Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs Udtalelse om »Meddelelse fra Kommissionen til Rådet, Europa-Parlamentet — Bedre karrieremuligheder og øget mobilitet: et europæisk partnerskab for forskere«

KOM(2008) 317 endelig

(2009/C 175/14)

Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber besluttede den 23. maj 2008 under henvisning til EF-traktatens artikel 262 at anmode om Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse om:

Meddelelse fra Kommissionen til Rådet, Europa-Parlamentet — Bedre karrieremuligheder og øget mobilitet: et europæisk partnerskab for forskere

KOM(2008) 317 endelig.

Det forberedende arbejde henvistes til Den Faglige Sektion for Det Indre Marked, Produktion og Forbrug, som udpegede VALERIO SALVATORE til ordfører. Sektionen vedtog sin udtalelse den 6. november 2008.

Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg vedtog på sin 449. plenarforsamling den 3.-4. december 2008, mødet den 3. december 2008, følgende udtalelse med 176 stemmer for og 2 hverken for eller imod:

1.   Konklusioner og henstillinger

1.1   Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg er helt enigt i Kommissionens meddelelse, hvis principper fremhæver den strategiske betydning af et effektivt europæisk forskningsrum, når det gælder økonomisk konkurrenceevne og udvikling af viden. Dette mål kan nås ved at skabe et europæisk partnerskab for bedre karrieremuligheder for forskere og flere incitamenter til at øge deres mobilitet. Det vil dermed være muligt at begrænse »hjerneflugten« og efterfølgende tiltrække de bedste forskere i EU.

Udvalget er enigt i, at det er vigtigt, at medlemsstaterne tager afgørende skridt til at anvende åbne, gennemsigtige og kvalifikationsbaserede ansættelsesprocedurer og at fjerne alle hindringer for forskeres fri bevægelighed i EU. Et nyttigt instrument i den sammenhæng er informationssystemet EURAXESS, som kan give en onlineoversigt over ledige forskerstillinger i EU og mulighederne for finansiering af forskning. For at gennemføre dette system er det vigtigt at opfordre de berørte organer til at anvende det effektivt.

1.2.1   Fra ansættelsen til slutningen på forskerens karriere bør kvalifikationerne ikke udelukkende baseres på antallet af publikationer og kvaliteten heraf, men også på de videnskabelige resultater. Der bør også tages hensyn til forskerens innovationsevne, navnlig i den tidlige fase, og vedkommendes organisatoriske evner og lederevner i forhold til de pålagte opgaver i løbet af karrieren. Under alle omstændigheder bør erfaringer med internationale partnerskaber altid belønnes.

1.3   Det er afgørende for forskeres faglige udvikling, at alle mobilitetsmuligheder udnyttes. Juridiske og administrative hindringer vanskeliggør imidlertid dette for øjeblikket. Mobilitet forstået som en periode med ophold i et andet land, i en anden region eller i et andet offentligt eller privat forskningsinstitut eller som ændring af fagområde eller sektor skal ses som et værdifuldt bidrag til forskeres faglige udvikling og bør derfor støttes med incitamenter af økonomisk eller socialsikringsmæssig art og tilpasses til de familiemæssige behov.

1.4   Navnlig bør der sættes en stopper for de usikre forhold, der ofte er forbundet med forskernes rolle. Man bør derfor i høj grad fremme muligheden for at indføre foranstaltninger, der har til formål at sikre kontraktkontinuitet, fremme social sikkerhed, retten til de forskellige sikringsformer og til overførsel heraf i forbindelse med mobilitet. Sidstnævnte aspekt synes især at ramme de kvindelige forskere, der kun vanskeligt når meget høje positioner i deres karriere.

1.5   Det er ønskeligt, at arbejdsmarkedets parter deltager aktivt i de relevante fora for at fremme en hurtig og fuldstændig opfyldelse af de opstillede mål.

2.   Baggrund

2.1   Meddelelse KOM(2008)317, som er baseret på Lissabon-strategiens principper, tager sigte på at opbygge et europæisk partnerskab for at forbedre karrieremulighederne for forskerne, hvilket anses for at være helt afgørende for udviklingen i retning af en vidensøkonomi og et videnssamfund.

2.2   Vor tids samfundsmæssige ændringer forekommer stadig mere komplekse, pludselige og udpræget innovative og kræver derfor politikker, hvor der lægges større vægt på at udvikle og dermed videreformidle viden.

2.3   Disse ændringer hænger sammen med udviklingen af produktionsformer på vidensområdet, der er gået fra at være begrænset til de nationale grænser til at antage en dimension, der rækker ud over de nationale grænser. Vidensudveksling og økonomisk samkvem kræver nye former for regulering, som kan styre ændringer inden for en fælles kulturel sammenhæng: den europæiske frugtbare grobund.

3.   Generelle bemærkninger

3.1   Målet om at gøre Europa til et mere attraktivt sted at drive forskningsaktiviteter skal forfølges inden for en overordnet ramme af politikker, der støtter forskere. Denne proces skal tage udgangspunkt i en bevidst og harmoniseret deltagelse af medlemsstaterne og ikke udelukkende være baseret på frivillighed, sådan som den nugældende lovramme foreskriver.

3.2   Udvalget bifalder denne nye tilgang, hvor alt for dristige skridt undgås, samtidig med at der gøres forsøg på at tage den aktuelle situation i betragtning, og medlemsstaterne på baggrund af tidligere erfaringer anmodes om at træffe hurtige og målbare foranstaltninger for at:

Disse tiltag skal gennemføres med inddragelse af hjælp fra arbejdsmarkedets parter.

3.3   I årenes løb har EU-institutionerne ydet en særdeles stor indsats. Som eksempler kan nævnes etableringen af det europæiske forskningsrum i KOM(2000)6 af 18. januar 2000, Det Europæiske Råds mål om at gøre Europa til den mest konkurrencedygtige og dynamiske videnbaserede økonomi i verden inden 2010, de første foranstaltninger vedrørende forskere og endelig det europæiske charter for forskere og adfærdskodeksen for ansættelse af forskere. Disse tiltag sætter fokus på forskningens centrale rolle i forhold til innovationsfremme, og de giver forskerne en fremtrædende rolle.

3.4   Som forholdene er, skal det europæiske forskningsrum gøres bedre egnet til at skabe et stærkt konkurrencepræget og dynamisk miljø, hvor de menneskelige ressourcer har bedre og mere holdbare karrieremuligheder over hele deres erhvervsforløb.

4.   Særlige bemærkninger

4.1   Kommissionen har til det europæiske charters definition af forskere (som EØSU allerede skitserede i 2004), og som lyder således: »Fagfolk, der arbejder med at udtænke eller skabe viden, produkter, processer, metoder og systemer og med at forvalte de pågældende projekter«, tilføjet overførsel af ny viden. I den sammenhæng bør institutionerne imidlertid opfordre forskeren til at offentliggøre sine forskningsresultater med hjælp fra kommunikationseksperter, således at man som borger og lægmand bedre kan forstå de videnskabelige argumenter, specielt når disse kan have stor indflydelse på den offentlige mening (sundhed, fødevarerisici, miljøkatastrofer).

4.2   Der er således tilslutning til ideen om at indkredse særlige prioriteter for at skabe en europæisk ramme, der er til gavn for og virker tiltrækkende på dem, der arbejder i forskningsverdenen.

4.3   Det understreges navnlig, at det er vigtigt, at medlemsstaterne tager afgørende skridt til at anvende åbne, gennemsigtige og kvalifikationsbaserede ansættelsesprocedurer. Hvis man ikke garanterer mest mulig information omkring rekruttering og udvælgelse af personale, vil det være ensbetydende med, at man lægger op til et ikke særligt åbent system. Sådanne informationer bør være umiddelbart til rådighed og tilgængelige. Udvalget støtter derfor fuldt ud og går ind for, at man udvikler EURAXESS-informationssystemet, som kan skabe et netværk og dermed virke som kontaktpunkt for udbud af og efterspørgsel efter forskere i de forskellige organer og inden for de forskellige europæiske projekter. For at fuldføre dette informationssystem er der behov for, at medlemsstaterne og de forskellige forskningsorganisationer giver deres fulde opbakning og forpligter sig til at offentliggøre samtlige annoncer vedrørende forskerstillinger og forskningsprojekter på nettet.

4.4   Vi bør desuden være villige til at belønne kvalifikationer og fremme bedre arbejds- og uddannelsesvilkår i begyndelsen af en forskers karriere. Der er behov for ændringer. Lang tids usikkerhed efter et udfordrende og krævende forløb med forskningsorienterede studier får forskere til at opgive karrieren og skaber ikke betingelser for at fastholde eller fremhjælpe de bedste talenter. Talenterne bør fremhjælpes med innovative uddannelsesforløb, som kan sikre forskning af høj kvalitet og give forskerne mulighed for at tilegne sig de kvalifikationer, der kræves for at bestride lederstillinger.

4.5   Kvalifikationer bør ikke udelukkende vurderes ud fra antallet og kvaliteten af publikationer, men, alt afhængigt af opgaven, også ud fra følgende kriterier:

Endelig bør forskerne ikke straffes for eventuelle afbrydelser i karrieren som følge af deres ansættelseskontrakters atypiske karakter.

4.6   Forskningsrollens atypiske karakter, som beror på den usikre ansættelsesform, må ikke få negativ indvirkning på kvaliteten af forskernes arbejds- og familieliv. Navnlig bør man fremme enhver form for mobilitet, især den geografiske, som er ønskværdig af hensyn til den faglige udvikling. Mobilitet er nemlig en vigtig faktor i udviklingen af den frie bevægelighed for viden. Mobilitet bidrager desuden til arbejdstagernes uddannelse og kulturelle udvikling og til at berige forskningsverdenen.

4.7   Der foreslås derfor foranstaltninger, som tager sigte på at fremme forbindelserne mellem forskere fra forskellige miljøer: Kun på den måde kan man øge interessen og udvekslingserfaringerne og dermed gøre mobilitet til en vidensfaktor. Det ville i den forbindelse være nyttigt at se på de mest åbenlyse forskelle mellem det europæiske og det amerikanske forskningssystem, hvor sidstnævnte er i stand til at tiltrække og fastholde talenter. Dermed kunne man overtage de positive sider af den amerikanske model og kopiere de strukturer, der kan tilpasses til den europæiske kontekst. Der tænkes f.eks. på ansættelsesprocedurer, evalueringsordninger og incitamenter i forbindelse med forskerkarrieren.

4.8   For at opbygge det europæiske forskningsrum er det således nødvendigt ikke alene at fremme muligheden for at lade de forskningsmidler, som er tildelt den enkelte forsker, følge med fra et land (eller forskningsenhed) til et andet, men også at sætte skub i en gunstig udvikling, som bevirker, at forskningsorganerne ser en fordel i at rekruttere de videnskabeligt bedst kvalificerede personer. Forskere bør ligesom andre faggrupper, hvor mobilitet er påkrævet, støttes på europæisk plan, ved at de tilbydes konkrete incitamenter (løn og ekstra fordele) til at flytte andre steder hen, i stedet for at blive udsat for hindringer, sådan som det ofte er er tilfældet i dag (hvilket er årsag til hjerneflugt). I den sammenhæng bør nævnes en ordning, der i vid udstrækning anvendes af de anglo-amerikanske universiteter, og som fungerer således, at det organ, der finansierer forskningen, tildeler en bonus (overhead), der er proportionel med de tildelte forskningsmidler, til den institution, der er vært for den pågældende forsker.

4.9   Omvendt har forskere, der er interesserede i mobilitet, ofte også usikre kontraktforhold. Dette sammenfald (mobilitet og usikker ansættelse på én gang)) medfører andre ulemper, hvad angår social sikring. EØSU ser derfor positivt på Kommissionens pålæg om, at forskere og deres arbejdsgivere skal have let og fuld adgang til de specifikke oplysninger om social sikring i de forskellige medlemsstater. Der bør garanteres social sikring, ligesom optjening og overførsel af ret til alle former for social sikring, herunder også supplerende pensioner, bør fremmes. Der bør endvidere bakkes stærkt op om muligheden for at træffe foranstaltninger, som har til formål at sikre ansættelsesmæssig kontinuitet for forskere. For forskere er det normalt med et par år med usikre ansættelsesforhold i begyndelsen af karrieren, men hvis det fortsætter, efter at de er fyldt 40 år, bliver det belastende og forringer deres økonomiske uafhængighed og deres muligheder for at få en ledende stilling.

4.10   Der bør også ske en differentiering af forskeres karriereforløb gennem udvikling af utraditionelle og faglige kanaler, når forskerkarrierer opgives, som kan give de enkelte forskere mulighed for at udnytte deres samlede viden på en mere tilfredsstillende måde. Det strider ikke imod idéen om at styrke forbindelserne mellem andre sektorer i den offentlige administration og forskningssektoren. F.eks. vil etablering af forbindelser mellem uddannelses- og forskningsverdenen give uddannelsesinstitutionerne adgang til fremragende ressourcer som f.eks. forskningspersonale i undervisningsforløb af høj kvalitet og stor spændvidde. På tilsvarende måde kunne undervisere på gymnasialt niveau, som er særligt interesserede i forskningstemaer, deltage i denne strategiske sektor ved at yde et kulturelt bidrag og dermed forbedre den samlede viden, der overføres til eleverne.

4.11   Da forskning er drivkraften bag udvikling, bliver dens forbindelser med erhvervslivet stadig stærkere. Den industrielle forskning og forskningen i teknologisk højtudviklede og innovative virksomheder bør fungere som katalysator for den økonomiske udvikling. Derfor bør der skabes og fastholdes et integreret system, som sammenkæder forskning, innovation og erhvervsliv. Det er således nødvendigt at fremme en hensigtsmæssig udveksling mellem arbejdspladser i hhv. den offentlige og den private sektor. Denne udveksling bremses ofte af den forskellige personalepolitiske tilgang i de to sektorer. EØSU så gerne, at de enkelte landes lovgivninger og de nationale overenskomster snarest muligt sætter målrettet ind for at mindske de beskrevne forskelle (ved hjælp af skatteincitamenter, praktikophold, mobilitet, EU-programmer, m.v.).

4.12   Endelig bør man fremhjælpe den slags virksomheder (nyetablerede, spin-off), hvor de kompetencer, som forskerne har udviklet, kan anvendes i innovative økonomiske aktiviteter. Støtten kunne have form af favorable vilkår fra bankernes side og ikke kun lettelser via de offentlige finanser, hvad angår sociale ydelser og skatter.

4.13   Endelig bifalder EØSU den handlingsplan, som Kommissionen har fastlagt i KOM(2008)317. Handlingsplanerne for 2009, som medlemsstaterne skal udarbejde, bør omgående, så snart de relevante interessenter er hørt, fokusere på de erklærede mål i lyset af EU's gældende retlige rammer, almindelig god praksis og god praksis, som medlemsstaterne har til fælles.

4.14   Endelig bør det sikres, at man på konferencen i 2009 under inddragelse af arbejdsmarkedets parter vurderer den aktuelle situation og når frem til en fælles holdning om eventuelle ændringer eller forbedringer.