11.2.2011

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 44/118

---

Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse om styrkelse af effektiviteten af EU's energipolitik til fordel for små og mellemstore virksomheder og særligt mikrovirksomheder (initiativudtalelse)

2011/C 44/19

Ordfører: Francis DAVOUST

Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg besluttede den 16. juli 2009 under henvisning til forretningsordenens artikel 29, stk. 2, på eget initiativ at afgive udtalelse om:

Styrkelse af effektiviteten af EU's energipolitik til fordel for små og mellemstore virksomheder og særligt mikrovirksomheder

(initiativudtalelse).

Det forberedende arbejde henvistes til Den Faglige Sektion for Transport, Energi, Infrastruktur og Informationssamfundet, som vedtog sin udtalelse den 1. juni 2010.

Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg vedtog på sin 464. plenarforsamling den 14.-15. juli 2010, mødet den 14. juli 2010, følgende udtalelse med 157 stemmer for og 5 hverken for eller imod:

1.   Konklusioner og anbefalinger

1.1   På EU-niveau:

—	indføre en »Think small first« -tilgang i energipolitikken, som sikrer, at organisationerne for små virksomheder og mikrovirksomheder deltager i lovgivningsprocessen, samt at der gennemføres konsekvensanalyser, der også dækker de mindste virksomheder, gennem en sektorspecifik strategi,

—	oprette et permanent dialogforum med SMV-organisationerne om de konsekvenser, EU's energipolitik har for virksomhederne, især de allermindste,

—	samarbejde med de berørte erhvervsorganisationer om at fastlægge, hvilke foranstaltninger der skal medtages i de europæiske programmer, således at disse virksomheder kan tilpasse sig EU's retningslinjer bedst muligt,

—	analysere konsekvenserne af miljøeffektivitetsprogrammerne for de forskellige kategorier af SMV'er og udsende en vejledning om bedste praksis,

—	forenkle SMV'ernes vilkår for adgang til og anvendelse af eksisterende EU-programmer inden for energieffektivitet,

—	indføre en støtteplan for miljø- og energieffektive innovationer og oprette et finansielt støtteinstrument til støtte af innovationer, der tilpasses små virksomheders og især mikrovirksomheders behov,

—	skabe en ramme til styrkelse af energiserviceselskabernes tilstedeværelse og aktiviteter på nationalt plan til fordel for små virksomheder,

—	forenkle adgangen til strukturfondene for mindre virksomheder bl.a. via deres organisationer,

—	skabe en ramme til fremme af mikroproduktionens udbredelse i medlemsstaterne.

1.2   I medlemsstaterne:

—	oprette et nationalt dialogforum med SMV-organisationerne,

—	udarbejde uddannelses- og informationsprogrammer gennem sektorspecifikke kampagner og kvikskranker først og fremmest inden for de berørte virksomheders paraplyorganisationer,

—	støtte finansieringen af investeringer, formindske forsikringsudgifterne og indføre skatteincitamenter,

—	skabe finansielle synergier for EU, medlemsstaterne og erhvervsorganisationer, som fremmer indførelsen af forskellige former for støtte til små virksomheder,

—	indsætte miljø- og energirådgivere og uafhængige diagnosticerings- og energirådgivningstjenester i paraplyorganisationerne.

1.3   I regionerne:

—	integrere opfølgning og rådgivning på energiområdet samt uddannelse, støtte til innovation og finansiering af investeringer i de regionale programmers prioriteringer,

—	støtte mikroproduktion gennem strukturfondene.

2.   Indledning

2.1   Baggrund for udtalelsen

2.1.1   EU har indført en politik til styrkelse af energieffektiviteten, som også udgør en del af EU 2020-strategien. Den væsentligste konsekvens for SMV'erne er den gennemgribende ændring af deres adgang til energi og rationel anvendelse heraf i virksomheden. Hidtil har EU's bestræbelser inden for energieffektivitet ikke beskæftiget sig specifikt med de små virksomheders og mikrovirksomhedernes situation, og konsekvenserne for disse virksomheder kendes ikke.

2.1.2   I denne sammenhæng skal det bemærkes, at EØSU i sin udtalelse af 1. oktober 2009 (1) om slutbrugernes bidrag til større energieffektivitet - politikker og programmer - anbefaler at intensivere indsatsen for systematisk at inddrage slutbrugerne, særligt de små virksomheder, og især at: 1) styrke det branchespecifikke aspekt af EU-politikkerne, 2) forenkle de europæiske energirelaterede programmer, 3) analysere energieffektivitetspolitikkernes konsekvenser for slutbrugerne, herunder SMV'erne, og måle resultaterne heraf og 4) på europæisk plan oprette en taskforce og et netværk af uafhængige organer inden for energieffektivitet til fordel for slutbrugerne, først og fremmest SMV'erne og håndværksvirksomhederne.

2.2   Udtalelsens sigte

2.2.1   EØSU finder, det er vigtigt at behandle spørgsmålet ud fra tilgangen i Small Business Act og princippet »Think small first«, som er grundlaget for drøftelse og udarbejdelse af EU's politikker og programmer. Udtalelsen fokuserer på de virkninger, EU's energipolitik har for de små virksomheder og mikrovirksomhederne, der udgør 92 % af EU's virksomheder (2).

2.3   Udtalelsens rammer og begrænsninger

2.3.1   Hensigten med EØSU's udtalelse er at fremkomme med argumenter for at tilskynde de europæiske myndigheder til at tage hensyn til SMV'erne, særligt de små virksomheder og mikrovirksomhederne, i de fremtidige EU-politikker. Spørgsmålet om at skabe »mere grønne« job berøres ikke, men der lægges vægt på at integrere ledsageforanstaltninger for arbejdstagerne og på forudsætningerne for virksomhedernes tilpasning til energipolitikkens prioriteringer.

3.   Generelle bemærkninger

3.1   Energipolitikkens overordnede konsekvenser for små virksomheder

EØSU understreger, at målene for EU's energipolitik kan indebære store udviklingsmuligheder for visse typer af små og mellemstore virksomheder og følgelig skabe nye arbejdspladser. I denne sammenhæng er der fire situationer, der er typiske for små virksomheder og mikrovirksomheder:

3.1.1    Energibrugerne : De fleste små virksomheder og mikrovirksomheder har fire problemer: 1) De kender endnu ikke fordelene ved en mere rationel energiudnyttelse, 2) de er ikke klar over, hvilken indflydelse energispareforanstaltningerne har på deres aktiviteter og deres arbejdskraft, 3) de ved ikke, hvilke valg de skal træffe, eller med hvem de skal føre dem ud i livet, og 4) de mangler økonomiske ressourcer til deres miljø- og energieffektivitetsinvesteringer, som desuden er for længe om at give afkast.

3.1.1.1   Denne mangel på oplysning skyldes især, at de på grund af deres størrelse ikke internt råder over personale med særligt kendskab til energi- og miljøspørgsmål.

3.1.1.2   Afkast af investering: Investeringer med henblik på at formindske energiforbruget kan komme op på meget betragtelige summer, hvorimod afkastet kan være meget lille på kort sigt. I de fleste tilfælde kan omkostningerne ikke indregnes i produktionen eller tjenesteydelsen, og energibesparelserne vil først kunne opveje investeringerne på meget lang sigt.

Investeringen giver ofte først afkast efter mindst fem år, og det holder små virksomheder tilbage.

3.1.2    Virksomheder, som installerer eller vedligeholder produkter og systemer til fremme af en bedre energiudnyttelse, spiller en rolle som formidler af miljø- og energieffektive teknikker over for forbrugerne. Det drejer sig især om:

3.1.2.1

Byggeaktiviteter. Med indførelsen af miljøvenlige byggemetoder og anvendelsen af miljø- og energieffektive produkter eller installationen af vedvarende energisystemer bemærker de små virksomheder, som installerer innovative produkter, at forsikringsselskaberne viser sig tilbageholdende med at yde de nødvendige garantier, f.eks. tiårsgarantien, med den begrundelse, at produktets stabilitet og effektivitet over længere tid ikke er bevist. Denne tilbageholdenhed virker som en hæmsko på indarbejdelsen af miljøteknologier hos forbrugerne. EØSU foreslår, 1) at der udarbejdes uddannelsesprogrammer for byggebranchefolk om de nye miljørigtige byggeteknikker og byggematerialer og om de nye fremgangsmåder for vurdering af bygningernes energieffektivitet, og 2) at forsikringsudgifterne mindskes ved oprettelse af et finansielt instrument eller lignende på EU-plan til nedbringelse af omkostningerne i forbindelse med den risiko, forsikringsselskaberne påtager sig.

3.1.2.2

Serviceaktiviteter i tilknytning til installation og vedligeholdelse af energibesparende udstyr hos private og i virksomhederne. SMV'erne i denne sektor udsættes for direkte konkurrence fra de store energiproducenter, som opererer på hele det nationale område via strukturer oprettet til formålet og kontrolleret af dem selv. Disse selskaber er helt afhængige af de store koncerner, som ejer dem, og er mere interesserede i at sælge traditionel energi end i at forbedre deres kunders energieffektivitet. EØSU mener 1), at de europæiske og nationale myndigheder bør overvåge dette marked for at sikre total gennemsigtighed og dermed forhindre, at en dominerende stilling misbruges, og anmoder 2) om, at der udarbejdes uddannelsesprogrammer for SMV'er til styrkelse af deres rolle som norm- og rådgiver over for private og virksomheder.

3.1.3    Mindre virksomheder, som konstruerer og fremstiller energibesparende produkter , er særdeles innovative i sektoren for bæredygtige materialer og bæredygtigt udstyr.

3.1.3.1   I virkeligheden har de små innovative virksomheder mange vanskeligheder at slås med, når de vil udvikle deres produkt, tage patent på det (et europæisk patent?) og markedsføre det. De står ofte over for store koncerners eller industrilaboratoriers næsten monopolagtige stilling og mere og mere komplekse certificeringsordninger, som bevirker, at innovationerne bliver kvalt, og at de små virksomheders innovationer i praksis forhindres adgang til markedet.

3.1.3.2   EØSU finder, at forskellige tiltag bør iværksættes:

—	indførelse af en EU-plan i lighed med det amerikanske SBIRE-program, som skal hjælpe de små virksomheders paraplyorganisationer (3) med at opspore miljø- og energieffektive innovationer, støtte udviklingen, certificeringen og patentbeskyttelsen af disse og lette deres adgang til markedet,

—	oprettelse af et smidigt og let tilgængeligt finansielt instrument til at støtte innovationer inden for bæredygtige materialer og bæredygtigt udstyr med nul renter eller til en meget lav sats,

—

indførelse af forenklede tekniske procedurer, som er neutrale og tilgængelige, for standardisering og certificering af miljø- og energieffektive innovationer i små virksomheder og overvågning af, at standardisering og certificering ikke virker som en hindring for at lade energieffektive produkter komme ind på markederne. Dette kan undgås ved at kræve en konsekvensanalyse af alle harmoniserede europæiske tekniske standarder inden endelig godkendelse.

3.1.4   Små, energiproducerende virksomheder - mikroproduktion

3.1.4.1   Mikroproduktion, dvs. energiproduktion i virksomhederne, er en undervurderet, alternativ metode, som ikke desto mindre vinder udbredelse i adskillige medlemsstater. Kraftværker kan tilføres vedvarende energi på lokalt plan. Denne teknik er særlig velegnet til små virksomheder og udnytter energien mere rationelt. Det betyder, 1) at driftsomkostningerne formindskes, 2) at energiforsyningen er sikret selv i tilfælde af afbrydelse, 3) at EU's interne energiproduktion øges, 4) at der bidrages til bekæmpelse af den globale opvarmning, og 5) at jobskabelsen fremmes på lokalt plan.

3.1.4.2   EØSU anmoder Kommissionen om at oprette en lovgivningsmæssig og operationel ramme, som befordrer udbredelsen af denne metode, og tilskynde medlemsstaterne til at fjerne de forskellige hindringer, der hæmmer videreudviklingen. Kommissionen bør især 1) analysere det bestående og udsende en vejledning om bedste praksis og 2) indføje mikroproduktion og udbredelse heraf i de tiltag, som kan finansieres af strukturfondene og de forskellige fonde for udvikling af landdistrikterne.

4.   Særlige bemærkninger

4.1   Manglende permanent forum for dialog mellem EU's institutioner og de organisationer, som repræsenterer de forskellige kategorier af SMV'er

4.1.1   EØSU glæder sig over, at Kommissionen har etableret en dialog med repræsentanterne for SMV'erne. Dog findes der på nuværende tidspunkt ingen struktureret strategi, som henvender sig specifikt til små virksomheder og mikrovirksomheder (4). Dette tomrum har tre uheldige følger:

—	Det er ikke muligt at få at vide, om de eksisterende og fremtidige initiativer er tilpasset små virksomheder.

—	Deres gennemførelsesniveau kendes ikke og vil være vanskeligt at skaffe viden om, hvis den nuværende globale politiske linje bevares, eftersom den lider under manglende indsigt i de praktiske forhold.

—	Selv om mange medlemsstater har indledt aktioner i samråd med virksomhedsorganisationerne, kendes de iværksatte tiltag ikke, og der er derfor ingen inspiration at hente fra god praksis og vellykkede eller mislykkede aktioner.

4.1.2   EØSU bestrider ikke det formålstjenlige ved virksomhedspaneler, men de kan under ingen omstændigheder erstatte de overordnede paraplyorganisationers erfaring, f.eks. håndværker- og handelskamre og sektorspecifikke brancheorganisationer, som henvender sig til virksomhederne og rådgiver dem individuelt efter behov. Kommissionen bør fortrinsvis fastlægge prioriteringerne sammen med disse organisationer.

4.1.3   Den alt for udbredte topstyrede indfaldsvinkel i EU vil føre til beslutninger, som ikke kan gennemføres. EØSU anbefaler en ny samarbejdskultur med en bundstyret indfaldsvinkel i overensstemmelse med Small Business Act for Europe. En af de foranstaltninger, der bør træffes som førsteprioritet, er indførelse på EU-plan og i medlemsstaterne af et sådant forum for dialog mellem institutionerne og virksomhedsorganisationerne, specielt de små virksomheders og mikrovirksomhedernes organisationer.

4.2   Manglende information om de europæiske programmers konsekvenser for de mindste virksomheder

4.2.1   Flere EU-programmer sigter mod at fremme energieffektiviteten i SMV'erne som helhed. EØSU konstaterer, at det ikke vides, hvordan disse programmer virker på de små virksomheder og mikrovirksomhederne, og at det ikke fremgår af nogen europæisk undersøgelse, i hvilket omfang de har haft gavn heraf. Denne uvished er beklagelig, dels fordi bedste praksis ikke kendes, og det derfor ikke er muligt at udarbejde vejledninger om god praksis, dels fordi Kommissionen heller ikke kan foreslå programmer og tiltag, som er tilpasset de små virksomheders virkelighed.

4.2.2   EØSU anmoder Kommissionen om 1) hurtigst muligt at gennemføre en uvildig analyse af programmernes konsekvenser for SMV'erne - og særlig målrettet mod de små virksomheder og mikrovirksomhederne - med en analyse af de konstaterede problemer og 2) udarbejde en vejledning om bedste praksis.

4.3   De lokale og regionale myndigheders afgørende rolle

4.3.1   Bekæmpelse af klimaændringer og forvaltning af energiudnyttelsen bør være en af hovedprioriteterne i den kommende territoriale samhørighedspolitik. De lokale og regionale myndigheder spiller en central rolle i de lokale klimaplaner og er aktive støtter af innovation, herunder på energibesparelsesområdet, i form af regionale klynger, innovations- og ressourcecentre, som navnlig henvender sig til de mindste virksomheder.

4.3.2   Imidlertid overser de administrative og lokale myndigheder ofte de forskellige kategorier af SMV'ers begrænsninger og behov.

EØSU opfordrer de territoriale beslutningstagere til at etablere eller styrke samrådet med territoriernes økonomiske og sociale kredse om energieffektivitet og rette strukturfondenes prioriteringer mod tiltag i forbindelse med energiforvaltning, bl.a. i de allermindste virksomheder. En af EFRU's prioriteter bør være information og uddannelse af de små virksomheders ledere og ansatte, indførelse eller styrkelse af de ledsage- og rådgivningstjenester, som paraplyorganisationerne og brancheorganisationerne sørger for, indførelse af let tilgængelige finansieringskilder samt individuel eller gruppevis støtte til alle former for innovation.

4.3.3   EØSU er imidlertid foruroliget over, at strukturfondene i så ringe grad kommer de små virksomheder til gode, knap 1 til 2 % i visse regioner, bl.a. på grund af urimelige administrative og finansielle krav. Det lader til, at de på grund af strukturfondenes nuværende forvaltning ikke kan udnytte dem hensigtsmæssigt. EØSU anmoder EU's institutioner og medlemsstaterne om sammen med SMV-organisationerne, og specielt de små virksomheders og mikrovirksomhedernes organisationer, at fastlægge de nødvendige forenklinger.

4.4   Vanskeligheder med at mobilisere investeringsmidler

4.4.1   De fleste SMV'er har alvorlige vanskeligheder med at finansiere deres investeringer i mere rationel energiudnyttelse og miljøansvarlig produktion. I øjeblikket er bankerne ikke altid specielt villige til at finansiere sådanne projekter på grund af beløbenes beskedne størrelse (20-25 000 euro) og mangel på personale specialiseret i at vurdere disse projekter, der betragtes som risikable.

4.4.2   Hindringer for tilskud fra EU's programmer: Selv om flere af EU's programmer kan gælde SMV'er, er de i virkeligheden ikke altid umiddelbart tilgængelige for små virksomheder og mikrovirksomheder. De har behov for at deltage i paraplyorganisationernes kollektive tiltag. Men også her fører administrative og finansielle krav og manglende indsigt hos Kommissionens sagsbehandlingstjenester i de små virksomheders og mikrovirksomhedernes reelle vilkår alt for ofte til, at forslagene afvises.

4.4.2.1   I denne sammenhæng understreger EØSU, at behovet for at sikre medlemsstaternes offentlige budgetter går ud over borgernes og de små virksomheders økonomiske og sociale aktivitet samt over beskæftigelsesniveauet i regionerne. Det håber, at Kommissionen i forbindelse med revisionen af finansforordningen gør dette spørgsmål til genstand for en generel debat.

4.4.3   EØSU henstiller, at finansieringen af investeringer forenkles, og at investeringsstøtteordningerne på alle niveauer rationaliseres. Der bør iværksættes en række initiativer:

—	Gøre det lettere for gensidige banker, lokale banker og diverse finansorganisationer at få adgang til EIB's og EIF's midler til at finansiere investeringer i energirationaliseringsprojekter,

—	forhøje bank-garantierne til SMV'erne for at fremme disse investeringer og indføre en risikogarantiordning, som sætter forsikringsselskaberne i stand til at dække miljø- og energiinvesteringer,

—	stimulere anvendelsen af mikrokredit til mindre investeringer og uddanne de lokale bankers medarbejdere i at vurdere SMV'ernes projekter objektivt,

—	revidere EU's finansforordning for at lempe eller tilpasse kravene samt stimulere forsøgs- og gennemførlighedspræmier,

—	styrke indførelsen af energieffektivitetsaftaler inden for energiserviceselskaberne især i mikrovirksomheder.

5.   En politik for mere støtte og rådgivning

5.1   Information og uddannelse

5.1.1   Information af alle virksomheder må være en af prioriteterne i EU's handlingsprogram, men denne information skal være målrettet, tilpasset den pågældende aktivitetssektor og formidles gennem alle kanaler, ikke mindst virksomhedsorganisationerne. I flere medlemsstater føres der allerede kampagner af offentlige myndigheder, paraplyorganisationerne og brancheorganisationer. Dette mål kan nås gennem:

—	en europæisk oplysningskampagne formidlet af de nationale og regionale organisationer med udarbejdelse af en vejledning om bedste praksis,

—	støtte til brancheorganisationernes sektorspecifikke oplysningskampagner,

—	indførelse eller styrkelse af kontaktpunkter for miljø- og energispørgsmål på lokalt plan så tæt på virksomhederne som muligt,

—	støtte ansættelse på regionalt plan af miljø- og energirådgivere i lokale paraplyorganisationer.

5.1.2   Uddannelse af virksomhedsledere og »mere grønne« job er en af prioriteterne i tilpasningen til bæredygtig udvikling. EØSU henstiller, at et særligt afsnit i Den Europæiske Socialfond anvendes til uddannelse af de små virksomheders og mikrovirksomhedernes ledere og ansatte i energieffektivitet.

5.2   Støtte og rådgivning af virksomheder

5.2.1   For de små virksomheders og mikrovirksomhedernes vedkommende kan energieffektivitetspolitikkerne gennemføres i praksis ved hjælp af individuel støtte. I flere regioner støtter de lokale myndigheder direkte eller via strukturfondene uafhængige energirevisions- og rådgivningstjenester til virksomhederne.

Det er EØSU opfattelse, at prioriteringen på dette felt bør gælde indførelse af eller støtte til oprettelse af uafhængige diagnosticerings-, energirådgivnings- og revisionstjenester, bl.a. i virksomhedernes paraplyorganisationer og brancheorganisationer.

5.3   Indførelse af skattepolitiske incitamenter

5.3.1   For at tilskynde små virksomheder til at investere i at forbedre deres aktivitets energieffektivitet opfordrer EØSU medlemsstaterne til 1) at tilskynde til investeringer i materiel og rådgivning, i energirevision og uddannelse og 2) til at udvide de nationale tilskudsordninger til privatpersoner til også at omfatte SMV'er.

---

(1)  EUT C 318 af 23.12.2009, s. 39.

(2)  I 2007 var der over 20,104 mio. virksomheder i EU-27, heraf 18,16 mio. mikrovirksomheder (under 10 ansatte), 1,49 mio. små virksomheder (10-25 ansatte), 303 400 mellemstore virksomheder (26-250 ansatte), 159 000 store virksomheder med over 250 ansatte. Mikrovirksomhederne tegner sig for 30 % af samtlige job, de små virksomheder for 21 %, de mellemstore for 17 % og de store virksomheder for 33 %. Kilder: EIM Business & Policy Research, EUROSTAT.

(3)  De paraplyorganisationer, der repræsenterer små virksomheder, er alt efter medlemsstat bl.a. erhvervs- og håndværkskamre, handelskamre, brancheorganisationer og virksomhedssammenslutninger. De offentlige myndigheder erkender, at disse er repræsentative organer, der varetager interesserne for samtlige virksomheder i deres region og gennemfører samordnede og fælles foranstaltninger i deres interesse.

(4)  På mødet den 23. og 24. marts 2006 opfordrede Det Europæiske Råd til, at man burde tage hensyn til de forskellige typer af små og mellemstore virksomheder og prioritere små virksomheder ved at lade princippet »Think small first« være retningsgivende for al national og europæisk lovgivning.

---