23.12.2006   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 318/83

1.1

Sigtet med det foreliggende forslag er at ajourføre direktiv 91/477/EØF af 18. juni 1991 (1), hvor man efter Det Europæiske Råds møde i Fontainebleau i 1984 for første gang konstaterede behovet for »en effektiv lovgivning, der gør det muligt i medlemsstaterne at kontrollere erhvervelse og besiddelse af skydevåben og deres overførsel til en anden medlemsstat«, i lyset af kriterierne fastlagt i den supplerende protokol til FN's konvention om bekæmpelse af grænseoverskridende organiseret kriminalitet, som Kommissionen fik tilladelse til at underskrive på Det Europæiske Fællesskabs vegne (2).

1.2

Målet med forslaget er således at overdrage den juridiske gennemførelse af den omtalte tillægsprotokol til en international konvention, som Kommissionen på EU's vegne har undertegnet. Med andre ord giver EU via denne fremgangsmåde sig selv kompetence til behandlingen af det pågældende område og giver det bindende retskraft; dvs. EU omgår kravet om, at staterne frivilligt skal tiltræde den ovennævnte protokol eller andre henstillinger fra Fællesskabet, eftersom dette sagsområde er inkorporeret i Traktatens afsnit V (3).

1.3

Hovedmålene er følgende behov:

1.4

Det foreliggende forslag fremsætter og anbefaler mekanismer, der er bindende for medlemsstaterne og som gør direktivet fra 1991 mere konsekvent, effektivt og hurtigtvirkende, for så vidt angår de mekanismer og mål, det indeholder.

1.5

Forslaget til direktiv:

2.1

Grænseoverskridende og organiseret kriminalitet er en følge af de moderne høj-risikosamfund, funderet på globalisering af viden, kommunikation og information.

2.1.1

Den er også blandt de største trusler for staternes integritet og generelt for selve det demokratiske grundlag, der kendetegner dem. I visse ekstreme tilfælde kan den tilmed føre til alternativ og ulovlig kontrol med fællesskabet.

2.2

Inden for denne type kriminalitet er der som resultat af de mangeartede og forskellige former for risici en række kriminelle aktiviteter, der overlapper og nærer hinanden. Der er meget tætte forbindelser mellem terrorisme og organiseret kriminalitet, og begge er knyttet til ulovlig handel med våben og ammunition (4).

2.3

Ifølge skøn er der hundredvis af millioner lette våben i omløb i verden, som er ansvarlige for hundredtusindvis af døde årligt, og blandt disse dødsfald sker over halvdelen i interne konflikter i forskellig lande i Asien og Afrika. Det er helt klart en materielt set indbringende aktivitet, men en humanitær katastrofe.

2.4

EU-medlemsstaterne bør i fællesskab reagere på denne transnationale virkelighed på passende og konsekvent vis. Derfor er det af afgørende betydning at harmonisere de lovgivningsmæssige løsninger, såvel præventive som repressive, som munder ud i integrerede og fælles politikker.

2.5

Tematikken i dette forslag er en kombination af markedsregler og relevante spørgsmål vedrørende sikkerheden internt i EU, som er en kerneværdi i ethvert demokratisk samfund, og som EU ikke er eller kan være en undtagelse fra. Sikkerhed er faktisk selve forudsætningen for, at man kan udøve de øvrige frihedsrettigheder.

2.6

Det, det drejer sig om, er at skabe forudsætninger for at tilvejebringe det tilstræbte europæiske område med frihed, sikkerhed og retfærdighed for alle borgere, et emne, der dækkes af den tredje søjle i det europæiske samarbejde. Ud over at udgøre en trussel for de forskellige medlemsstaters integritet, er våbenhandel også en risikofaktor inden for EU's indre anliggender.

2.7

Fællesskabet markerede allerede behovet for internt at reagere på denne trussel via vedtagelsen af Rådets direktiv 91/477/EØF af 18. juni 1991. Senere førte EU's fælles aktion af 17. december 1998 (5) til forskellige staters vedtagelse af foranstaltninger med henblik på at korrigere og indføre en større kontrol med våben og ammunition, hvilket forskellige årsrapporter udgivet siden da har vidnet om (6).

2.8

Også FN har for nyligt udvist stor interesse for spørgsmålet, og har tilmed givet anstød til aktiviteter på området. Og det er som følge herpå, at der i FN blev oprettet et særudvalg (7), hvis mandat var at udarbejde en international konvention mod grænseoverskridende organiseret kriminalitet, som blev vedtaget to år senere i Palermo (8). Fra da af opstod der hurtigt en forståelse for, hvilken betydning den ulovlige handel med skydevåben har i den sammenhæng.

2.9

Fra dette forløb, der kulminerede med Wien-processen, opstod tillægsprotokollen til den ovennævnte konvention om ulovlig fremstilling og handel med skydevåben, dele, komponenter og ammunition, som samtlige interesserede lande kunne tiltræde fra den 1. september 2001, men hvis undertegnelse og ratifikation for EU-medlemsstaternes vedkommende har vist sig noget forsinket.

3.1.1

Med henblik på inkorporeringen af ovennævnte forslag i EU-retten er artikel 95 i EF-traktaten tilstrækkeligt grundlag for tiden, da denne foranstaltning er led i det indre markeds funktion og således falder ind under proceduren i artikel 251.

3.1.2

Et direktiv er ifølge normhierarkiet den rette form for retsakt i lyset af den lovgivning, der skal ændres.

3.1.3

EØSU støtter således Kommissionens initiativ og tilslutter sig retsgrundlaget, som det finder i overensstemmelse med det tilsigtede mål (9).

3.2.1

Ved tiltrædelsen af tillægsprotokollen til FN's Konvention om bekæmpelse af grænseoverskridende organiseret kriminalitet var Kommissionen med rette inspireret af konventionens grundlæggende principper vedrørende behovet for at forebygge, bekæmpe og eliminere ulovlig fremstilling og handel med skydevåben og dele, komponenter og ammunition på grund af den trussel, de udgør for befolkningernes vel og deres ret til at leve i fred.

3.2.2

Udvalget hilser dette ønske velkomment og støtter fuldt ud Kommissionens initiativ.

3.2.3

Udvalget minder om, at dette emne gentagne gange er blevet behandlet indgående af Europa-Parlamentet, og at der blev fremsat en række skriftlige spørgsmål til Kommissionen (10) herom.

3.2.4

I øvrigt har Rådet inden for rammerne af sine eksterne forbindelser været særlig opmærksom på behovet for at hjælpe tredjelande med at udforme passende lovgivning og administrative forskrifter vedrørende ejerskab, besiddelse og brug, salg og overførsel af våben og ammunition for at sikre fred og sikkerhed og bidrage til den bæredygtige udvikling (11).

3.2.5

Men det er også klart, at dette spørgsmål er tæt knyttet til bekæmpelsen af terrorisme (12), hvidvaskning af penge, identifikation, screening, indefrysning, eller beslaglæggelse og konfiskation af disse redskaber og indtægter af kriminelle handlinger (13), til kontrollen med sprængstoffer til civile formål (14) og generelt til alle foranstaltninger mod kriminelle bander og organiseret kriminalitet.

3.2.6

Derfor ser udvalget med stor tilfredshed og glæde på Kommissionens initiativ, som det håber bliver bedst muligt modtaget af Europa-Parlamentet og Rådet.

4.1

Forslagets artikel 1 ændrer følgende artikler i direktiv 91/477/EØF:

4.1.1

Udvalget tilslutter sig alle de foreslåede ændringer, da de korrekt indarbejder protokollens bestemmelser, som de er baseret på.

4.2

I artikel 2 hedder det, at medlemsstaterne er forpligtet, når det foreliggende direktiv er vedtaget, således forstået at perioden for indarbejdelse af direktivets bestemmelser i national lovgivning er åben, selv om det træder i kraft øjeblikkeligt (jf. artikel 3).

4.2.1

Hvad dette angår, mener EØSU ikke, at der er behov for særlig lang tid til omsætningen af direktivets bestemmelser, når det først er vedtaget. Effekten af direktivet på dem, det er rettet til, vedrører i realiteten enten lovgivningsprocesniveauet, navnlig inden for strafferetten, eller de økonomiske aktørers tilpasning til de nye regler for adgang til erhvervet som våbenhandler, såvel som hvorledes der skal føres registre over handelstransaktioner. Derfor anses en frist på 12-18 måneder for at være tilstrækkelig.

4.3

Angående typeinddelingen af de pågældende strafbare handlinger kan den komparative ret mellem medlemsstaterne (15) udgøre et værdifuldt hjælpemiddel for hele Fællesskabet, og rammebetingelserne for sanktionerne kan primært drøftes konkret i Rådet.

4.4

Endelig kunne man se på behovet for at præcisere, at begrebet »ulovlig handel« i forslaget skal anskues i sammenhæng med bekæmpelsen af grænseoverskridende organiseret kriminalitet, således at man begrænser anvendelsen af strafferetlige sanktioner til situationer, som udelukkende henhører under det specifikke mål i den omtalte FN-protokol.

4.5

Angående bestemmelsen i afsnit III, litra c) i bilag I til direktivet vedrørende definitionen af, hvad der er gamle våben eller kopier af gamle våben, appellerer EØSU til Kommissionen om at sørge for at koordinere dette på EU-plan.

4.6

Endelig ville det måske være hensigtsmæssigt at forudse en bestemmelse vedrørende anvendelse af våben inden for jagt, sport eller som samlerobjekt, for det overordnede sikkerhedskrav bør også gælde på disse områder på grund af de pågældende genstandes beskaffenhed eller rettere dødbringende karakter. I realiteten er fastlæggelsen af anvendelsesformålet med besiddelsen af våben i sidste ende en skønssag, hvor der kan være tale om udsving og misbrug, som i allerhøjeste grad bør undgås. I den forbindelse rådes der i tråd med de overordnede overvejelser i det foreliggende forslag til at pålægge de forskellige stater obligatorisk at operere med en attest, en tilladelse eller andre former for administrativ tilladelse til at bruge og bære våben, hvilket de interne sikkerhedsmyndigheder med overvågnings- og tilsynskompetence skal inddrages i.