19.2.2011

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 54/15

---

Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse om forslag til Rådets forordning om statsstøtte til fremme af lukning af urentable miner

(initiativudtalelse)

(2011/C 54/03)

Hovedordfører: Antonello PEZZINI

Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg besluttede den 21. oktober 2010 i henhold til forretningsordenens artikel 29, stk. 2, at udarbejde en initiativudtalelse om:

Forslag til Rådets forordning om statsstøtte til fremme af lukning af urentable miner.

Den 20. oktober 2010 henviste EØSU's præsidium det forberedende arbejde til Den Rådgivende Kommission for Industrielle Ændringer (CCMI).

På grund af sagens hastende karakter udpegede Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg på sin 467. plenarforsamling den 8.-9. december 2010, mødet den 8. december, Antonello Pezzini til hovedordfører og vedtog følgende udtalelse med 158 stemmer for, 8 imod og 5 hverken for eller imod:

1.   Konklusioner og anbefalinger

1.1   Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (EØSU) mener, at det er nødvendigt med en pakke foranstaltninger, der for alvor kan sætte skub i en bæredygtig energimodel og skabe sikre og stabile referencerammer i sektoren, bl.a. ved hjælp af energiplanlægning, der er forenelig med forsyningssikkerheden, de sociale, territoriale og miljømæssige aspekter og køreplanerne for 2020-2050.

1.2   Udvalget anbefaler, at den gældende kulforordning (forordning (EF) nr. 1407/2002 af 23. juli 2002 om statsstøtte til kulindustrien) forlænges for en periode svarende til løbetiden af de regler, der er ved at udløbe, uden at belaste EU's budget og uden at stille kategoriske betingelser om minelukninger, men med mulighed for støtte til investeringer og innovative rene kulteknologier og til videreuddannelse af medarbejdere på området for strategiske råvarer, ligesom det kraftigt opfordrer til, at forslaget ændres for at fremme rentable omstruktureringer af kulminer og sikre en strategisk EU-reserve.

1.3   EØSU efterlyser en midtvejskontrol af konkurrencedygtigheden af rene kulteknologier i forhold til EU's øvrige egne energiressourcer i perioden indtil 2020, af støtten til de øvrige egne energikilder og til brug af kul på verdensmarkedet, af de ustabile priser på fossile brændstoffer på internationalt plan, af merværdien for Europa af egne ressourcer samt af omkostningerne ved at omdanne kraftværker og retablere miner, der ikke længere er i brug.

1.4   Udvalget mener, at en sådan kontrol bør foretages i 2014 i tæt sammenhæng med gennemførelsen af Lissabontraktatens bestemmelser om EU's nye energipolitik (se artikel 194) og i overensstemmelse med EU's strategi for energisikkerhed og adgang til ressourcer samt med EU's øvrige politikker, navnlig industri-, handels- og F&U-politikkerne.

1.5   EØSU opfordrer til, at der i 2015 fremlægges en midtvejsrapport for Europa-Parlamentet, Rådet og EØSU om den europæiske kulindustris konkurrenceevne. Rapporten bør have et længere perspektiv end den aktuelle, helt usædvanlige situation med krise og bør under hensyntagen til de ovennævnte parametre og tidsfrister for industrien fremhæve de strategiske, økonomiske, teknologiske, sociale og miljømæssige fremskridt, der er gjort, samt hvor langt man er nået med at nedbringe energiafhængigheden.

1.6   EØSU gør opmærksom på, at EU er førende inden for forskning og udvikling af »rene« energiteknologier, især teknologier til CO2-opsamling og -lagring, rene kulteknologier, kulbaseret polygeneration og elektricitetsproduktion til integrerede nulemissionsløsninger (1), der alle er omfattet af EU's syvende rammeprogram for forskning, teknologisk udvikling og demonstration 2007-2013.

1.7   EØSU understreger, at der ikke er problemer med konkurrenceforvridning på EU's indre marked, da der som anført af Kommissionen ikke forekommer nogen handel med kul af betydning mellem medlemsstaterne, hvilket bl.a. skyldes, at elektricitetsværkernes tekniske anlæg er tilpasset egne specifikke typer af kul.

1.8   EØSU understreger, at betragtningerne i kulforordningen (forordning (EF) nr. 1407/2002) er blevet endnu mere relevante. Det gælder især

—	»Fællesskabskuls manglende konkurrenceevne i forhold til importeret kul har tvunget kulindustrien til at foretage betydelige omstruktureringer og til at indskrænke aktiviteterne væsentligt i de seneste tiår.

—	Fællesskabets afhængighed af forsyninger af primærenergi udefra er vokset.

—	Den politiske situation på verdensplan frembyder desuden et nyt aspekt ved vurderingen af geopolitiske risici og energisikkerhedsrisici og i bredere forstand forsyningssikkerhed«.

1.9   Af disse årsager og med tanke på energiressourcernes strategiske betydning anbefaler EØSU en effektiv overgang til en ny bæredygtig energimodel for Europa med et varieret energimix, der omfatter alle energikilder, teknologier, der sigter mod at nedbringe de forurenende emissioner, og realistiske tidsplaner samt indførelse og bevarelse af elementer, som gør Europa mindre afhængig af eksterne ressourcer.

1.10   Udvalget betoner vigtigheden af, at der med hensyn til energieffektivitet, kampen mod klimaændringer og nedbringelse af CO2-emissioner og andre forurenende stoffer opnås demokratisk og bred konsensus. Det opfordrer derfor kraftigt til, at sektordialogen med arbejdsmarkedets parter i kulindustrien på alle niveauer optrappes og gøres mere struktureret som led i EU's politik om økonomisk og social samhørighed i kulproducerende regioner, hvor ophør af aktiviteter i den nuværende situation med global krise ville være ensbetydende med tab af mere end 300 000 arbejdspladser inden for meget specifikke områder.

2.   Indledning

2.1   Kulproduktionen (2) i Den Europæiske Union er på nuværende tidspunkt på ca. 288 mio. ton kulækvivalenter, hvoraf 122 mio. ton er stenkul. Kul bruges primært til el- og varmeproduktion, stålproduktion og i andre industriprocesser. Tyskland og Polen er de største kulproducenter.

2.2   Seks af de ti medlemsstater, der producerer stenkul, yder en eller anden form for statsstøtte til sektoren. Dette gælder først og fremmest Tyskland og Spanien og i mindre omfang Ungarn, Polen, Rumænien, Slovakiet og Slovenien (på trods af at minerne her allerede er lukkede).

2.3   Traktaten om Det Europæiske Kul- og Stålfællesskab fra 1951 indeholdt klare bestemmelser om, hvornår det var tilladt for medlemsstaterne at yde støtte til virksomheder i kul- og stålindustrien: »I overensstemmelse med bestemmelserne i denne traktat ophæves og forbydes følgende inden for Fællesskabet som uforeneligt med fællesmarkedet for kul og stål … tilskud eller anden støtte ydet af staterne … i hvilken som helst form …«. Dette absolutte forbud mod enhver form for virksomhedsstøtte fra staternes side, som var fastlagt i artikel 4, litra c), var en logisk følge af, at alle nationale beskyttelsesforanstaltninger blev fjernet med det fælles marked.

2.4   Efter oprettelsen af det fælles marked kom det imidlertid hurtigt til at stå klart, at det ikke ville være muligt at sikre Europas energiforsyning, og artikel 95, der var blevet indført til at finde anvendelse på uforudsete situationer efter traktatens underskrivelse, blev brugt som grundlag for at tillade visse former for fællesskabsstøtte. Med bestemmelsen blev det muligt for Fællesskabet at yde støtte, hvor det var nødvendigt til opfyldelsen af et eller flere af traktatens mål.

2.5   Da EKSF-traktaten udløb, vedtog Rådet i 2002 forordning (EF) nr. 1407/2002 af 23. juli 2002 om statsstøtte til kulindustrien, som udløber den 31. december 2010. Mellem 2003 og 2008 blev der godkendt statsstøtte til sektoren på mere end 26 mia. euro.

2.6   Udvalget afgav en udtalelse om denne statsstøtteordning (3), hvori det var »enig med Det Rådgivende EKSF-udvalg i, at en ordning, som har til formål at forbedre energiforsyningssikkerheden og opbygge et fundament af primærenergikilder, ikke samtidig kan kræve kontinuerlig nedtrapning af al støtte til kulindustrien«.

2.7   Udvalget bifaldt, »at medlemsstaterne får mulighed for at tilstræbe en fast mindstestøtte til indenlandsk produceret kul, som sikrer adgangen til de vigtigste udvindingssteder«. Dette indbefattede opretholdelse af en funktionsdygtig infrastruktur, stor vægt på det følsomme spørgsmål om sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen med specifikke foranstaltninger, solide faglige kvalifikationer og teknologisk ekspertise.

2.8   Udvalget har endvidere fremhævet vigtigheden af, at »yde et aktivt bidrag [til denne specifikke sektor inden for rammerne af egne, strategiske råvarer] med hensyn til at gøre Europa mere eftertragtet for investorer og arbejdsgivere, styrke virksomhedernes konkurrenceevne [og den sociale samhørighed], støtte forsknings- og innovationstiltag samt fremme udvikling og udbredelse af nye kompetencer og opkvalificering af menneskelige ressourcer« (4).

2.9   Tilsvarende har udvalget påpeget, at »Kommissionen burde fokusere på statsstøtte, der har en afgørende indvirkning på handelen, i stedet for at spilde ressourcerne på at analysere store mængder sager af hovedsageligt lokal interesse; her er en afklaring af, hvad der nærmere ligger i begrebet »local concern«, nødvendig« (5).

2.10   EØSU har endvidere påpeget: de »fossile energikilder, kul (6), olie og naturgas, udgør i dag rygraden i EU's og verdens energiforsyning. De vil ikke miste deres betydning i de kommende årtier og er dermed ikke til at komme udenom« (7).

2.11   »[S]tørre udnyttelse af Europas betydelige kulforekomster kan reducere denne afhængighed. … For kuls vedkommende er kun ca. 3 % af det samlede potentiale, som anslås til 3 400 mia. ton olieækvivalenter, udvundet hidtil. … Verdens ressourcer og reserver af kul, olie og gas er afhængige af flere faktorer (økonomisk vækst, efterforskning, teknisk udvikling). De ventes stadig at række til mange årtier (for kul sågar århundreder) …« (7).

2.12   Ifølge prognoserne fra Det Fælles Forskningscenter (FFC) (8) for 2030-2050 vil stenkul blive ved med at spille en væsentlig rolle i opfyldelsen af energibehovet i hele det 21. århundrede, og der vil være større fokus på at nedbringe drivhusgasemissionerne via store investeringer i forskning og udvikling af markedet for rene kulteknologier og stadig mere effektive teknologier til CO2-opsamling og -lagring. På verdensplan vil kul fortsat være en vigtig energikilde, der dækker mere end 20 % af verdens energibehov.

2.13   EØSU har påpeget (9), at »"efter en første nedgang, ventes der fra ca. 2015 atter en stigning i kulforbruget – som følge af en forbedring af denne energikildes konkurrencemæssige stilling. Stigende naturgaspriser og de forventede teknologiske fremskridt ved anvendelsen af kul til el-fremstilling er hovedårsagerne til denne udvikling«.

2.14   Kina, USA, Indien, Australien og Rusland er på verdensplan de største producenter. Kina producerer 2 761 mio. ton pr. år (47 % af verdensproduktionen), USA 1 006 mio. ton (17 %) og Rusland 247 mio. ton (4 %). EU importerer hvert år 180 mio. ton kul, primært fra Rusland (30 %), Colombia (17,8 %), Sydafrika (15,9 %) og USA (12,8 %) (10).

3.   Forslaget

3.1   I lyset af at Rådets forordning (EF) nr. 1407/2002 af 23. juli 2002 om statsstøtte til kulindustrien snart udløber, har Kommissionen for nylig fremlagt seks valgmuligheder:

—	Valgmulighed 1: intet nyt sektorspecifikt retsinstrument, der skal gælde, når kulforordningen udløber. Kun de generelle statsstøtteregler vil være gældende.

—

Valgmulighed 2: vedtagelse af retningslinjer på basis af artikel 107, stk. 3, litra c), i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, som er identiske med dem, der gælder for stål- og skibsbygningssektoren (støtte til minearbejdere, der afskediges eller førtidspensioneres på grund af minelukninger, hjælp til rådgivning og omskoling og støtte til nedlukning af minerne).

—	Valgmulighed 3: en forordning, som tillader tidsbegrænset driftsstøtte (støtte til lukning), gradvis nedtrapning af driftsstøtten, så længe den følges op af en velordnet afvikling af miner og anlæg som led i en veldefineret minelukningsplan.

—	Valgmulighed 4: en forordning, som tillader støtte til dækning af ekstraordinære udgifter (gamle sociale og miljømæssige forpligtelser) i forbindelse med kulminelukninger.

—	Valgmulighed 5: en forordning på basis af artikel 107, stk. 3, litra e) i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, som tillader statsstøtte til lukning og til dækning af ekstraordinære udgifter.

—	Valgmulighed 6: videreførelse af den nuværende kulforordning i 10 år (til 2020) uden krav om minelukninger og med mulighed for at yde investeringsstøtte.

3.2   Kommissionen har besluttet at stille forslag om en ny rådsforordning på basis af valgmulighed 5 med et yderligere instrument, der giver medlemsstaterne mulighed for at dæmpe de sociale og regionale virkninger af minelukninger og styrke den sociale samhørighed i Europas regioner.

For at styrke virksomhedernes konkurrenceevne og den sociale samhørighed, støtte forsknings- og innovationstiltag og endelig fremme udviklingen og udbredelsen af nye kompetencer og opkvalificeringen af menneskelige ressourcer giver Kommissionens forslag i tillæg til de muligheder, som de generelle statsstøtteregler frembyder, mulighed for at erklære to former for støtte til kulindustrien forenelig med det indre marked, nemlig støtte til lukning og støtte til dækning af ekstraordinære udgifter.

3.3.1   Helt konkret vil driftsstøtte til kulminer kun kunne ydes, hvis følgende betingelser er opfyldt:

—	en detaljeret plan skal udarbejdes for den endelige lukning inden 1. oktober 2014 af den urentable kulmine, som skal have været i drift den 31. december 2009;

—	der skal være en markant gradvis nedtrapning af støtten, dvs. støtten skal være reduceret med 33 % efter hver 15-måneders periode;

—	hvis minen ikke er lukket på det fastsatte tidspunkt, skal al modtagen støtte tilbagebetales;

—	fremlæggelse af en national plan med foranstaltninger, der skal afbøde virkningerne for miljøet af anvendelsen af kul.

3.3.2   Støtten til ekstraordinære udgifter dækker kun ekstraordinære udgifter til omlægning og nedlukning af anlæg, som ikke knytter sig direkte til den løbende produktion, og lukkede miners gamle sociale og miljømæssige forpligtelser, der opstår som følge af lukningen af kulproduktionsanlæg.

4.   Generelle bemærkninger

4.1   Udvalget beklager ikke at være blevet hørt af Rådet, særligt med tanke på at Den Rådgivende Kommission for Industrielle Ændringers (CCMI), der er et permanent internt arbejdsorgan i EØSU, har overtaget Det Rådgivende Udvalg for Det Europæiske Kul- og Stålfællesskabs kompetenceområde.

4.2   EØSU benytter sig først og fremmest af sin ret til at afgive en udtalelse om et emne af stor betydning for de industrielle ændringer i EU, sådan som Det Rådgivende EKSF-Udvalg understregede i forbindelse med forordning (EF) nr. 1407/2002, hvor det anførte, at »en ordning, som har til formål at forbedre energiforsyningssikkerheden og opbygge et fundament af primærenergikilder, ikke samtidig kan kræve kontinuerlig nedtrapning af al støtte til kulindustrien«.

4.3   EØSU gør opmærksom på, at Det Europæiske Råd på sit møde den 19.-20. marts 2009 gav sin tilslutning til den anden strategiske energiredegørelse offentliggjort af Kommissionen den 13. november 2008, hvori behovet for optimal udnyttelse af EU's egne energiressourcer blev understreget, og det endvidere blev fremhævet, at EU er »nødt til at udnytte sine egne energiressourcer, herunder vedvarende energikilder, fossile brændstoffer og i lande, der vælger at anvende denne, kernekraftenergi«.

4.4   EØSU gør endvidere opmærksom på, at det sjette miljøhandlingsprogram 2002-2012 bl.a. har som mål at »fremme vedvarende energikilder og fossile brændsler med lavere kulstofindhold til elproduktion«, og at artikel 1 i den gældende forordning om statsstøtte til kulindustrien indeholder en bestemmelse om behovet for »som en forsigtighedsforanstaltning at opretholde en minimumsproduktion af indenlandsk kul for at sikre adgang til reserver«.

4.5   Endelig gør EØSU opmærksom på, at det af EU-studier gennemført af FFC's Institut for Energi i Petten fremgår, at stenkul vil blive ved med at spille en væsentlig rolle i opfyldelsen af energibehovet i hele det 21. århundrede.

4.6   EØSU hilser Kommissionens foreslåede foranstaltninger velkommen, i det omfang de inden for en fælles referenceramme imødekommer behovet for, at virksomhederne i sektoren udvikler sig til at blive konkurrencedygtige, og de ikke blot er udtryk for en konkurrencebegrænsende strategi (11), med det sigte at

—	opretholde EU's egne energiressourcer på et tilstrækkeligt niveau for at bidrage til forsyningssikkerheden og nedbringe energiafhængigheden;

—

fastholde Europas førende stilling inden for intelligent mineteknologi og miljøteknologier som rent kul og CO2-opsamling og -lagring. En mere udbredt brug af CO2-opsamling og -lagring vil ikke være mulig før efter 2020, og da kun hvis den påkrævede forskning og udvikling har nået at give gode resultater;

—	reagere på markedssvigt ved hjælp af investeringer i forskning, innovation og omstruktureringer for at gøre de europæiske kulvirksomheder konkurrencedygtige og sætte dem i stand til at erhverve nye markedsteknologier til lavere priser;

—	opfylde sociale og miljømæssige mål ved at skabe lokal velstand og arbejdspladser i forbindelse med udvikling af regioner, hvor mine-, udvindings- og beslægtede industrier er de vigtigste eller eneste industrier;

—	anvende begrebet lokal interesse på sektoren, eftersom samhandelen inden for EU har begrænset eller slet ingen virkning for sektoren og derfor ikke i betydelig grad påvirker handelen, og eftersom den gældende statsstøtteordning ikke har resulteret i nogen væsentlige handelsforvridninger;

—

skabe mulighed for at modernisere elektricitetsværker og sikre, at procedurerne og tidsplanerne for nationale sektoromstruktureringer (12) overholdes med støtte til netværk af kulminedistrikter og kompetencecentre inden for minedrift og anvendelse af mineralressourcer og netværk til uddannelse af højtkvalificerede ledere;

—	holde fast i modellen med en strategisk mindstereserve af eget kul for at opfylde den offentlige forsyningspligt og garantere energisikkerheden i overensstemmelse med artikel 106 i EUF-traktaten (tidligere artikel 86, i EF-traktaten);

—	tilbyde arbejdstagere og eksperter fra urentable miner vejledning, uddannelse og omskoling; støtte til førtidspensionering af arbejdstagere i sektoren og beslægtede industrier;

—	udvikle og bakke op om en europæisk dialog mellem arbejdsmarkedets parter i minesektoren og afholde tekniske netværksbaserede fora som Berlinforummet om fossile brændstoffer;

—

støtte udbredelsen og udvekslingen af bedste praksis, særligt når det gælder teknik og miljø, for på den ene side at gøre avanceret kulproduktion og dens anvendelser konkurrencedygtig og bæredygtig og på den anden side, dér hvor dette ikke kan lade sig gøre, at sætte gang i omstruktureringer, omlægninger og lukninger (og retablering (13) af produktionsområder).

4.7   EØSU mener, at den af Kommissionen fastsatte tidsfrist er for kort og ikke imødekommer kravene til udvikling i sektoren. Perioden 2011-2018 ville være mere passende – sådan som det var tilfældet med perioden 2002-2010 – til at konstatere, om virksomhederne i sektoren er konkurrencedygtige i lyset af de teknologiske udviklinger på markedet inden for omkostningslave mineteknikker, rene kulteknologier og CO2-opsamling og -lagring.

4.8   Ligeledes mener EØSU, at den gradvise nedtrapning er for hurtig og komprimeret inden for tidsfrister, der er for korte til, at konkurrenceevnen kan genoprettes, og til innovation inden for produktion, ren kul og CO2-opsamling og -lagring. Desuden bør støtten belønne og ikke straffe virksomheder (sådan som forslaget gør), der genvinder deres konkurrencedygtighedsmargener.

4.9   Hvad angår den skæve konkurrence mellem et importeret produkt og et indenlandsk produkt, bør man måske undersøge støtteordningerne i eksportlandene mere indgående og med større åbenhed, før det antydes, at denne skævhed gør begrænsninger af EU-ordningen nødvendige. EØSU mener endvidere, at der, når der indgås aftaler med tredjelande, bør foretages en nærmere og mere konsekvent vurdering af, at de indeholder bestemmelser om overholdelse af de ILO arbejdsstandarder, der forhindrer udnyttelse af minearbejderne og garanterer optimale sikkerhedsbestemmelser, og at arbejdstagerne er beskyttet mod de ofte dødelige ulykker, som forekommer på verdens største produktionssteder.

4.10   Endelig finder EØSU, at de fremtidige aktiviteter i kulmine- og elproduktionssektoren afhænger af, at de europæiske virksomheder og medlemsstaterne råder over klare og proaktive rammer for horisontal støtte, der kan anvendes til sociale og miljømæssige formål og til F&U, innovation, uddannelse og omskoling i sektoren.

---

(1)  Se ZEP - Zero Emissions Platform, European Technology Platform for Zero Emission Fossil Fuel Power - Implementation Plan 2010-2012 (den europæiske teknologiplatform for nulemissionskraftværker baseret på fossile brændstoffer - gennemførelsesplan 2010-2012) www.zeroemissionsplatform.eu/ccs-technology/capture.html, det belgiske formandskabs konference om SET-planen 2010, 15.-16. …, den europæiske teknologiplatform for nulemissionskraftværker baseret på fossile brændstoffer … http//setis.ec.europa.eu/technologies/Zero-emission-fossil.

(2)  I denne udtalelse er der tale om »kul«, som defineret i artikel 2 i forordning (EF) nr. 1407/2002 – anthracit-, brun- og stenkul.

(3)  EFT C 48 af 21.2.2002, s. 49.

(4)  EUT C 65 af 17.3.2006, s. 1.

(5)  Se fodnote 2.

(6)  Brun- og stenkul.

(7)  EUT C 28 af 3.2.2006, s. 5.

(8)  Coal of the future (supply prospects for thermal coal by 2030-2050), Det Fælles Forskningscenter (FFC), Institut for Energi, Petten (Nederlandene), februar 2007.

(9)  Se fodnote 9.

(10)  USA er stadig særdeles aktiv i finansieringen af kulfyrede kraftværker – både i og uden for USA – hvilket er i modstrid med præsident Obamas tilsagn til G20 om at udfase subsidierne til fossile brændstoffer.

(11)  I den sammenhæng må der som anført i alle Kommissionens dokumenter om energipolitikken – fra SET-planen til energistrategien 2011/2020 - tages hensyn til parametre som konkurrencedygtigheden af de øvrige egne energiressourcer i EU indtil 2020, støtten til de øvrige egne energikilder og til brugen af kul på verdensmarkedet, de ustabile priser på fossile brændstoffer på internationalt plan samt merværdien for EU af energisikkerhed fra egne strategiske ressourcer, særligt i situationer med internationale kriser og spændinger. Der bør også tages hensyn til omkostningerne ved at omdanne kulfyrede kraftværker og retablere miner, der ikke længere er i brug.

(12)  Se for eksempel den tyske kulmineplan indtil 2018.

(13)  Nedlukning.

---