11.2.2011   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 44/40

1.1

Det belgiske formandskabs anmodning om at undersøge de industrielle ændringer, som kampen mod den globale opvarmning har medført for beskæftigelsen, fremført på baggrund af en tredobbelt fiasko eller for at udtrykke det mindre brutalt, tre negative scenarier midt i en kæmpe økonomisk krise.

1.2

EU skal både bidrage effektivt til nedbringelsen af drivhusgasser på verdensplan og udvikle sin økonomi og sit arbejdsmarked med henblik på at nå målsætningerne i Lissabonstrategien i løbet af det nye årti, dvs. forbedre sin konkurrencemæssige position på verdensplan og få massearbejdsløsheden i Europa til at forsvinde.

1.3

Udvalget og CCMI har fremsat en række bidrag, som berører udfordringerne inden for energi, klima, bæredygtighed samt industrielle ændringer og beskæftigelsen. Det drejer sig blandt andet om følgende udtalelser: CCMI/002, 024, 027, 029, 045, 052 og 053. ECO/267; NAT/392, 440 og 453; TEN/401. Nærværende udtalelse følger en horisontal logik for at behandle problemet, men det er klart, at der også er behov for regions- og sektorundersøgelser for at kunne realisere de idéer, udtalelsen kommer ind på navnlig for så vidt angår beskæftigelsen.

1.4

EU's 2020-strategi er nødt til at forholde sig til den fiasko, Lissabonstrategien har lidt. Den kan dermed udgøre en ny chance, hvis blot SMV'ernes afgørende rolle styrkes. EØSU foreslår at styrke det økonomiske samarbejde på europæisk plan og at fremme en ny fælles opfattelse af begrebet konkurrenceevne.

1.5

EU har brug for en forbedret økonomisk ledelse inden for sine institutioner, dvs. det skal gøre sig overvejelser om overdragelsen af suverænitet til de eksisterende EU-institutioner over visse dele af den økonomiske politik for derved at lette de industrielle ændringer, der fremmer en grønnere økonomi og varige arbejdspladser.

1.6

Den demografiske udvikling, de miljømæssige vanskeligheder i Afrika, Asien og i Latinamerika, manglen på drikkevand i mange lande og kampen mod klimaforandringer er uviklinger, der fremmer den globale efterspørgsel efter »grønne« teknologier og dermed oprettelsen af »bæredygtige arbejdspladser«. Man må samtidig tage højde for, at de kendte reserver af de råstoffer, der anvendes til energifremstilling, ikke er ubegrænsede.

1.7

En beskæftigelsesstrategi i retningen af en bæredygtig økonomi kan tage udgangspunkt i viden og knowhow, som allerede er veludviklet i EU's medlemsstater. Disse fordele bør fremmes af EU, der har behov for kvalificerede job. Det er på den måde, at medlemsstaterne kan investere yderligere i deres uddannelses- og videreuddannelsessystemer og blandt andet fremme interessen for fag som videnskab, teknologi og ingeniørvirksomhed. Ifølge EØSU's opfattelse er de nuværende offentlige uddannelsesinvesteringer fuldstændig utilfredsstillende, da de burde indgå i en sammenhængende strategi for livslang læring.

1.8

EU og medlemsstaterne bør træffe de nødvendige foranstaltninger for at undgå, at industrielle overgange ikke er i strid med deres målsætninger om opretholdelse og skabelse af arbejdspladser.

1.9

En grøn økonomi, der indeholder et højt niveau af forskning samt anvendelse af ny viden, og som sigter mod øget konkurrence, skulle påvirke arbejdsmarkedet i form af flere kvalificerede og stabile job, hvorved risikoen for prekær ansættelse mindskes. Derfor bør medlemsstaterne investere yderligere i deres uddannelses- og videreuddannelsessystemer.

1.10

Den offentlige sektor spiller en vigtig rolle, når det gælder støtte til forskning, og for så vidt angår en effektiv anvendelse af nye, grønne teknologier og forbedringen af eksisterende og effektive grønne teknologier, navnlig gennem dens skattemæssige instrumenter. Derfor forudsætter økonomisk, social og miljømæssig fremgang, at de offentlige sektorer er sunde og tilstrækkeligt kvalificeret. Det ville ikke altid være i almenhedens interesse at svække dem gennem privatisering af de økonomiske aktiviteter. EØSU er af den opfattelse, at det er nødvendigt at revidere lovrammen for de liberaliserede energimarkeder med henblik på at bevare den almene interesse.

1.11

Nye job vil opstå i den private sektor og navnlig i SMV'erne. Det vil også være den offentlige sektors rolle at skabe en stabil og konstruktiv ramme på europæisk plan, der giver virksomhederne mulighed for at lette overgangen til en økonomi, der er grønnere, stærkere og med flere bæredygtige job.

1.12

EØSU foreslår, at der oprettes en særlig europæisk fond for at støtte de industrielle ændringer herunder navnlig forskning, udvikling og anvendelse af grønne teknologier, uanset om der er tale om teknologier for vedvarende energi eller nye teknologier, der gør det muligt at opnå en effektiv nedbringelse af CO2-emissionerne i de energikrævende industrier.

1.13

Udvalget minder om, at EU vil få brug for et solidt industrielt grundlag for at kunne nå målsætningerne om varig beskæftigelse. Selv på området for tjenesteydelser er mange arbejdspladser afhængige af den europæiske industris fremgang. Derfor skal de industrielle ændringer, som varierer fra sektor til sektor og fra region til region-, foregå gradvist for at undgå negative konsekvenser for arbejdsmarkederne og uden at sætte det nødvendige industrinet på spil. Det drejer sig ikke om at bremse miljøpolitikkerne, men derimod at forvalte dem på en mere socialt bæredygtig måde.

1.14

EØSU anbefaler, at reformen af den fælles landbrugspolitik efter 2013 tager højde for landbrugets betydning samt bidrager til udvikling af de nødvendige synergier med andre fællesskabspolitikker inden for forskning, nye teknologier og industriel modernisering.

1.15

Medlemsstaterne bør blive enige om en afgift på finansielle transaktioner. Indtægterne fra en sådan afgift bør anvendes til at nedbringe underskuddet på medlemsstaternes offentlige budgetter og give dem luft til eksempelvis bedre at kunne finansiere deres uddannelsessystemer.

1.16

De industrielle ændringer i retningen af en grøn økonomi forudsætter en helt ny opfattelse af vækst og konkurrenceevne. EØSU har allerede udtrykt sin støtte til en ny indfaldsvinkel for at måle det økonomiske og sociale fremskridt. Udvalget bekræfter sin overbevisning om, at de industrielle ændringer og beskæftigelsen kun kan hænge sammen med målsætningerne om bæredygtighed, hvis EU og resten af verden kan nå frem til en anden opfattelse af vækst. Kommissionens forslag i 2020-strategien er utilstrækkelig.

1.17

EØSU er af den opfattelse, at det er de europæiske institutioners opgave at arbejde for ens vilkår for alle på verdensplan, så man undgår virksomhedsudflytninger, eller endda afvikling af hele sektorer, hvilket ville gå hårdt ud over både beskæftigelsen og miljøet.

1.18

Som institutionel talsmand for det europæiske civilsamfund og som et vigtigt forum for en struktureret dialog arbejder EØSU aktivt for de europæiske borgeres demokratiske deltagelse i den store debat, som er nødvendig om de industrielle ændringer og deres indvirkning på arbejdsmarkedet, hvor hurtigt de indtræffer samt deres overordnede sociale konsekvenser.

2.1

Det belgiske formandskab har anmodet om et politisk dokument, som åbner op for nye overvejelser. Ifølge repræsentanterne fra formandskabet bør tilgangen til teksten ikke være sektoriel, men horisontal og overordnet. Det drejer sig ikke om en undersøgelse, men om en politisk strategi. Det belgiske formandskab planlægger at behandle denne udtalelse i forbindelse med det uformelle rådsmøde for EU's energiministre.

2.2

De miljømæssige og klimatiske udfordringer er de samme, som dem, der udgjorde grundlaget for Det Europæiske Råds erklæring i forbindelse med Klimatopmødet i København. Den energimæssige udfordring omfatter flere dimensioner. Europæernes adgang til energiressourcer skal sikres i forbindelse med EU's og medlemsstaternes internationale politik. Dette aspekt behandles ikke i denne udtalelse, hvor man i stedet ser nærmere på de energimæssige udfordringer i forbindelse med de industrielle ændringer, der følger i kølvandet på kampen mod klimaforandringerne og navnlig deres følger for beskæftigelsen i Europa.

2.3

Denne udtalelse anvender begrebet »grøn« for at beskrive bæredygtige produktionsgoder eller -metoder, der således bidrager til at opfylde EU's målsætninger i kampen mod den globale opvarmning. EØSU går ind for, at »den europæiske økonomi gøres grønnere«, og for så vidt angår arbejdsmarkedet, at der skabes så mange grønne arbejdspladser som muligt (herunder uddannelser/kvalifikationer), hvilket er nødvendigt for at nå målet, dvs. job, der er af høj kvalitet med hensyn til det påkrævede kvalifikationsniveau, men som også er i stand til at sikre social integration (jf. udtalelsen TEN/401 om »Fremme af bæredygtige, grønne job af hensyn til EU's energi- og klimapakke«, der anvender definitionen »grønne job« som foreslået af direktøren for ILO's afdeling for økonomi- og arbejdsmarkedsanalyse som svar på Kommissionens seneste initiativ). EØSU minder i den forbindelse om sin udtalelse fra oktober måned i 2009 vedrørende flexicurity (1).

3.1

Det er nødvendigt kort at beskrive den globale baggrund for det belgiske formandskabs anmodning, som hænger sammen med udfordringer, der kan sammenfattes som tre nederlag, der er tæt forbundne.

3.2

Lissabonstrategien, som den officielt blev defineret i konklusionerne fra Det Europæiske Råds møde i Lissabon den 23. og 24. marts 2000, slog til lyd for at skabe »den mest konkurrencedygtige og dynamiske videnbaserede økonomi i verden, en økonomi, der kan skabe en holdbar økonomisk vækst med flere og bedre job og større social samhørighed.«

3.3

I begyndelsen af 2010 kunne udvalget konstatere, at de nøje udvalgte og nødvendige målsætninger desværre ikke var blevet opfyldt. Med hensyn til beskæftigelse ser det særlig sort ud. Lissabonstrategien forudså blandt andet de positive følger, som en mere konkurrencedygtig økonomi ville have for beskæftigelsen.

3.4

Den økonomiske fremgang og vækstfasen i årene 2005 – 2008 skyldtes flere faktorer. De europæiske lande, der eksporterer industrivarer, fik gavn af den store efterspørgsel fra de asiatiske lande, hovedsageligt Kina. Visse europæiske lande oplevede derimod en vækst inden for finans- og ejendomsspekulation, som man i dag ved var usund. Men det viste sig, at de opnåede fremskridt på den ene side beroede på en ekstern efterspørgsel og på den anden side på en kraftig spekulation i ejendomssektoren. Der var altså tale om en vækst i EU, der ikke var bæredygtig. En holdbar økonomisk vækst og et stærkt arbejdsmarked forudsætter såvel eksport som hjemlig efterspørgsel.

3.5

Det var den verdensomspændende finanskrise, der satte en stopper for forventningerne til Lissabonstrategien, som led et sviende nederlag. Arbejdsløsheden i Europa stiger, og der er stadig ikke noget, der tyder på, at krisen er overstået. Et vidensamfund er endnu ikke nogen realitet som følge af de problemer, mange medlemsstater er stødt på i deres uddannelsessystemer og på grund af den del af BNP, der afsættes til forskning, og som i alt for mange lande ligger fjernt fra Lissabontraktatens målsætninger. Den offentlige gæld og i visse tilfælde også den private gæld beløber sig til en sådan størrelse i EU, at man må frygte, at visse medlemslande er på fallittens rand. Det er vigtigt, at løsningerne på problemerne vedrørende indtægter og udgifter ikke går ud over vigtige investeringer.

3.6

Den 15.–16. juni 2001 tilføjede det europæiske Råd i Göteborg en ny dimension til Lissabonstrategien. Strategien om bæredygtig udvikling blev tilføjet Lissabonstrategien. Den samlede strategi anbefalede at undersøge de økonomiske, sociale og miljømæssige konsekvenser af de europæiske politikker, herunder den globale dimension af klimaforandringerne.

3.7

FN forsøgte af indgå en global aftale den 7.-18. december 2009 i København for at styrke kampen mod den globale opvarmning, som ifølge de fleste videnskabelige analyser skyldes udledning af drivhusgasser. De 192 lande, der havde ratificeret »De Forenede Nationers rammekonvention om klimaændringer« (UNFCCC) fra 1997, forsøgte forgæves at genforhandle en international klimaaftale, der skulle træde i stedet for Kyoto-protokollen, som trådte i kraft i 2005.

3.8

Det er klart, at klimaændringer og miljøforurening navnlig i de større byer, er skyld i store problemer. Dertil kommer, at den demografiske udvikling i verden forudsætter hurtige løsninger. Ni millioner mennesker kan kun overleve, hvis vores ressourcer anvendes mere jævnt og bæredygtigt. Spørgsmålet om mangel på energi og adgangen til den bliver mere og mere relevant, hvis samfundet ikke finder intelligente løsninger, inden det bliver for sent. I denne situation er det nødvendigt at bruge eksisterende teknologier og løsninger som for eksempel dem, der fremmer eksisterende bygningers energieffektivitet. Derudover er nye teknologier altafgørende, navnlig for de energikrævende industrier, men der er også behov for en ny bevidsthed om offentlige goder så som vand, – som man skal være bedre til at forvalte og især bevare. Adgangen til vand må betegnes som en menneskeret.

3.9

Denne globale dimension er betragtelig, da den giver nogle muligheder til den innovative industri i Europa, der allerede i dag er præget af en høj konkurrenceevne på markedet for »grønne« produkter og tjenesteydelser. Ved nøgternt at forsvare denne positive holdning ved de internationale forhandlinger kan EU både bidrage effektivt til nedbringelsen af drivhusgasser på verdensplan og udvikle sin økonomi og sit arbejdsmarked med henblik på at nå målsætningerne i Lissabonstrategien.

3.10

I løbet af de senere år har Udvalget og CCMI fremsat en række bidrag, der har forbindelse til udfordringerne inden for energi, klima, bæredygtighed samt industrielle og beskæftigelsesmæssige ændringer. Denne udtalelse tager højde for disse vigtige arbejdsområder. De ny elementer i udtalelsen fører til en bevidstgørelse som følge af den tredobbelte fiasko (Lissabonstrategien, finansmarkederne og konferencen i København) som beskrevet ovenfor.

3.11

EØSU har allerede understreget behovet for at »kombinere konkurrenceevne med bæredygtig udvikling, social og territorial samhørighed« (2).

3.12

EØSU har vurderet, at der i beskæftigelsesstrategien »skal (…) tages højde for den makroøkonomiske kontekst og industripolitikken« (3).

3.13

EØSU minder om, at »hypotesen om de menneskeskabte globale klimaændringer som følge af en stadig større forekomst af drivhusgasser i atmosfæren er blevet bekræftet gennem de berørte staters og EU's politiske beslutninger« (4).

3.14

CCMI har ligeledes nævnt spørgsmålet om bæredygtig udvikling og industrielle ændringer med henblik på at »undersøge, hvordan en bæredygtig udvikling i henhold til Brundtlands definition (…) kan virke som katalysator for industrielle ændringer« (5). Den definition af bæredygtig udvikling, som Verdenskommissionen for Miljø og Udvikling fremsatte i 1987 i Brundtland-rapporten, udgør ligeledes grundlaget for denne udtalelse.

3.15

Udvalget har vedtaget en udtalelse, hvor man konstaterer, at der findes en »ny industriel revolution, hvor livs- og miljøkvalitet står i centrum af udviklingen« (6).

3.16

EØSU har understreget, at den europæiske sociale model har behov for et solidt industrielt grundlag. Udvalget advarer mod, at »en eventuel udflytning af energiintensive industrier væk fra EU vil gøre det langt mindre attraktivt at placere industrier i Europa og føre til tab af økonomisk vækst og arbejdspladser« (7). I den forbindelse følger EØSU med interesse udformningen af flagskibsinitiativerne »Et ressourceeffektivt Europa« og »En industripolitik for en globaliseret verden«, som indgår i EU's 2020-strategi.

3.17

EØSU er af den overbevisning, at bruttonationalproduktet (BNP) »som pejlepind for politikken … ikke (er) brugbart over for det 21. århundredes udfordringer« (8). Udvalget har vedtaget en udtalelse, hvor det anbefaler, at Kommissionen bestræber sig på at integrere nye foranstaltninger i 2020-strategien for »i 2011 at råde over en ramme, der vil gøre det muligt at udarbejde klare forslag for sammenlignelige tiltag på globalt plan med henblik på FN's verdenstopmøde for bæredygtig udvikling i 2012« (9).

3.18

For så vidt angår Europa 2020-strategien (10) har udvalget opfordret til at prioritere skabelsen af nye arbejdspladser.

3.19

EØSU har kritiseret Kommissionen for ikke at have videreudviklet sin analyse af store fremtidstemaer som »en lavemissionsøkonomi, beskyttelse af biodiversiteten, vand og andre naturlige ressourcer, fremme af social integration og styrkelse af den internationale dimension af bæredygtig udvikling (11)«. Hvis EU's strategi for bæredygtig udvikling skal være effektiv, er der behov for »en helt ny forvaltningsstruktur« (12). EØSU er af den opfattelse, at det er på sin plads at måle det menneskelige fremskridt på en anden måde, end man har gjort indtil nu.

3.20

Endelig minder EØSU om, at de mest udviklede industrilande i verden bør reducere deres udledning af drivhusgasser med mindst 80 % inden år 2050.

3.21

EU's 2020-strategi er nødt til at forholde sig til den fiasko, Lissabonstrategien har været. Kommissionen offentliggjorde den 3. marts 2010 en meddelelse, der skitserede denne ny filosofi for EU's socioøkonomiske udvikling. (KOM(2010) 2020). Kommissionen erklærer at ville udarbejde en strategi, der gør EU til »en intelligent, bæredygtig og inklusiv økonomi, der giver høj beskæftigelse, produktivitet og social samhørighed.« EØSU konstaterer, at man er gået bort fra superlativer i 2000 om den foregående strategi. Ifølge Kommissionen bør EU fremme en grønnere økonomi med henblik på investeringer inden for forskning og udvikling i størrelsesordenen 3 % af BNP, en beskæftigelsesprocent på 75 % af befolkningen i alderen 20–64 år. I forbindelse med denne udtalelse er det vigtigt at nedbringe udledningen af drivhusgasser med mindst 20 % i forhold til referenceåret 1990. Kommissionen ønsker styrket kvalitet på uddannelsesområdet, så der kan opnås intelligent vækst baseret på en forbedret konkurrenceevne »over for vore handelspartnere ved at styrke vores produktivitet«. EU bør bevare sin rolle som primus motor på markedet for grønne teknologier, men »stærke konkurrenter som Kina og Nordamerika vil sætte spørgsmålstegn« ved fordelene ved de grønne teknologier.

3.22

De første reaktioner afslører en vis skuffelse over for europæernes forventninger til deres regeringer og over for EU-institutionernes kompetencer og ansvarsområder samt den europæiske forvaltning. Repræsentanter fra Europa-Parlamentets politiske grupper mener, at Kommissionens strategi ikke er tilstrækkeligt ambitiøs og ikke formår at tage de aktuelle og fremtidige udfordringer op.

3.23

EØSU er især af den opfattelse, at SMV'ernes rolle bør styrkes betragteligt i EU's 2020-strategi, da det er SMV'erne, der skaber flest arbejdspladser i Europa, og som uden tvivl er drivkraften bag de industrielle ændringer. Derfor opfordrer EØSU Kommissionen til at intensivere sin indsats for at gennemføre et system til beskyttelse af den intellektuelle ejendomsret, der især vil komme SMV'erne til gode, da de sjældent har råd til at beskytte deres opfindelser.

3.24

EØSU foreslår at styrke det økonomiske samarbejde på europæisk plan og at fremme en ny fælles opfattelse af begrebet konkurrenceevne. På denne måde kan de igangværende og for

nødvendige industrielle ændringer bidrage til flere kvalitetsjob i EU's medlemsstater, hvis blot uddannelsessystemerne forbedres og forskningsmidlerne øges.

4.1

EU har behov for en forbedret økonomisk ledelse i sine institutioner, dvs. det skal gøre sig overvejelser om overdragelsen af suverænitet til de eksisterende EU-institutioner over visse dele af den økonomiske politik, hvad enten det er i Det Europæiske Råd eller i Eurogruppen. Konsekvenserne af finanskrisen viser, at der er behov for mere koordinering, så man kan undgå forvridninger i det indre marked og stimulere de industrielle ændringer, der gør EU's økonomi grønnere og fremmer jobskabelsen.

4.2

De bæredygtige arbejdspladser har fremtiden for sig, da de vil opleve opbakning gennem ændringer på verdensplan, som bliver til udfordringer, som EU og ikke blot medlemsstaterne er nødt til at forholde sig til. Disse ændringer er:

4.3

Men disse indiskutable ændringer fremmer efterspørgslen på miljørigtige produkter og teknologier og dermed en moderne industri, der skaber bæredygtige arbejdspladser. Sådanne arbejdspladser vil være såvel bæredygtige som produktive og sikre en rigtig overgang og en stærk konkurrenceevne. Desuden bygger denne konkurrenceevne ikke på en udelukkende kvantitativ økonomisk vækst baseret på energikrævende industrier, men på bæredygtighed. Det er endnu en gang indlysende, at der er behov for en strategisk indfaldsvinkel. Det er navnlig industrisektorerne og de grundlæggende teknologisektorer som f.eks. byggesektoren og bio- og nanoteknologi, men også de nye grønne teknologier, der kan mangedoble effekten af de industrielle ændringer i retningen af en mere menneskelig og grønnere økonomi.

4.4

De industrielle ændringer bidrager også til stabilitet i samfundene og international sikkerhed, fordi de negative følger af forurening, klimaændringer, de manglende ressourcer og den voksende verdensbefolkning udgør de største risici for freden i det 21. århundrede. Udfordringerne på det område er så omfattende, at løsningerne ikke kan findes på nationalt plan, men udelukkende i tæt internationalt samarbejde og i EU. EU's integrerede rum bør udstyre sig selv med de nødvendige politiske og juridiske midler for at kunne opfylde denne opgave.

4.5

En sådan beskæftigelsesstrategi lover højere produktivitet og rentabilitet på mellemlangt og langt sigt. Strategien kan i dag baseres på kompetencer, en allerede udbredt knowhow i EU's medlemsstater og de grønne teknologiers indtog på verdensmarkedet. EU bør promovere disse fordele gennem retningslinjer, europæiske fonde og – efter aftale med arbejdsmarkedets parter (især aftaler indgået i henhold til artikel 155 i TEUF) – gennem en europæisk lovgivning, som forbereder overgangen til en bæredygtig økonomi med et arbejdsmarked, der er præget af en lav arbejdsløshedsprocent og beskæftigelse af høj kvalitet. En grøn økonomi, der indeholder et højt niveau af forskning samt anvendelse af ny viden, ville få positive konsekvenser for arbejdsmarkedet i form af flere kvalificerede og stabile job, hvorved risikoen for prekær ansættelse mindskes.

4.6

De positive konsekvenser ville også bidrage til arbejdspladser af høj kvalitet frem for til flere atypiske og endda usikre job, som det f.eks. er tilfældet i visse sektorer på markedet for tjenesteydelser. Disse prekære job ville ikke være godt for en styrkelse af vidensamfundet, som uden tvivl er en vigtig betingelse for en konkurrencedygtig og robust økonomi. EU har tvært imod behov for kvalificerede job. Det er på den måde, at medlemsstaterne bør investere yderligere i deres uddannelses- og videreuddannelsessystemer. Ifølge EØSU's opfattelse er de nuværende offentlige uddannelsesinvesteringer fuldstændig utilfredsstillende, da de burde indgå i en sammenhængende strategi for livslang læring.

4.7

Begrebet konkurrenceevne skal revideres på europæisk plan. Kommissionen går ikke tilstrækkeligt langt i sin meddelelse fra 3. marts 2010. Investeringer i ny miljøteknologi kombineret med en mere konsekvent anvendelse af de eksisterende teknologier forudsætter en indsats i dag, der ikke umiddelbart øger konkurrenceevnen, men måske gør det på længere sigt.

4.8

EU bør revidere sin opfattelse af den rolle, den offentlige sektor kan spille i medlemsstaterne i forbindelse med fremme af nye teknologier, industrielle ændringer og oprettelsen af varige arbejdspladser. Den offentlige sektor kan have kapacitet til at investere på langt sigt i fremme af nye teknologier, som endnu ikke er rentable, men som ser lovende ud, uden dog at undlade at fremme de eksisterende og effektive teknologier. Den offentlige sektor spiller en vigtig rolle, når det gælder støtte til forskning samt anvendelsen af nye, grønne teknologier og forbedringen af eksisterende og effektive grønne teknologier, navnlig takket være dens skattemæssige instrumenter. De offentlige myndigheder bør i første omgang foretage de investeringer, der mest effektivt kan nedbringe såvel energiforbruget som udledningen af drivhusgasser. Det kan ovennævnte europæiske fond bidrage til.

4.9

Derfor forudsætter økonomisk, social og miljømæssig fremgang, at de offentlige sektorer er sunde og tilstrækkeligt kvalificerede. At svække den offentlige sektor gennem privatisering af alle de økonomiske aktiviteter tjener ikke altid det overordnede formål. Den offentlige sektor skal være i stand til at foretage de nødvendige investeringer i de offentlige infrastrukturer til fordel for borgerne og den europæiske industri, og det så vidt muligt i samarbejde med den private sektor. Derimod bør man undgå støtteordninger, som kun kommer et fåtal af virksomhederne til gode for ikke at stille spørgsmålstegn ved markedets funktion. Medlemsstaterne bør snarere benytte sig af skattemæssige tiltag for at lette de grønne industrielle ændringer.

4.10

EØSU er desuden af den opfattelse, at liberaliseringen af energimarkederne endnu ikke har bidraget til hverken højere kvalitet i servicen eller lavere priser. Man kan her tydeligt konstatere en meget stor risiko for underinvestering i energinettene. For både at nå frem til såvel en effektiv konkurrenceevne, der er til fordel for de europæiske borgere, som en opretholdelse af forsyningssikkerheden og en gennemførelse af klimamålene, bør man revidere lovrammen for de liberaliserede markeder.

4.11

EØSU foreslår, at der oprettes en særlig europæisk fond for at støtte de industrielle ændringer, herunder navnlig forskning, udvikling og anvendelse af grønne teknologier, uanset om der er tale om teknologier for vedvarende energi eller nye teknologer, der gør det muligt at opnå en effektiv nedbringelse af CO2-emissionerne.

4.12

Udvalget minder om, at EU vil få behov for et solidt industrigrundlag. EØSU understreger, at der er stor forskel på de energikrævende industrisektorers socio-økonomiske betydning i de europæiske regioner. Derfor skal de industrielle ændringer foregå gradvist, så overgangene kan foregå uden negative konsekvenser for de pågældende regioners arbejdsmarked. Energiforsyning bliver et strategisk spørgsmål fremover. Man skal investere yderligere i nye teknologier, så man kan opnå en effektiv stigning af produktiviteten i forhold til den anvendte energi og samtidig nedbringe CO2-udledningerne. Med hensyn til beskæftigelse i de energikrævende industrier så kan disse netop sikres gennem bedre beregninger af industriernes energiomkostninger.

4.13

EØSU anbefaler, at reformen af den fælles landbrugspolitik efter 2013, som allerede har været genstand for en initiativudtalelse, der opnåede bred konsensus, sikrer en udvikling, der afspejler landbrugets betydning for EU's landdistrikter (som udgør mere end 80 % af EU's territorium) samt de internationale forpligtelser over for udviklingslandene. Revisionen skal bidrage til at optimere de nødvendige synergier, samtidig med at de andre europæiske politikker forstærkes inden for forskning, nye teknologier og industriel modernisering. Det gælder navnlig for de sektorer og regioner, der er særligt ramt af de igangværende ændringer, dvs. præget af energikrævende industrier, som skal investere i nye miljøvenlige teknologier for at nedbringe deres udledning af CO2, så beskæftigelsen kan bevares.

4.14

Medlemsstaterne skal blive enige om en afgift på finansielle transaktioner for at mindske spekulationens ødelæggende virkning og på den måde stabilisere banksektoren og styrke den fælles mønt i Eurozonen. Indtægterne fra en sådan afgift bør anvendes til at nedbringe underskuddet på medlemsstaternes offentlige budgetter og give dem luft til eksempelvis bedre at kunne finansiere deres uddannelsessystemer. Sunde offentlige finanser og arbejdsmarkeder med en veluddannet arbejdskraft udgør grundlaget for den europæiske industris grønnere omstilling.

4.15

En sådan industriel revolution har nogle samfundsmæssige konsekvenser, som følger tankegange om bæredygtighed. De industrielle ændringer i retningen af en grøn økonomi forudsætter en helt ny opfattelse af vækst. Borgeren definerer sig i dag ud fra sine forbrugsmuligheder. Vil vi være i stand til at definere velvære i form af fysisk og mental sundhed, demokratiske og participative rettigheder, social integration (dvs. integration på arbejdsmarkedet under forbehold af, at arbejdspladserne er af høj kvalitet), energiforsyning og adgang til offentlige goder samt forsyningspligtydelser? Man er nødt til at forstå, at et sådant tiltag vil hænge sammen med en ny forståelse af begrebet vækst og en økonomi, der fungerer anderledes. Det, man kan måle sig frem til via BNP, er ikke tilstrækkeligt for at opnå dette. EØSU har allerede udtrykt sin støtte til en ny indfaldsvinkel for at måle det økonomiske og sociale fremskridt. Udvalget bekræfter sin overbevisning om, at de industrielle ændringer og beskæftigelsen kun kan hænge sammen med målsætningerne om bæredygtighed, hvis EU og resten af verden kan nå frem til en anden opfattelse af vækst. Kommissionens forslag om 2020-strategien er utilstrækkeligt.

4.16

EØSU er af den opfattelse, at det er de europæiske institutioners opgave at arbejde for ens vilkår for alle på verdensplan for at undgå virksomhedsudflytninger eller endda afvikling af hele sektorer, hvilket ville gå hårdt ud over både beskæftigelsen og miljøet. Europa bør iværksætte eksempler på god praksis, men skal også sørge for at udbrede deres anvendelse til resten af verden inden for en kort og rimelig periode for at undgå negative konsekvenser (herunder for miljøet) som følge af en anvendelse, der begrænser sig til Europa alene.

4.17

Som institutionel talsmand for det europæiske civilsamfund og som et vigtigt forum for en struktureret dialog arbejder EØSU aktivt for de europæiske borgeres demokratiske deltagelse i den store debat. EU har behov for en mere sammenhængende og bindende strategi end den, vi kender i dag under betegnelsen »EU 2020-strategi«, der tillader en retfærdig, jævn og varig overgang til en grøn økonomi, baseret på en helt ny opfattelse af begrebet vækst. Den ny vækst, som vi har behov for i Europa og i resten af verden, vil ske i form af bæredygtighed og vil udmønte sig i større livskvalitet og et sundt og aktivt liv.