27.10.2007   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 255/51

1.

I denne meddelelse opstiller Kommissionen de principper, den vil følge, når den vil belønne virksomheder for det samarbejde, de yder, efter at Kommissionen har indledt procedure med henblik på anvendelse af EF-traktatens artikel 81 (1) i kartelsager. Indgåelse af forlig kan sætte Kommissionen i stand til at behandle flere sager med de samme ressourcer, hvilket tilgodeser offentlighedens interesse i, at Kommissionen griber hurtigt og effektivt ind, og samtidig generelt øger den præventive effekt. Det samarbejde, der er omhandlet i denne meddelelse, adskiller sig fra den frivillige udlevering af bevismateriale, der kan danne grundlag for eller fremme Kommissionens undersøgelse af en sag, og som er omfattet af Kommissionens meddelelse om bødefritagelse og bødenedsættelse i kartelsager (2) (»samarbejdsmeddelelsen«). I det omfang, hvor det samarbejde, som en virksomhed tilbyder, opfylder betingelserne i begge meddelelser, kan dette samarbejde belønnes efter begge meddelelser (3).

2.

Når parterne i en sag er rede til at anerkende deres deltagelse i et kartel, der strider mod EF-traktatens artikel 81, og deres ansvar for denne deltagelse, kan de også bidrage til en hurtigere behandling af sagen, som kan danne grundlag for vedtagelse af en beslutning efter artikel 7 og artikel 23 i Rådets forordning (EF) nr. 1/2003 af 16. december 2002 om gennemførelse af konkurrencereglerne i traktatens artikel 81 og 82 (4) på den måde og med de garantier, der fastlægges i denne meddelelse. I sin egenskab af sagsbehandlende myndighed og traktatens vogter med beføjelse til at vedtage håndhævelsesbeslutninger underlagt fællesskabsdomstolenes prøvelse kan Kommissionen ikke forhandle om eksistensen af en overtrædelse af fællesskabsretten eller om passende sanktioner herfor, men den kan belønne de former for samarbejde, der beskrives i denne meddelelse.

3.

Kommissionens forordning (EF) nr. 773/2004 af 7. april 2004 om Kommissionens gennemførelse af procedurer i henhold til EF-traktatens artikel 81 og 82 (5) fastsætter hovedreglerne for gennemførelse af procedurer i kartelsager, herunder også de regler, der gælder i tilfælde af indgåelse af forlig. I henhold til forordning (EF) nr. 773/2004 har Kommissionen beføjelse til at skønne, om den vil overveje brug af forligsproceduren i kartelsager eller ej, samtidig med at det sikres, at parterne ikke kan påtvinges en forligsprocedure.

4.

En effektiv håndhævelse af Fællesskabets konkurrenceret udelukker på ingen måde en fuld respekt for parternes kontradiktoriske rettigheder, der er et af fællesskabsrettens grundprincipper, som skal overholdes under enhver omstændighed og i særdeleshed i konkurrencesager, hvor der kan være tale om bødepålæg. Det indebærer, at de regler, der fastsættes om gennemførelse af Kommissionens procedurer i henhold til EF-traktatens artikel 81, må sikre, at virksomheder og virksomhedssammenslutninger har en reel mulighed for under hele den administrative sagsbehandling at fremsætte deres bemærkninger til rigtigheden og relevansen af Kommissionens sagsfremstilling og klagepunkter (6).

5.

Kommissionen har en bred skønbeføjelse til at afgøre, hvilke sager der egner sig til, at den sonderer parternes interesse i at indlede forligsforhandlinger, eller at den beslutter at indlede sådanne forhandlinger, afbryde dem eller indgå endeligt forlig. I den forbindelse kan der tages hensyn til sandsynligheden for, at man inden for et rimeligt tidsrum når til en forståelse med de implicerede parter med hensyn til de potentielle klagepunkter i betragtning af faktorer såsom: antallet af implicerede parter, hvilke modstridende holdninger angående ansvarets fordeling der kan forventes, i hvilket omfang Kommissionens sagsfremstilling kan ventes at blive anfægtet osv. Desuden vil der blive taget hensyn til udsigterne til at opnå effektivitetsgevinster i sagsbehandlingen i lyset af udviklingen i hele forligsproceduren. Andre faktorer kan også være relevante, såsom muligheden for at skabe præcedens. Kommissionen kan kun indlede forligsforhandlinger efter skriftlig anmodning herom fra de implicerede parter.

6.

Parterne i en sag har ikke ret til et forlig, men hvis Kommissionen finder, at en sag principielt egner sig til at blive afgjort ved forlig, vil den sondere alle sagens parters interesse i et forlig.

7.

Parterne i sagen og deres advokater må ikke videregive indholdet af de drøftelser, de har haft, eller de dokumenter, de har haft indsigt i med henblik på indgåelsen af et forlig, til nogen anden virksomhed eller tredjemand i nogen jurisdiktion, medmindre de forinden har opnået Kommissionens udtrykkelige tilladelse hertil. Enhver tilsidesættelse heraf kan bevirke, at Kommissionen afslår virksomhedens anmodning om indledning af forligsproceduren og kan udgøre en skærpende omstændighed som omhandlet i punkt 28 i Kommissionens retningslinjer for beregning af bøder efter artikel 23, stk. 2, litra a), i forordning (EF) nr. 1/2003 (7) (»bøderetningslinjerne«).

8.

Når Kommissionen overvejer at vedtage en beslutning efter artikel 7 og/eller artikel 23 i forordning (EF) nr. 1/2003, skal den forinden identificere de juridiske personer, som vil kunne få pålagt en bøde for overtrædelse af EF-traktatens artikel 81, og anerkende deres status som parter i sagen.

9.

I dette øjemed kan der indledes procedure i sagen efter artikel 11, stk. 6 i forordning (EF) nr. 1/2003 med henblik på vedtagelse af en sådan beslutning på et hvilket som helst tidspunkt, men ikke efter den dato, hvor Kommissionen har fremsendt en klagepunktsmeddelelse til de implicerede parter. I henhold til artikel 2, stk. 1, i forordning (EF) nr. 773/2004 gælder desuden, at såfremt Kommissionen finder det hensigtsmæssigt at sondere parternes interesse i at indlede forligsforhandlinger, vil den indlede procedure i sagen senest på den dato, hvor den enten fremsender en klagepunktsmeddelelse eller anmoder parterne om skriftligt at tilkendegive deres interesse i at indlede forligsforhandlinger, alt efter hvad der sker først.

10.

Når der er indledt procedure efter artikel 11, stk. 6, i forordning (EF) nr. 1/2003 er det alene Kommissionen, der er kompetent til at anvende EF-traktatens artikel 81 i den konkrete sag (8).

11.

Såfremt Kommissionen finder det hensigtsmæssigt at sondere parternes interesse i at indlede forligsforhandlinger, vil den i henhold til artikel 10a, stk. 1, og artikel 17, stk. 3, i forordning (EF) nr. 773/2004 fastsætte en frist på ikke under to uger, inden for hvilken sagens parter skriftligt kan tilkendegive, om de kunne ønske at indlede forligsforhandlinger med henblik på eventuelt at indgive et forligsindlæg på et senere stadium.

12.

Alle parter i sagen, som tilhører den samme virksomhed, og som overvejer at indgive et forligsindlæg, bør udpege fælles repræsentanter med behørig fuldmagt til at handle på deres vegne, og dette kan ske på ethvert tidspunkt, dog inden udløbet af den under punkt 11 ovenfor omhandlede frist.

13.

Kommissionen kan se bort fra enhver anmodning om bødefritagelse eller bødenedsættelse fremsat i henhold til samarbejdsmeddelelsen, når den er indgivet efter udløbet af den under punkt 11 omhandlede frist.

14.

Såfremt nogle af sagens parter anmoder om forligsforhandlinger og opfylder de krav, der henvises til under punkt 11 og 12, kan Kommissionen beslutte at indlede forligsproceduren gennem bilaterale kontakter mellem Kommissionens Generaldirektorat for Konkurrence og de virksomheder, der har anmodet herom.

15.

Kommissionen har under hele procedureforløbet skønsbeføjelse til at afgøre, om det er formålstjenligt at videreføre forligsforhandlingerne med hver virksomhed, og fastlægge deres tidsmæssige forløb. I overensstemmelse med artikel 10a, stk. 2, i forordning (EF) nr. 773/2004 (9) omfatter dette beføjelsen til i lyset af den samlede udvikling i forligsproceduren at fastlægge rækkefølgen og sekvensen i de bilaterale forligsforhandlinger samt tidspunktet for underretning af parterne bl.a. om det bevismateriale i Kommissionens sagsakter, der danner grundlag for de klagepunkter, der påtænkes fremført, og det potentielle bødepålæg (10). Denne underretning gives i rette tid, efterhånden som forhandlingerne skrider frem.

16.

En sådan tidlig underretning inden for rammerne af forligsforhandlingerne i henhold til artikel 10a, stk. 2, og artikel 15, stk. 2, i forordning (EF) nr. 773/2004 vil give parterne kendskab til de væsentligste forhold, Kommissionen hidtil har støttet sig på, herunder bl.a. de faktiske omstændigheder, der lægges til grund, klassificeringen af disse omstændigheder, det påståede kartels karakter og varighed, ansvarsfordelingen, det sandsynlige bødepålæg (11) samt det bevismateriale, hvorpå de potentielle klagepunkter (12) støttes. Det vil sætte parterne i stand til effektivt at gøre deres synspunkter gældende angående de potentielle klagepunkter, der rettes mod dem, og til at træffe en velovervejet beslutning om, hvorvidt de ønsker at indgå forlig eller ej.

17.

Hvis forligsforhandlingerne fører til en fælles forståelse med hensyn til omfanget af de potentielle klagepunkter og det sandsynlige bødepålæg, kan Kommissionen give virksomheden en endelig frist på mindst XXX arbejdsdage til at indgive et endeligt, skriftligt forligsindlæg efter artikel 10a, stk. 2, og artikel 17, stk. 3, i forordning (EF) nr. 773/2004. Fristen kan forlænges efter begrundet anmodning herom. Før der fastsættes en sådan frist vil parterne have ret til på anmodning at få meddelt de i punkt 16 omhandlede oplysninger. Efter begrundet anmodning fra en af sagens parter vil Kommissionens tjenestegrene også give indsigt i ikke-fortrolige versioner af ethvert tilgængeligt dokument, der på det tidspunkt befinder sig i sagsakterne, i det omfang de finder det berettiget for at sætte den pågældende part i stand til at afklare sin holdning til ethvert andet aspekt ved kartellet, og forudsat at det ikke går ud over den i punkt 5 omhandlede effektivitet i sagsbehandlingen (13).

18.

Parterne kan på ethvert tidspunkt under forligsproceduren henvende sig til høringskonsulenten angående spørgsmål, der måtte opstå i forbindelse med deres ret til en retfærdig sagsbehandling. Det er høringskonsulentens pligt at sikre fuld overholdelse af parternes kontradiktoriske rettigheder i konkurrencesager.

19.

Såfremt parterne afstår fra at indgive en forligsanmodning, vil den endelige beslutning blive vedtaget efter den procedure, der følger af de generelle regler i artikel 10, stk. 2, artikel 12, stk. 1, og artikel 15, stk. 1, i forordning (EF) nr. 773/2004 og ikke efter forligsproceduren.

20.

Parter, der ønsker forligsproceduren indledt, skal indgive en formel anmodning herom i form af et skriftligt forligsindlæg. Skriftlige forligsindlæg indgivet i henhold til artikel 10a, stk. 2, i forordning (EF) nr. 773/2004 bør indeholde:

21.

De anerkendelser og bekræftelser, parterne afgiver med henblik på et forlig, udgør en viljeserklæring om at ville samarbejde om en hurtig afslutning af sagen efter forligsproceduren. Disse anerkendelser og bekræftelser er dog betinget af, at Kommissionen imødekommer deres forligsanmodning, herunder også hvad angår deres forventede maksimale bødepålæg.

22.

Skriftlige forligsindlæg kan derfor ikke tilbagekaldes ensidigt af de parter, der har indgivet dem, medmindre Kommissionen ikke imødekommer forligsanmodningen ved først i en klagepunktsmeddelelse og siden i en endelig beslutning (jf. punkt 27 og 29 nedenfor) at tage forligsindlæggene til følge. Klagepunktsmeddelelsen vil blive anset for at have taget de skriftlige forligsindlæg til følge, hvis den afspejler deres indhold, hvad angår beskrivelsen af kartellet og virksomhedens deltagelse heri samt den juridiske kvalificering heraf. For at en endelig beslutning vil kunne anses for at have taget de skriftlige forligsindlæg til følge, bør den desuden også pålægge en bøde, der ikke overstiger det i indlæggene angivne maksimumbeløb.

23.

I overensstemmelse med artikel 10, stk. 1, i forordning (EF) nr. 773/2004 er det obligatorisk at fremsende en skriftlig klagepunktsmeddelelse til hver af de parter, mod hvem der rejses klagepunkter, før vedtagelsen af enhver endelig beslutning (15). Kommissionen vil derfor også i en forligsprocedure fremsende en klagepunktsmeddelelse (16).

24.

For at sætte parterne i stand til at udøve deres kontradiktoriske rettigheder effektivt, bør Kommissionen høre deres synspunkter angående de klagepunkter, der gøres gældende mod dem, og det bevismateriale, hvorpå de støttes, før den vedtager en endelig beslutning, og tage hensyn til dem ved eventuelt at ændre sin indledende analyse i sagen (17). Kommissionen må ikke alene kunne acceptere eller forkaste parternes relevante argumenter under den administrative procedure, men den må også kunne foretage sin egen analyse af de forhold, der fremføres, hvilket kan føre til, at den enten opgiver klagepunkter, der er fundet ubegrundede, eller fastholder dem efter at have udvidet og revurderet såvel faktiske som retlige omstændigheder til støtte for dem (18).

25.

Ved at indgive en formel, skriftlig forligsanmodning forud for fremsendelsen af en klagepunktsmeddelelse, giver parterne Kommissionen en reel mulighed for at tage hensyn til deres synspunkter (19) allerede ved udarbejdelsen af klagepunktsmeddelelsen og ikke først i forbindelse med høringen af Det Rådgivende Udvalg for Kartel- og Monopolspørgsmål (i det følgende benævnt Det Rådgivende Udvalg) eller før vedtagelsen af den endelige beslutning (20). Den klagepunktsmeddelelse, parterne får tilsendt, kan således affattes under hensyn til indholdet af eventuelle forligsindlæg, og størrelsen af den potentielle bøde vil kunne nedjusteres i lyset heraf (21).

26.

Såfremt parternes forligsindlæg tages til følge i klagepunktsmeddelelsen, skal parterne inden for en frist på mindst en uge fastsat af Kommissionen i overensstemmelse med artikel 10a, stk. 3, og artikel 17, stk. 3, i forordning (EF) nr. 773/2004 besvare den ved simpelthen [utvetydigt] at bekræfte, at klagepunktsmeddelelsen stemmer overens med indholdet af deres forligsindlæg, og at de derfor vil videreføre forligsproceduren. I mangel af et sådant svar kan Kommissionen afslå virksomhedens anmodning om at videreføre forligsproceduren.

27.

Kommissionen har ret til at vedtage en klagepunktsmeddelelse, der ikke tager parternes forligsanmodning til følge. I så fald finder de almindelige bestemmelser i artikel 10, stk. 2, artikel 12, stk. 1, og artikel 15, stk. 1, i forordning (EF) nr. 773/2004 i anvendelse. De erklæringer, parterne har afgivet i forligsindlæggene, vil blive anset for at være trukket tilbage og vil ikke kunne bruges mod nogen af sagens parter. De pågældende parter vil således ikke længere være bundet af deres forligsindlæg og vil få en frist til at fremføre deres sag på ny, med mulighed for at anmode om en mundtlig høring og om aktindsigt, såfremt de ønsker det.

28.

Efter parternes svar på klagepunktsmeddelelsen med bekræftelse af deres vilje til at indgå forlig kan Kommissionen i henhold til forordning (EF) nr. 773/2004 uden noget andet procedureskridt vedtage den endelige beslutning i sagen efter artikel 7 og/eller artikel 23, i forordning (EF) nr. 1/2003, efter at have hørt det rådgivende udvalg i henhold til artikel 14 i forordning (EF) nr. 1/2003. Det betyder i særdeleshed, at disse parter ikke længere kan anmode om mundtlig høring eller aktindsigt, når først deres forligsindlæg er blevet taget til følge i klagepunktsmeddelelsen (22), jf. artikel 12, stk. 2 (23), og artikel 15, stk. 1a (24), i forordning (EF) nr. 773/2004.

29.

Kommissionen har ret til at træffe en endelig beslutning, der afviger fra den indledende holdning, den gav udtryk for i en klagepunktsmeddelelse, der tog parternes skriftlige forligsindlæg til følge, enten under hensyn til de argumenter, der fremføres af det rådgivende udvalg, eller ud fra andre betragtninger, idet beslutningsautonomien i sidste instans ligger hos kommissærkollegiet (25). Hvis det bliver aktuelt, vil Kommissionen imidlertid underrette parterne herom og fremsende en ny klagepunktsmeddelelse til dem for at give dem mulighed for at tilrettelægge deres forsvar inden for rammerne af de almindelige procedureregler (26). Heraf følger, at parterne da vil have ret til aktindsigt, til at anmode om mundtlig høring og til at besvare klagepunktsmeddelelsen. De erklæringer, parterne har afgivet i forligsindlæggene, vil blive anset for at være trukket tilbage og ikke kunne bruges mod nogen af sagens parter.

30.

Den endelige bødeudmåling i en konkret sag fastlægges i den beslutning, hvorved der fastslås at foreligge en overtrædelse og pålægges en sanktion i henhold til artikel 7 og artikel 23 i forordning (EF) nr. 1/2003.

31.

Det er Kommissionens praksis, at den omstændighed, at en virksomhed under den administrative procedure har samarbejdet med Kommissionen inden for denne meddelelses rammer, vil blive nævnt i enhver beslutning for dermed at forklare bødepålæggets størrelse.

32.

Skulle Kommissionen beslutte at belønne en virksomhed for at have indgået forlig efter reglerne i denne meddelelse, vil den nedsætte bøden med XX % inden for rammerne af det 10 %-loft, der gælder i henhold til retningslinjerne for beregning af bøder efter artikel 23, stk. 2, litra a), i forordning nr. 1/2003 (27), og enhver bødeforhøjelse (28), der måtte blive foretaget for at forstærke den afskrækkende virkning, vil ikke overstige en fordobling.

33.

Har de parter, hvormed der indgås forlig, tillige indgivet en anmodning efter samarbejdsmeddelelsen, vil deres bødepålæg blive reduceret med summen af den bødenedsættelse, der følger af samarbejdsmeddelelsens anvendelse, og den bødenedsættelse, der indrømmes på grund af forligsindgåelsen.

34.

Denne meddelelse finder anvendelse på enhver sag, der er til behandling i Kommissionen, på tidspunktet for eller efter dens offentliggørelse i EU-Tidende.

35.

Kommissionen finder, at offentliggørelse af dokumenter og skriftlige erklæringer eller udskrevne udtalelser afgivet i forbindelse med denne meddelelse normalt vil være i strid med visse offentlige eller private interesser, bl.a. interessen i at beskytte kontrolundersøgelser og andre undersøgelser som omhandlet i artikel 4 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1049/2001 af 30. maj 2001 om aktindsigt i Europa-Parlamentets, Rådets og Kommissionens dokumenter (29), også efter at beslutningen i sagen er vedtaget.

36.

Alle endelige beslutninger vedtaget af Kommissionen i henhold til forordning (EF) nr. 1/2003 er underlagt retlig prøvelse i overensstemmelse med EF-traktatens artikel 230. Desuden har EF-Domstolen ubegrænset jurisdiktion til at prøve beslutninger eller sanktioner vedtaget efter artikel 23 i forordning (EF) nr. 1/2003, jf. EF-traktatens artikel 229 og artikel 31 i forordning (EF) nr. 1/2003.

—

»Kommissionen giver de parter, hvortil den retter en klagepunktsmeddelelse, lejlighed til at blive hørt, før der foretages høring af det rådgivende udvalg, der er nævnt i artikel 14, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1/2003« (artikel 11, stk. 1, i forordning (EF) nr. 773/2004).

—

»Før Kommissionen træffer beslutning i henhold til artikel 7, 8, 23 og artikel 24, stk. 2, giver den de virksomheder eller virksomhedssammenslutninger, der er omfattet af den procedure, som Kommissionen har iværksat, lejlighed til at udtale sig om Kommissionens klagepunkter. Kommissionen lægger kun de klagepunkter til grund for sine beslutninger, som de deltagende parter har haft lejlighed til at udtale sig om. Klagerne inddrages i vid udstrækning i proceduren« (artikel 27, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1/2003).