15.1.2016   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 13/138

Ordfører:

Béatrice OUIN

1.1.

Den Internationale Arbejdsorganisation (ILO) spiller gennem sin trepartsstruktur en afgørende rolle på den internationale scene for at forbedre arbejdstagernes situation og virksomhedernes funktion. EU er ikke medlem af ILO, men det er EU's medlemsstater foruden de organisationer, der repræsenterer de europæiske arbejdstagere og arbejdsgivere. Det er Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs (EØSU) ønske, at EU's medlemsstater og de europæiske organisationer handler for at videreformidle de europæiske værdier og resultater på globalt plan.

1.2.

Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg mener, at:

1.3.

ILO’s Styrelsesråd skal i november 2015 beslutte, om udarbejdelsen af en international standard for kønsbaseret vold på arbejdspladsen skal sættes på dagsordenen ved Den Internationale Arbejdskonference (ILO’s beslutningsdygtige organ). EØSU støtter forslaget og opfordrer medlemsstaterne og de europæiske arbejdsmarkedsparter til at gøre det samme.

1.4.

EØSU ønsker, at Den Europæiske Unions medlemsstater, der allerede med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/73/EF (1) har udstyret sig med værktøjer til bekæmpelse af uligheder mellem mænd og kvinder samt sexchikane på arbejdspladsen, taler med én og samme røst i ILO.

1.5.

De europæiske arbejdsmarkedsparter underskrev i 2007 en rammeaftale om bekæmpelse af mobning og vold på arbejdspladsen, der bør føre til, at de i fællesskab udtaler sig i debatten om dette projekt om en international arbejdsstandard (2).

2.1.

I globaliseringens tidsalder er det nødvendigt at fastlægge internationale standarder til bekæmpelse og forebyggelse af kønsbaseret vold såvel i arbejdstagernes som i virksomhedernes og staternes interesse. Denne form for vold er en trussel mod den fysiske og mentale sundhed, er et angreb mod individets rettigheder og værdighed, går ud over ofrenes produktivitet og medfører udgifter for staten og samfundet. Alle bør derfor bekæmpe og forebygge denne vold. Kønsbaseret vold er en af de største hindringer for udvikling.

2.2.

2.2.1.

Seksuel og kønsbaseret vold afspejler og øger samtidig ulighederne mellem kvinder og mænd og påvirker arbejdspladsen i negativ retning. En bekæmpelse af fænomenet indgår i flere af ILO's konventioner:

2.2.2.

ILO's ekspertudvalg har forsøgt at udfylde dette tomrum: »[…] sexchikane går ud over ligestillingen på arbejdspladsen ved at krænke arbejdstagernes integritet, værdighed og velvære. Sexchikane skader virksomheden, idet fundamentet i ansættelsesforholdet svækkes, og produktiviteten daler. Ekspertudvalget har tidligere givet udtryk for den holdning, at sexchikane er en form for seksuel diskriminering og bør behandles inden for rammerne af de forpligtelser, der følger med konventionen [nr. 111]. I henhold til konventionen, der forbyder forskelsbehandling på grund af køn og kræver vedtagelse af en politik til fremme af lige muligheder og ligebehandling, bør der således træffes foranstaltninger for at udrydde sexchikane«  (4).

2.2.3.

Ekspertudvalget bemærkede i 2008, at »en anden stor mangel for så vidt angår gennemførelsen vedrører sexchikane, der er en alvorlig form for seksuel diskriminering og en krænkelse af personers rettigheder på arbejdspladsen. Derfor minder udvalget om sin generelle bemærkning fra 2002, hvori det understregede betydningen af at vedtage effektive foranstaltninger til forebyggelse af og forbud mod begge de to former, som sexchikane på arbejdspladsen kan dække over: den form, der minder om afpresning (»quid pro quo«), og den, der fører til et fjendtligt arbejdsmiljø«  (5).

2.2.4.

På det 320. og 323. møde i ILO's styrelsesråd (13.—27. marts 2014 og 12.—27. marts 2015) gav en lang række regeringer (Tyskland, Canada, Cuba, Frankrig, Indien, Italien, Mexico, Nederlandene, Sri Lanka, Uruguay og USA) udtryk for deres støtte til udarbejdelsen af en international standard om »vold mod kvinder og mænd på arbejdspladsen« for at udstyre regeringerne, fagforeningerne og arbejdsgiverne med nogle værktøjer, der sætter dem i stand til at kæmpe mod kønsbaseret vold og sexchikane og sende et klart signal om, at denne form for vold er en krænkelse af arbejdstagernes rettigheder. Denne anmodning får ligeledes opbakning af ILO's arbejdstagergruppe og Den Internationale Faglige Sammenslutning.

2.3.

2.3.1.

De europæiske arbejdsmarkedsparter underskrev i 2007 en rammeaftale om bekæmpelse af mobning og vold på arbejdspladsen, der bør føre til et ønske om en lignende lovgivning på internationalt plan (6).

2.3.2.

I sine udtalelser om ligestilling mellem mænd og kvinder, og i en udtalelse om vold i hjemmet (7), har EØSU gentagne gange ytret sig om kønsbaseret og seksuel vold, som alt for mange kvinder verden over udsættes for. Derudover drejer det sig om et stadigt voksende problem: den økonomiske krise, strukturtilpasningsprogrammer og spareforanstaltninger har bidraget til øget vold på arbejdspladsen.

2.3.3.

EØSU ønsker, at Den Europæiske Unions medlemsstater, der allerede med direktiv 2002/73/EF (8) har udstyret sig med et værktøj til bekæmpelse af sexchikane på arbejdspladsen, taler med én og samme røst i ILO for at støtte udarbejdelsen af en international standard, der gør det muligt at bekæmpe kønsbaseret vold på arbejdspladsen.

2.4.

2.4.1.

Kønsbaseret vold på arbejdspladsen er en alvorlig krænkelse af menneskerettighederne, et angreb på værdigheden og den fysiske og psykologiske integritet. I hele verden udsættes 35 % af alle kvinder for direkte vold på arbejdspladsen, og mellem 40 og 50 % af kvinderne udsættes for uønskede seksuelle tilnærmelser, uønsket fysisk kontakt eller andre former for sexchikane. 45 % af kvinderne i EU siger, at de på et tidspunkt har været udsat for kønsbaseret vold. Mellem 40 og 45 % anfører, at de har været udsat for sexchikane på arbejdspladsen. Man skønner, at der i Europa hver dag dør syv kvinder som følge af kønsbaseret vold (9).

2.4.2.

Denne vold afslører et ulige magtforhold mellem mænd og kvinder og er med til at opretholde ulighederne. Den er udtryk for en vilje til dominans og er meget udbredt i samfund, hvor menneskerettighederne krænkes, men forekommer også i demokratiske samfund. Den må ikke forveksles med forførelse, der forudsætter respekt for den anden person. Seksuel og kønsbaseret vold er ikke en privatsag. At bekæmpe den er en opgave for den offentlige orden og den kollektive sikkerhed.

2.4.3.

Sexistiske drillerier, fornærmelser, nedværdigende latterliggørelse, malplaceret gestik, pornografiske billeder ophængt i lokaler på arbejdspladsen og lagt på internettet (som er et arbejdsredskab for mange arbejdstagere), psykologisk og seksuel chikane, voldtægt og andre seksuelle overgreb, vold i hjemmet; hvilken kvinde kan hævde aldrig nogensinde at have oplevet mindst en af disse former for sexisme (10)?

2.4.4.

Uanset hvor den finder sted, kan kønsbaseret vold have en indvirkning på arbejdspladsen. En europæisk undersøgelse kortlægger de konsekvenser, som vold i hjemmet har for arbejdsindsatsen og den erhvervsmæssig integration af ofrene (11), og internationale undersøgelser bekræfter dette (12). Resultatet af fire nationale undersøgelser (Australien, Canada, New Zealand og Det Forenede Kongerige) viser, at vold i hjemmet påvirker arbejdstagernes deltagelse, produktivitet og sikkerhed. En kvinde, der er offer for vold i hjemmet, kan blive chikaneret af sin ægtefælle eller partner på arbejdspladsen, hvilket volder sikkerhedsproblemer for hende og hendes kolleger. Hun kan være væk fra arbejdet i flere dage som følge af skader, og hvis hun møder på arbejde, kan det gå ud over hendes arbejdseffektivitet. I Australien i de offentlige tjenester har ofre for vold i hjemmet ret til orlov. I den private sektor og efter indgåelse af kollektive aftaler, der dækker næsten 2 millioner arbejdstagere, er denne orlovsperiode på 20 dage.

2.4.5.

Hvis volden finder sted på arbejdspladsen, og den begås af en kollega, en overordnet, en kunde eller en bruger, føler de kvindelige arbejdstagere sig ikke trygge. De kan have behov for at holde fri for at komme sig efter fysiske eller psykologiske skader, søge lægehjælp eller bistå ved civile eller strafferetlig retssager. Kønsbaseret vold er derfor også til skade for arbejdsgiverne (produktivitetstab og fravær, retssager, negativ omtale).

2.4.6.

Denne type vold kan forekomme på vej til eller fra arbejde. Det sker ofte, at kvinder bliver chikaneret, angrebet, mishandlet og nogle gange myrdet på åben gade eller i offentlige transportmidler. Denne form for chikane, der især er rettet mod de unge, har varige konsekvenser. De rystede ofre fastholdes i en følelse af sårbarhed, der kan føre til en idé om mindreværd. For nogle af dem ender overgrebene med at virke helt normale.

2.4.7.

I forbindelse med stigningen i antallet af erhvervsaktive kvinder og det faktum, at der er flere kvinder end mænd, der arbejder i uformelt arbejde, har usikre ansættelsesforhold, udfører husarbejde, sker der også en stigning i antallet af kvinder, der er ofre for vold. Kvinder, der bor alene med deres børn, er særligt udsatte. Disse omstændigheder kan anvendes til afpresning i ansættelsesforholdet.

2.4.8.

Højrisikogrupper er unge og børn, såvel drenge som piger, der arbejder, personer, der er ofre for tvangsarbejde, økonomiske migranter, husarbejdere, ansatte i sundhedssektoren og personer i sexindustrien. At arbejde alene og tage imod fremmede mennesker indebærer yderligere risici.

2.4.9.

Risikofaktorer i arbejdsmiljøet afhænger af kvindernes plads i arbejdets tilrettelæggelse, og af i hvor høj grad respekt for kvinder er en del af arbejdspladsens kultur. En bedre repræsentation af kvinder i beslutningstagende stillinger ville være en god forebyggelse af vold mod dem.

2.4.10.

Kønsbaseret vold har negativ indvirkning på arbejdskraftens produktivitet. Forskelle mellem mænds og kvinders eksponering for risici for specifikke former for vold på arbejdspladsen forværres af kønsopdeling. Visse kvinder er mere udsatte end andre: det er dem, der er i mindretal i et mandsdomineret miljø eller i kontakt med mennesker i udsatte situationer (socialarbejdere, fængselspersonale, offentlige servicefunktioner, hospitalernes skadestuer, osv.).

2.4.11.

Risikoen for at blive udsat for vold er også højere i de miljøer, hvor der mangler sociale relationer og kollektive forhandlinger til at løse problemet. Fagforeningerne kan hjælpe ofrene med at finde ud af, hvem de kan henvende sig til, hvis deres rettigheder krænkes. Der findes også andre løsninger: i Belgien skal der ifølge loven udpeges en person, som både ledelse og arbejdstagere har tillid til, og som tilbyder vejledning og bistand.

2.5.

2.5.1.

Bekæmpelse af denne form for vold forudsætter, at der tages højde for dens særlige karakteristika, så man kan forebygge den. For at gøre fremskridt i retning af ligestilling mellem kvinder og mænd og få bugt med volden er det nødvendigt at forstå dens mekanismer og fordømme dens konsekvenser. En god forebyggelse er uddannelse af ledelsen om ulighederne mellem kvinder og mænd.

2.5.2.

Det er nødvendigt at indføre en bindende retlig ramme med en klar definition af anvendelsesområdet, en definition af lovovertrædelsen, der præciserer, at ofrene er i et underordnelsesforhold.

2.5.3.

Kønsbaseret vold på arbejdspladsen, uanset om den finder sted på arbejdspladsen eller på vej til arbejde, kan antage mange former, navnlig:

2.5.4.

Volden er kendetegnet ved, at man uden samtykke fra den person, der udsættes for den, fremsætter seksuelle bemærkninger eller handlinger, der har til formål at skabe en intimiderende, ydmygende, nedværdigende eller stødende situation, eller som fremkalder en sådan. Små daglige overgreb, der hver især forekommer uskadelige, kan føre til, at ofrene ikke føler sig sikre. Denne form for vold, overgreb og ydmygelse fører til et usundt arbejdsmiljø.

2.5.5.

Ifølge de europæiske arbejdsmarkedsparters rammeaftale »kan der forekomme forskellige former for mobning og vold på arbejdspladsen. Chikane og vold kan:

—

»det er i alle parters interesse at udvise den nødvendige diskretion for at beskytte alles værdighed og privatlivets fred

—

ingen oplysninger bør videregives til parter, der ikke er involveret i sagen«.

2.5.6.

Internettet anvendes på arbejdspladsen af mange arbejdstagere. Kønsbaseret vold kan spredes på nettet ved hjælp af nedværdigende billeder, herunder opslag på sociale medier. Et klima præget af mobning, fjendtlighed eller ydmygelse kan forekomme såvel i onlinerelationer som i de virkelige relationer. Den nye standard kan ikke se bort fra, at internettet indgår i arbejdsforbindelser, og at man også her må bekæmpe kønsbaseret vold.

3.1.

Arbejdspladsen er en enestående skueplads for bekæmpelse af vold. En international arbejdsstandard kunne vejlede om passende personalepolitikker for kønsbaseret vold i virksomheden og være retningsgivende for social dialog og kollektive overenskomster.

3.2.

Hverken den nuværende internationale ramme eller de nationale love sikrer passende beskyttelse mod kønsbaseret vold på arbejdspladsen. I de fleste lande fokuserer værktøjerne til bekæmpelse af kønsbaseret vold hovedsageligt på kriminalisering af gerningsmanden, normalt ved at lade seksuelle lovovertrædelser indgå i strafferetten. Selv om de er af central betydning, er disse foranstaltninger ikke altid tilpasset forholdene på arbejdspladsen. Som ILO’s ekspertudvalg påpeger: »Generelt er det forkert at behandle sexchikane under strafferetten, [for] selvom den gør det muligt at få kendskab til de mest alvorlige tilfælde, så gør den det ikke muligt på en fyldestgørende måde at behandle hele viften af adfærd, som bør tages i betragtning som sexchikane i en arbejdsmæssig sammenhæng, og hvor bevisbyrden er mere krævende, og adgangen til retsmidler er mere begrænset«  (13). Forebyggelse af sexchikane går ud på at overbevise arbejdsgivere og arbejdstagere om, at sexistisk adfærd ikke hører hjemme på en arbejdsplads. I den europæiske rammeaftale hedder det, at »virksomhederne skal udfærdige en præcis erklæring om, at mobning og vold ikke tolereres på stedet«.

4.1.

Kønsbaseret vold er et spørgsmål om sikkerhed og sundhed på arbejdspladsen. Den forårsager depressioner, psykiske sammenbrud og arbejdsrelaterede ulykker. Arbejdets tilrettelæggelse skal undersøges i lyset af de sociale relationer mellem de to køn, og kønsrelaterede undersøgelser skal kaste lys over disse risici.

4.2.

Arbejdsmarkedets parter er de rette til at lytte til ofrene for i fællesskab at sammensætte klagesager. Virksomhedernes sociale tjenester eller personaleafdeling, fagforeninger, bedriftssundhedstjeneste og specialiserede rådgivere er vigtige medspillere for beskyttelse af ofrene. En løsning, der anbefales i arbejdsmarkedsparternes europæiske rammeaftale, er at udpege en pålidelig person, der er specialiseret i at lytte til ofrene og undersøge deres sager. Kvindeforeninger, menneskerettighedsorganisationer, foreninger til støtte for indvandrere og andre sammenslutninger er uundværlige, når det gælder om at hjælpe ofrene og supplere arbejdsmarkedsparternes tiltag. Arbejdsmarkedets parter bør foregå med et godt eksempel og bandlyse enhver sexistisk og ydmygende opførsel i egne rækker.

4.3.

En ILO-standard om kønsbaseret vold ville gavne samfundet, den sociale dialog, arbejdsmiljøet og arbejdsforholdene ved at:

5.1.

Den foreslåede standard vil bidrage til at:

—

En bred definition af kønsbaseret vold i arbejdslivet, der omfatter de forskellige former for vold, der kan forekomme på arbejdspladsen

—

vedtagelse af en definition af begrebet »arbejdspladsen«, der også omfatter vejen til og fra arbejde

—

bestemmelser, der tager sigte på at forebygge kønsbaseret vold på arbejdspladsen, og foranstaltninger til at beskytte og støtte ofrene for kønsbaseret vold

—

en beskrivelse af de grupper, der er hårdest ramt af kønsbaseret vold: homoseksuelle og transseksuelle, migranter, arbejdstagere, der er HIV-positive/har AIDS eller har et handicap, personer, der er fanget i tvangsarbejde eller børnearbejde

—

sikre klageren forskellige beskæftigelsesmæssige og sociale rettigheder, herunder retten til nedsættelse og omlægning af arbejdstiden

—

retningslinjer for virksomheder og organisationer om udarbejdelse af interne regler eller adfærdskodekser, der gør det klart, at upassende eller ydmygende opførsel over for kvinder og de andre udsatte grupper vil medføre faglige sanktioner

—

retningslinjer for iværksættelse af målrettede undersøgelser til indsamling af harmoniseret statistisk materiale

—

vejledninger til sammensætning af uddannelser for at få større indsigt i magtforholdet mellem mænd og kvinder og kønsopdelingen i arbejdslivet og for at udvikle en kultur uden vold

—

opmuntre bedriftssundhedstjenesterne til at involvere sig i undersøgelsen af samtlige tilfælde af kønsbaseret vold, da dette udgør en risiko for arbejdstagernes fysiske og mentale sundhed

—

tage højde for bestemmelserne i Rådets direktiv 2000/78/EF om generelle rammebestemmelser om ligebehandling med hensyn til beskæftigelse og erhverv (14)

—

udvise særlig opmærksomhed over for den rolle, medierne spiller gennem bevidstgørelse, information og uddannelse — en tretrinsraket, der er absolut nødvendig for at bryde den onde voldscirkel

—

tage højde for de nye risici, der knytter sig til anvendelse af internettet og de nye teknologier.