16.5.2008   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 120/51

A.

Den europæiske økonomi er stærkt integreret i verdensøkonomien. Graden af denne integration varierer fra sektor til sektor; den er særlig høj i de sektorer, der er mest følsomme over for globaliseringen. EU's økonomiske politik og skattepolitik bør derfor også udformes i forhold til den globale udvikling. Selv om nærværende udtalelse behandler det territoriale aspekt i skattelovgivningerne og dets indvirkning på industrielle ændringer i EU, bør sidstnævnte ikke anskues isoleret fra resten af verden.

B.

EU og dets medlemsstater har ansvaret for at forvalte de økonomiske politikker samt finans-, social- og miljøpolitikkerne, der ikke kan overlades til markedets dynamik. Man bør derfor sikre, at det territoriale aspekt i skattelovgivningerne får en positiv indvirkning på de industrielle ændringer på europæisk plan, der i sagens natur skal være i tråd med markedsdynamikken, men som ligeledes med fordel vil kunne indpasses i en bredere sammenhæng ved hjælp af ovennævnte politikker. Lissabon-processen bygger i sig selv på en balance mellem de forskellige prioriterede områder (konkurrence, den sociale dimension, miljøbeskyttelse), som man bør værne om, herunder i forbindelse med skattekonkurrencen landene imellem (1).

C.

EØSU konstaterer, at skattekonkurrence er en realitet på det indre marked, som kan føre til konkurrenceforvridning. Den forudsætter regler om gennemsigtighed og instrumenter til afdækning af eventuelt misbrug og skadelig praksis (2). Den kræver ligeledes en god referenceramme i form af indikatorer til evaluering af skattekonkurrencen. EØSU konstaterer imidlertid, at beskatningen ikke har afgørende betydning for de investeringsrelaterede beslutninger, der træffes i de små og mellemstore virksomheder. Den tillægges meget større betydning i de mere mobile multinationale virksomheder.

D.

Skattekonkurrencen handler ikke udelukkende om virksomhedsbeskatning. Med en stadig større mobilitet blandt de finansielle aktiver berører denne konkurrence ligeledes privatpersoners kapitalafkast og formuebeskatning.

E.

EØSU mener, at en samordning af de forskellige forvaltningers skatteordninger vil kunne bidrage til at styrke det indre marked, ved at man fjerner de problemer og omkostninger, der er forbundet med en overholdelse af skattereglerne, navnlig i grænseregionerne. Udvalget gentager de henstillinger, som det har fremsat i sin nylige udtalelse om Fiscalis 2013 (3).

F.

Den manglende samordning mellem medlemsstaterne, for så vidt angår den direkte nationale beskatning, har ifølge EØSU ført til ikke-beskatning (4), misbrug eller sågar forstyrrelser af det indre markeds funktion. Det afføder desuden ustabilitet, eller endog en udhuling af EU's samlede skatteindtægter.

G.

Den ubegrænsede skattekonkurrence inden for EU risikerer på den ene side at gøre skattegrundlaget for de mindst mobile skattepligtige virksomheder — herunder små virksomheder eller tjenester, som ikke kan udflyttes — tungere og på den anden side at ændre fordelingen af skattebyrden mellem skatteydere og forbrugere med henblik på at dække de offentlige udgifter og overførselsindkomsterne. Sidstnævnte vil kunne få negativ indvirkning på den sociale samhørighed.

H.

De små og mellemstore virksomheder samt servicevirksomhederne er dårligst udrustet til at drage fordel af skattekonkurrencen. Udvalget slår til lyd for, at man stiller bistand og uddannelsesprogrammer til rådighed for disse virksomheders ledende medarbejdere (helt på linje med tjenestemændene i de offentlige forvaltninger), og at man opretter passende databaser, særlig i EU's grænseregioner og randområder, med henblik på at hjælpe disse virksomheder med deres internationalisering.

I.

EØSU mener, at bekæmpelsen af skattesvig bør være en prioritet, og gør opmærksom på konklusionerne i sin seneste udtalelse herom (5).

J.

En overførsel af skattebyrden på de mindst mobile produktionsfaktorer kan gøre de berørte virksomheder og deres arbejdspladser mindre konkurrencedygtige set i forhold til deres udenlandske konkurrenter. Det vil ligeledes få negativ indvirkning på væksten i det nationale BNP, hvilket kan føre til et fald i den offentlige investeringskapacitet i mangel af nye budgetmidler.

K.

Skattekonkurrencen tvinger de enkelte medlemsstater til at forvalte deres offentlige udgifter bedre. EØSU kræver, at dette ikke sker på bekostning af hverken udbuddet eller kvaliteten af de offentlige tjenester. Disse er af afgørende betydning for bevarelsen og tiltrækningen af produktive aktiviteter, der kan skabe velstand, arbejdspladser og i sidste ende et skattegrundlag. Skattekonkurrencen må ikke underminere finansieringen af den sociale sikring og dennes dækningsgrad.

L.

EØSU støtter medlemsstaternes indsats for at komme den skadelige konkurrence på skatteområdet til livs og for at fjerne en række skadelige skattebestemmelser inden udgangen af 2010 som fastsat i adfærdskodeksen, der blev vedtaget i 1997 (6). Udvalget opfordrer desuden Kommissionen til at fortsætte sin indsats i den henseende, der også begyndte i 1997.

M.

EØSU bakker desuden op om Kommissionens politik, ifølge hvilken statsstøtten — herunder de midlertidige skattemæssige fordele for virksomheder — skal anvendes til at videreføre bæredygtige mål for industrielle ændringer og territorial udvikling og samtidig hermed være i tråd med EU's interne konkurrencepolitik.

N.

EØSU anmoder om, at der bliver indført et fælles konsolideret selskabsskattegrundlag (CCCTB) (7) for derved at forenkle og gøre medlemsstaternes skattepraksis mere retfærdig og gennemsigtig. Man vil således kunne drage størst mulig fordel af det indre markeds potentiale, idet man bevarer medlemsstaternes budgetmæssige og skattemæssige suverænitet og beskytter dem mod at komme i konflikt med traktatens bestemmelser. Eftersom det fælles konsoliderede selskabsskattegrundlag sandsynligvis vil blive indført inden for rammerne af et forstærket samarbejde, ser udvalget gerne, at det bliver vedtaget af så mange medlemsstater som muligt.

O.

EØSU ønsker yderligere oplysninger om indholdet af CCCTB-projektet, dets funktionsmåde og udvikling, inden det udarbejder en udtalelse om dette komplekse og strategiske spørgsmål. Udvalget nøjes på nuværende tidspunkt med at henvise til sin sonderende udtalelse fra 2006, der blev udarbejdet på anmodning fra kommissær László Kovács (8).

P.

Ikke desto mindre gør EØSU sig nogle overvejelser om og sætter spørgsmålstegn ved CCTB-projektet. Udvalget finder det vigtigt, at dette valgfrie projekt bliver indført af så mange medlemsstater som muligt (selv om dette betyder, at der skal fastsættes overgangsbestemmelser), og at medlemsstaterne til sidst kun anvender ét beskatningssystem over for samtlige skattepligtige efter en periode med sameksistens. Det bør desuden undersøges, om ansvaret for det fælles beskatningsgrundlag, der anvendes for virksomheder på de udenlandske markeder, skal overdrages til en overnational instans. Man bør endelig undersøge virkningerne af et sådant grundlag på skattesatserne, hvis spredning risikerer at blive øget. I så fald kunne man fastsætte en bundsats, der ligger lige under den nuværende gennemsnitlige sats i de nye medlemsstater.

Q.

EØSU anbefaler Kommissionen at intensivere opfølgningen af skattepraksissen i visse »skattelyområder«, som forsøger at tilrane sig skattepligtige indtægter i medlemsstaternes skattesystemer.

1.1

Beskatningen (skattetrykkets niveau og de opkrævede skatters størrelse) nævnes ofte som et af kriterierne for evaluering af et områdes tiltrækningskraft for industrielle, finansielle og handelsmæssige aktiviteter. Der er derimod ikke enighed om dette kriteriums vægt i forhold til andre kriterier, såsom et potentielt markeds nærhed, produktionsomkostninger, adgangen til kvalificeret arbejdskraft, infrastrukturer, offentlige faciliteter, statsstøtte osv.

1.2

Skattesystemerne er komplekse, hvilket gør det vanskeligt at sammenligne dem. Det er dog af afgørende betydning at kunne bedømme, om de forskellige myndigheder kan nå deres mål gennem skattemæssige incitamenter, vurdere virkningerne af enhver beslutning, der har til hensigt at fremme positive industrielle ændringer i deres område, og sætte dem i relation til de skønnede omkostninger.

1.3

Formålet med udtalelsen er at opstille retningslinjer for foregribelsen og håndteringen af de industrielle ændringer, styrkelsen af den europæiske konkurrenceevne inden for rammerne af Lissabon-strategien og opbygningen af et egentligt indre marked, der kendetegnes ved en sund og lige, eller i det mindste »tilladelig«, konkurrence, som er i tråd med reglerne for det indre marked.

2.1

Denne mobilitet er stigende inden for EU, hvilket skal ses i lyset af følgende årsager:

2.2

De enkelte medlemsstater anvender alle — både specifikke og strukturelle — midler i deres skattesystem til at tiltrække investeringer og aktiviteter til deres område, hvis beskæftigelsespotentiale og skattegrundlag således bliver udvidet.

De skattepligtige (virksomheder og privatpersoner) søger for deres vedkommende at optimere deres økonomiske situation uden for hjemlandet. Skattebidragene er unægtelig en strategisk faktor, som er præget af forskellene mellem de nationale skattesystemer.

2.3

Denne skattekonkurrence, der skal tiltrække investeringer, er en kendsgerning, som ligeledes gør sig gældende inden for den enkelte medlemsstat.

2.4

Det er vanskeligt at måle dens omfang og reelle indvirkning på produktionsfaktorernes samt kapitalens mobilitet. Der foreligger en lang række undersøgelser om dette emne, men konklusionerne herpå divergerer. Der er dog enighed om, at skat kun er en af de faktorer, der er bestemmende for, hvor mobile investeringer placeres. Dette vil blive yderligere belyst senere.

2.5

Med sin udvidelse fra 15 til 27 medlemsstater er EU uden tvivl blevet mere mangfoldigt. Samtlige nye medlemsstater kendetegnes ved forskellige geografiske, historiske, kulturelle, sociale, politiske og økonomiske forhold, og de bidrager med deres eget specifikke industrielle materiale og deres egen specifikke skattelovgivning.

3.1

De samlede skatteindtægter og sociale bidrag i EU tegner sig i gennemsnit for ca. 39 % af EU's BNP. De samlede skatteindtægter og sociale bidrag fordeler sig som følger (10):

3.2

De indirekte skatter består hovedsagelig af generelle forbrugsskatter — navnlig moms, der er blevet harmoniseret på europæisk plan — samt visse skatter og afgifter på bestemte varer og tjenesteydelser, såsom punktafgifter, der er delvis harmoniserede i EU. Eftersom de indirekte skatter udelukkende spiller en sekundær rolle for virksomheders beliggenhed, lægges der i nærværende udtalelse overvejende vægt på beskatningen af arbejdskraft (punkt 3.2.1) og beskatningen af virksomheders kapitalinvesteringer (punkt 3.2.2).

3.2.1

Indkomstskatten for arbejdstagere og de samlede sociale bidrag svarer til ca. halvdelen af de samlede skatter og skattelignende bidrag. Disse skatter og bidrag er direkte arbejdsbaserede og øger i sagens natur lønomkostningerne. Da sidstnævnte er en afgørende finansiel faktor for industrien, risikerer skatter og skattelignende bidrag, herunder sociale bidrag, i forbindelse med lønninger at få direkte eller indirekte indvirkning på EU's industrivirksomheders konkurrenceevne. Der er tale om en direkte indvirkning, når de offentlige myndigheder opkræver skatter og arbejdsgiverbidrag fra virksomheder. Når disse skatter og arbejdsmarkedsbidrag pålægges arbejdstagerne, reducerer de først og fremmest deres nettoløn. De kan efterfølgende også få indirekte indvirkning på forhandlingerne om deres bruttoløn eller endog afføde en migration til andre regioner og hæmme udviklingen af andre aktiviteter ud over industrielle aktiviteter med lave lønomkostninger.

3.2.1.1

Højere lønomkostninger får naturligvis virksomhederne til at øge arbejdsproduktiviteten ved at øge kapitalintensiteten. Dette er et udbredt fænomen i navnlig de medlemsstater, hvor lønomkostningerne er højst. Omvendt er de relative lønomkostninger en variabel (blandt andre), der tilskynder virksomhederne til at placere deres arbejdsintensive investeringer i de medlemsstater, hvor lønomkostningerne er lavest. Eftersom skatterne og de sociale bidrag har en tendens til at være højere i de medlemsstater, hvor lønningerne — herunder arbejdsgiverbidragene og skatterne — ligger over det europæiske niveau, øger skattebyrden på arbejde lønomkostningsforskellene og bevirker, at der oprettes arbejdspladser i de medlemsstater, der har en mere konkurrencedygtig omkostningsstruktur.

3.2.1.2

Set ud fra forbrugerens synspunkt påvirkes prisen på industriprodukter klart af alle omkostningsfaktorer, herunder beskatningen. De indirekte skatter pålægges automatisk produktet ved salg til forbrugerne. I forbrugerens medlemsstat anvendes der altid den samme momssats, uanset om det pågældende produkt er blevet fremstillet i en virksomhed, der ligger i denne medlemsstat, i en anden medlemsstat eller uden for EU. De skatter, der opkræves inden for EU på de forskellige produktionsniveauer, navnlig skatter og skattelignende bidrag i forbindelse med arbejde, er derimod udelukkende nationale skatter, som rammer produkterne på produktionsstedet. Forbrugerne kan følgelig vælge mellem mere eller mindre afgiftspålagte produkter afhængigt af oprindelseslandet. Derudover kommer, at selv om skatterne og de sociale bidrag i forbindelse med arbejde skulle gå hen og blive harmoniseret inden for EU, vil forbrugeren altid have mulighed for at vælge mellem produkter, der er fremstillet inden for EU og således er blevet pålagt mere eller mindre tunge afgifter, og produkter fra tredjelande, der er pålagt andre, ofte betydeligt lavere afgifter. Det er derfor vigtigt ikke alene at koordinere skatterne og de sociale bidrag i forbindelse med arbejde inden for EU, men også at integrere aspekter af samhandelen mellem EU og resten af verden i analysen.

3.2.1.3

EØSU henstiller, at Kommissionen intensiverer opfølgningen af skattepraksissen i visse »skattelyområder«, som forsøger at tilrane sig skattepligtige indtægter fra medlemsstaternes skattesystemer.

3.2.2

Beskatning af kapitalinvesteringer vedrører først og fremmest virksomhedsniveauet og dernæst investorniveauet, hvilket navnlig vil sige aktionærerne.

3.2.2.1

Selskabsskat opkræves til nominelle satser (11), der varierer betydeligt fra medlemsstat til medlemsstat (jf. bilag 2). Belgien, Malta, Spanien og Tyskland har satser på mellem 34 % og 38 %, mens Cypern, Irland, Letland og Litauen har satser på mellem 10 % og 15 %.

Overordnet set har de nye medlemsstater betydeligt lavere skattesatser end de gamle medlemsstater: gennemsnittet ligger på 29,5 % for EU-15 og på 20,3 % for EU-10 (12).

3.2.2.2

De nominelle skattesatser giver dog et ufuldstændigt billede af skattebyrden. Ved beregning af den faktiske skattebyrde skal der tages hensyn til, hvordan den skattepligtige indkomst fastsættes, og hvilke metoder der anvendes ved fastsættelsen af skattebeløbet. Det synes derfor hensigtsmæssigt, at man ligeledes ser på den implicitte skattesats for kapital, hvorved man kan sammenligne virksomhedernes skattebyrde med virksomhedernes bruttooverskud (13) (jf. tabel i bilag 3).

3.2.2.3

Forskellen mellem de to måleinstrumenter er slående:

3.2.2.4

Disse statistiske data afspejler i sig selv skatteproblematikkens kompleksitet (15). I stedet for at drage forhastede konklusioner begrænser udvalget sigt til at belyse forskellen mellem medlemsstaterne. Der er tale om en forskel, der i konkrete situationer betyder, at en givet industriel virksomhed, der udøver sine aktiviteter på det europæiske marked, kan blive konfronteret med skatter, herunder sociale bidrag, der varierer betydeligt fra medlemsstat til medlemsstat.

3.3

De små og mellemstore virksomheder (SMV) er i stigende grad udsat for globaliseringen af markederne — enten fordi de tager aktivt del i den eller lider under dens følgevirkninger — og dette gælder navnlig virksomheder, der har hjemsted i EU's grænseregioner og yderområder. SMV, der ofte er enkeltmands- eller familievirksomheder, har ikke samme gavn af skattekonkurrencen, som de store multinationale firmaer har. Sagen er, at de hverken har den organisation, ledelse eller de midler og den ekspertise, der skal til for at få maksimalt udbytte af denne konkurrence. Tværtimod er forskellige selvangivelser, beregningsgrundlag, satser, fritagelser, afskrivningsregler mv. fra land til land ensbetydende med yderligere omkostninger for disse virksomheder, hvilket begrænser deres adgang til de udenlandske markeder. Og dog er dette segment af internationale SMV (eller sådanne, der står foran at blive det) ét af de største vækstaktiver i og med, at de skaber værdier, økonomisk værditilvækst, innovation og selvfølgelig arbejdspladser helt i overensstemmelse med Lissabon-processen. Disse virksomheder har behov for hjælp til at ordne praktiske formaliteter. I den forbindelse bør virksomhedernes ledende medarbejdere uddannes til at kunne medvirke til omstillingen, helt på linje med personalet i de offentlige forvaltninger.

3.4

Mange virksomheder, der vejer tungt i handelen inden for Fællesskabet — og i endnu højere grad de virksomheder, der er aktive i den internationale handel uden for EU — opererer generelt efter en anden forretningsmodel, dvs.:

3.5

Moderne koncerner varetager en vifte af tæt sammenvævede forretningsmæssige opgaver (styring af værdi- og forsyningskæder, tilrettelæggelse af de forskellige faser i produktionen, udnyttelse af immaterielle aktiver som know-how, patenter, varemærker osv.) med det formål at kunne markedsføre produkter i overensstemmelse med en strategi, der er baseret på en systematisk analyse af markederne. Placeringen af de forskellige forretningsaktiviteter er et led i en helhed, hvor beskatning er én variabel blandt flere.

3.6

I en sådan koncernstruktur er der grund til at analysere både hver enkelt juridisk enhed og den samlede koncern. Koncernen fordeler de forretningsmæssige opgaver på hvert enkelt selskab ud fra markedsøkonomiske kriterier med det formål at øge dens effektivitet og rentabilitet i et overordnet perspektiv. Det er legitimt, at medlemsstaterne justerer deres skatte- og afgiftsregler for at stimulere økonomien. Det er lige så legitimt, at virksomhederne behandler skatter og afgifter på lige fod med andre tyngende byrder.

3.7

Hver juridisk enhed er underlagt den skattelovgivning, der finder anvendelse på den pågældende enheds hjemsted, og skatten indgår i koncernens samlede administration på lige fod med andre variable af betydning for virksomhedens beslutninger.

3.8

Den virkelighed, som de industrikoncerner, der opererer i EU-markedet, er konfronteret med, er med andre ord særdeles kompliceret. Snarere end at tale om lokalisering, udflytning eller omfordeling af en koncerns aktiviteter ville det være mere passende at foretage en praktisk orienteret analyse af erhvervsstrukturen og at fastlægge de faktorer, der har betydning for, hvor en virksomhed vælger at placere sig, og som inden for en given medlemsstat, på EU-plan eller uden for EU gør sig gældende for de forskellige forretningsmæssige aktiviteters vedkommende. Visse forretningsmæssige aktiviteter er mere mobile end andre, og skatteforhold er et lokaliseringskriterium, der er mere relevant for visse mobile aktiviteter end for andre. Om end skatteforhold af indlysende årsager indgår som én af virksomhedens beslutningsparametre, ville det være en fejl at overvurdere deres betydning for, hvor virksomheden vælger at placere sine aktiviteter.

4.1

Skattekonkurrencen inden for EU er i øjeblikket reguleret af tre rækker af foranstaltninger:

4.2

Adfærdskodeksen, der ikke er juridisk bindende, opfordrer medlemsstaterne til at overholde principperne i en sund skattekonkurrence. I forlængelse heraf er der blevet udpeget en række skattetiltag af lovgivningsmæssig og administrativ art, der har eller kunne have mærkbar indvirkning på virksomhedernes placering af deres forretningsmæssige aktiviteter inden for EU. Medlemsstaterne har erklæret, at de er enige om adfærdskodeksen, og har konkret forpligtet sig til at ændre omtalte skatteordninger, således at bestemmelser, der indebærer skadelig konkurrence på skatteområdet, bør være afviklet senest i 2010, dog med forbehold for undtagelser (16).

4.3

EØSU glæder sig over resultaterne af indførelsen af adfærdskodeksen, for ved at fjerne skadelig skattekonkurrence (17) styrker medlemsstaterne sund skattekonkurrence inden for EU og bidrager til fuldførelsen af det indre marked.

Udvalget opfordrer Kommissionen til at fortsætte initiativet ved at udvide adfærdskodeksens anvendelsesområde og evaluere visse af de skattemæssige særordninger, der er blevet indført gennem de senere år.

4.4

Sideløbende er der blevet indført et kommunikationssystem mellem medlemsstaterne og Kommissionen, hvis formål er at kontrollere, at ændringer i skattelovgivningen er i overensstemmelse med EU's politik. Medlemsstaterne har forpligtet sig til at undlade at indføre nye skattemæssige tiltag, der vurderes at skade Unionens interesser.

4.5

Allerede Rom-traktaten indeholdt bestemmelser, der forbød medlemsstaterne at give virksomhederne støtte, herunder i form af skattefordele, der fordrejede eller var egnede til at fordreje konkurrencen på fællesmarkedet, og som overdrog ansvaret som kontrollør og tovholder for dette område til Kommissionen. I 1997 gav finansministrene i Økofin-Rådet udtrykkeligt Kommissionen mandat til at fortsætte sin indsats på statsstøtteområdet med det formål at bekæmpe lovgivning i medlemsstaterne, der stred mod ovennævnte bestemmelser i traktaten.

4.6

I løbet af de seneste ti år har Kommissionen gradvist styrket sin indsats på området. Ikke blot igangsatte Kommissionen — efter at have rådført sig herom med medlemsstaterne — en proces, hvis endemål var at præcisere de kriterier, der lå til grund for dens indsats på en række områder, men den har ligeledes truffet specifikke foranstaltninger over for bestemte skattemæssige tiltag vedtaget af visse medlemsstater.

4.7

I modsætning til adfærdskodeksen, der er politisk og ikke-bindende, er reglerne om statsstøtte juridisk bindende. Kommissionen har vidtstrakte beføjelser og kan forbyde indførelsen af uforenelig støtte, kræve ændringer heraf og endda i tilfælde, hvor støtten ikke er blevet indberettet inden indførelsen, tvinge medlemsstaterne til at inddrive støttebeløb, der er uforenelige med fællesmarkedet. De virksomheder, der har modtaget støtte, er i dette tilfælde forpligtet til at tilbagebetale den skattefordel, de har haft i kraft af støtten.

4.8

De fleste medlemsstater har indført skatteregler, der har til formål at bekæmpe skatteunddragelse og overførsel af aktiviteter til områder med lav beskatning. Faktisk ønsker samtlige medlemsstater at tiltrække den økonomiske aktivitet til deres område, få skatteindtægter som følge af disse aktiviteter og undgå, at beskatningsgrundlaget flyttes til udlandet.

4.8.1

Om end der fra land til land er forskelle i medlemsstaternes skattemæssige tiltag, opstår undertiden det spørgsmål, hvorvidt sådanne bestemmelser er forenelige med det indre marked og den fri bevægelighed inden for EU, når den skattelovgivning, der finder anvendelse i alle medlemsstater, er i overensstemmelse med fællesskabsretten. EF-Domstolen har haft lejlighed til at præcisere sin holdning til spørgsmålet. Kernen i Domstolens holdning er, at bestemmelser, hvis formål er at bekæmpe skatteunddragelse og placering af indtægter på områder med lav beskatning, grundlæggende er uforenelige med princippet om fri bevægelighed inden for EU. Sådanne bestemmelser er kun berettigede, hvis de ved hjælp af midler, der står i et rimeligt forhold til formålet, begrænser sig til at bekæmpe indførelsen af kunstige og urimelige ordninger.

4.9

EØSU mener, at bekæmpelsen af skattesvig bør være en prioritet, og gør opmærksom på konklusionerne i sin nylige udtalelse herom (18).

4.10

EF-traktatens artikel 93 fastsætter, at Rådet enstemmigt vedtager »bestemmelser om harmonisering af lovgivningerne vedrørende omsætningsafgifter […], i det omfang en sådan harmonisering er nødvendig for at sikre det indre markeds oprettelse og funktion«.

4.11

Kommissionen har taget flere interessante initiativer med det formål at bidrage til fuldførelsen af det indre marked ved hjælp af foranstaltninger vedrørende selskabsbeskatning. Navnlig har Kommissionen den 3. maj 2007 bekræftet, at den fortsætter sin indsats for at indføre et fælles konsolideret grundlag for selskabsbeskatning i EU. EU's kommissær med ansvar for beskatning agter i løbet af 1. halvår af 2008 at fremlægge et direktivforslag med det formål at få vedtaget det fælles konsoliderede grundlag for selskabsbeskatning inden 2010. EØSU deler Kommissionens opfattelse, hvorefter det fælles beskatningsgrundlag kan udgøre et vigtigt bidrag til et velfungerende indre marked, også selvom dette er ensbetydende med en højere grad af gennemsigtighed og dermed øget skattekonkurrence. Udvalget opfordrer Kommissionen til at fortsætte arbejdet med beskatningsgrundlaget, trods de komplekse problemstillinger, dette er forbundet med. På nuværende tidspunkt forekommer det imidlertid forhastet at kommentere projektet konkret, også i betragtning af, at Kommissionen endnu ikke har fremlagt en detaljeret model for det fælles konsoliderede beskatningsgrundlag og dets indførelse i EU's 27 medlemsstater. Desuagtet gør udvalget sig dog en række overvejelser vedrørende det fælles beskatningsgrundlags fremtid.

5.1

Da indførelse af det fælles konsoliderede grundlag for selskabsbeskatning måske bliver frivillig for medlemsstaterne (formentlig på grundlag af et forstærket samarbejde), ønsker EØSU, at det bliver indført af så mange medlemsstater som muligt, selvom dette medfører, at der skal fastsættes overgangsbestemmelser.

5.2

Hvis indførelse af det fælles beskatningsgrundlag gøres valgfri for virksomhederne, vil dette medføre, at de frivillige medlemsstaters forvaltninger skal håndtere to selvangivelsestyper og ligningssystemer. Er dette forsvarligt på et tidspunkt, hvor de fleste medlemsstater bestræber sig på at forbedre effektiviteten i den offentlige service?

5.3

Hvis de multinationale virksomheder vælger at indføre det fælles beskatningsgrundlag, indebærer dette så ikke en risiko for forskelsbehandling (mht. formaliteter, revision og skat) mellem virksomheder i stater, der går ind for anvendelse af det fælles beskatningsgrundlag?

5.4

Er det, jf. de to foregående punkter, ikke ønskeligt, at der gradvis anvendes ét og samme system over for samtlige skattepligtige i en medlemsstat?

5.5

Hvis formålet med det fælles beskatningsgrundlag er større gennemsigtighed, skal ansvaret herfor da overdrages til en overnational instans?

5.6

Ordningen forudser, at de skjulte forskelle i fastsættelsen af beregningsgrundlaget overvæltes på satserne i de lande, der vælger at indføre den. Vil det fælles beregningsgrundlag ikke give sig udtryk i en større spredning af satserne (i hvert fald de nominelle)? Der er en risiko for en genopblussen af skattekonkurrencen omkring de offentliggjorte satser. En undersøgelse fra Kommissionen (2001) har afsløret, at den primære grund til de økonomiske forvridninger, som skattekonkurrencen giver anledning til, er spredningen i de nominelle satser!

5.7

Hvis forskellene i satserne skulle blive fastholdt (i modsætning til den nylige tendens til indsnævring) eller endda forøget i de medlemsstater, der vælger at indføre det fælles beskatningsgrundlag, var det så ikke en idé at fastsætte en bundsats i disse lande? Det kunne f.eks. gøres således, at den kom til at ligge lige under den sats, de nye medlemsstater vedtager. Disse landes situation, for så vidt angår import af kapital fra udlandet, ville forblive uændret. De øvrige medlemsstater ville så kunne vedtage højere satser uden at behøve at frygte for, at andre lande i skattepolitisk henseende skulle fare for aggressivt frem mod deres kapital.