Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ret til information under straffesager

KOM(2010) 392 endelig — 2010/0215 (COD)

(2011/C 54/15)

Hovedordfører: Antonello PEZZINI

Rådet besluttede den 29. september 2010 under henvisning til artikel 304 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde at anmode om Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse om:

Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ret til information under straffesager

KOM(2010) 392 endelig – 2010/0215 (COD).

Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs præsidium henviste den 20. oktober 2010 det forberedende arbejde til Den Faglige Sektion for Beskæftigelse, Sociale og Arbejdsmarkedsmæssige Spørgsmål og Borgerrettigheder.

På grund af sagens hastende karakter udpegede Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg på sin 467. plenarforsamling den 8.-9. december 2010 (mødet den 8. december 2010) Antonello Pezzini til hovedordfører og vedtog følgende udtalelse med 161 stemmer for, ingen imod og 3 hverken for eller imod:

1.   Konklusioner og henstillinger

1.1   EØSU bifalder Kommissionens arbejde, der tager sigte på at indføre en samlet lovgivningspakke med det formål at sikre et fælles regelsæt for processuelle rettigheder i straffesager i medlemsstaterne.

1.2   Retten til præcis og omhyggelig information hører med til EU's retstraditioner og bliver endnu vigtigere, når borgerne rejser fra den ene medlemsstat til den anden.

1.3   Også tredjelandsborgerne, som i stadig større antal rejser ind i EU, skal både kunne konstatere, at EU har en retskultur, og at procedurerne er klare, hvilket er et tegn på respekt for mennesket, også når den pågældende er genstand for en straffesag.

1.4   Den indbyrdes tilnærmelse af de nationale lovgivninger, der ligger til grund for dette direktiv, skal efter EØSU's mening spille en nøglerolle i det retlige samarbejde, også for at understrege bestemmelserne i »chartret om grundlæggende rettigheder«, som er blevet indarbejdet i EU-traktaten (TEUF og TEU).

1.5   Efter EØSU's opfattelse udgør beskyttelsen af de grundlæggende menneskerettigheder ved hjælp af fælles procedurer, der er enighed om, utvivlsomt et stærkt element, som skaber samhørighed og styrker den frie bevægelighed inden for EU.

2.   Generelle betragtninger

2.1   For at sikre den grundlæggende ret til en retfærdig rettergang i overensstemmelse med retsstaten har EU indledt en særlig indsats, der har til formål at styrke mistænktes eller tiltaltes proceduremæssige rettigheder i straffesager.

2.2   Indsatsen indebærer ligeledes en styrkelse af retten til et forsvar. Denne fælles indsats må betragtes som meget vigtig, ikke mindst for at øge tilliden til det europæiske område med retfærdighed og for at føre princippet om gensidig anerkendelse af afgørelser i straffesager ud i livet.

2.3   Afskaffelsen af de indre grænser og den stadig større udøvelse af retten til fri bevægelighed og opholdsretten har således medført, at et stadig større antal personer i dag er genstand for en straffesag i en anden medlemsstat end den medlemsstat, hvor de har bopæl.

2.4   I Rådets resolution 2009/C295/01 af 30. november 2009 henvises der til:

og det foreslås, at man generelt – i de efterfølgende etaper – sikrer en fuldstændig gennemførelse og konsekvent overholdelse af »retten til en retfærdig rettergang«.

2.4.1   Dette sker i henhold til det princip, der udtrykkeligt er stadfæstet i artikel 6 i konventionen til beskyttelse af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder, der således bliver anvendt som det fælles grundlag for beskyttelsen af mistænktes eller tiltaltes rettigheder i straffesager.

2.5   Retten til en retfærdig rettergang og retten til et forsvar er desuden stadfæstet i artikel 47 og 48 i EU's charter om grundlæggende rettigheder (1).

2.6   I den køreplan med seks punkter, som blev vedtaget i førnævnte resolution fra Rådet, står der navnlig, at følgende foranstaltninger er vigtige:

3.   Forslagets indhold

3.1   I henhold til mandatet i førnævnte resolution fra Rådet fremsatte Kommissionen den 27. juli 2010 et forslag til direktiv, KOM(2010) 392 endelig »om ret til information under straffesager«.

3.2   Forslaget til direktiv tager sigte på en nøje gennemførelse af foranstaltning B i den nævnte køreplan ved at indføre nogle fælles minimumsregler for retten til information i straffesager i EU.

3.3   Forslaget giver således anklagemyndigheden pligt til ikke alene at stille den nødvendige information til rådighed for den mistænkte, men også at sørge for, at forsvaret reelt bliver bekendt med denne information.

3.4   Disse positive og fornuftige foranstaltninger burde i øvrigt i praksis medføre en reduktion af retssagens varighed og omkostninger, så man undgår fejlagtig domfældelse og mindsker antallet af appeller.

3.5   På denne måde kunne man således få en slags positiv »kompensation« i forhold til de yderligere økonomiske omkostninger, som – selv om de måtte være begrænsede – indførelsen og den konkrete anvendelse af informationsforanstaltningerne utvivlsomt medfører.

4.   Særlige bemærkninger

4.1   Betragtning (18): Udtrykket »bør gives til alle mistænkte og tiltalte straks« kan opfattes som selvmodsigende, og derfor ville det være hensigtsmæssigt at præcisere det nøjagtige tidspunkt, hvor der skal gives mundtlig information eller skriftlig meddelelse om tiltalen.

4.2   Betragtning (19): Det indledende udtryk »bør der informeres om de processuelle rettigheder, der straks er relevante« synes at være upræcist, og det ville således være hensigtsmæssigt med en nærmere angivelse af arten og omfanget af disse processuelle rettigheder, navnlig med henblik på et effektivt forsvar.

4.3   Betragtning (21): Det afsluttende udtryk »hvis den indebærer en alvorlig risiko for […] medlemsstatens indre sikkerhed« kan i sig selv opfattes som uklart. Adverbiet »alvorlig« må dog betragtes som uundværligt, så man undgår en eventuel »politisk« fortolkning fra medlemsstaternes side under påskud af at garantere den »indre sikkerhed«.

4.4   Betragtning (22): I udtrykket »en metode til at kontrollere, at den mistænkte eller tiltalte« kunne gennemsigtigheden blive bedre ved at tilføje ordene »ved hjælp af formelle dokumenter« efter »kontrollere«.

4.5   Artikel 3, stk. 1: Ordet »straks« kunne med fordel erstattes med udtrykket »lige fra første dokument«.

4.6   Artikel 3, stk. 2, sidste led: Udtrykket »uden ophold at blive stillet for« bør erstattes med ordene »ufortøvet at blive stillet for«, hvilket i øvrigt også er i tråd med formuleringen i artikel 5, stk. 3, i konventionen til beskyttelse af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder.

4.7   Artikel 4, stk. 1: Ordet »straks« kunne med fordel erstattes med udtrykket »i selve øjeblikket«.

4.8   Artikel 6: I betragtning af, at direktivet omhandler retten til information om tiltalen både under retssagen og i fasen forud for en retssag, bør det i forslaget præciseres, at informationerne om tiltalen også bør gives, når kriminalpolitiet har udført sin opgave, i det mindste i de tilfælde, hvor retsmyndigheden er uddelegeret, og under alle omstændigheder i det øjeblik, der rejses tiltale.

4.9   Artikel 6, stk. 1, bør formuleres som følger: »Medlemsstaterne sikrer, at en mistænkt eller tiltalt modtager tilstrækkelig information om tiltalen og om begrundelsen herfor til at sikre en retfærdig rettergang«, for at afspejle indholdet i EMRK (art. 6, stk. 3, litra a), hvori der udtrykkeligt henvises til årsagen til den anklage, der er rejst.

4.10   Artikel 6, stk. 2: ordet rapidamente (»straks«) i den portugisiske version bør erstattes med udtrykket »no mais breve prazo possível« (»snarest muligt«) for bedre at gengive formuleringen i EMRK, eftersom der allerede foreligger omfattende retspraksis for, hvordan denne skal fortolkes.

4.11   Artikel 6, stk. 3, litra a): I stedet for »… omstændighederne, hvorunder lovovertrædelsen blev begået..« bør der stå »… omstændighederne, hvorunder lovovertrædelsen siges at være begået…«, eftersom det – når anklagen rejses – endnu ikke er bevist, at der reelt er begået en lovovertrædelse; en sådan konklusion kan kun drages efter domfældelsen.

4.12   Artikel 6, stk. 3, litra a: Udtrykket »herunder tidspunktet, stedet og den mistænkte eller tiltaltes grad af deltagelse« ville blive mere klart, hvis man erstattede ordet »grad« med »reelle rolle i«.

4.13   Artikel 6, stk. 3: Tre nye litraer tilføjes med følgende ordlyd:

4.14   Artikel 7, stk. 2: Kravet om hemmeligholdelse, ud fra hvilket man kan nægte adgang til bestemte dokumenter efter efterforskningens afslutning, burde forhindre en overdreven skønsmargen fra retsmyndighedens side, eftersom efterforskningens afslutning under alle omstændigheder generelt gør procesdokumenterne tilgængelige.

4.15   Artikel 7, stk. 3: I alle sprogudgaver af direktivet bør henvisningen til »efterforskning« bevares, så man undgår udtrykket »bevisførelsesfasen«, eftersom der i mange retssystemer ikke er taget højde for denne fase.

(1)  I artikel 5, stk. 2, i EMRK (ret til frihed og sikkerhed), står der navnlig, at »enhver, der anholdes, skal ufortøvet på et sprog, som han forstår, underrettes om grundene til anholdelsen og om enhver mod ham rettet anklage».

I den efterfølgende artikel 6, stk. 3, (ret til en retfærdig rettergang), står der desuden, at« enhver, der er anklaget for en lovovertrædelse, er i særdeleshed berettiget til: a) ufortøvet at modtage udførlig underretning på et sprog, som han forstår, om arten af og årsagen til den anklage, der er rejst mod ham; b) at få tilstrækkelig tid og lejlighed til at forberede sit forsvar; e) at få vederlagsfri bistand af en tolk, hvis han ikke forstår eller taler det sprog, der anvendes i retten«.

De samme garantier for en retfærdig rettergang er desuden udtrykkeligt foreskrevet i artikel 111 i Italiens forfatning, som ændret ved forfatningslov nr. 2/1999.

(2)  Direktiv 2010/64, som blev offentliggjort i EUT L 280 af 26. oktober 2010 og træder i kraft den 20. oktober 2010.