15.1.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 11/39

1.1

EØSU bakker op om grønbogen, som udvalget ser som et skridt i den rigtige retning.

1.2

Selv om det finansielle system utvivlsomt har behov for likviditet, som siden før finanskrisen i høj grad har været afhængig af skyggebankerne, viser erfaringerne fra krisen, at man i lovgivningsprocessen bør vægte den nødvendige stabilitet i det finansielle system højere.

1.3

Selv om det ikke er fastlagt i lovgivningen, har regeringerne, centralbankerne og de offentlige forsikringsinstitutioner i praksis været nødt til at håndtere de tab, som skyggebankerne har forårsaget.

1.4

En af grønbogens primære målsætninger bør være at undgå risikoen for regelarbitrage.

1.5

De første Baselaftaler var drivkraften bag udviklingen af skyggebanker, da bankernes balancer nøje blev reguleret, mens der ikke førtes tilsyn med ikke-balanceførte aktiviteter. De senere Baselaftaler, som EU har omsat til CRD III og CRD IV-direktiverne vil efter EØSU's mening dække disse huller. Faktisk bør skyggeaktiviteter ikke finde sted, og derfor bør skyggebankerne være underlagt de samme lovgivnings- og tilsynskrav som resten af det finansielle system.

1.6

Den nye regulering bør ligeledes have til formål at sikre de europæiske forbrugere et højt beskyttelsesniveau.

1.7

EØSU betoner vigtigheden af at koordinere det overordnede tilsyn og udvekslingen af oplysninger.

1.8

Alle dele af det finansielle system bør tjene realøkonomiens – og ikke spekulationens – interesser.

1.9

EØSU understreger det finansielle systems afgørende rolle for investeringer, jobskabelse og samfundets velfærd.

1.10

Den nye regulering af finansmarkederne er afgørende for at genoprette en bæredygtig økonomi.

—

to aktiviteter:

—

fem typer enheder:

—

samspillet mellem almindelige banker og enheder i skyggebanksystemet (Baselkomitéen for Banktilsyn, BCBS),

—

de systemiske risici forbundet med pengemarkedsfonde (Den Internationale Børstilsynsorganisation, IOSCO),

—

securitiseringskravene (IOSCO og BCBS),

—

andre enheder i skyggebanksystemet (FSB),

—

værdipapirlån og repo (FSB).

3.1

EØSU mener, at grønbogen er et vigtigt skridt i den rigtige retning, og at den tilvejebringer en relevant analyse af problemerne i forbindelse med skyggebankverdenen.

3.2

Banker har traditionelt finansieret deres transaktioner med egenkapital og kommercielle indskud. For at øge deres udlånskapacitet blev securitisering af udlån almindelig praksis. Securitisering kan i visse tilfælde være nyttig, men denne praksis blev misbrugt i tiden op til krisen, fordi udlånene var af lav kvalitet (subprime), og på grund af gentagen recirkulering af værdipapirer (derivater) for at øge bankernes profit. Omfanget af bankernes transaktioner afgøres af, i hvor høj grad bankens aktiver er gearede. Baselaftalerne regulerede gearing af balancer, men gearing af ikke-balanceførte aktiviteter forblev ureguleret og foregik i stort omfang. Misbrug af subprime og umådeholden gearing foregik via skyggebanker. Endvidere blev bankernes grundlæggende opgave – løbetidsændring – der går ud på at forvandle kortfristede fordringer til langfristede lån, forbundet med større og større risici, da bankerne i for høj grad blev afhængige af kortfristet interbankfinansiering. Denne afhængighed fremskyndede likviditetskrisen, efterhånden som derivatmarkedet brød sammen. Ikke overraskende vil de nye Baselaftaler regulere derivater, gearing og likviditet.

3.3

Som følge af deregulering skete der grundlæggende ændringer i bankvirksomheden. På grund af krisen er traditionel handelsbankvirksomhed, som bidrog til velstand og forbedrede levevilkår for befolkningen i årtier, blevet mere eller mindre svækket. Nu da lovgiverne er ved at få bugt med skyggebanksystemets excesser, bør de vægte den nødvendige stabilitet i det finansielle system højere.

3.4

Skyggebankerne har udført funktioner vedrørende omdannelse af likviditet og/eller løbetidsændring på samme måde som almindelige banker. Selv om de modsat almindelige banker formelt ikke har adgang til långivere i sidste instans (centralbanker), har regeringerne i praksis været nødt til at tage hånd om de tab, som skyggebankerne har genereret, ved hjælp af forskellige mekanismer, hvilket der er friske eksempler på. Den store taber har her været skatteyderne.

3.5

Skyggebankerne er ikke underlagt de samme tilsynskrav som almindelige banker. Imidlertid er der adskillige områder, hvor skyggebankerne imiterer de almindelige banker, og de fleste skyggebanker kontrolleres af en almindelig bank. En af grønbogens primære målsætninger bør være at undgå risikoen for regelarbitrage.

3.6

Rapporten fra FSB fokuserer behørigt på, hvordan det makroprudentielle tilsyn kan bidrage til at identificere opbygningen af systemiske risici. Det er vigtigt at overvåge de indbyrdes forbindelser og de kanaler, hvorigennem risikoen kan bevæge sig fra skyggebankerne til den regulerede bankverden. EØSU mener, at det er vigtigt at skelne mellem:

Skyggeaktiviteter bør ikke finde sted, og derfor bør skyggebankerne – i det omfang de nye regler overhovedet levner dem en plads – være underlagt de samme lovgivnings- og tilsynskrav som resten af det finansielle system. De reformer, der allerede er trådt i kraft eller er under udarbejdelse (CRD III, CRD IV, Solvens II, Basel III), bør bidrage til dette formål.

3.7

EØSU mener, at reguleringen af skyggebanksystemet også bør sigte mod at beskytte de europæiske forbrugere ved at sikre, at der udbydes gennemsigtige produkter. Forbrugerne har ret til en upartisk vurdering og til at modtage uvildig rådgivning. Udvalget bakker op om oprettelsen af et europæisk agentur til beskyttelse af forbrugerne af finansielle tjenester svarende til Bureau of Consumer Financial Protection, som Dodd Frank-loven (1) medførte, således at forbrugerbeskyttelsen styrkes, gennemsigtigheden øges og klageprocedurerne gøres mere effektive.

3.8

EØSU har desuden bakket op om, at man tilskynder til rapportering af uregelmæssigheder og beskytter informanter med henblik på at fremme en sanering af det finansielle system ved hjælp af retsregler, der sikrer informanternes immunitet, når de meddeler myndighederne, at ulovlige handlinger har fundet sted.

3.9

Der er behov for et overordnet fokus på problemerne i skyggebanksystemet samt for at frembringe politiske svar. Man bør lægge vægt på koordineringen af det overordnede tilsyn og udvekslingen af oplysninger. Under alle omstændigheder bør det faktum, at der ikke findes nogen aftale på internationalt plan, ikke være en hindring for, at EU indfører passende lovgivningsmæssige foranstaltninger.

3.10

På baggrund af den finansielle krise bør det stå klart, at det finansielle system i alle henseender skal tjene realøkonomien. Ved at gå væk fra de tidligere regler, der styrede bankverdenen i flere årtier, skabte man en eksplosiv vækst i spekulative produkter, hvilket i sidste ende gjorde omfattende skade på økonomien.

3.11

Historisk set har bankerne og de finansielle institutioner, der reguleres af staten, spillet en livsvigtig rolle i økonomien som depositarer og knudepunkter for borgere og virksomheders opsparinger til finansiering af investeringer, jobskabelse og samfundets velfærd. Denne rolle har ikke altid haft forrang i årene op til krisen.

3.12

EØSU foreslår, at den finansielle sektors sociale ansvarlighed og målet om at "sikre, at alle finansielle aktiviteter bidrager til den økonomiske vækst" gøres til en del af grønbogens målsætninger. Den nye regulering af finansmarkederne er et afgørende instrument til at genoprette en bæredygtig økonomi.

3.13

Med den lovgivning, der er trådt i kraft i løbet af de seneste år eller snart træder i kraft, i betragtning minder EØSU om målsætningen om bedre lovgivning med fokus på enkelhed og klarhed. Det er nødvendigt at undgå overlap og forvridninger, som kan medføre usikkerhed i lovgivningen og skabe grobund for regelarbitrage.

3.14

De strukturer, som er blevet oprettet med henblik på forsigtighedstilsyn – blandt disse først og fremmest Det Europæiske Udvalg for Systemiske Risici (ESRB) – bør have til opgave at overvåge det finansielle systems udvikling og især skyggebankernes aktiviteter med henblik på at opdage systemiske risici og foreslå foranstaltninger, der kan afhjælpe dem.

3.15

EØSU understreger behovet for, at EU bidrager til FSB's arbejde med skyggebanker og koordinerer sine tiltag med dette råd med henblik på at sikre overensstemmelse vedrørende tiltagenes indhold og timing.

3.16

EØSU fremhæver nødvendigheden af, at reglerne for forsigtighedstilsyn forhindrer urimelig konkurrence i det finansielle system.

a)

Er De enig i den foreslåede definition af skyggebanker?

Ja. Den brede formulering medfører, at den komplicerede samling af finansielle enheder og aktiviteter, der karakteriserer skyggebanksystemet, er dækket af definitionen. Hvorom alting er, så bør manglen på en anerkendt definition ikke være en hindring for, at myndighederne gennemfører lovgivning og tilsyn.

b)

Er De enig i den foreløbige liste over enheder og aktiviteter i skyggebanksystemet? Bør flere enheder og/eller aktiviteter analyseres? Hvis ja, hvilke?

a)

Er De enig i, at skyggebanker kan bidrage positivt til det finansielle system? Er der andre positive aspekter ved disse aktiviteter, som bør bevares og fremmes fremover?

Skyggebanksystemet bidrog til finansialiseringen af økonomien og boligboblen, som fra 2007 og fremefter har påvirket adskillige udviklede lande og bragt deres økonomier på fallittens rand. Derfor bør man give dette system et grundlæggende, men ikke fuldstændigt ansvar for den store recession, som har ramt USA og mange EU-lande.

Det finansielle system bør som helhed tjene realøkonomien.

b)

Er De enig i beskrivelsen af de kanaler, hvorigennem aktiviteter i skyggebanksystemet skaber nye risici eller overfører disse til andre dele af det finansielle system?

Ja. De fire risikogrupper er i overensstemmelse med den lære, man kan drage af den finansielle krise.

c)

Bør andre kanaler, hvorigennem aktiviteter i skyggebanksystemet skaber nye risici eller overfører disse til andre dele af det finansielle system, også tages i betragtning?

a)

Er De enig i, at der er behov for strengere overvågning og regulering af enheder og aktiviteter i skyggebanksystemet?

b)

Er De enig i forslagene vedrørende udpegning og overvågning af de pågældende enheder og deres aktiviteter? Er der efter Deres mening i EU brug for permanente processer for indsamling og udveksling af oplysninger om udpegning og tilsynspraksis mellem alle EU's tilsynsmyndigheder, Kommissionen, ECB og andre centralbanker?

c)

Kan De tilslutte Dem ovennævnte overordnede principper for tilsyn med skyggebanker?

d)

Kan De tilslutte Dem ovennævnte overordnede principper for lovgivningsmæssige foranstaltninger?

Svaret på de fire foregående spørgsmål er ja. EØSU understreger på den ene side behovet for et omfattende tilsyn, som omfatter alle dele af det finansielle system og, på den anden side, at de tilsynsførende og regeludstedende organer på de forskellige niveauer bør tildeles det nødvendige kvalificerede personale og finansielle midler.

e)

Hvilke foranstaltninger kan gennemføres for at sikre en ensartet behandling af skyggebanker på internationalt plan og undgå regelarbitrage på verdensplan?

Det er afgørende, at der i G-20-regi sker en koordinering, og at alle disse lande vedtager de samme regler. Det internationale redskab til identifikation af juridiske enheder (Legal Entity Identifier – LEI) vil ifølge FSB's forslag (af 8. juni 2012) bidrage til at afhjælpe de statistiske mangler, forbedre risikostyringen i virksomhederne, forbedre vurderingen af de makro- og mikroprudentielle risici, forhindre markedsmisbrug og sætte en stopper for finansiel svindel.

a)

Hvordan ser De på de foranstaltninger, der allerede er truffet på EU-niveau for at løse problemerne vedrørende skyggebanksystemet?

EØSU har i flere udtalelser bakket op om EU's foranstaltninger, bl.a. MiFID-direktivet (2), FAIF-direktivet (3) og lovgivningen vedrørende kreditvurderingsbureauer (4). I denne forbindelse bør direktiverne CRD III (5), CRD IV (6) og Solvens II (7) fremhæves.

a)

Er De enig i analysen af de spørgsmål, der på nuværende tidspunkt er omfattet af de fem centrale områder, hvor Kommissionen undersøger yderligere valgmuligheder?

Ja. Det er af afgørende betydning, at lovgivningen gøres mere effektiv, ikke blot i Europa, men også på internationalt plan. Eksempelvis findes pengemarkedsfonde primært i USA.

b)

Er der andre spørgsmål, der bør tages i betragtning? Hvis ja, hvilke?

c)

Hvilke ændringer af gældende EU-ret vil eventuelt være nødvendige for at imødegå de risici og løse de problemer, der er beskrevet ovenfor?

Svar til b) og c): Paul Tucker, vicedirektør i Bank of England og medlem af FSB (konference i Bruxelles den 27. april 2012) har foreslået disse "10 bud":

d)

Hvilke andre foranstaltninger, f.eks. øget overvågning eller ikke-bindende foranstaltninger, bør overvejes?

EØSU foreslår: