23.12.2006   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 318/210

—

at der udarbejdes en plan for overdragelse af aktiviteterne fra fællesforetagendet til tilsynsmyndigheden med henblik på at sikre overdragelsens retssikkerhed;

—

at der sker en afklaring af de juridiske og praktiske aspekter i forbindelse med overdragelsen af aktiviteter, der gennemføres af enheder i tredjelande (Kina og Israel) tilknyttet fællesforetagendet, til tilsynsmyndigheden;

—

at det sikres, at de uudnyttede midler fra fællesforetagendet overføres til tilsynsmyndigheden;

—

at det sikres, at fællesforetagendets og tilsynsmyndighedens beføjelser ikke overlapper hinanden i perioden op til fællesforetagendets ophør;

—

at forhandlingerne om koncessionsaftalen ikke afbrydes under forløbet;

—

at det garanteres, at den internationale ansvarsordning finder anvendelse på lande, der opsender Galileo-konstellationens satellitter.

2.1

Overdragelsen af aktiviteter mellem Galileo-fællesforetagendet (GJU) og Galileo-tilsynsmyndigheden (GSA) skal være afsluttet inden udgangen af 2006. Galileo-programmets fremtidige succes er betinget af, at overdragelsen af aktiviteter sker på de bedst mulige vilkår både i juridisk, personalemæssig, finansiel og budgetmæssig henseende.

2.2

Det er ligeledes nødvendigt, at der er kontinuitet i de forhandlinger om koncessionsaftalen, som er blevet indledt af fællesforetagendet, og som vil blive videreført af tilsynsmyndigheden.

2.3

Det særlige spørgsmål om landenes internationale ansvar inden for rammerne af Galileo-programmet bør tages op, da der skal findes en løsning herpå inden for en frist, der er forenelig med tidspunktet for forhandlingernes afslutning og de kommende opsendelser af Galileo-konstellationens satellitter.

3.1.1

Galileo er EU's store videnskabelige og tekniske kerneprojekt. Systemerne for satellitbaseret radionavigation har en strategisk betydning, som EU ikke kan se bort fra. EU har således besluttet at finansiere og udvikle sit eget globale satellitnavigationssystem (GNSS) i lighed med USA og Rusland.

3.1.2

Det globale Galileo-positionsbestemmelsessystem er yderst præcist, robust og sikkert og udsender integritetsmeddelelser. Systemet leverer selvstændige tjenester, som omfatter navigation og positionsbestemmelse. Systemet er under civil kontrol, men vil samtidig være kompatibelt og interoperabelt med de to eksisterende militære systemer: det amerikanske GPS-system (Global Positioning System) og det russiske GLONASS. Galileo vil derudover omfatte en statsreguleret, beskyttet tjeneste med adgang for autoriserede brugere under alle forhold.

3.1.3

Det europæiske system omfatter en konstellation af 30 satellitter og jordbaserede stationer, som er nødvendige for at systemet kan fungere optimalt, og som skal være operationelle ved udgangen af 2010.

3.1.4

Programmet forvaltes og finansieres af to hovedaktører, nemlig EU gennem Kommissionen og Den Europæiske Rumorganisation (ESA). Kommissionen og ESA har oprettet Galileo-fællesforetagendet (GJU), der har til opgave at overvåge programmet og forvalte de midler, som EU har afsat til Galileo.

3.1.5

Ved afslutningen af valideringsfasen »i kredsløb« (phase IOV — In Orbit Validation) vil hele systemet blive overdraget af Galileo-fællesforetagendet til Galileo-tilsynsmyndigheden (Galileo Supervisory Authority — GSA), et EU-reguleringsorgan, der skal underskrive en koncessionsaftale med en gruppe af private virksomheder.

3.1.6

De samlede omkostninger ved Galileo-programmet i udformnings-, udviklings-, og valideringsfasen i kredsløb anslås til omkring 1,5 mia. EUR.

3.1.7

Koncessionsaftalen forhandles i øjeblikket mellem fællesforetagendet og et europæisk virksomhedskonsortium (AENA, ALCATEL, EADS, FINMECCANICA, HISPASAT, IMMARSAT, TELEOP, THALES).

3.1.8

De nærmere vilkår for overdragelsen af aktiviteterne fra fællesforetagendet til tilsynsmyndigheden er ved at blive fastlagt, og det må sikres, at der ikke skabes forsinkelser og komplikationer, og at omkostningerne ikke øges unødigt.

3.2.1

Dette fællesforetagende blev oprettet ved Rådets forordning (EF) nr. 876/2002 af 21. maj 2002 i henhold til artikel 171 i EF-traktaten, hvor det bestemmes, at »Fællesskabet kan oprette fællesforetagender eller enhver anden struktur, der er nødvendig for korrekt gennemførelse af programmerne for forskning, teknologisk udvikling og demonstration i Fællesskabet«. Vedtægter for fællesforetagendet er knyttet som bilag til forordningen.

3.2.2

Medlemmer i fællesforetagendet er:

3.2.3

Det bestemmes i vedtægternes artikel 2, at virksomheder, herunder virksomheder i tredjelande, kan blive medlemmer af fællesforetagendet. Blandt medlemmerne er rent faktisk en kinesisk organisation (National Remote Sensing Center of China — NRSCC) og en israelsk virksomhed (MATIMOP). Disse to enheder er medlemmer af bestyrelsen og har stemmeret i forhold til deres bidrag.

3.2.4

Galileo-fællesforetagendets juridiske opbygning er kompleks som følge af bestyrelsens sammensætning. Det angives i forordningen, at fællesforetagendet skal have status som en international organisation i henseende til de europæiske skatteregler for omsætningsafgifter og punktafgifter. Det angives ligeledes, at fællesforetagendet ikke har noget økonomisk formål. Ifølge Kommissionen ligger fællesforetagendets juridiske status tættere op ad en forening end ad et kommercielt selskab, da fællesforetagendet ikke modtager bidrag fra sine medlemmer og ikke er overskudsgivende. De belgiske skattemyndigheder (fællesforetagendet er underlagt belgiske regler på de områder, der ikke er reguleret i ovennævnte forordning) har desuden afgjort, at der ikke er tale om et kommercielt selskab, men om en juridisk person (der ifølge belgisk ret er sidestillet med en forening).

3.2.5

Fællesforetagendets kapital er fordelt som følger:

3.2.6

I lyset af fællesforetagendets særlige juridiske karakter og da det udelukkende modtager bidrag, har Kommissionen foreslået, at udtrykket »kapital« erstattes med udtrykket »bidrag«, hvilket kræver en vedtægtsændring, som blev godkendt af fællesforetagendets bestyrelse den 2. juni 2006. Revisionsretten havde for øvrigt gjort opmærksom på, at anvendelsen af udtrykket »kapital« ikke er korrekt, idet det ikke er muligt at foretage kapitalindskud på fællesforetagendets budgetpost.

3.2.7

Fællesforetagendets hovedopgave er at gennemføre udviklingen af Galileo-programmet i udviklingsfasen ved at samle de offentlige og private midler til programmet og sikre forvaltningen af vigtige demonstrationsprojekter. Herudover er det fællesforetagendets opgave at lancere de forsknings- og udviklingsinitiativer, som er nødvendige for at færdiggøre udviklingsfasen, at koordinere nationale foranstaltninger på dette område og følgelig at forvalte de forskningskontrakter, der er indgået inden for rammerne af Kommissionens 6. program for forskning og udvikling.

3.2.8

Fællesforetagendet ledes af:

3.2.9

Rådet for Den Europæiske Union har endvidere oprettet et tilsynsråd og sikkerhedsråd, der har til opgave at kontrollere fællesforetagendets aktiviteter

3.2.10

Galileo-fællesforetagendet blev oprettet for en periode på fire år at regne fra den 28. maj 2002 (offentliggørelse i EFT), hvilket svarede til den periode, der oprindeligt blev afsat til Galileo-programmets udviklingsfase. Forordningen bestemmer, at denne periode kan forlænges indtil udviklingsfasens afslutning, men fastlægger ikke den nærmere udformning af en sådan forlængelse. I lyset af oprettelsen af tilsynsmyndigheden har Kommissionen foreslået at afvikle fællesforetagendet pr. 31. december 2006, hvilket kræver en ændring af vedtægterne, bilagt Rådets forordning nr. 876/2002 af 21. maj 2006, og en udtalelse fra Europa-Parlamentet og EØSU. Efter høringen af fællesforetagendets tilsynsråd og ESA's rådgivende komité for navigation, som blev indledt den 10. marts 2006, har fællesforetagendets bestyrelse den 29. juni 2006 vedtaget forslaget til forordning om ændring af fællesforetagendets vedtægter. Denne forordning er for indeværende forelagt Rådet til godkendelse.

3.2.11

Med henblik på at fremme anvendelsen af satellitnavigationssystemer og at give enheder i tredjelande mulighed for at deltage i fællesforetagendet er der indgået en række aftaler mellem EU og tredjelande (bl.a. Kina, Israel, Indien og Ukraine), og der forhandles om yderligere aftaler (Marokko, Korea, Rusland, Argentina). Disse aftaler udelukker udtrykkeligt ethvert samarbejde omkring den tjeneste, der er forbeholdt regeringsapplikationer. Fællesforetagendet har indgået to tekniske samarbejdsaftaler med enheder fra to lande (National Remote Sensing Center i Kina og Matimop i Israel), og i henhold til fællesforetagendets vedtægter har repræsentanter fra disse to enheder ret til at deltage i fællesforetagendets bestyrelse.

3.2.12

Afvikling af Galileo-fællesforetagendet er omhandlet i vedtægternes artikel 21.

3.3.1

Denne myndighed blev oprettet ved Rådets forordning (EF) nr. 1321/2004 af 12. juli 2004. Der er tale om et fællesskabsorgan, der har status som juridisk person.

3.3.2

Myndigheden har til opgave at varetage det offentliges interesser i de europæiske GNSS-programmer og være reguleringsmyndighed.

3.3.3

Tilsynsmyndighedens opgaver er fastlagt i forordningens artikel 2:

3.3.4

Det skal her understreges, at tilsynsmyndigheden vil blive ejer af systemet og specielt af de aktiver, som koncessionshaveren udvikler, og vil blive pålagt at beskytte og udnytte de investeringer, som EU har foretaget.

3.3.5

Tilsynsmyndigheden ledes af en bestyrelse (en repræsentant fra hver medlemsstat samt Kommissionen), et systemsikkerheds- og sikkerhedsudvalg og et videnskabeligt og teknisk udvalg. Direktøren repræsenterer tilsynsmyndigheden og varetager ledelsen.

3.4.2

Selv om de opgaver, som de to enheder oprindeligt fik tildelt i forbindelse med Galileo-programmets opstart, var forskellige både med hensyn til indhold og tidsplan for gennemførelse, synes det i dag i lyset af den forsinkede udviklingsfase (ca. to år) og etableringen af tilsynsmyndigheden (udnævnelse af en direktør i maj 2005) at være nødvendigt af økonomiske, juridiske og tekniske grunde at bemyndige tilsynsmyndigheden til at intervenere allerede på indeværende tidspunkt og opløse fællesforetagendet snarest muligt (2), et godt stykke tid før udviklings- og valideringsfasens udløb. I denne forbindelse er det vigtigt at sikre, at der sker en gradvis overdragelse af fællesforetagendets aktiviteter til tilsynsmyndigheden, herunder forvaltningen af forskningskontrakter indgået af fællesforetagendet. Det er navnlig nødvendigt, at tilsynsmyndigheden fremover i vidt omfang inddrages i forhandlingerne om koncessionsaftalen, der skal underskrives og forvaltes af reguleringsorganet.

3.4.3

Det er nu hensigten, at fællesforetagendets aktiviteter skal ophøre pr. 31. december 2006, forudsat at fællesforetagendets medlemmer godkender ændringen af fællesforetagendets vedtægter. En første plan for overdragelse og overførsel af fællesforetagendets aktiviteter og knowhow er aftalt mellem fællesforetagendets og tilsynsmyndighedens direktører og er i februar 2006 blevet forelagt tilsynsmyndigheden og fællesforetagendets bestyrelse. Planen for overdragelsen skal være detaljeret og tilpasset for at sikre, at overdragelsen sker hurtigst muligt og under de bedste betingelser.

3.4.4

I overgangsfasen skal de to enheder arbejde tæt sammen for at sikre en harmonisk og problemfri overdragelse af aktiviteter og knowhow. Tilsynsmyndigheden vil ligeledes få mulighed for at blive fuldt operationel i løbet af denne periode, således at enhver risiko for personalemangel undgås på tidspunktet for gennemførelsen af de vigtigste aktiviteter, der skal sikre programmets succes.

3.4.5

Foranstaltningerne skal planlægges med sigte på aktivitetsophør ved udgangen af december 2006, således at afviklingsfasen kan indledes i starten af 2007. Overdragelsen bør ligeledes ske hurtigst muligt for at give reguleringsmyndigheden mulighed for at fastlægge og gennemføre de sikkerhedsregler, der skal gælde for Galileo, at fastlægge reglerne for de intellektuelle ejendomsrettigheder og at samordne medlemsstaternes indsats og standpunkter, hvad angår de frekvenser, som er nødvendige for udnyttelsen af Galileo-systemet.

3.4.6

Overdragelsesplanen skal omfatte foranstaltninger, der gør det muligt at sikre, at der er overensstemmelse mellem de to enheders tiltag, samt bestemmelser for bilæggelse af tvister mellem parterne. Det er aftalt, at direktøren for Generaldirektoratet for Energi og Transport fungerer som mægler mellem fællesforetagendet og tilsynsmyndigheden i tilfælde af uenighed i forbindelse med gennemførelsen af overdragelsen.

3.5.1

Den gældende forordning om oprettelse af tilsynsmyndigheden indeholder ikke bestemmelser om tilsynsmyndighedens inddragelse i udviklingsfasen, som ESA har ansvaret for. Forordningen skal derfor ændres med henblik på at bemyndige tilsynsmyndighedens inddragelse, hvilket kræver en udtalelse fra Parlamentet (og ikke nødvendigvis fra EØSU). Aftalen mellem fællesforetagendet og tilsynsmyndigheden skal garantere retssikkerheden i forbindelse med overdragelsen af fællesforetagendets aktiver til tilsynsmyndigheden gennem udarbejdelse af en konkret plan for overdragelse af aktiviteterne, der omfatter en fastlæggelse af de forskellige berørte organers og enheders rolle, en nøjagtig opgørelse over aktiver og passiver, de konkrete vilkår for overdragelsen, planlægningen af overgangsfasen, nødvendige tiltag, overdragelsens finansielle og skattemæssige konsekvenser osv. I forbindelse med beslutninger om de nærmere vilkår for overdragelsen af fællesforetagendets værdier til tilsynsmyndigheden skal flere enheder inddrages i beslutningstagningen, f.eks. fællesforetagendets tilsynsråd, fællesforetagendets bestyrelse, ESA's Råd, Galileo-tilsynsmyndighedens bestyrelse, Kommissionen, Rådet og Europa-Parlamentet.

3.5.2

Det skal her påpeges, at på trods af artikel 6 i fællesforetagendets vedtægter, hvori det fastlægges, at fællesforetagendet er ejer af alle materielle eller immaterielle goder, der er skabt, eller som det har fået overdraget i forbindelse med gennemførelsen af udviklingsfasen, er de fleste af de elementer, der udvikles inden for rammerne af Galileo-programmet, herunder satellitterne, ikke fællesforetagendets ejendom, men ESA's ejendom under GalileoSat-programmet. Det fremgår rent faktisk af ESA-konventionen, artikel IV i bilag III, at ESA, der handler på vegne af de deltagende lande, er ejer af satellitterne, de rumbaserede systemer og andre goder, der er skabt under ESA's program, samt af faciliteter og udstyr erhvervet i denne forbindelse. ESA's Råd træffer således afgørelse om enhver overdragelse af ejendomsretten. Det lader derfor til, at så længe ESA's Råd ikke har truffet afgørelse om overdragelse af ejendomsretten eller om udstedelse af en brugslicens til fællesforetagendet, har fællesforetagendet ingen rettigheder over disse elementer. Kommissionen mener, at fællesskabsretten er gældende, og at alle formuegoderne automatisk vil blive overdraget til tilsynsmyndigheden efter ændring af tilsynsmyndighedens og fællesforetagendets vedtægter og fællesforetagendets afvikling. ESA og Kommissionen tolker således tilsyneladende dette spørgsmål forskelligt.

3.5.3

Det ser således ud til, at denne situation kan give anledning til diskussioner om fortolkning af artikel 7 i aftalen mellem fællesforetagendet og ESA, hvoraf det fremgår, at ejendomsretten over satellitterne og de øvrige materielle og immaterielle goder, der er skabt under programmet, erhverves af ESA på vegne af fællesforetagendet.

3.5.4

ESA fortolker rent faktisk udtrykket »på vegne af« på grundlag af teksten i artikel IV i bilag III i ESA-konventionen. I denne sammenhæng betyder dette udtryk, at ESA erhverver de udviklingsresultater, der er skabt på vegne af de lande, der deltager i det pågældende ESA-program, og at disse lande kan anmode organisationen om en mere eller mindre begrænset brugsret over resultaterne baseret på de behov, de angiver (kommerciel eller videnskabelig udnyttelse osv.).

3.5.5

Dette standpunkt bekræftes tilsyneladende af ordlyden i erklæringen om GalileoSat-programmet (artikel 12), hvori det angives, at ESA er ejer af alle GalileoSat-programmets materielle og immaterielle elementer.

3.5.6

Med hensyn til Egnos er ESA derimod udelukkende ejer af de materielle elementer på vegne af de lande, der deltager i programmet, idet de intellektuelle ejendomsrettigheder forbliver hos ESA's aftalepartnere i overensstemmelse med ESA's regler.

3.5.7

ESA fortolker således udtrykket »erhverves af ESA på vegne af fællesforetagendet« som »erhverves af ESA i fællesforetagendets interesse«.

3.5.8

Det fremgår imidlertid ikke af drøftelserne med ESA, at ESA ikke ønsker at gennemføre overdragelsen af værdier til fællesforetagendet eller tilsynsmyndigheden. ESA har imidlertid meddelt, at ESA's Råd skal godkende denne overdragelse (ved simpelt flertal), og at de nærmere vilkår for overdragelsen skal fastlægges. ESA vil foretrække, at overdragelsen sker direkte fra ESA til tilsynsmyndigheden af skattemæssige årsager og af praktiske hensyn ud fra den betragtning, at de enheder fra tredjelande, der har en kapitalandel i fællesforetagendet, i så fald ikke vil have nogen rettigheder over de elementer, hvor ejendomsretten overdrages af ESA. Disse elementer vil ikke indgå i fællesforetagendets formue og vil således ikke blive underlagt de nærmere vilkår for afvikling af fællesforetagendet.

3.5.9

Hvad angår elementer og intellektuelle ejendomsrettigheder, der udvikles af tredjelande, er de nærmere vilkår herfor fastsat i de internationale aftaler, der er blevet indgået mellem på den ene side EU og tredjelande, der ikke er medlem af EU, og på den anden side mellem enheder fra tredjelande og fællesforetagendet (3).

3.5.10

Det fremgår imidlertid klart af forordningen om oprettelse af tilsynsmyndigheden, at tilsynsmyndigheden ejer alle materielle og immaterielle goder, som fællesforetagendet overdrager den efter udviklingsfasens afslutning, og som koncessionshaveren måtte skabe eller udvikle under etablerings- og ibrugtagningsfasen og driftsfasen. I henhold til forordningen om oprettelse af tilsynsmyndigheden fastsættes de nærmere vilkår for overdragelse af ejendomsretten for fællesforetagendets vedkommende i forbindelse med den afviklingsprocedure, der er fastsat i artikel 21 i vedtægterne for Galileo-fællesforetagendet. For Egnos' vedkommende er tilsynsmyndigheden ejer af alle materielle og immaterielle Egnos-goder med forbehold af en aftale med Egnos' investorer om vilkår og betingelser for ESA's overdragelse af alle eller dele af Egnos' faciliteter og udstyr. Dette lader forstå, at Kommissionen er af den opfattelse, at det ikke er nødvendigt at fastsætte en procedure for overdragelsen mellem tilsynsmyndigheden og ESA, idet alle materielle og immaterielle goder tilhører fællesforetagendet (i modsætning til ESA's nuværende fortolkning på grundlag af organisationens konvention og programerklæringen).

3.5.11

Blandt de juridiske tiltag, der skal gennemføres, skal især nævnes følgende:

3.7.1

Det er nødvendigt at udarbejde en plan for reduktion af fællesforetagendets personale med en tidsplan, der er tilpasset planlægningen af overdragelsen af aktiviteter, således at det undgås, at der er for meget personale ved udgangen af december 2006, at få rede på ansættelseskontrakterne og at sikre sig, at der ikke er risiko for tvister i forbindelse med kontraktophør, der kan blokere overdragelsen af aktiver. Det skal her bemærkes, at det forudses, at omkring 24 personer skal forblive i deres stillinger indtil afslutningen af forhandlingerne om koncessionsaftalen senest den 31. december 2006. Afviklingen af fællesforetagendet efter den 31. december 2006 skal gennemføres af omkring seks personer.

3.7.2

Det er desuden nødvendigt at have et klart overblik over tilsynsmyndighedens udvikling og især over tilsynsmyndighedens ansættelsesplan, således at det sikres, at denne er tilpasset planlægningen af overdragelsen af fællesforetagendets aktiviteter. Det skal her bemærkes, at tilsynsmyndigheden skal respektere fællesskabsprocedurerne og opfylde kravene i forbindelse med ansættelse af personale (lønniveau, kontrakter af maksimalt tre års varighed, tilsynsmyndighedens endelige hjemsted endnu ikke fastlagt), hvilket er en hindring for udviklingen af tilsynsmyndighedens organisation.

3.8.1

I forbindelse med nedlæggelsen af fællesforetagendet er det vigtigt, at de uudnyttede midler (anslået til omkring 46 mio. EUR) overføres til tilsynsmyndigheden. Kommissionen ønsker, at denne overførsel af midler fra fællesforetagendet til tilsynsmyndigheden foretages, så snart tilsynsmyndigheden bliver bemyndiget til at styre den sidste del af udviklingsfasen. Således vil fællesforetagendet efter aktivitetsophør udelukkende have rådighed over de midler, der er nødvendige for afviklingen.

3.8.2

Det reviderede budget for fællesforetagendet for 2006, der er forøget med 7 mio. EUR i forhold til det budget, der blev vedtaget i 2005 under forudsætning af ophør i maj 2006 (i stedet for de 14 mio. EUR, som fællesforetagendet krævede indledningsvis uden hensyntagen til overdragelse af aktiviteterne til tilsynsmyndigheden) skaber størst mulig fleksibilitet i forbindelse med overdragelsen af aktiviteterne til tilsynsmyndigheden senest inden udgangen af 2006. Dette ændrede budget blev vedtaget af fællesforetagendets bestyrelse og tilsynsråd ved udgangen af februar.

3.8.3

I tilsynsmyndighedens budget for 2006 bør der tages højde for behovet for yderligere personaleansættelser i løbet af 2006, og det bør således forhøjes. Efter tilsynsmyndighedens bestyrelses vedtagelse den 23. januar 006 af det nye budgetforslag for 2006, der beløber sig til ca. 8 mio. EUR (i stedet for det oprindelige budget på 5 mio. EUR, der blev vedtaget i 2005 for 2006), skal det reviderede budget efterfølgende forelægges ØKOFIN-Rådet og derefter Europa-Parlamentet i anden halvdel af 2006. Forøgelsen af tilsynsmyndighedens budget til det foreslåede beløb er en forudsætning for, at tilsynsmyndigheden kan ansætte det nødvendige personale og varetage de overdragede aktiviteter. De besparelser, der i sidste ende opnås på fællesforetagendets budget som følge af den gradvise overdragelse af aktiviteterne til tilsynsmyndigheden skulle, nøgternt set, dække forøgelsen af tilsynsmyndighedens budget, hvilket bør berolige parlamentarikerne med hensyn til at sikre en hensigtsmæssig anvendelse af fællesskabsmidler i forbindelse med overdragelsen, selv om midlerne og de pågældende budgetter i praksis hidrører fra forskellige kilder.

3.8.4

Vurderingen af omkostningerne i forbindelse med afviklingen af fællesforetagendet (især omkostningerne forbundet med fastholdelse af personale med henblik på afviklingen) og de finansielle indvirkninger i skatte- og momsmæssig henseende (f.eks. ejerskifteafgifter) af overdragelsen af aktiver bør foretages hurtigst muligt. Fællesforetagendet, der af de belgiske myndigheder anses for at være en juridisk person ifølge belgisk ret (sidestillet med en forening) og ikke et kommercielt selskab, bør ikke være pligtig til at betale skat af likvidationsoverskud. De belgiske myndigheder har tilsendt fællesforetagendet en administrativ skrivelse (»comfort letter«) i denne forbindelse. Beskatningen bør således være rimelig begrænset, og dette gælder navnlig, hvis de fleste midler overføres inden afviklingen. Det er klart, at spørgsmål af denne karakter bør afklares på forhånd for at undgå ubehagelige overraskelser.

3.9.1

Fællesforetagendets reviderede budget for 2006 gør det muligt for fællesforetagendet at fortsætte forhandlingerne om koncessionsaftalen med sigte på at afslutte disse senest den 31. december 2006 og samtidig fremme overførslen af knowhow til tilsynsmyndigheden og inddragelsen af tilsynsmyndigheden i forhandlingerne i takt med tilsynsmyndighedens udvikling.

3.9.2

Det må understreges, at det er angivet i referaterne udarbejdet af fællesforetagendets og tilsynsmyndighedens forskellige kontrolinstanser, at såfremt forhandlingerne ikke er afsluttet inden den 31. december 2006, overdrages styringen af og ansvaret for disse forhandlinger til tilsynsmyndigheden pr. 1. januar 2007.

3.9.3

Fællesforetagendet bør desuden udarbejde en procedure eller en handlingsplan, der gør det muligt at lukke de tekniske sager og færdiggøre den tekniske dokumentation inden datoen for fællesforetagendets ophør.

3.9.4

ESA's rolle og ansvar i systemets overdragelses- og valideringsfase og efterfølgende for systemets tekniske udvikling og opretholdelse af systemets operationelle betingelser efter valideringen bør præciseres i den rammekontrakt, der skal indgås mellem tilsynsmyndigheden og ESA. ESA's deltagelse i tilsynsmyndighedens bestyrelse som observatør, og ikke som medlem som i fællesforetagendet, bevirker, at ESA ikke på samme måde kan deltage aktivt i beslutningstagningen. Ifølge forordningen om tilsynsmyndigheden bør de muligheder, som rammeaftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og ESA af 25. november 2003 frembyder, udnyttes fuldt ud i samarbejdet med ESA, hvor det er relevant (5), og ESA kan anmodes om at yde myndigheden teknisk og videnskabelig bistand (6). Under alle omstændigheder bør der indgås en aftale mellem tilsynsmyndigheden og ESA inden udgangen af 2006 om aktiviteter relateret til udviklingsfasens afslutning, og der bør indgås en anden aftale frem til 2008 vedrørende forholdet mellem tilsynsmyndigheden og ESA efter udviklingsfasens afslutning, i systemets overdragelses- og valideringsfase og derudover, i påkommende tilfælde, i driftsfasen.

4.1

De satellitter, der opsendes i IOV-fasen, ejes i dag af ESA (udvikling af satellitter under ESA's GalileoSat-program). Ejendomsretten over disse satellitter skal overdrages til tilsynsmyndigheden efter valideringsfasen i kredsløb.

4.2

I henhold til aftalen mellem fællesforetagendet og ESA har ESA ansvaret for opsendelse af de første satellitter i IOV-fasen og for registreringen ved FN (Office of Outer Space Affairs i Wien). Opsendelsen af den første satellit i konstellationen (GIOVE A) blev gennemført i december 2005 af operatøren Starsem fra Baikonur via en løfteraket Soyuz-ST.

4.3

I praksis bør ESA anvende samme fremgangsmåde som den, der anvendes i forbindelse med overdragelse af ejendomsretten over de satellitter, som ESA udvikler på tredjeparts vegne, f.eks. Météosat eller Metop (overdragelse ESA-Eumetsat). De kompetente myndigheder skal efterfølgende have meddelelse om overdragelsen af ejendomsretten til satellitterne i kredsløb.

4.4

I lyset af bestemmelserne i rumtraktaten fra 1967 og konventionen om folkeretligt ansvar for skader forvoldt af rumgenstande fra 1972 er det nødvendigt at se nærmere på ansvarsordningen i forbindelse med opsendelse og udnyttelse af Galileo-satellitter i kredsløb.

4.5

I lyset af de forskellige kriterier, der ligger til grund for definitionen af et »opsendelsesland«, der kan ifalde internationalt erstatningsansvar for skader forvoldt af rumgenstande, der befinder sig på jorden eller er i kredsløb, vil ESA kunne anses for at være et »opsendelsesland«, eftersom ESA betragtes som en stat, der »opsender« satellitter i IOV-fasen, og som indgår aftalen om opsendelse med opsendelsesoperatøren.

4.6

Spørgsmålet er desuden, om Belgien kan anses for at være et opsendelsesland, idet fællesforetagendet, der er dybt involveret i udviklingen og opsendelsen af satellitter i IOV-fasen, er underlagt Belgiens jurisdiktion (fællesforetagendet har hjemsted i Bruxelles). Ifølge belgisk ret kan den belgiske stat tilsyneladende kun ifalde erstatningsansvar for rumaktiviteter, der finder sted på den belgiske stats territorium eller ved hjælp af faciliteter ejet af den belgiske stat eller underlagt statens jurisdiktion eller kontrol (7), hvilket ikke er tilfældet her. For så vidt angår de internationale regler er spørgsmålet imidlertid stadig uløst.

4.7

Efter nedlæggelsen af fællesforetagendet og overdragelse af aktiviteterne fra fællesforetagendet til tilsynsmyndigheden vil satellitterne i øvrigt blive opsendt på vegne af tilsynsmyndigheden, og den internationale juridiske person, som tilknyttes, vil i denne forbindelse ligeledes kunne blive anset for at være et opsendelsesland. EU's betegnelse for opsendelsesland bør således analyseres, ikke blot i forbindelse med opsendelse af satellitter i IOV-fasen, men også i forbindelse med opsendelse af de øvrige satellitter i Galileo-konstellationen i ibrugtagnings- og driftsfasen.

4.8

I ibrugtagnings- og driftsfasen kan ansvaret ifalde værtslandet for operatøren, der har ansvaret for konstellationen (koncessionshaveren), og som gennemfører opsendelserne. Idet koncessionshaveren har hjemsted i Frankrig (Toulouse) i henhold til bestemmelserne i aftalen af 5. december 2005 indgået mellem hovedparterne i koncessionsaftalen, kan Frankrig således ifalde erstatningsansvar i denne forbindelse.

4.9

Endelig vil den stat, hvor opsendelsesoperatøren befinder sig, og muligvis også den stat, hvor de anvendte faciliteter er placeret, ligeledes blive betragtet som opsendelseslande. Hvis den valgte operatør er det franske selskab Arianespace, kan Frankrig blive betragtet som opsendelsesland.

4.10

Hvis der er flere opsendelseslande involveret, er det nødvendigt at præcisere relationerne mellem de forskellige enheder med hensyn til ansvar og fordeling af risikoen mellem de forskellige opsendelseslande i tilfælde af skader forvoldt under opsendelsen og i løbet af satellitternes levetid.

4.11

Det skal bemærkes, at der allerede eksisterer en aftale mellem ESA og Frankrig (aftaler om Centre Spatial Guyanais). Denne aftale indeholder bestemmelser om internationalt erstatningsansvar, navnlig i forbindelse med opsendelser gennemført af Arianespace, og den finder tilsyneladende anvendelse på Galileo-programmet. Spørgsmålet om opsendelseslandenes internationale erstatningsansvar så længe satellitterne er i kredsløb om jorden, er fortsat uløst, og det kan eventuelt vise sig at være hensigtsmæssigt, at der indgås en ad hoc-aftale mellem Frankrig og de andre opsendelseslande (ESA, Belgien, EU).

1)

Rådets resolution af 19. juli 1999 om europæisk deltagelse i en ny generation af satellitnavigationstjenester — Galileo — definitionsfasen (EFT C 221)

2)

Rådets afgørelse nr. 98/434/EF af 18. juni 1998, EFT L 194 af 10.7.1998, s. 15

3)

Rådets forordning (EF) nr. 876/2002 af 21. maj 2002 om oprettelse af fællesforetagendet Galileo

4)

Rådets afgørelse af 19. marts 2001 om vedtagelse af Rådets sikkerhedsforskrifter — EFT L 101 af 11.4.2001

5)

Aftale mellem fællesforetagendet Galileo (GJU) og ESA — ESA/C(2002)51, rev 1, af 23. april 2002

6)

Galileo Joint Undertaking Organisation and Decision Process — ESA/PB-NAV(2003)20 af 5. september 2003

7)

Rådets forordning (EF) nr. 1321/2004 af 12. juli 2004 om forvaltningsstrukturerne for det europæiske program for satellitbaseret radionavigation

8)

Meddelelse fra Kommissionen — Rammer for europæiske reguleringsorganer (KOM(2002) 718 endelig af 11.12.2002)

9)

Aftale mellem EU og Kina af 30. oktober 2003

10)

Aftale mellem EU og Israel af 13. juli 2004

11)

Aftale mellem fællesforetagendet og NRSCC af 9. oktober 2004

12)

Aftale mellem fællesforetagendet og MATIMOP af 6. september 2005

13)

Aftale mellem fællesforetagendet og ESA vedrørende NRSCC af 9. oktober 2004

14)

Aftale mellem fællesforetagendet og ESA vedrørende MATIMOP af 18. oktober 2005

15)

Rettigheder og forpligtelser for de nye medlemmer af fællesforetagendet Galileo — ESA/PB-NAV(2004)18, rev. 2, af 23. uni 2004

16)

Galileo IPR: Ownership and protection — ESA/PB-NAV (2004)26 af 23. september 2004

17)

Intellectual Property Rights for the Galileo Programme — GJU-EXC-2004-50 af 2. september 2004

18)

Agreement between the Partners of the prospective Galileo Concession af 5. december 2005

19)

Transition Plan of GJU Activities and know-how to the GSA (GJU-ADB-2005-13 rev, af 11. februar 2006)

20)

Meddelelse fra Kommissionen til Rådet og Europa-Parlamentet — Integration af Egnos i Galileo-programmet, KOM(2003) 0123 endelig, 19. marts 2003

21)

Rammeaftale mellem ESA og Det Europæiske Fællesskab underskrevet den 25. november 2003 ESA/C-M(2004)4

22)

EØSU's udtalelse om »Det europæiske program for satellitbaseret radionavigation (GALILEO)« — TEN/077 (28/11/2001)

23)

EØSU's udtalelse om »Kommissionens forslag til Rådets forordning om oprettelse af et fællesforetagende GALILEO« (KOM(2001)336 endelig — 2001/0136 CNS) — TEN/089 (28/11/2001)

24)

EØSU's udtalelse om »Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet og Rådet — Statusrapport om forskningsprogrammet Galileo i begyndelsen af 2004« (KOM(2004) 112 endelig) — TEN/179 (20/06/2004)

25)

EØSU's udtalelse om »Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om gennemførelse af etablerings- og ibrugtagningsfasen samt driftsfasen af det europæiske program for satellitbaseret radionavigation« (KOM(2004) 477 endelig — 2004/0156 (COD) — TEN/203 (09/02/2005).