bekymret over manglen på en stærk og innovativ struktur for tilpasning af prioriteterne både mellem de forskellige EU-politikker og de forskellige generaldirektorater, som gennemfører dem, og mellem de forskellige planlægningsinstrumenter, bortset fra Udvalget for Standarder og de ellers prisværdige initiativer vedrørende JIS og den strukturerede dialog.

4.4.1.

Efter EØSU's mening er der derfor brug for et nyt styringsorgan til at udarbejde og overvåge strategier for standardiseringstiltag, som dækker alle de forskellige aspekter af standardisering lige fra de videnskabelige og teknologiske til de sociale og miljømæssige, og som kan understøtte det nuværende Udvalg for Tekniske Standarder.

4.4.2.

Udvalget mener, at det haster med langt om længe at få moderniseret og opgraderet ESS, og set i lyset af de krav, som blev opstillet på Rådets møde i marts 2015, kan der ikke findes effektive løsninger med en »sådan har vi altid gjort«-tilgang. I forbindelse med den strukturerede interinstitutionelle dialog om standardisering bør repræsentative organer og i særdeleshed Regionsudvalget og EØSU have mulighed for at spille en særligt proaktiv rolle i betragtning af deres ret til obligatorisk høring i henhold til artikel 114 i TEUF.

5.1.

Hurtig og rettidig udvikling af europæiske tekniske standarder. Der er divergerende interesser knyttet til tidsforbruget og vanskeligheder ved at anvende en standardløsning for at spare tid og afhjælpe mangler ved overvågningen af processerne. Rettidighed er vigtigere end hurtighed, hvis en hurtig proces betyder, at konsensusopbygningen sættes over styr.

5.2.

Støtte til europæiske virksomheders konkurrenceevne. Overvinde hindringerne for SMV'ers deltagelse i procedurerne for udarbejdelse/anvendelse af standarder og styrke sammenhængen mellem standardisering, innovation og forskningsprojekter, blandt andet ved hjælp af kapacitetsopbyggende foranstaltninger for mindre virksomheder.

5.3.

Støtte til EU's lovgivning og politikker. Der er en stigende efterspørgsel efter standarder til støtte for EU's lovgivning og politikker for at opnå de ønskede standarder: det er nødvendigt at øge kapaciteten til kommunikativ koordinering mellem de forskellige berørte aktører og parter.

5.4.

Større forudseenhed. Det er nødvendigt at øge kapaciteten til at imødekomme behovene for foregribende standardisering i forbindelse med fastlæggelsen af de europæiske standardiseringsprocedurer, blandt andet for at mindske risiciene for nationale standarder, som kan svække den samlede effektivitet af ESS.

5.5.

Inklusivitet. Det er nødvendigt at forbedre civilsamfundsaktørernes og de mindre organisationers repræsentationsevne gennem kapacitetsopbyggende foranstaltninger. EØSU har tidligere understreget »vigtigheden af at lette adgangen til standardiseringsprocessen for SMV'er og samfundets interesseparter …« og behovet for »en grundig opfølgning på de primære standardiseringsaktørers indsats med henblik på at styrke ESS' inklusive dimension« (10). De organisationer, der er omhandlet i bilag III, bør tildeles en specifik status som medlem/partner med klare rettigheder og pligter, især ret til at afgive udtalelse.

5.6.

Støtte til europæiske standarder på verdensplan. Der er behov for større gennemslagskraft, repræsentationsevne, kompetence og sammenhængende optræden navnlig i ISO/IEC/ITU for især mindre virksomheder, forbrugere og miljøforkæmpere — samt i multilaterale organer og i forbindelse med frihandelsaftaler.

5.7.

Styring. Det er nødvendigt at:

5.8.

Flerårig finansiel støtte. Det er absolut nødvendigt at råde over en flerårig budgetramme ikke kun for standardforberedende forskning og forskning i forbindelse med udvikling af standarder (11), for aktiviteter vedrørende »Science & Society« og »Social Sciences & Humanities« og for udviklingen af kendskab til standardisering og en udbredt standardiseringskultur, men også for at støtte strategier og konkrete pilotprojekter vedrørende standardisering på førende områder med anvendelse af samfinansiering under Horisont 2020.

5.9.

Fremtidssikrede systemer og strategier. Behov for analyse af fremtidige internationale standarders indvirkning på det europæiske marked og for fremadrettede sektorielle og tværsektorielle analyser. Det er nødvendigt at foretage regelmæssige evalueringer og opfølgning af de trufne foranstaltningers effektivitet i praksis med deltagelse af relevante mekanismer i institutionerne såsom en permanent studiegruppe om standardisering i EØSU samt lignende organer i Regionsudvalget og Europa-Parlamentet.

5.10.

Standardisering som et EU-politisk instrument. For alle EU-politikkers vedkommende er det nødvendigt at styrke kapaciteten inden for ESS og i Kommissionens forskellige generaldirektorater til at aktivere og gøre koordineret brug af det tekniske standardiseringsinstrument, der er relevant for hver enkelt sektor.

5.11.

Struktureret interinstitutionel dialog. Efter EØSU's mening bør dette instrument være fuldt ud interaktivt og proaktivt og trække på aktiviteterne i permanente grupper inden for EU-institutionerne med deltagelse lige fra indledningen af planlægningsarbejdet af Regionsudvalget og Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg i betragtning af især sidstnævntes beføjelser i henhold til TEUF (12) vedrørende det indre marked, som standardisering er en uadskillelig del af.