14.7.2015   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 230/39

Ordfører:

Ludvík JÍROVEC

Medordfører:

Patrizio PESCI

1.1.

For at maksimere fordelene ved træprodukter i kulstofbalancen og øge den europæiske træindustris konkurrenceevne (1) samt evne til at sætte gang i innovation har Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg opstillet følgende anbefalinger.

1.2.

EØSU er klar over, at den europæiske og nationale lovgivning har stor indvirkning på træindustrierne. Derfor opfordrer EØSU medlemsstaterne til at undersøge alle muligheder knyttet til brugen af træ som miljøvenligt materiale for at styrke branchens konkurrenceevne, fremme beskæftigelsen og støtte investeringer i forskning og innovation.

1.3.

EØSU opfordrer Kommissionen til i samråd med interessenterne at udarbejde europæiske retningslinjer om træforsyning for at øge træforsyningen og fremme bæredygtig anvendelse af træressourcer. De bør omfatte principper for ressourceeffektivitet. Der bør tages hensyn til anbefalingerne i Good practice guidance on the sustainable mobilisation of wood in Europe (2010), og de bør om nødvendigt styrkes.

1.4.

EØSU minder om vigtigheden af at udelukke »paller og genbrugstræ« fra definitionen af »tertiær biomasse«.

1.5.

Som EØSU allerede konstaterede i initiativudtalelsen »Muligheder og udfordringer for en mere konkurrencedygtig europæisk træbearbejdnings- og møbelsektor« vedtaget i oktober 2011 (2) og i tråd med principperne i den nyligt offentliggjorte meddelelse om »Omstilling til en cirkulær økonomi: et program for et Europa uden affaldsproduktion« påpeger EØSU det forhold, at anvendelsen af kaskadeprincippet (brug, genbrug, genanvendelse og energiudnyttelse) — når det er økonomisk og teknisk muligt i overensstemmelse med specifikke nationale og regionale karakteristika — udgør den bedste måde at maksimere ressourceeffektiv anvendelse af træ. EØSU konstaterer med tilfredshed, at dets anmodning om at få anerkendt betydningen af kaskadeprincippet i forbindelse med træ er medtaget i en række EU-dokumenter om bl.a. en industriel renæssance i Europa, den nye skovstrategi, og i Kommissionens tjenestegrenes arbejdsdokument »A blueprint for the EU forest-based industries (woodworking, furniture, pulp & paper manufacturing and converting, printing)«, som ledsager Kommissionens dokument »En ny EU-skovstrategi: for skove og den skovbaserede sektor«. Udvalget stiller sig dog afvisende over for enhver form for juridisk bindende regler og går ind for et åbent marked og frihed for markedsdeltagerne.

1.6.

Muligheder for forvaltning af byggematerialer bør indbefatte foranstaltninger til at undgå, at materialer, der kan genanvendes, såsom træ, ender på lossepladser. EØSU opfordrer Kommissionen og interesserede aktører til at udstikke retningslinjer og anbefalinger om indsamling af træaffald og løsninger til behandling af træ fra genvundne forbrugsvarer.

1.7.

EØSU anmoder Kommissionen om at indføre en standard, som korrekt afspejler lukkede rums akustiske karakteristika, i og med at træ kan spille en væsentlig rolle inden for lydisolering. Træ har nemlig den evne, at det kan lydisolere rum fra ekstern støj og mindske efterklangstiden. Anvendelsesmulighederne for træ bør udforskes.

1.8.

EØSU opfordrer medlemsstater og interessenter til at udarbejde nationale handlingsplaner med henblik på at øge anvendelsen af træ i bygninger og grønne infrastrukturer. De lokale myndigheder bør inddrages direkte i gennemførelsen af disse handlingsplaner.

1.9.

I erkendelse af, at byggefirmaer og arkitekter ikke er lige så fortrolige med træ som med andre materialer, opfordrer EØSU medlemsstaterne til at iværksætte initiativer til at fremme en trækultur. Endvidere bør repræsentanterne for de europæiske træforarbejdningsindustrier og de europæiske arbejdsmarkedsparter udforme koordinerede nationale kampagner for at give sektoren et mere attraktivt image.

2.1.

De europæiske træindustrier har en årlig omsætning på omkring 122 mia. euro med en produktionsværdi på over 115 mia. euro. Ifølge Eurostat var der over 3 11  000 træindustrivirksomheder i 2012. Møbelindustrien omfattede tillige omkring 1 26  000 virksomheder. Inden for træindustrien i snæver forstand tegnede savværksindustrien sig for omtrent 40  000 virksomheder, mens de øvrige undersektorer for træprodukter tegnede sig for omkring 1 45  000 virksomheder. Trods forbedringer afspejler disse tal muligvis ikke den nuværende situation, idet der ikke nødvendigvis er taget højde for mindre virksomheder, alt efter hvilken medlemsstat der indrapporterer tallene. I møbel- og byggeelementindustrien findes der et betragteligt antal mindre virksomheder. Derfor kan det reelle antal virksomheder anslås til over 3 75  000 virksomheder.

2.2.

I hele EU har træindustrien i 2012 oplevet et kraftigt tab af arbejdspladser. Det gennemsnitlige fald lå på 4,4 %, men tallene svingede fra - 3,2 % i Tyskland til så meget som - 13,7 % i Spanien. I Kroatien og Danmark steg antallet af arbejdspladser mest, mens de største tab af arbejdspladser i 2012 registreredes i Spanien (- 13,7 %), Cypern (- 13,1 %) og Slovakiet (- 11,5 %).

De europæiske og nationale politikker indvirker kraftigt på træindustriens konkurrenceevne. Som anført i EU's konkurrenceberetning 2014 har produktions-, arbejdskraft- og råstofudgifter en tendens til at ligge højere i Europa end i mange andre regioner, og der er derfor stor risiko for virksomhedsudflytninger i store dele af branchen. Derfor bør Europa kræve, at produkter, der kommer ind på EU-markedet, opfylder de samme sociale, miljø- og sikkerhedsmæssige standarder som dem, der fremstilles i Europa. Derudover understreger EØSU det forhold, at Europas træindustri fortsat er udsat for markante stigninger i produktionsomkostningerne, især hvad angår harpiks og energi. Energiudgifterne i Europa er tre gange højere end i USA.

2.3.

Udviklingen af vedvarende energi og dertil knyttede tilskud mindsker forsyningerne af træråstoffer og tvinger prisen i vejret. Det anslås, at ca. 15 % eller 182 mio. m3 af alt fældet træ i ECE-regionen i 2012 blev anvendt til brænde. Det fremgår af den seneste ECE/FAO Joint Wood Energy Enquiry (JWEE 2011), at energi fra træ er hovedkomponenten i vedvarende energi og andrager 38,4 % af al vedvarende energi. Ifølge en nylig europæisk undersøgelse »Study on the wood raw material supply and demand for the EU wood-processing industries«, bestilt af Kommissionen hos Indufor (3), vil den mængde træ, der bruges til energiformål i EU, svare til, hvad der i alt fældes i dag, hvis det vedvarende energimål skal nås senest i 2020. I 2016 vil der opstå en mangel på 63 Mm3 træ i forhold til det behov for træ, som EU-medlemsstaterne kalkulerer med i deres nationale handlingsplaner for vedvarende energi.

2.4.

I lyset af Kommissionens nye meddelelse om energi- og klimarammen for 2030 og kravet om at øge andelen af vedvarende energi til mindst 27 % senest i 2030 finder EØSU det vigtigt at overveje forskellige måder at forbedre træudnyttelsen i EU på, f.eks. ved at tage hensyn til anbefalingerne i »Good practice guidance on the sustainable mobilisation of wood in Europe«, som blev udgivet i 2010, og finde måder, hvorpå man kan undgå konkurrenceforvridning mellem de forskellige brugere af biomasseressourcer.

2.5.

Med dette in mente opfordrer EØSU medlemsstaterne til at evaluere mængden af træbiomasse i landet eller regionen, der klart er til rådighed til energiformål, og de mænger, træindustrien allerede bruger som råmateriale.

2.6.

Derudover beklager EØSU, at flere medlemsstater forsat begrænser anvendelsen af træ i fleretagesbygninger og forskelsbehandler træ i brandreglementerne. Brandreglementer udgør hovedhindringen for brug af træ i bygninger i mange lande. Der er fastlagt europæiske standarder for brandsikkerhed, men brandsikkerhed vil fortsat være et nationalt ansvarsområde. Disse reglementer bør fjernes øjeblikkeligt, fordi de udgør en klar markedshindring for udvidet anvendelse træprodukter i byggesektoren (4).

2.7.

Endelig beklager EØSU, at de europæiske træplade- og savmølleindustrier nu er udelukket fra listen over sektorer, der anses for sårbare over for CO2-lækager. Fjernelsen af disse sektorer fra listen vil højst sandsynligt sætte skub i de allerede igangværende udflytninger af de ovennævnte fremstillingssektorer til lande uden for EU. Det er af afgørende betydning at bevare disse sektorer på listen for at begrænse de negative følger af det konkurrencepres, alle virksomheder lider under som følge af den kraftige stigning i priserne på træ forårsaget af konkurrencen med biomasseenergisektoren. Fra 2008-2013 blev der alene i den europæiske træpladeindustri lukket 51 virksomheder, hvilket førte til et kapacitetstab på 10  386 Mm3. Nogle af disse lukkede produktionsvirksomheder er blevet demonteret og samlet igen uden for EU's grænser. Det må være en prioritet for alle beslutningstagere og især for Kommissionen at bevare fremstillingsindustrier inden for Europas grænser. Derfor opfordres Kommissionens berørte generaldirektorater til at træffe foranstaltninger for at sikre de europæiske industriers konkurrenceevne og undgå udflytning af virksomheder i fremstillingssektoren.

2.8.

En effektiv foranstaltning til at sikre europæisk industris konkurrenceevne og hindre delokalisering af produktion kunne være en ny energi/CO2-skat, som ville standse diskriminationen af europæiske producenter.

3.1.

Den globale opvarmning udgør et stort politisk problem. Den påvirker i alvorlig grad menneskers sundhed og naturressourcerne. Vores materialevalg kan have en markant virkning på CO2-emissionerne, som er en af hovedårsagerne til den globale opvarmning. Betegnelserne »grønne« og/eller »miljøvenlige« produkter vinder stadigt større genklang hos producenter og forbrugere. Samtidig bliver de nationale og europæiske politikker udformet med henblik på at fremme disse produkter. EØSU finder, at LCA (5) (livscyklusvurderinger) er et passende miljøforvaltningsinstrument fremover.

3.2.

Europa kan mindske CO2-emissionerne drastisk ved at øge skovenes CO2-dræn (ved at optimere skovforvaltningen) og ved at øge anvendelsen af bæredygtigt fremstillede træprodukter. Det er videnskabeligt bevist, at anvendelsen af træprodukter i byggeri og i hverdagen har en positiv effekt på klimaet. Mængden af kulstof lagret i træer og lignende træprodukter afhænger af træsorten, vækstbetingelser (miljø), træets alder og hvor tæt træerne står. Ikke desto mindre desto mindre er det dokumenteret, at det fører til en markant gennemsnitlig CO2-besparelse på 0,75 til 1 ton, hvis man bruger en kubikmeter træ i stedet for andre byggematerialer. Derudover lagrer 1 m3 træ 0,9 ton CO2.

3.3.

En undersøgelse, som for nyligt er gennemført under ledelse af Yale University: »Carbon, fossil fuel and biodiversity mitigation with wood and forests (6)«, viste, at øget anvendelse af træ i byggeri og brobyggeri markant ville mindske de globale CO2-emissioner og forbruget af fossile brændstoffer. Forskerne fandt, at det vil have dybtgående og positive virkninger at øge anvendelsen af træprodukter til 34 %. Mellem 14 % og 31 % af de globale CO2-emissioner kan undgås ved at forhindre emissioner knyttet til stål og beton ved at lagre CO2 i træprodukters cellulose og lignin.

3.4.

EØSU opfordrer Kommissionen til at bistå medlemsstaterne og det europæiske skovbrug med at identificere og iværksætte foranstaltninger og eventuelt incitamenter til at bruge høstede træprodukter med lang levetid (7). Jo længere træ bruges og genbruges, jo længere binder det kuldioxid. Træaffald (i snæver forstand) kan minimeres, primært fordi alle dele af træ kan bruges og genbruges effektivt, og det kan i sidste ende altid brændes for at få energi ud af det (8). Hvis Europa ønsker effektivt at takle klimaændringerne, bør medlemsstaterne og EU-institutionerne anspore til brug af træprodukter og skabe en positiv politisk kontekst, hvor træs livscyklus maksimeres.

4.1.

Byggeri og drift af bygninger har væsentlige miljøfordele. Globalt set er bygninger ansvarlige for 20 % af alt vandforbrug, 25-40 % af energiforbruget og 30-40 % af drivhusgasemissionerne. Valget af produkter til at bygge eller renovere med har væsentlig indvirkning på miljøet. Derfor konstaterer EØSU, at træ spiller en vigtig rolle i udviklingen af bæredygtige og miljøvenlige bygninger. Mulighederne for at bruge træ i byggeri er ikke udnyttet fuldt ud, og det påvirker træindustriens konkurrenceevne. EØSU ønsker at analysere, hvorledes denne situation kan forbedres uden at skabe nogen negative virkninger for andre materialer.

4.2.

Træ har længe været anerkendt som et miljøvenligt materiale, der kan anvendes i en lang række produkter. Livscyklusundersøgelser over hele verden har påvist, at træprodukter har store miljøfordele. Træ er blandt verdens få 100 % fornyelige byggematerialer, det lagrer CO2 og er et naturligt isoleringsmateriale på grund af lommer af luft i cellestrukturen. Det er et sikkert, solidt og pålideligt materiale — selv ved højt stress som orkaner og jordskælv samt ved brand.

4.3.

Muligheder for forvaltning af udtjente byggematerialer indbefatter elementer som genbrug, genanvendelse og genvinding. Den aktuelle situation viser, at en stor mænge byggeaffald stadig sendes på lossepladsen, hvilket øger presset på lossepladserne og tynger driften af dem. Materialer som træ kan genanvendes direkte i det samme produkt med henblik på genbrug eller kan omdannes til andre brugbare produkter. EØSU påpeger, at genanvendelse kræver ny forarbejdning, som sædvanligvis ikke er økonomisk gennemførlig, hvis der ikke foretages en effektiv indsamling tæt på ressourcekilden. EØSU opfordrer derfor Kommissionen og de berørte parter til at indsamle alle eksempler på god praksis på nationalt plan for at udforme retningslinjer og anbefalinger vedrørende indsamling af træaffald og løsninger til behandlingen af genbrugstræ. Mindskelse og genanvendelse af bygge- og nedrivningsmaterialer kan ligeledes mindske de samlede bygge- og bortskaffelsesudgifter.

4.4.

Byggesektoren er den største forbruger af træprodukter. I et land som Finland bruges ca. 70-80 % af finske træprodukter i byggeriet. Træskeletbyggeri har nyligt vundet indpas i en række europæiske lande, mest i Det Forenede Kongerige, Irland og Frankrig. Under alle omstændigheder mener EØSU, at brugen af træ kan bidrage til udviklingen af den grønne økonomi, og der bør derfor slås til lyd herfor.

4.5.

EØSU er klar over, at kendskabet til fordelene ved at bruge træ i byggeriet er ret begrænset. Dette gælder ikke kun arkitekter. Tit ved slutbrugerne heller ikke nok om træs egenskaber. Dette begrænsede kendskab fører ofte til begrænset brug af træ og derfor til problemer, som påvirker træs image negativt. Derudover hæmmer manglen på faglært arbejdskraft inden for bygning af træskelethuse udviklingen af denne byggemetode i mange europæiske lande.

4.6.

EØSU opfordrer de europæiske træindustrier og de respektive arbejdsmarkedsparter til at iværksætte koordinerede informationskampagner for at give sektoren et mere attraktivt image. Unge bør opmuntres til at vælge uddannelser og erhvervsuddannelser, som giver dem et godt udgangspunkt for en karriere i træindustrien.

5.1.

EØSU fremhæver, at de fleste ansatte i træindustrien er udlært på selve arbejdspladsen og har erhvervet færdigheder fra erfarne kolleger. De fleste arbejdstagere i træindustrien lærer grundlæggende maskinbetjening og lærer at udføre arbejdsopgaver på nogle få måneder, men det tager ofte to eller flere år at blive en faglært træarbejder. Der skabes også beskæftigelse ved at give de ansatte uddannelse, der svarer til arbejdsmarkedets behov og efterspørgsel. Derudover gentager EØSU, at forskning og innovationsprogrammer vil sætte gang i jobskabelse og vækst i hele EU. Derfor opfordres træindustrien til at udnytte de muligheder, der findes i Horisont 2020-programmet.

5.2.

Den nyligt offentliggjorte meddelelse om »Muligheder for ressourceeffektivitet i bygningssektoren« bør gennemføres ambitiøst af medlemsstaterne for at sikre investeringer i renovering af bygninger og skabe arbejdspladser.

5.3.

EØSU er klar over, at støj i det offentlige rum har alvorlige sundhedsmæssige virkninger (10). Træ er ikke kun et miljøvenligt materiale. Hvis det bruges som isoleringsmateriale, kan det have en række positive sociale og sundhedsmæssige virkninger. Træ kan helt klart spille en væsentlig rolle inden for lydisolering og som absorberende materiale. Træ har en evne til at lydisolere rum fra ekstern støj og mindske efterklangstiden. EØSU opfordrer Kommissionen til at indføre en standard, der korrekt afspejler lukkede rums akustiske karakteristika. I og med at træ kan frembringe lyd (ved at slå direkte på det) og øge eller absorbere lydbølger fra andre emner, bør mulighederne for træapplikationer udforskes. Det er også videnskabeligt bevist, at træ har en positiv indflydelse på indeluftens kvalitet/komfort.

5.4.

På nationalt plan ses der adskillige initiativer til at lære mennesker om mulighederne for at bruge træ som et miljøvenligt materiale, men der mangler konkret koordination. Et sådant stigende forbrug af træprodukter er helt klart knyttet til informationskampagner, som skal gennemføres på nationalt plan. Hovedformålet med oplysningskampagner om træ er at skabe positive — tekniske og kulturelle — holdninger til brug af træ.

5.5.

EØSU henviser som eksempel på god praksis til »WOODDAYS«-initiativet. Arrangementet (11) løb af stablen den 21. marts 2014 i Milano. Det var et tidages program med fokus på voksende byer og intelligent, ressourceeffektiv byfortætning med træ. Det blev lanceret for at positionere træ som et byggemateriale med et hidtil uerkendt potentiale i en kontekst, hvor træbyggeri vil komme til at spille en stor rolle i fremtiden — i selve hjertet af vores byer. Arrangementet vil blive gentaget i andre europæiske byer, nemlig Bratislava, Ljubljana og Bruxelles.

5.6.

EØSU ønsker at påpege, at de store grønne byggeprogrammer i nogen grad afviger indbyrdes, når det gælder brugen af træprodukter. Mens nogle fokuserer mere på ydeevne end det anvendte materiale, lægger andre programmer »restriktioner« på træ som et acceptabelt materiale (uden sådanne »krav« for andre byggeprodukter). Øget anvendelse af træ ville også have en lang række forskellige positive virkninger på EU's økonomi. EØSU anbefaler derfor, at der som i Frankrig fastsættes obligatoriske mål for anvendelse af træ i byggeri.

6.1.

Øget anvendelse af træ i byggeri og i hverdagen kræver løsninger og foranstaltninger for at fremme mobiliseringen af træ (herunder løsninger, der kan øge genvindingen af træ, træprodukter og træaffald fra industrien og husholdningerne med henblik på genbrug og genanvendelse) og forlænge træprodukters levetid.

6.2.

En bæredygtig og fortsat forsyning med råmaterialer af træ er afgørende for at opretholde en konkurrencedygtig træindustri. Anbefalingerne i »Good practice guidance on the sustainable mobilisation of wood in Europe« (2010) bør tages i betragtning og om nødvendigt styrkes.

6.3.

I de seneste år er der kommet kraftigt pres på træforsyningen, primært på grund af europæiske og nationale foranstaltninger til fremme af anvendelsen af vedvarende energi, hvilket delvis har resulteret i, at der afbrændes træ. EØSU minder om vigtigheden af at udelukke »paller og genbrugstræ« fra definitionen af »tertiær biomasse«. Sådanne materialer udgør en stor del af råstofinputtet til nogle af de produkter, der fremstilles af træpladeproducenter, og kan i nogle tilfælde andrage op til 95 % af inputtet af træ (12).

6.4.

EØSU ønsker at fremhæve, at kaskadeprincippet (brug, genbrug, genanvendelse, energiudnyttelse) — når det kan lade sig gøre økonomisk og teknisk i overensstemmelse med specifikke nationale og regionale forhold og balancen mellem udbud og efterspørgsel på træ — vil være den optimale måde at anvende det naturlige råmateriale, træ, så ressourceeffektivt som muligt. Udvalget stiller sig dog afvisende over for enhver form for juridisk bindende regler og går ind for et åbent marked og frihed for markedsdeltagerne. Dette at bruge træ ud fra en kaskadetilgang sikrer ikke blot optimal økonomisk udnyttelse af råstoffet, men vil også gavne klimaet via den konstante CO2-lagring og substitutionsvirkning, inden det bruges som energikilde.