Onsdag, den 6. maj 2009
P6_TC1-COD(2008)0192

Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 6. maj 2009 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/…/EF om anvendelse af princippet om ligebehandling af mænd og kvinder i selvstændige erhverv og om ophævelse af Rådets direktiv 86/613/EØF

(EØS-relevant tekst)

EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR -

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 141, stk. 3,

under henvisning til forslag fra Kommissionen ║,

under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (1),

under henvisning til udtalelse fra Regionsudvalget (2),

efter proceduren i traktatens artikel 251 (3), og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Rådets direktiv 86/613/EØF af 11. december 1986 om anvendelse af princippet om ligebehandling af mænd og kvinder i selvstændige erhverv, herunder i landbrugserhverv, samt om beskyttelse af kvinder i selvstændige erhverv i forbindelse med graviditet og barsel (4) sikrer anvendelse i medlemsstaterne af princippet om ligebehandling af mænd og kvinder i selvstændige erhverv eller medhjælpende mænd og kvinder i sådanne erhverv. For så vidt angår selvstændige erhvervsdrivende og medhjælpende ægtefæller, har direktiv 86/613/EØF ikke været effektivt, og dets anvendelsesområde bør tages op til fornyet overvejelse, eftersom forskelsbehandling på grund af køn og chikane også finder sted på områder uden for lønnet arbejde. Af hensyn til klarheden bør direktiv 86/613/EØF afløses af dette direktiv.

(2)

I sin meddelelse af 1. marts 2006»Køreplan for ligestilling mellem kvinder og mænd 2006-2010«  (5) bebudede Kommissionen, at den med henblik på at skabe bedre forvaltningsskik for ligestilling mellem mænd og kvinder ville gennemgå eksisterende EU-ligestillingslovgivning, der ikke er omfattet af omarbejdningen i 2005, med henblik på at ajourføre, modernisere og om nødvendigt omarbejde den. Direktiv 86/613/EØF var ikke omfattet af den omarbejdning.

(3)

I Rådets konklusioner af 5. og 6. december 2007 om afbalancerede roller for kvinder og mænd i henseende til job, vækst og social sammenhængskraft (6) opfordrede Rådet Kommissionen til at overveje behovet for om nødvendigt at revidere ║ direktiv 86/613/EØF for at sikre rettigheder i forbindelse med moderskab og faderskab for selvstændige erhvervsdrivende og deres medhjælpende ægtefæller.

(4)

Europa-Parlamentet har konsekvent opfordret Kommissionen til at revidere direktiv 86/613/EØF, navnlig for at øge beskyttelsen for selvstændige erhvervsdrivende kvinder på barsel og forbedre situationen for medhjælpende ægtefæller inden for landbruget , håndværk, handel, små og mellemstore virksomheder og de liberale erhverv.

(5)

Europa-Parlamentet foreslog i sin beslutning af 21. februar 1997 om medhjælpende ægtefæller (7) en obligatorisk registrering af medhjælpende ægtefæller, for dermed at gøre dem synlige, samt indførelse af et krav om, at medlemsstaterne giver medhjælpende ægtefæller mulighed for at tegne en forsikring under de selvstændige erhvervsdrivendes sociale sikringsordninger, der omfatter sygesikring, invaliditet og alderspension.

(6)	I sin meddelelse »Den nye sociale dagsorden: Muligheder, adgang og solidaritet i det 21. århundredes Europa« (8) har Kommissionen bekræftet behovet for en indsats for at slå bro over kønsforskellen på iværksætterområdet og gøre det lettere at forene privatliv og arbejdsliv.

(7)

Der findes allerede en række retsakter om gennemførelse af princippet om ligebehandling af mænd og kvinder, som omfatter selvstændig erhvervsvirksomhed, navnlig Rådets direktiv 79/7/EØF af 19. december 1978 om gradvis gennemførelse af princippet om ligebehandling af mænd og kvinder med hensyn til social sikring (9) og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/54/EF af 5. juli 2006 om gennemførelse af princippet om lige muligheder for og ligebehandling af mænd og kvinder i forbindelse med beskæftigelse og erhverv (omarbejdning) (10). Nærværende direktiv bør derfor ikke finde anvendelse på områder, som allerede er dækket af andre direktiver.

(8)	Nærværende direktiv bør finde anvendelse på selvstændige erhvervsdrivende og medhjælpende ægtefæller, da begge deltager i virksomhedens aktiviteter.

(9)	Der er behov for at give medhjælpende ægtefæller en klart defineret erhvervsmæssig status og fastlægge deres rettigheder.

(10)

Direktivet bør ikke finde anvendelse på områder, der er dækket af andre direktiver om gennemførelse af princippet om ligebehandling af mænd og kvinder, herunder særlig direktiv 2004/113/EF af 13. december 2004 om gennemførelse af princippet om ligebehandling af mænd og kvinder i forbindelse med adgang til og levering af varer og tjenesteydelser  (11). Navnlig artikel 5 i direktiv 2004/113/EF om forsikring og lignende finansielle ydelser finder anvendelse.

(11)	Med henblik på at forebygge forskelsbehandling på grund af køn bør direktivet finde anvendelse på både direkte forskelsbehandling og indirekte forskelsbehandling. Chikane og sexchikane bør betragtes som forskelsbehandling og derfor forbydes.

(12)

Medlemsstater kan, jf. traktatens artikel 141, stk. 4, opretholde eller vedtage foranstaltninger, som tager sigte på at indføre specifikke fordele, der har til formål at gøre det lettere for det underrepræsenterede køn at indlede selvstændig erhvervsvirksomhed eller at forebygge eller kompensere for ulemper i deres erhvervsmæssige karrierer. I princippet bør disse foranstaltninger i form af positive særforanstaltninger , der har til formål at opnå ligestilling i praksis, ikke betragtes som krænkelser af det retlige princip om ligebehandling af kvinder og mænd.

(13)	Inden for selvstændig erhvervsvirksomhed betyder anvendelse af princippet om ligebehandling, at der ikke må finde forskelsbehandling sted i forbindelse med oprettelse, ledelse, indretning eller udvidelse af en virksomhed eller af enhver anden form for selvstændig erhvervsvirksomhed.

(14)

Det er nødvendigt at sikre, at der ikke sker forskelsbehandling ║ på grundlag af ægteskabelig eller familiemæssig stilling ║ for så vidt angår betingelserne for at oprette en virksomhed mellem ægtefæller eller mellem livspartnere, hvor disse anerkendes i national lov. Ved anvendelsen af dette direktiv bør begreberne »familiemæssig stilling« og »familievirksomhed« fortolkes på baggrund af anerkendelsen af registrerede partnerskaber i henhold til EF-Domstolens afgørelser.

(15)

I betragtning af medhjælpende ægtefællers bidrag til familievirksomheden bør de ▐ have ret til mindst samme beskyttelsesniveau som selvstændige erhvervsdrivende på samme betingelser som selvstændige erhvervsdrivende ▐. Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger for at gøre dette valg muligt. Beskyttelsesniveauet for ▐ medhjælpende ægtefæller bør under alle omstændigheder stå i forhold til graden af deres deltagelse i den selvstændige erhvervsdrivendes aktiviteter i familievirksomheden .

(16)

Gravide selvstændige erhvervsdrivendes og medhjælpende ægtefællers økonomiske og fysiske sårbarhed gør det nødvendigt at give dem ret til barselsorlov, hvoraf en del burde være obligatorisk. Medlemsstaterne har dog stadig kompetence til at fastsætte niveauet for bidragene og alle bestemmelser vedrørende ydelser og fordele, forudsat at de opfylder minimumskravene i direktivet. For at tage hensyn til selvstændige erhvervsdrivende og medhjælpende ægtefællers særlige forhold skal de medhjælpende ægtefæller selv kunne vælge, om de vil benytte sig af muligheden for barselsorlov.

(17)	For at tage hensyn til de særlige forhold ved selvstændig erhvervsvirksomhed bør kvindelige selvstændige erhvervsdrivende og medhjælpende ægtefæller så vidt muligt udover at kunne opnå en finansiel ydelse have mulighed for at benytte en afløsningsordning under barselsorloven.

(18)	Det er kun muligt at sikre de europæiske sociale modellers finansielle bæredygtighed på lang sigt, hvis velfærdsordningerne effektiviseres, navnlig ved at forbedre tilskyndelserne, forvaltningen og evalueringen og ved at foretage en prioritering af udgiftsprogrammerne. ▐

(19)

Personer, som har været udsat for forskelsbehandling på grund af køn, bør sikres den fornødne retsbeskyttelse. For at sikre en mere effektiv beskyttelse bør foreninger, organisationer og andre juridiske personer have beføjelse til, efter nærmere bestemmelser fastlagt af medlemsstaterne, enten på vegne af eller til støtte for ethvert offer for forskelsbehandling at indtræde som part i en sag uden at tilsidesætte nationale procesregler vedrørende repræsentation og forsvar i retten.

(20)	Beskyttelse af selvstændige erhvervsdrivende og deres medhjælpende ægtefæller mod forskelsbehandling på grund af køn bør styrkes, ved at der i hver medlemsstat er et organ med kompetence til at analysere de pågældende problemer, undersøge mulige løsninger og yde ofre praktisk bistand. ▐

(21)

Målet for den påtænkte foranstaltning, nemlig at sikre et fælles højt niveau for beskyttelse mod forskelsbehandling i alle medlemsstater, kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne og kan derfor bedre nås på fællesskabsplan; Fællesskabet kan derfor træffe foranstaltninger i overensstemmelse med subsidiaritetsprincippet, jf. traktatens artikel 5. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går dette direktiv ikke ud over, hvad der er nødvendigt for at nå dette mål -

UDSTEDT FØLGENDE DIREKTIV:

Artikel 1

Emne og anvendelsesområde

1.   Dette direktiv fastlægger en ramme for gennemførelse i medlemsstaterne af princippet om ligebehandling af mænd og kvinder i selvstændige erhverv eller medhjælpende mænd og kvinder i sådanne erhverv, for så vidt angår de områder, der ikke er dækket af direktiv 2006/54/EF og 79/7/EØF.

2.   Nærværende direktiv dækker selvstændige erhvervsdrivende og medhjælpende ægtefæller.

3.   Gennemførelsen af princippet om ligebehandling af mænd og kvinder i forbindelse med adgang til og levering af varer og tjenesteydelser er fortsat dækket af direktiv 2004/113/EF.

Artikel 2

Definitioner

║ I dette direktiv forstås ved:

a)   »selvstændige erhvervsdrivende«: enhver, der på vilkår fastsat i den nationale lovgivning arbejder i egen virksomhed med gevinst for øje, herunder inden for landbruget ║ , de liberale erhverv , håndværk, handel og små og mellemstore virksomheder

b)   »medhjælpende ægtefæller«: selvstændige erhvervsdrivendes ægtefæller eller livspartnere, hvor disse anerkendes i national lov, der uden at være lønmodtagere eller forretningspartnere sædvanligvis og på vilkår fastsat i den nationale lovgivning deltager i arbejdet i den selvstændige erhvervsdrivendes virksomhed og udfører de samme eller supplerende arbejdsopgaver

c)   »direkte forskelsbehandling«: det forhold, at en person behandles ringere på grund af køn, end en anden person bliver, er blevet eller ville blive behandlet i en tilsvarende situation

d)   »indirekte forskelsbehandling«: det forhold, at en tilsyneladende neutral bestemmelse, betingelse eller praksis stiller personer af det ene køn særlig ufordelagtigt i forhold til personer af det andet køn, medmindre den pågældende bestemmelse, betingelse eller praksis er objektivt begrundet i et legitimt mål, og midlerne til at opfylde det er hensigtsmæssige og nødvendige

e)   »chikane«: det forhold, at der udvises en uønsket adfærd i relation til en persons køn med det formål eller den virkning at krænke denne persons værdighed og skabe et truende, fjendtligt, nedværdigende, ydmygende eller ubehageligt klima

f)   »sexchikane«: det forhold, at der udvises enhver form for verbal, ikke-verbal eller fysisk adfærd med seksuelle undertoner med det formål eller den virkning at krænke en persons værdighed, navnlig ved at skabe et truende, fjendtligt, nedværdigende, ydmygende eller ubehageligt klima.

Artikel 3

Familievirksomheder

Medlemsstaterne sikrer, at der ikke sker forskelsbehandling på grundlag af ægteskabelig eller familiemæssig stilling for så vidt angår betingelserne for at oprette en virksomhed mellem ægtefæller eller mellem livspartnere, hvor disse anerkendes i national lov. Som »familievirksomhed« anerkendes alle virksomheder etableret i fællesskab af ægtefæller eller livspartnere, hvor disse anerkendes af national lov. Anerkendelsen af registrerede partnerskaber beror på de relevante domme fra EF-Domstolen.

Artikel 4

Princippet om ligebehandling

1.   Princippet om ligebehandling indebærer, at der ikke sker nogen form for forskelsbehandling ║ på grund af køn, hverken direkte eller indirekte, blandt andet under henvisning til ægteskabelig eller familiemæssig stilling, navnlig for så vidt angår oprettelse, ledelse, indretning eller udvidelse af en virksomhed samt påbegyndelse eller udvidelse af enhver anden form for selvstændig erhvervsvirksomhed.

2.   Chikane og sexchikane betragtes som forskelsbehandling på grund af køn og forbydes derfor. En persons afvisning eller accept af en sådan adfærd må ikke anvendes som grundlag for en beslutning, der vedrører den pågældende.

3.   En instruks om at forskelsbehandle en person på grund af køn betragtes som forskelsbehandling.

Artikel 5

Positiv særbehandling

For at sikre fuld ligestilling mellem mænd og kvinder i praksis må princippet om ligebehandling ikke afholde nogen medlemsstat fra at opretholde eller vedtage særlige foranstaltninger, der f.eks. har til formål at fremme kvinders iværksættervirksomhed, for at forebygge eller kompensere for ulemper på grund af køn.

Artikel 6

Oprettelse af et selskab

Med forbehold af de særlige betingelser for adgang til visse erhverv, der gælder på samme måde for begge køn, træffer medlemsstaterne de nødvendige foranstaltninger til, at betingelserne for oprettelse af et selskab mellem ægtefæller eller mellem livspartnere, hvor disse anerkendes i national lov, ikke er mere restriktive end betingelserne for oprettelse af et selskab sammen med andre personer.

Artikel 7

Social beskyttelse for medhjælpende ægtefæller og livspartnere

Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger til at sikre, at medhjælpende ægtefæller og livspartnere har mindst samme beskyttelsesniveau som selvstændige erhvervsdrivende på samme betingelser som selvstændige erhvervsdrivende. Hvis denne udvidelse af beskyttelsen ikke er lovpligtig i henhold til en bestemt medlemsstats lovgivning, tildeles denne beskyttelse efter anmodning fra en medhjælpende ægtefælle eller livspartner.

Disse foranstaltninger sikrer, at medhjælpende ægtefæller tilknyttes de eksisterende sociale sikringsordninger for selvstændige erhvervsdrivende, der omfatter sygesikring, invaliditet og alderspension, under forudsætning af at de bidrager til disse ordninger på samme vilkår som de selvstændige erhvervsdrivende, selvom deres bidrag eventuelt skal kunne beregnes ud fra en grundsats.

De medhjælpende ægtefælles bidrag til den sociale beskyttelse bør være fradragsberettigede som driftsudgifter på samme måde som faktisk udbetalte vederlag til medhjælpende ægtefæller, under forudsætning af at der er tale om vederlag for reelt præsterede tjenesteydelser og om et normalt vederlag for sådanne tjenesteydelser.

Artikel 8

Barselsorlov

1.   Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger til at sikre, at kvindelige selvstændige erhvervsdrivende og medhjælpende ægtefæller ▐ har ret til barselsorlov i en periode , der er tilpasset deres særlige behov. Denne barselsorlov bør være af den varighed, som de ønsker, under forudsætning af at den samlede periode ikke overskrider den, der er fastsat i Rådets direktiv 92/85/EØF (12) .

2.   For at sikre, at de personer, der henvises til i stk. 1, kan udøve de rettigheder, som de får tildelt i denne artikel, skal medlemsstaterne træffe foranstaltninger til at sikre, at de modtager en passende ydelse under deres barselsorlov.

3.   Den i stk. 2 omhandlede ydelse betragtes som passende, hvis den sikrer indkomst på et niveau, der mindst svarer til, hvad den berørte person ville modtage under sygeorlov, eller hvis dette ikke finder anvendelse, enhver anden tilsvarende ydelse i national lov, eventuelt inden for et loft fastsat i henhold til den nationale lovgivning , for så vidt dette loft ikke indebærer nogen form for forskelsbehandling .

4.   Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger til at sikre, at kvindelige selvstændige erhvervsdrivende og medhjælpende ægtefæller og registrerede partnere har adgang til en afløsningsordning eller eksisterende nationale sociale tjenesteydelser foruden den i stk. 2 omhandlede ydelse.

Artikel 9

Anerkendelse af medhjælpende ægtefællers arbejde

Medlemsstaterne forpligter sig til at undersøge, på hvilke betingelser anerkendelsen af det arbejde, der udøves af de medhjælpende ægtefæller, kan fremmes, og på baggrund af denne undersøgelse at undersøge alle hensigtsmæssige initiativer med henblik på at fremme denne anerkendelse.

Artikel 10

Klageadgang

1.   Medlemsstaterne sikrer, at enhver, der mener sig påført tab eller skade, fordi princippet om ligebehandling tilsidesættes i forhold til den pågældende, kan indgive en effektiv klage til retslige eller administrative instanser, herunder, hvor medlemsstaterne finder det hensigtsmæssigt, til forligsinstanser, med henblik på håndhævelse af forpligtelserne i henhold til dette direktiv, også selv om det forhold, hvori forskelsbehandlingen angiveligt har fundet sted, er ophørt.

2.   Medlemsstaterne sikrer, at foreninger, organisationer og andre juridiske personer, der efter kriterierne i deres nationale lovgivning har en legitim interesse i at sikre, at dette direktivs bestemmelser overholdes, er berettigede til ║ enten på vegne af eller til støtte for klageren med dennes godkendelse ║ at indtræde som part i klagen til retslige eller administrative instanser med henblik på håndhævelse af forpligtelserne i dette direktiv.

3.   Stk. 1 og 2 berører ikke nationale regler om tidsfrister for anlæggelse af sager vedrørende princippet om ligebehandling.

Artikel 11

Erstatning eller godtgørelse

Medlemsstaterne indfører i deres nationale retsorden de nødvendige bestemmelser for at sikre en reel og effektiv erstatning eller godtgørelse efter medlemsstatens afgørelse for tab og skader, der er påført en person som følge af forskelsbehandling som defineret i dette direktiv, således at denne erstatning eller godtgørelse har en præventiv virkning og står i et rimeligt forhold til det tab eller den skade, den pågældende har lidt. En sådan erstatning eller godtgørelse kan ikke begrænses til et på forhånd fastsat maksimum.

Artikel 12

Organer for ligebehandling

1.   Medlemsstaterne udpeger et organ til fremme, evaluering og overvågning af samt til støtte for ligebehandling af kvinder og mænd uden forskelsbehandling på grund af køn og de træffer de fornødne foranstaltninger hertil. Dette organ kan indgå som en del af institutioner, der på nationalt plan har til opgave at forsvare menneskerettighederne eller beskytte enkeltpersoners rettigheder eller gennemføre princippet om ligebehandling.

2.   Medlemsstaterne sikrer, at det i stk. 1 omhandlede organs opgaver ║ omfatter:

a)	at give ofre for forskelsbehandling uvildig bistand til at få behandlet deres klager over forskelsbehandling under hensyntagen til ofrenes, foreningernes, organisationernes og andre juridiske personers rettigheder, jf. artikel 10, stk. 2

b)	at foretage uvildige undersøgelser af forskelsbehandling

c)	at offentliggøre uvildige rapporter og fremsætte henstillinger om ethvert spørgsmål vedrørende forskelsbehandling

d)	på et passende niveau at udveksle tilgængelige oplysninger med tilsvarende europæiske organer, f.eks. Det Europæiske Institut for Ligestilling mellem Mænd og Kvinder.

Artikel 13

Integration af kønsaspektet

Medlemsstaterne tager aktivt hensyn til målsætningen om ligestilling mellem mænd og kvinder ved udformningen og gennemførelsen af love og administrative bestemmelser, politikker og aktiviteter på de områder, der er omhandlet i dette direktiv.

Artikel 14

Formidling af information

Medlemsstaterne sikrer, at de bestemmelser, der vedtages i medfør af dette direktiv, og de relevante bestemmelser, der allerede finder anvendelse, bringes til de berørte personers kendskab ved hjælp af egnede midler , herunder internettet, på hele deres område.

Artikel 15

Beskyttelsesniveau

Gennemførelsen af dette direktiv berettiger under ingen omstændigheder til at forringe det eksisterende beskyttelsesniveau i medlemsstaterne over for forskelsbehandling på de områder, der er omfattet af direktivet.

Artikel 16

Rapporter

1.   Medlemsstaterne meddeler senest … (13) Kommissionen alle tilgængelige oplysninger om gennemførelsen af dette direktiv.

Kommissionen udarbejder en sammenfattende rapport, som forelægges for Europa-Parlamentet og Rådet senest …  (14). Rapporten ledsages i givet fald af forslag om tilpasning af dette direktiv.

2.   Kommissionens rapport skal tage hensyn til de berørtes synspunkter.

Artikel 17

Revision

Senest … (15), foretager Kommissionen en vurdering af, hvordan dette direktiv fungerer, og foreslår i givet fald de ændringer, den finder nødvendige.

Artikel 18

Gennemførelse

1.   Medlemsstaterne sætter de nødvendige love og administrative bestemmelser i kraft for at efterkomme dette direktiv senest …  (16). De tilsender straks Kommissionen disse bestemmelser med en sammenligningstabel, som viser sammenhængen mellem de pågældende bestemmelser og dette direktiv.

Disse bestemmelser skal ved vedtagelsen indeholde en henvisning til dette direktiv eller skal ved offentliggørelsen ledsages af en sådan henvisning. De nærmere regler for henvisningen fastsættes af medlemsstaterne.

2.    Hvis særlige forhold berettiger det, kan den i stk. 1 anførte frist til at efterkomme dette direktiv forlænges til senest …  (17).

3.   Medlemsstaterne meddeler Kommissionen de vigtigste nationale bestemmelser, som de vedtager på det område, der er omfattet af dette direktiv.

Artikel 19

Minimumsforanstaltninger

Medlemsstaterne kan vedtage eller opretholde bestemmelser, som er gunstigere for beskyttelsen af princippet om ligebehandling end bestemmelserne i dette direktiv.

Artikel 20

Ophævelse

Direktiv 86/613/EØF ophæves med virkning fra … (16) .

Artikel 21

Ikrafttræden

Dette direktiv træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Artikel 22

Adressater

Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne.

---

(1)  Udtalelse af 24.3.2009 (endnu ikke offentliggjort i EUT).

(2)  EUT C …

(3)  Europa-Parlamentets holdning af 6.5.2009.

(4)  EFT L 359 af 19.12.1986, s. 56.

(5)  KOM(2006)0092 ║.

(6)  ║ Dokument SOC 385.

(7)  EFT C 85 af 17.3.1997, s. 186.

(8)  KOM(2008)0412.

(9)  EFT L 6 af 10.1.1979, s. 24.

(10)  EUT L 204 af 26.7.2006, s. 23.

(11)   EUT L 373 af 21.12.2004, s. 37.

(12)   EUT L 348 af 28.11.1992, s. 1.

(13)   Fire år efter datoen for vedtagelsen af dette direktiv.

(14)   Fem år efter datoen for vedtagelsen af dette direktiv.

(15)   Seks år efter datoen for vedtagelsen af dette direktiv.

(16)  To år efter vedtagelsen af dette direktiv.

(17)   Tre år efter vedtagelsen af dette direktiv.