12.9.2014   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 311/47

1.1

EØSU ser positivt på meddelelsen om industriel renæssance og fastslår, at:

1.2

EØSU anbefaler, at synspunkterne og forslagene i meddelelsen støttes og hurtigst muligt gennemføres af de berørte parter.

1.3

Derudover anbefaler EØSU, at:

2.1

Den økonomiske krise har vist den betydning, som industrien har for økonomisk stabilitet, beskæftigelse, innovation og de internationale resultater for de europæiske økonomier. Industrien tegner sig for over 80 % af EU’s eksport og 80 % af den private forskning og innovation. Omkring 15 % af arbejdspladserne i EU findes inden for industrien, og hvert industrijob skaber op til 1,5-2 arbejdspladser i andre brancher. Desuden er industrijob i dag kendetegnet af høj kvalitet, og lønningerne ligger over gennemsnittet. Industri er ikke et mål i sig selv, men er et redskab til sikring af beskæftigelse og opretholdelse af en god levestandard.

2.2

EU's industri skaber stadig et stort overskud inden for den verdensomspændende handel med industriprodukter, og er førende på verdensplan med hensyn til bæredygtighed. Ikke desto mindre viser EU's Konkurrenceevnerapport fra 2013, at den europæiske industris andel af den samlede produktion på verdensplan har været faldende det sidste årti. Og gabet i produktiviteten i sammenligning med USA er vokset. Efter en vis vækst i perioden 2009-11 er industriens andel af EU's BNP faldet tilbage til 15,1 % — langt under målet om 20 % i 2020. Siden 2008 er 3,5 millioner arbejdspladser gået tabt. Der er dog store forskelle i situationen mellem medlemsstaterne.

2.3

Industripolitikken er et af Europa 2020-strategiens flagskibsinitiativer. EØSU har afgivet udtalelser om Kommissionens vigtigste forslag i 2010 og 2012  (1), og har udarbejdet en række andre udtalelser om forskellige aspekter af industrielle politikker, herunder sektoranalyser som del af CCMI's arbejde (EØSU's Komission for Industrielle Ændringer) (2) — i øjeblikket om industriel tilbageflytning og unges beskæftigelsesegnethed. Denne udtalelse bygger på de tidligere udtalelser og supplerer dem.

2.4

Meddelelsen fastlægger Kommissionens hovedprioriteter for industripolitik som et bidrag til Det Europæiske Råds diskussion om industripolitik, der er planlagt til marts 2014. Den giver en oversigt over allerede gennemførte foranstaltninger, og beskriver nye udvalgte tiltag, som kan sætte skub i opfyldelsen af disse prioriteter. Den viser, at industripolitik og andre EU-politikker bliver mere og mere integrerede, og den giver en indikation af, hvorfor mainstreamingsprocessen skal fortsætte.

3.1

EØSU glæder sig over Kommissionens meddelelse, der kommer på et tidspunkt med økonomisk krise og stigende bekymring for den europæiske industris konkurrenceevne. De udfordringer, som industrien står over for, bliver ikke mindre. Tværtimod. Det globale erhvervsklima ændrer sig løbende — og i et stadig hurtigere tempo, som vores virksomheder skal kunne leve op til. Uden en konkurrencedygtig industri vil Europa ikke være i stand til at sikre højere vækstrater og flere arbejdspladser. Desuden er det ikke sandsynligt, at en tilgang, som kun er afhængig af design og ingeniøropgaver — uden produktion og kundekontakt — vil have succes i det lange løb.

3.2

På baggrund af den alvorlige situation havde EØSU forventet en stærkere pakke af forslag for EU's industripolitik med en klar vision og øjeblikkelige tiltag. Der er brug for klare budskaber for at overbevise virksomhederne om, at Europa vil blive en attraktiv region for nye investeringer i fremtiden. Meddelelsen dækker kun få nye områder sammenlignet med meddelelserne fra 2010 og 2012. Det er først og fremmest en status over tidligere og planlagte tiltag inden for de vigtigste prioriterede industripolitiske områder, som de er beskrevet ovenfor. Dette afslører, at der stadig er meget arbejde, som ikke er gjort færdigt og understreger behovet for implementering både for EU og medlemsstaternes vedkommende.

3.3

EØSU støtter meddelelsens konklusion — herunder målet om, at industrien skal udgøre 20 % af BNP. Men udvalget ønsker at kvalificere sin støtte: målet om 20 % er rent kvantitativt, men det ville være mere på linje med EU's stræben efter en social og i økologisk henseende bæredygtig konkurrenceevne, hvis der blev tilføjet kvalitative aspekter. Målet om 20 % bør følges op af andre mål, som EØSU opfordrer Kommissionen til at se nærmere på — det gælder særligt en debat om merværdi i en international sammenhæng.

3.4

EØSU er særlig tilfreds med Kommissionens klare budskab om vigtigheden af, at europæiske virksomheder bliver integreret i de internationale værdikæder. I virkeligheden kan den højt specialiserede, meget komplekse og dynamiske karakter af vore dages industrielle aktiviteter bedre defineres som værdinetværk. Virksomheder konkurrerer på verdensplan om de vigtige pladser i disse netværk. Målet for den europæiske industripolitik bør være at forbedre de europæiske virksomheders muligheder for at opnå disse nøglepositioner, samtidig med at Europas værditilvækst maksimeres. Politikker og målsætninger bør udformes i overensstemmelse hermed.

3.5

Ifølge EØSU vil grøn og inklusiv økonomi være den vigtigste udfordring i de kommende år. Det er nødvendigt, at det bliver en prioritet at gøre Europas industri grønnere, og at der påbegyndes en overgang til en mere kulstoffattig økonomi med et mere økologisk effektivt ressourceforbrug frem mod 2050 gennem en forbedret industripolitik. Men det Europa har brug for for at få succes med en sådan omstilling er en udvikling hen imod en industri- og servicesektor, som er mere baseret på viden og ny teknologi, tilføjer en merværdi samtidig med, at den er innovativ, konkurrencedygtig og bæredygtig, og er finansieret af en ambitiøs investeringsplan, hvis man ønsker at sikre industriel vækst og jobskabelse.

3.6

Innovation drives af at opfylde samfundets uopfyldte behov og af konkurrence, og alle virksomheder på de interne markeder — uanset forretningsmodel — bør have de samme vilkår at konkurrere under. Det er EØSU's opfattelse, at det skal undgås, at medlemsstaterne konkurrerer om at give statsstøtte. Et af målene med politikken for statsstøtten bør være at gøre det muligt at give konkurrencefremmende støtte til virksomhederne, som kan være med til at fremme EU's vækstmål samtidig med, at den begrænser konkurrenceforvridninger. Hvis og når der gives statsstøtte, skal den rettes mod at hjælpe virksomheder med at udvikle og tilpasse sig — ikke til at støtte aktiviteter, der fortsat ikke vil være konkurrencedygtige. Der er også brug for lige konkurrencevilkår på de globale markeder, ikke mindst når det gælder energiintensive industrier.

3.7

Servicesektorens rolle fortjener større opmærksomhed. Den indbyrdes afhængighed mellem servicesektoren og fremstillingsaktiviteter er bredt anerkendt, ligesom industrielle aktiviteter indeholder et stigende antal elementer af serviceydelser, og mange tjenester er afhængig af industrielle ydelser. Men der et meget stort potentiale for, at videnbaserede og IKT-serviceydelser kommer til at spille en rolle som eksportindustrier samtidig med, at de integreres i alle erhvervssektorer og på den måde fungerer som afgørende motorer for produktivitet. Der skal udvikles målrettede politikker for at bidrage til at udnytte dette potentiale.

3.8

Alle aktører — EU's institutioner og medlemsstaterne, regioner, arbejdstagere og arbejdsgivere og andre interessenter — skal involveres i den komplekse opgave med at skabe mere gunstige vilkår for industrien. Initiativer skal bygges på særlige regionale karakteristika, som komplementerer hinanden og giver en frugtbar vekselvirkning. De politiske rammevilkår skal være stabile og forudsigelige. Det samme gælder de nationale lovgivninger — blandt andet på skatteområdet.

3.9

EØSU opfordrer til stærkere styringsstrukturer for mikroøkonomiske politikker. Det Europæiske Råd bør påtage sig et klart strategisk lederskab på dette område. Ministrene med ansvar for konkurrenceevnen skal spille en stærkere rolle, og de bør underkaste alle industrirelaterede beslutninger, som tages i de øvrige ministerrådsformationer, en grundig undersøgelse i forhold til konkurrenceevnen. Kommissionen skal sikre, at dets arbejde mainstreames gennem effektiv ledelse. Medlemsstater skal konsekvent gennemføre fælles beslutninger, og forhold vedrørende industripolitik skal integreres fuldt i det Europæiske Semester — herunder udstedelsen af landespecifikke anbefalinger.

4.1.1

Regeringerne har en central rolle i at sikre forsyningen af og adgangen til første klasses transport-, information- og energinetværk for alle , som svarer til udviklingsbehovene i samfundet — inklusiv virksomhederne. Vigtige elementer på dette område, som Kommissionen har anerkendt, er infrastruktur i forbindelse med rumindustri, konvergensen mellem informations- og energinetværk samt for distributionen af alternative brændstoffer.

4.1.2

EU's indre grænser bør ikke gøre nogen forskel, når det gælder håndteringen af og adgangen til infrastrukturanlæg. Tilbageværende lovgivningsmæssige, administrative og tekniske barrierer skal fjernes. EU og nationale finansieringskilder skal kanaliseres over mod nødvendige investeringer på dette område — med et maksimum af private investeringer.

4.1.3

EØSU er enig med Kommissionen i, at det er meget presserende, at de forestående lovgivningsmæssige forslag for det indre marked vedtages. Medlemsstaterne gennemfører og håndhæver stadig ikke de lovgivningsmæssige rammer korrekt, og det udfordrer Kommissionen til at tage berettigede videre skridt i forhold til manglende overholdelse af reglerne.

4.2.1

I tidligere udtalelser om industriel politik har EØSU udtalt sig om EU's initiativer vedrørende innovation og nye teknologier og har især givet sin klare støtte til initiativerne og understreget behovet for tilstrækkelig finansiering fra EU, medlemsstaterne og private investorer.

4.2.2

EØSU har navnlig støttet Kommissionens valg af og tiltag i forbindelse med de seks strategiske tværgående områder inden for avancerede fremstillingsteknologier, centrale støtteteknologier, biobaserede produkter, rene køretøjer og fartøjer, bæredygtigt byggeri og bæredygtige råstoffer, intelligente distributionsnet og digital infrastrukturer. Opmærksomheden skal rettes mod nye teknologier med et stort potentiale — herunder robotteknologi, »big data«, 3D-printning, det industrielle internet og industrielt design. EU's finansielle ressourcer, såsom Horisont 2020-programmet og regionale midler, skal konsekvent kanaliseres over i innovation inden for disse områder. EØSU opfordrer endvidere til hurtigere gennemførelse af viden- og innovationssamfund for at fremme produktion, der giver en merværdi.

4.2.3

Tidsrammen i forhold til at udbrede og gennemføre innovation på markedet har stor betydning for den industrielle konkurrenceevne. Styrkelse af venturekapitalmarkedet og andre af EIB's muligheder for risikodeling samt innovativ brug af strukturfondene er eksempler på hårdt tiltrængte tiltag fra EU's side, der skal tiltrække private investeringer i risikobetonede forskningsprojekter.

4.3.1

På trods af bedringen i det økonomiske klima er det stadig svært for virksomhederne at få banklån — særligt for SMV'erne. EØSU støtter derfor EU's indsats på dette område: Bankunionen og SMV-finansieringsinitiativet, kapitalkravsreguleringen, direktivet om markeder for finansielle instrumenter (MiFID), det ændrede gennemsigtighedsdirektiv og tiltag for at forbedre det paneuropæiske venturekapitalmarked.

4.3.2

For at forbedre bankernes udlånskapacitet bør EU sikre den rette balance mellem øget finansiel stabilitet og støtte til virksomhedernes behov for kapital. Herudover bør en strammere styring af den finansielle sektor ikke sætte hindringer i vejen for udlån til private.

4.3.3

SMV'er i EU er mere afhængige af finansiering fra bankerne end andre steder. Bestræbelser både på EU- og nationalt niveau bør øge bredden i finansieringen af virksomhederne over mod andre kilder så som aktiefonde, venturekapital, virksomhedsgarantier og blandingsformer. Der skal udvikles en plan, der er baseret på finansiering ud fra en livscyklustilgang og finder innovative værktøjer.

4.4.1

EØSU konstaterer med tilfredshed, at Kommissionen anerkender energiprisernes betydning for industriens konkurrenceevne. De energipriser, som den europæiske industri betaler, er meget højere end hos de vigtigste konkurrenter: elektricitetspriser er dobbelt så høje som i USA og Rusland og 20 % højere end i Kina. Gaspriser er tre til fire gange højere end i USA, Rusland og Indien og 12 % højere end i Kina.

4.4.2

Kløften i energipriserne mellem EU og dets konkurrenter stammer delvis fra forhold, som EU ikke kan ændre gennem politiske foranstaltninger. Ikke desto mindre bør alle rimelige tiltag gøres for at mindske kløften — særligt i forhold til at genoprette energiintensive produktioner og arbejdspladser i Europa. EU's industrier har hidtil været i stand til delvis at kompensere for de stigende energipriser ved at blive mere effektive, men potentialet herfor er faldende.

4.4.3

Sikkerhed i energiforsyningen er vigtig for alle industrier. I øjeblikket bliver vi kraftigt mindet om behovet for at nedbringe afhængigheden af energi fra ustabile og upålidelige kilder. En bred vifte af energiformer, som vedtages af medlemsstaterne i fællesskab og i respekt for de miljømæssige forpligtelser, er af stor fælles interesse for EU.

4.4.4

Nogle energipolitiske tiltag — særligt dem, der er rettet mod at øge brugen af vedvarende energikilder — har også til formål at skabe nye job. De foreløbige oplysninger tyder på, at dette ikke ser ud til at være sket: de undersøgelser, der findes, peger først og fremmest på en neutral eller svagt positiv samlet indflydelse på antallet af arbejdspladser, samtidig med at jobstrukturerne ændrer sig kraftigt.

4.5.1

EØSU bakker op om Kommissionens hensigter, når det gælder råstofdiplomati, og dens planer om at fjerne forvridninger af priserne på forsyninger til industrien.

4.5.2

Efterforskningen efter og udnyttelsen af råstoffer i EU bør øges, og den relevante lovgivning harmoniseres. Med hensyn til lovgivningsmæssige tiltag over for ressourceeffektivitet og affaldshåndtering skal de udformes på en måde, der sikrer de bedste resultater samtidig med, at man undgår unødvendige omkostninger for virksomhederne (på kort sigt). Der er brug for en politisk neutral tilgang med hensyn til adgangen til biomasse for at sikre en effektiv anvendelse af kaskadeprincippet i brugen af biomasse.

4.6.1

Fem millioner unge er arbejdsløse i Europa i dag, mens der er to millioner ubesatte job på arbejdsmarkedet. Manglende overensstemmelse mellem efterspurgte og udbudte færdigheder og behovet for faglig uddannelse står øverst på den industripolitiske dagsorden.

4.6.2

Antallet og kvaliteten af kandidater inden for videnskab, teknologi, ingeniørvidenskab og matematik skal højnes, og adgangen for kvinder i alle aldre til disse brancher og professioner skal fremmes på energisk vis.

4.6.3

Lærlingeuddannelserne og eksempelvis vekseluddannelser er helt sikkert med til at sikre et sæt af færdigheder, der er tilpasset de reelle behov på arbejdsmarkedet. Medlemsstaterne og arbejdsmarkedets parter skal tage ved lære af og gøre brug af bedste praksis — herunder lærlingeuddannelser på tværs af grænserne.

4.6.4

EU, medlemsstaterne og arbejdsmarkedets parter kan kun skabe fremskridt for industrien, når det gælder ny teknologi og innovation, hvis de udvikler politikker, der forbedrer arbejdstagernes vidensniveau og udvikler livslang læring ud fra den synsvinkel, at de skal belønnes for deres investering. Anerkendelse af færdigheder og kvalifikationer og forbedring af arbejdsforholdene er af afgørende betydning for arbejdstagernes deltagelse. En forbedret dialog mellem arbejdsmarkeds parter bør spille en væsentlig rolle i en europæisk industriel renæssance.

4.7.1

EØSU bakker fortsat kraftigt op bag EU's bestræbelser på at forbedre forholdene for SMV'er ved at omsætte »tænk småt først«-princippet til virkelighed. The Small Business Act skal ikke kun opdateres men fornys og udvikles yderligere for at tackle de tilbageværende barrierer for udvikling og vækst. Disse reformer bør kædes sammen med det europæiske semester.

4.7.2

Det dybtgående og vidtrækkende »milliard-euro-spørgsmål« er, hvordan man rent faktisk ændrer den europæiske tankegang over mod en værdsættelse af iværksætteri og risikovillighed.

4.7.3

EØSU mener, at tiltag med henblik på at reducere de lovgivningsmæssige og administrative omkostninger — ikke mindst REFIT programmet — og fjerne hindringer for virksomhedernes vækst ikke må være på bekostning af regler, der beskytter forbrugerne, og miljø, sundhed og sikkerhed for arbejdstagerne, ligesom informeringen og høringen af disse skal respektere de aftaler, der er indgået inden for rammerne af dialogen mellem arbejdsmarkedets parter.

4.7.4

Samarbejde i netværk og klynger kan være en måde for SMV'er at vokse på, sådan som Kommissionen peger på. Denne tilgang bør omfatte alle sektorer, virksomheder af alle størrelser og værdikæder på tværs af -Europa og på internationalt plan.

4.8.1

EØSU støtter Kommissionens tiltag for at sikre adgangen til de vigtigste internationale markeder for EU's virksomheder. Der skal holdes fast i en ambitiøs dagsorden for FTA og andre handelsforhandlinger — i en ånd af gensidighed — særligt med EU's største handelspartner USA samt mellem EU og de Sydlige Middelhavslande og østpartnerskabslandene.

4.8.2

Der skal bruges bilaterale og multilaterale værktøjer, som kan sikre, at EU's vigtigste handelspartnere lever op til deres internationale forpligtelser.

4.8.3

De industrielle standarder er meget forskellige i den forskellige økonomiske regioner, og de skaber derved hindringer for handlen og ulige konkurrencevilkår. Under forudsætning af opfyldelsen af de grundlæggende krav til sundhed, sikkerhed, miljøbeskyttelse og forbrugerbeskyttelse i henhold til artikel 114 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde støtter EØSU Kommissionens tiltag til fremme af internationale standarder og regelsamarbejde samt tiltag, herunder markedsovervågning, der sikrer, at EU-virksomheder kan opretholde deres industrielle ejendomsrettigheder. Meddelelsen kunne have været mere konkret med hensyn til tiltag på dette område.