4.10.2012

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 299/45

---

Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse om »Kooperativer og landbrugsfødevaresektorens udvikling« (initiativudtalelse)

2012/C 299/09

Ordfører: Carlos TRIAS PINTÓ

Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg besluttede på sin plenarforsamling den 19. januar 2012 i henhold til forretningsordenens artikel 29, stk. 2, at udarbejde en initiativudtalelse om:

"Kooperativer og landbrugsfødevaresektorens udvikling"

(initiativudtalelse).

Det forberedende arbejde henvistes til Den Faglige Sektion for Landbrug, Udvikling af Landdistrikterne og Miljø, som vedtog sin udtalelse den 26. juni 2012.

Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg vedtog på sin 482. plenarforsamling den 11.-12. juli 2012, mødet den 11. juli, følgende udtalelse med 144 stemmer for, 2 imod og 4 hverken for eller imod:

1.   Konklusioner og anbefalinger

1.1   I jagten på en mere bæredygtig økonomisk model viser kooperativerne sig som et konkurrencedygtigt og effektivt alternativ, der tilvejebringer nye løsninger på uligevægten i landbrugsfødevaresektorens værdikæde, og som fremmer beskæftigelsen og styrker de lokale fødevarekæder, fødevaresikkerheden samt den sociale deltagelse og ansvarlighed.

1.2   Det er nødvendigt at gennemføre strukturreformer på de nuværende markeder for landbrugsfødevarer i overensstemmelse med de udfordringer, der opstilles i Europa 2020-strategien og andre EU-initiativer. De traditionelle distributionskanaler sørger ikke for den nødvendige gennemsigtighed i forbindelse med prisdannelsen. Dette skaber en alvorlig ubalance i aktørernes forhandlingspositioner, hvilket skader producenterne og den endelige forbruger (som er de første og sidste led i kæden). Desuden opstår der unødvendige miljømæssige omkostninger på grund af en energimæssigt ineffektiv distribution, hvilket gør sig gældende for køle-/fryseoplagring af friske sæsonfødevarer og transport af disse varer til markeder, der ligger langt fra produktionsstedet.

1.3   Markedet bør nytænkes og gives et cirkulært design, der tilskynder til korte forsyningskæder for bedre at matche udbud og efterspørgsel i et net, der fremmes fra laveste niveau inden for en innovativ og højteknologisk ramme.

1.4   Ved hjælp af identitetsskabende principper og værdier bidrager kooperativerne til retfærdige og synergetiske handelsforbindelser, som fremmer en genskabelse af balancen i landbrugsfødevareværdikæden ved at samle interesser, optimere den fælles værdi og skabe et bæredygtigt grundlag for produktionsformerne og forbruget.

1.5   Derfor opfordrer EØSU de europæiske institutioner til at sørge for de nødvendige betingelser for at fremme kooperativmodellen gennem vedtagelse af EU-politikker, der indeholder hensigtsmæssige juridiske, økonomiske, skattemæssige og tekniske foranstaltninger, med henblik på at sikre en harmonisk markedsudvikling.

2.   Indledning

2.1   Kooperativmodellen bidrager til et sundere erhvervsmæssigt økosystem i EU og særligt til det økonomiske demokrati, da den tilskynder til en nødvendig omlægning af produktionsmetoderne.

2.2   2012, som af FN er blevet udnævnt til det internationale år for kooperativer, er en ideel lejlighed til at reflektere over kooperativernes rolle i udarbejdelsen af en ny bæredygtig og inklusiv drivkraft for vækst, der ud fra den nuværende krise kan skabe en stærk konkurrencedygtig social markedsøkonomi (1).

2.3   Den nuværende situation i EU's kooperativsektor er meget broget. Der er kooperativer, der fører handelsvirksomhed, der ikke er forskellig fra konkurrenterne, mens andre kombinerer deres forretning med "politiske" holdninger, der tilgodeser forbrugerne, miljøet, etc. igennem deres oplysnings- eller salgsstrategier. Der bør også skelnes mellem de kooperativer, der befinder sig i begyndelsen (produktion) og i slutningen (forbrug) af værdikæden, hvorimellem der ofte ingen koordinering er.

2.4   Den strukturelle reform af markederne med henblik på at finde frem til en bæredygtig produktions- og forbrugsmodel kræver, at man bringer landbrugsfødevaresektorens værdikæde (2) i balance ved at lade landbrugssammenslutninger generelt, og særligt kooperativerne, spille en modulerende og inkluderende rolle, der gør det muligt at gennemføre de nødvendige tilpasninger og ændringer ved hjælp af dialog og samarbejde på tværs af sektorerne.

2.5   Denne tilgang bygger videre på EØSU's synspunkter og har til formål at finde løsninger på fremtidens udfordringer i fællesskabspolitikken i tråd med Europa 2020-strategien, den nye landbrugspolitik og handlingsplanen for bæredygtigt forbrug, bæredygtig produktion og en bæredygtig industripolitik samt akten for det indre marked.

2.6   I denne sammenhæng er det vigtigt at fremhæve, at dette initiativ tager udgangspunkt i princippet om intelligent, bæredygtig og inklusiv vidensbaseret vækst, en lavemissionsøkonomi (3), beskæftigelsesegnethed samt social og territorial samhørighed.

2.7   Endelig bidrager dette forslag til andre horisontale aspekter af vidtrækkende betydning for fællesskabspolitikker som f.eks. fødevaresuverænitet og -sikkerhed, territorial balance og bevarelse af lokale fødevarekæder (4), socialt iværksætteri, beskyttelse af forbrugernes rettigheder og interesser samt det organiserede civilsamfunds direkte deltagelse på landbrugsfødevareområdet (5).

3.   EØSU's bemærkninger

3.1   Analyse af det nuværende marked

3.1.1   Markedet burde fungere på en måde, hvor forbrugerne er sikret produkter af den type og den kvalitet, som de ønsker. Dette kræver, at forbrugernes ønsker videresendes igennem hele værdikæden og når frem til producenterne uden forstyrrelser. Desværre er det nuværende marked ofte meget lineært, hvilket umuliggør positive tilbagemeldinger, samt meget komplekst, hvilket vanskeliggør markedets egentlige opgave, nemlig at levere produkter til befolkningen på den mest tilfredsstillende måde.

3.1.2   Forbrugerne efterspørger i stigende grad sikre og bæredygtige produkter, der produceres på en innovativ, ansvarlig og miljøvenlig måde under ordentlige arbejds- og dyrevelfærdsforhold uden at glemme, at man også bør tage de billigste fødevarer i betragtning, da prisen fortsat er en afgørende faktor for indkøbsbeslutningerne. Desværre sender landbrugsfødevareindustriens værdikæde ikke de relevante oplysninger videre til de forskellige led (primærproduktion, pakning, oplagring, distribution og salg).

3.1.3   Forsyningskæderne, som har øget afstanden mellem leverandør og forbruger, har også mindsket processernes gennemskuelighed, hvilket forårsager, at produktionsomkostningerne undervurderes og producenternes indtægt ofte ikke når den minimumstærskel, der sikrer, at de kan overleve økonomisk.

3.1.4   Dertil kommer, at den ringe forhandlingsposition og den fastlåste afhængighed hos de aktører, der er udsat for urimelige priser på deres forretningsområde, øger den aktuelle ubalance i landbrugsfødevareforsyningskæden (6), hvilket fastholder en anomal markedsadfærd.

3.1.5   Derfor giver analysen af det nuværende marked, som er nødvendig for en reform, følgende vurdering: et fragmenteret udbud, en koncentreret distribution og en svingende efterspørgsel. Sådanne omstændigheder er de ideelle betingelser for en øget spekulation.

3.1.6   Man bør også erindre, at distributionsfasen har sociale og miljømæssige virkninger i forbindelse med transport over længere distancer, forlænget oplagring på køl, udflytning af virksomheder, etc.

3.2   Mod et mere kooperativt marked: fokus på nye produktionsmetoder og et bæredygtigt forbrug

Den kooperative identitet styrkes gennem værdier som demokrati, lighed, solidaritet, gennemsigtighed og socialt ansvar. Den Internationale Kooperative Alliance har opstillet syv principper for kooperativer: "frivilligt og åbent medlemskab, demokratisk kontrol udøvet af medlemmerne, medlemmernes økonomiske deltagelse, uafhængighed for kooperativet, almen og faglig uddannelse og oplysning, samarbejde mellem kooperativerne og hensyntagen til samfundets behov" (7).

Et kooperativmarked på landbrugsfødevareområdet tager udgangspunkt i fødevareudbuddet og -efterspørgslen samt i principperne om gensidighed eller gensidig gavn og sigter mod en mere rimelig og effektiv værdikæde, hvad angår de økonomiske, sociale og miljømæssige aspekter. Helt konkret handler det om at skabe et marked, der har form af et plussumsspil, hvor alle vinder, og hvor der skabes størst mulig fælles værdi gennem etablering af langsigtede forbindelser og aftaler mellem de primære aktører (producenter og forbrugere) på grundlag af lige vilkår og fair konkurrence. I tråd med denne udtalelses principper er følgende nøglefaktorer vigtige for at ændre markedet:

3.2.1

Produktionspyramiden bør vendes om og gives et tværnationalt kooperativt fokus samt en kritisk masse, der sikrer den nødvendige produktionsstørrelse og -omfang. Med udgangspunkt i enkeltmands- eller familieproducenter bør man fremme sammenslutninger eller kooperativer i praksis, hvilket stimulerer landdistrikternes økonomi, og lade dem indgå i strukturer af større dimension (regionale net og konkurrencedygtige klynger), som bringer landmændene tættere på de dele af distributionskæden, hvor værditilvæksten er størst. Denne kooperative omstrukturering vil gøre det muligt at maksimere udbyttet og dække den mangfoldige efterspørgsel ved at forkorte distributionskæderne mellem produktions- og forbrugscentrene (8). Desuden vil en kooperativ integration (9) medføre en større sporbarhed igennem hele processen, både hvad angår kvalitet og prisdannelse, hvilket vil føre til en bedre udnyttelse af ressourcerne og en højere effektivitet.

3.2.2

Socialt kooperativt overskud. Kooperativernes overskud tilgår kooperativernes egne medlemmer, hvilket øger deres muligheder for at forbedre deres markedsposition, øger beskæftigelsesegnetheden og giver en mere vidtrækkende adgang til grundlæggende ressourcer på mere rimelige betingelser for producenter og forbrugere, hvilket vil skabe synergier inden for den nye handelsramme.

3.2.3

Koncentration af efterspørgslen  (10). Ved hjælp af forbrugerkooperativer samt fremme af forbrugernetværk, der samler borgernes efterspørgsel, vil man give bedre adgang til kvalitetsprodukter til gunstige priser. Den direkte kontakt med producenterne kan ske på lokal- og nærmarkederne og ved at optimere onlinehandlen. Denne fremgangsmåde er i overensstemmelse med EU's største landbrugsorganisationer og landbrugsfødevarekooperativers mål, som er at fremme/støtte landmændenes initiativer til at sælge deres produkter direkte til slutbrugeren (f.eks. direkte salg fra gårdene igennem landbrugskooperativer, på lokale markeder ved hjælp af kollektive platforme eller gennem virksomheder, der styres af producenterne) (11).

3.2.4

En cirkulær  (12) markedsmodel ved hjælp af en forkortelse af distributionskæderne. For at modvirke overvægten af aktører, der ikke tilføjer værdi til landbrugsfødevarebranchens distributionskæde, bør man fremme muligheden for distributionskæder, der samler produktions- og forbrugselementerne så meget som muligt, dvs. hhv. primære producenter og slutbrugere (13). På denne måde kan man fremme markedssløjfer, der gør det muligt at tilpasse midler og omkostninger mellem befolkningens behov og produktionsmidlerne og dermed undgå over- eller underskud i produktionen, som er fænomener, der kan påvirke priserne kunstigt. Alt dette vil medføre en mere fair, gennemsigtig og afbalanceret produktion i landbrugsfødevarekæden, som kan gøre op med flere urimelige og illoyale forretningsmetoder, der går ud over den fair konkurrence.

3.2.5

Ny teknologi  (14). Den teknologiske innovation er hjørnestenen i udviklingen af et mere kooperativt marked, både hvad angår den innovative udvikling inden for fødevareproduktionsteknikker og de logistiske strukturer, der er nødvendige for at øge effektiviteten af kommunikationsvejene i forbindelse med anvendelsen af intelligente produktions-, distributions- og forbrugsnet (som organisationsformer, der har et højt niveau af selvorganisering og udviklingsfrihed, og som har kapacitet til at ændre adfærd for at nå sine målsætninger). Disse net er virale, interoperable og internt forbundne i en digitaliseret verden og kan erstatte tomme mellemled. Derfor bør ny teknologi være det redskab, man anvender til at tilrettelægge processen mod en øget kollektiv effektivitet, da den gør det muligt at forandre tingenes tilstand og indføre innovation i fødevarekæden.

3.3   Vejen mod et mere kooperativt marked

Den overordnede overgang til en ansvarlig og bæredygtig produktion kræver en multiinteressenttilgang og afhænger af, at alle interessegrupper kan påvirke og blive påvirket af de kooperative aktiviteter (kooperativernes sociale medansvar). Et strategisk punkt, som man bør tage i betragtning i forbindelse med fremme af kooperative og interkooperative forbrugs- og produktionsmodeller, er udarbejdelsen af institutionelle instrumenter og mekanismer, der kan gøre modellerne konkurrencedygtige i forhold til den traditionelle værdikæde. Der er visse overvejelser, man bør gøre i den kommende beslutningsproces, herunder:

3.3.1

Vedtagelse af foranstaltninger inden for rammerne af EU-politikker. Ved hjælp af en reform af den juridiske ramme og en politik med incitamenter bør man etablere støtteforanstaltninger til fremme af kooperativer ved hjælp af udviklingsagenturer, finanslån, etc. samt foranstaltninger for kooperativ integration og internationalisering, foranstaltninger til samhørighed og social innovation samt foranstaltninger, der kan fremme partnerskaber mellem de offentlige institutioner, SMV'er, kooperativer, forbrugerorganisationer og andre sammenslutninger.

3.3.2

Kooperativernes offentlige indkøb  (15). De senere års fremskridt inden for grønne offentlige indkøb og senest vedtagelsen af etiske kriterier for offentlige myndigheders indkøb har haft en stor betydning for den sociale og økonomiske udbredelse af bæredygtigheds- og samarbejdsaktioner. De offentlige indkøb har potentiale til at gå forrest som eksempel og står for store mængdeindkøb, hvilket uden tvivl gør dem til et uundværligt instrument til at fremme de mål, som forfølges. Det kan være afgørende for en ny produktions- og forbrugsmodel, at man stimulerer markedsstrømmene mellem de offentlige myndigheder og kooperativnettene.

3.3.3

Kvalitetsmærker  (16). Kvalitetsmærker er indirekte fremmende instrumenter, der bekræfter produkternes oprindelse, kendetegn og egenskaber samt, i dette tilfælde, merværdien af det sociale aspekt i den kooperative produktion ("kooperative mærker"). Dette image vil øge kendskabet til produkterne og gøre det muligt for landbrugsorganisationerne at fokusere på markedet frem for produktionen.

3.3.4

Gennemsigtighed og forbrugeroplysning  (17). Sammenkædet med informations- og oplysningskampagner om købsbeslutninger på et kooperativt marked er gennemsigtighed (særligt vedrørende kvalitet og sporbarhed) en afbalancerende faktor i værdikæden, der fører til mere ensartede oplysninger og til koordinerede aktioner mellem produktion og forbrug. Dette er vigtigt for effektiviteten i en model, der bygger på bæredygtighed, og sammenkæder udbud og efterspørgsel både tidsmæssigt og geografisk i integrationen af de respektive salgsprocesser. Man bør ligeledes prioritere forbrugerorganisationer samt distributionskanaler, der fører til en koncentration af den endelige efterspørgsel efter landbrugsfødevarer.

3.3.5

Uddannelse inden for socialt iværksætteri og kooperativbevægelsen  (18). Selv om dette er et åbenlyst proaktivt instrument, som ikke skaber umiddelbare resultater, er det ikke desto mindre afgørende for konsolideringen af de ændringer, der finder sted på markedet. Kendskabet til og tilegnelsen af de kooperative principper på uddannelsesinstitutionerne vil ikke blot skabe en positiv holdning til kooperativmodellen og til samarbejde som en kilde til tillid tidligt i livet. Det kan også påvirke elevernes forældre og tilskynde dem til forbrugsmønstre, der er i overensstemmelse med de foreslåede aktioner. Det er især vigtigt at fremme iværksætterånden blandt unge ved at tilskynde og motivere til oprettelse og konsolidering af kooperativer, hvad enten det drejer sig om produktions-, salgs- eller forbrugsfasen. Alt dette vil uden tvivl bidrage til oplysning om, udveksling og udbredelse af god kooperativ praksis.

3.3.6

Differentieret skattebehandling  (19). Det er afgørende, at et mere retfærdigt skattesystem kan lede forbruget hen mod en effektiv udnyttelse af ressourcerne (20), således at der tages et større hensyn til de enkelte produkters indhold, hvad angår sociale og miljømæssige aspekter samt den sociale merværdi, der opnås ved den kooperative model. Med udgangspunkt i en særlig skatteordning er skattemæssige incitamenter og udligningsstøtte blandt de mest direkte og potentielt effektive instrumenter til at opnå de opstillede mål. Erfaringer fra flere medlemsstater viser, at vedtagelsen af en differentieret skattebehandling fremmer selvstændighed og finansiel uafhængighed, men kræver en forudgående konsekvensanalyse på lige fod med nogle af de ovennævnte initiativforslag.

3.3.7

Anvendelse af teknologi. Teknologiske fremskridt og den universelle adgang hertil er den bedste vej til at nå de fastlagte mål. I denne sammenhæng bør følgende tiltag fremhæves: forskning og innovation inden for landbrugsfødevareproduktion, oprettelse af nye marketingområder og distributionskanaler samt den stigende anvendelse af kvalitetscertificering ved tildeling af points på baggrund af næringsværdi, forsyningsgaranti og andre fordele for befolkningen og fratrækning af points for sociale og miljømæssige omkostninger, etc., således at man tilgodeser kriterier såsom sundhed og fødevaresikkerhed, det økologiske og sociale fodaftryk, og at de værdiansættes af forbrugerne i forhold til prisen og de tilhørende produktions- og distributionsomkostninger. Hvis man skal indføre et sådant certificeringsredskab kræver det samtidig andre instrumenter såsom intelligent telefoni, specifikke it-applikationer og sociale netværk.

3.4   Kooperativmarkedets konkurrencemæssige fordele

Ud over de åbenlyse fordele ved en model, der baserer sig på bæredygtighed og socialt og økonomisk samarbejde, medfører kooperativmarkedet en række konkurrencemæssige fordele for aspekter med stor betydning for EU's politikker på følgende områder:

3.4.1

Økonomi: stabil og sikker adgang til markederne for landbrugsprodukter, bæredygtig finansiering, socialt ansvarlige investeringer, stimulering af markedet, bevarelse af konkurrencen, beskyttelse af forbrugernes rettigheder og interesser, etc.

3.4.2

Samfund: fysisk planlægning, landdistrikternes udvikling og inklusion, kulturarv samt lokal og regional identitet, fødevaresuverænitet og -sikkerhed, en ende på overproduktion samt adgang til fødevarer, produkternes sociale sporbarhed, en bremsning af udflytningen af virksomheder, garanti for ordentlige lønninger, forbedring af arbejdsforhold, socialt ansvar og bæredygtigt forbrug, befolkningssundhed og sund livsstil, befolkningens direkte deltagelse i beslutningsprocesserne hos de institutioner, der repræsenterer den, etc.

3.4.3

Miljø: energibesparelser, bevarelse af økosystemer, økologiske fodaftryk, miljøvenligt landbrug, fornuftig og ansvarlig anvendelse af råmaterialer og naturlige ressourcer, landbrugsfødevareprodukternes livscyklus, oprettelse af grønne job som en strategi til udvidelse af markedet, etc.

---

(1)  Kommissionens meddelelse: "Akten for det indre marked", COM(2011) 206 final.

(2)  Kommissionens meddelelse om handlingsplanen for bæredygtigt forbrug, bæredygtig produktion og en bæredygtig industripolitik, COM(2008) 397 final.

(3)  EØSU's udtalelse om "Køreplan for en lavemissionsøkonomi i 2050", EUT C 376 af 22.12.2011, s. 110-116.

(4)  FN's Generalforsamling: "Report submitted by the Special Rapporteur on the right to food", Olivier de Schutter (A/HRC/19/59 – 26. december 2011).

(5)  Formand Staffan Nilssons konklusioner på konferencen "Fødevarer til alle – mod en global aftale".

(6)  EØSU's udtalelse om "En bedre fungerende fødevareforsyningskæde i Europa", EUT C 48 af 15.2.2011, s. 145.

(7)  EØSU's udtalelse om "Kooperativer og omstruktureringer", EUT C 191 af 29.6.2012, s. 24-30.

(8)  Kommissionens meddelelse: "Integreret produktpolitik", COM(2003) 302 final.

(9)  I denne sammenhæng er det integrerede kooperativ eller andelsselskabet af kollektiv interesse – som en virksomhedsform i fremvækst – en virksomhed, der producerer varer eller tjenesteydelser med henblik på at dække et områdes samlede efterspørgsel ved hjælp af en fælles mobilisering af de relevante aktører.

(10)  Kommissionens meddelelse "Den fælles landbrugspolitik på vej mod 2020: Morgendagens udfordringer: fødevarer, naturressourcer og landområder", COM(2010) 672 final.

(11)  Den fælles landbrugspolitik efter 2013. Landmændenes og landbrugskooperativernes reaktion på Kommissionens lovgivningsforslag (COPA-COGECA, 2012).

(12)  Salcedo Aznal, Alejandros. “¿Sociedad de consumo o redes de consumidores? Esbozo para un análisis social del consumidor actual” (2008). (Forbrugssamfund eller forbrugernetværk? Udkast til en social analyse af nutidens forbruger. Foreligger d.d. ikke på dansk).

(13)  Kommissionens meddelelse om handlingsplanen for bæredygtigt forbrug, bæredygtig produktion og en bæredygtig industripolitik, COM(2008) 397 final.

(14)  EØSU's udtalelse om "Fællesskabets landbrugsmodel: produktkvalitet og forbrugeroplysning som konkurrenceparametre", EUT C 18 af 19.1.2011, s. 5.

(15)  Kommissionens meddelelse: "En ny EU-strategi 2011-2014 for virksomhedernes sociale ansvar", COM(2011) 681 final.

(16)  Kommissionens meddelelse: "Den fælles landbrugspolitik på vej mod 2020: Morgendagens udfordringer: fødevarer, naturressourcer og landområder", COM(2010) 672 final.

(17)  Kommissionens meddelelse om handlingsplanen for bæredygtigt forbrug, bæredygtig produktion og en bæredygtig industripolitik, COM(2008) 397 final.

(18)  Kommissionens meddelelse: "Initiativ for socialt iværksætteri – At skabe et gunstigt klima for sociale virksomheder som kerneelementer i den sociale økonomi og den sociale innovation", COM(2011) 682 final.

(19)  EØSU's udtalelse om "Forskellige virksomhedsformer", EUT C 318 af 23.12.2009, s. 22-28.

(20)  COM(2011) 571 final og EØSU's udtalelse om "Fremme af en bæredygtig produktion og et bæredygtigt forbrug i EU", EUT C 191 af 29.6.2012, s. 6.

---