9.11.2017   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 378/136

—

der henviser til traktaten om Den Europæiske Union, særlig artikel 2, 6, og 7,

—

der henviser til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 70, 85, 258, 259 og 260,

—

der henviser til Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder,

—

der henviser til artikel 6 i den europæiske menneskerettighedskonvention,

—

der henviser til Kommissionens meddelelse af 27. marts 2013»EU's resultattavle for retsområdet — Et værktøj til fremme af effektive retssystemer og vækst« (COM(2013)0160),

—

der henviser til skrivelsen af 6. marts 2013 fra udenrigsministrene i Tyskland, Danmark, Finland og Nederlandene til Kommissionens formand, José Manuel Barroso, hvori de opfordrede til etablering af en mekanisme til fremme af overholdelsen af de grundlæggende værdier i medlemsstaterne,

—

der henviser til Rådets rammeafgørelse 2002/584/RIA af 13. juni 2002 om den europæiske arrestordre og om procedurerne for overgivelse mellem medlemsstaterne,

—

der henviser til Kommissionens forslag om oprettelse af en europæisk anklagemyndighed (COM(2013)0534), som behandler behovet for at etablere et EU-område for strafferetspleje,

—

der henviser til Det Europæiske Agentur for Grundlæggende Rettigheders virksomhed, årsberetninger og undersøgelser,

—

der henviser til Den Europæiske Kommission for Demokrati gennem Ret (Venedigkommissionen), særlig dens rapport om retsstaten (The Rule of Law, CDL-AD(2011)003rev), dens rapport om retssystemets uafhængighed, del I om dommernes uafhængighed (The Independence of Judges, CDL-AD (2010)004) og dens rapport om europæiske standarder for så vidt angår retssystemets uafhængighed, del II om anklagemyndigheden (The Prosecution Service, CDL-AD (2010)040),

—

der henviser til aftalememorandummet mellem Europarådet og Den Europæiske Union,

—

der henviser til den reviderede statut for Den Europæiske Kommission for Demokrati gennem Ret,

—

der henviser til Kommissionens meddelelse af 13. november 2013»Årlig vækstundersøgelse 2014« (COM(2013)0800),

—

der henviser til Den Europæiske Kommission for et Effektivt Retsvæsens (CEPEJ’s) aktiviteter og rapporter, især dens seneste evalueringsrapport om de europæiske retsvæsener (2012),

—

der henviser til sine beslutninger om situationen, standarder og praksis i forbindelse med de grundlæggende rettigheder i Den Europæiske Union og til alle relevante beslutninger vedrørende retsstatsprincippet og retsvæsenet, herunder beslutningerne om korruption og om den europæiske arrestordre (1),

—

der henviser til forretningsordenens artikel 48,

—

der henviser til betænkning fra Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender og udtalelse fra Retsudvalget (A7-0122/2014),

A.

der henviser til, at evaluering inden for strafferetsplejen øger den gensidige tillid og til, at gensidig tillid er nøglen til effektiv anvendelse af instrumenterne til gensidig anerkendelse; der henviser til, at evaluering ifølge Stockholmprogrammet er et af de vigtigste integrationsværktøjer inden for området frihed, sikkerhed og retfærdighed;

B.

der henviser til, at traktaterne tilvejebringer det nødvendige grundlag for evalueringspolitikker inden for området frihed, sikkerhed og retfærdighed såvel som respekt for de grundlæggende værdier i Unionen, herunder retsstatsprincippet; der henviser til, at kvalitet, uafhængighed og effektivitet i retssystemerne også er prioriteter, der er nævnt inden for rammerne af det europæiske semester, der er den nye årlige cyklus til samordning af den økonomiske politik;

C.

der henviser til, at resultattavlen for retsområdet i øjeblikket behandles i forbindelse med det europæiske semester for samordning af de økonomiske politikker, og dermed tillægges retsplejens økonomiske værdi for stor betydning; der henviser til, at retsplejen er en værdi i sig selv, som bør være tilgængelig for alle uanset økonomiske interesser;

D.

der henviser til, at der er behov for samarbejde mellem de nationale myndigheder samt for en fælles forståelse af EU-lovgivningen på det strafferetlige område;

E.

der henviser til, at resultattavlen for retsområdet fra 2013 alene er rettet mod civil-, erhvervs- og forvaltningsret, men også bør omfatte strafferetten, eftersom det at have en velfungerende strafferetspleje også har betydelig indvirkning på de grundlæggende rettigheder og derudover hænger tæt sammen med respekten for retsstatsprincippet;

F.

der henviser til, at der i årsberetningen for 2012 fra Den Europæiske Unions Agentur for Grundlæggende Rettigheder i kapitlet om adgang til et effektivt og uafhængigt retssystem udtrykkes bekymring over situationen med hensyn til retsstatsprincippet, og især domstolenes uafhængighed, i visse medlemsstater og i den forbindelse også over den grundlæggende ret til rettergang, som er blevet alvorligt berørt af den finansielle krise;

G.

der henviser til, at de retslige procedurers urimeligt lange varighed fortsat er hovedårsagen til, at Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol dømmer europæiske medlemsstater;

H.

der henviser til, at Den Europæiske Kommission for et Effektivt Retsvæsen (CEPEJ) siden oprettelsen i 2002 har udviklet førstehåndsekspertise inden for analyse af forskellige nationale retssystemer og har skabt en hidtil enestående vidensbase med reel merværdi, hvilket hjælper medlemsstaterne med at forbedre såvel evalueringen af deres retssystemer som måden, de fungerer på; der henviser til, at CEPEJ’s evalueringsordning, der nu befinder sig i sin femte runde, dækker samtlige retsområder og indeholder forskellige analysekategorier, såsom demografiske og økonomiske data, retfærdig rettergang, adgang til klage og domstolsprøvelse samt karriereforløb for dommere, anklagere og advokater osv.;

I.

der henviser til, at Venedigkommissionen i sin seneste rapport om retsstaten anførte seks elementer, som der var konsensus om, og som udgør grundsøjlerne under retsstaten: legalitetsprincippet, herunder en gennemsigtig, ansvarlig og demokratisk lovgivningsproces, retssikkerhed, forbuddet mod vilkårlighed, adgang til klage og domstolsprøvelse ved uafhængige og uvildige domstole, herunder retslig prøvelse af administrative retsakter, overholdelse af menneskerettighederne og ikkeforskelsbehandling og lighed for loven;

J.

der henviser til, at EU-institutionernes arbejde bør være baseret på tæt samarbejde og interaktion, og at de bør trække på bedste praksis og ekspertise hos andre internationale organer, herunder de specialiserede organer i Europarådet, for således at undgå dobbeltarbejde og overlappende aktiviteter og sikre en effektiv anvendelse af ressourcerne;

K.

der henviser til, at Europarådet og Den Europæiske Union har bekræftet deres tilsagn om at styrke deres samarbejde på områder af fælles interesse, navnlig fremme og beskyttelse af et pluralistisk demokrati og respekt for menneskerettighederne, de grundlæggende frihedsrettigheder og retsstatsprincippet, samt gøre fuld brug af specialiserede organer såsom Venedigkommissionen og udvikle passende samarbejdsformer som reaktion på nye udfordringer;

L.

der henviser til, at Europa-Parlamentet for nylig efterlyste dels en styrkelse af de eksisterende mekanismer til sikring af, at Unionens værdier som nedfældet i artikel 2 i TEU respekteres, beskyttes og fremmes, dels håndtering af krisesituationerne i Unionen og medlemsstaterne på en hurtig og effektiv måde; der henviser til, at der forventes en debat i Parlamentet, Rådet og Kommissionen om etablering af en »ny mekanisme«;

M.

der henviser til, at retsvæsenets, dommernes og de offentlige anklageres uafhængighed i medlemsstaterne skal beskyttes mod enhver politisk indblanding;

N.

der henviser til, at enhver beslutning på dette område så hurtigt som muligt bør garantere en korrekt anvendelse af artikel 2 i TEU og sikre, at alle afgørelser træffes på grundlag af objektive kriterier og en objektiv vurdering, for således at imødegå kritik med hensyn til dobbeltmoral, uens behandling og politisk partiskhed;

O.

der henviser til, at anvendelse af Unionens instrumenter inden for strafferetspleje, herunder i den forbindelse respekt for de grundlæggende rettigheder, såvel som udvikling af et strafferetsplejeområde er afhængig af, at de nationale strafferetsplejesystemer fungerer effektivt;

P.

der henviser til, at der er behov for sammenhængende og omfattende retspleje med henblik på at undgå, at forskelle mellem medlemsstaternes strafferetlige systemer udnyttes af kriminelle, der krydser grænserne;

1.

glæder sig over resultattavlen for retsområdet, som Kommissionen har udarbejdet; beklager imidlertid, at den udelukkende fokuserer på civil-, erhvervs- og forvaltningsret;

2.

understreger, at oprettelsen af en resultattavle for det strafferetlige område vil yde et grundlæggende bidrag til at skabe en fælles forståelse for EU-lovgivningen på det strafferetlige område blandt dommer og anklagere og således styrke den gensidige tillid;

3.

opfordrer derfor Kommissionen til gradvist at udvide anvendelsesområdet for resultattavlen for retsområdet, således at det bliver til en bred og omfattende resultattavle for retsområdet, der vurderer alle retsområder, herunder strafferetten og alle retsrelaterede horisontale anliggender, såsom retsvæsenets uafhængighed, effektivitet og integritet, dommernes karriereforløb og overholdelsen af proceduremæssige rettigheder; opfordrer Kommissionen til at inddrage alle relevante aktører og til at bygge på disses erfaringer samt benytte sig af erfaringerne fra det arbejde, som Europarådets organer og Den Europæiske Unions Agentur for Grundlæggende Rettigheder allerede har gjort for så vidt angår vurderingen af retsstatsprincippet og retsvæsenet;

4.

opfordrer Kommissionen og Rådet til at sikre, at Europa-Parlamentet og de nationale parlamenter inddrages i processen i overensstemmelse med traktaterne, og at resultaterne fra evalueringerne regelmæssigt forelægges dem;

5.

beklager manglen på tilgængelige oplysninger om de nationale retssystemer og opfordrer derfor medlemsstaterne til at samarbejde fuldt ud med EU og Europarådets institutioner og med jævne mellemrum indsamle og tilvejebringe neutrale, pålidelige, objektive og sammenlignelige oplysninger om deres retssystemer;

6.

tilskynder Kommissionen til at reagere på Europa-Parlamentets gentagne opfordringer og foreslå:

7.

gentager, at en sådan mekanisme bør anvendes på alle medlemsstater på en gennemsigtig, ensartet og lige måde og bør tilstræbes anvendt komplementært til arbejdet i andre internationale institutioner såsom Europarådet og især dets Venedigkommission; opfordrer til, at Den Europæiske Unions Agentur for Grundlæggende Rettigheder tildeles en rolle i evalueringen;

8.

opfordrer til øget, institutionaliseret samarbejde mellem Europa-Parlamentet og Venedigkommissionen; anmoder Europa-Parlamentet og Europarådet om at udvikle en passende mekanisme til indgivelse af anmodninger om udtalelse, som er af særlig interesse for Venedigkommissionen, og sikre Europa-Parlamentets deltagelse i Venedigkommissionens arbejde;

9.

mener, at det er nødvendigt at styrke samarbejdet mellem Europa-Parlamentets kompetente udvalg og Europarådets Parlamentariske Forsamling yderligere i overensstemmelse med forretningsordenens artikel 199, navnlig ved at afholde regelmæssige møder og ad hoc-møder, og udpege kontaktpunkter på begge sider; giver Europarådets repræsentanter (relevante PACE-udvalg, Venedigkommissionen, CEPEJ, kommissæren for menneskerettigheder) en stående invitation til at deltage i de relevante møder i Europa-Parlamentets udvalg;

10.

opfordrer til at ajourføre aftalen om styrkelse af samarbejdet mellem Europarådets Parlamentariske Forsamling og Europa-Parlamentet fra 2007 med henblik på at kunne tage bedst mulig højde for udviklingen siden Lissabontraktatens ikrafttræden; opfordrer Formandskonferencen til på grundlag af forretningsordenens artikel 199 at indbyde PACE til åbne drøftelser med henblik på at inkludere praktiske samarbejdsforanstaltninger mellem de respektive organer i denne generelle ramme;

11.

bemærker, at aftalememorandummet mellem Europarådet og Den Europæiske Union også skal gøres til genstand for regelmæssige evalueringer;

12.

opfordrer Rådet og medlemsstaterne til at påtage sig deres fulde ansvar vedrørende de grundlæggende rettigheder som nedfældet i chartret og i relevante traktatartikler, især artikel 2, 6 og 7 i TEU; mener, at dette er en forudsætning, hvis EU skal håndtere de situationer effektivt, hvor en medlemsstat indskrænker de demokratiske principper, retsstatsprincippet og de grundlæggende rettigheder;

13.

understreger, at Kommissionen har beføjelse til at indbringe de medlemsstater, der ikke opfylder deres forpligtelser i henhold til traktaterne, for Den Europæiske Unions Domstol;

14.

pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen.