23.12.2006   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 318/38

1.1

EØSU bifalder Kommissionens forslag om at oprette en Europæisk Fond for Tilpasning til Globaliseringen (herefter kaldet Globaliseringsfonden). EØSU er enig i målet om at intervenere via Globaliseringsfonden i sager, hvor arbejdstagerne udsættes for umiddelbare og omfattende sociale problemer som følge af alvorlige og uforudsete økonomiske forstyrrelser.

1.2

EØSU er enig i, at medlemsstaterne selv bærer hovedansvaret, og at Globaliseringsfonden kun bør intervenere på en medlemsstats foranledning og efter en tilsvarende beslutning fra budgetmyndighedens side. Reglerne er nødt til at være klare.

1.3

I tider med alvorlige forstyrrelser udgør foregribende politikker, dynamisk iværksætterånd, regionalt ansvar og rettidige foranstaltninger af og samarbejde mellem relevante aktører — erhvervslivet, arbejdsmarkedets parter, regering, regionale myndigheder og andre — nøglen. Globaliseringsfonden som et redskab for EU-solidaritet har en komplementær funktion. Af troværdighedshensyn må man ikke sætte forventningerne for højt.

1.4

De særlige foranstaltninger, Globaliseringsfonden finansierer, skal passe ind i alle de berørte aktørers overordnede planlægning. Globaliseringsfonden skal ikke yde støtte på områder, hvor medlemsstaterne har enebeføjelser. Det bør gøres klart, at fonden sigter efter specifikke beskæftigelsesmuligheder for folk i presserende økonomiske vanskeligheder.

1.5

EØSU opfordrer Kommissionen til at sikre arbejdsmarkedsparternes aktive inddragelse i skabelsen af nye arbejdspladser for arbejdstagere, der er blevet ledige. Opfyldelse af målet om »hurtig reintegration« af ledige arbejdstagere på arbejdsmarkedet er normalt en hård opgave. Erfaringen viser, at det tager lang tid.

1.6

Der bør sikres tæt koordination mellem de forskellige eksisterende instrumenter, især mellem Globaliseringsfonden og strukturfondene for at øge effektiviteten og sammenhængen.

2.1

I marts 2006 fremlagde Kommissionen et forslag om en Europæisk Fond for Tilpasning til Globaliseringen (1). Dens mål er at yde specifik engangsstøtte til fremme af arbejdstagernes tilbagevenden til arbejdsmarkedet i områder eller sektorer, der rammes af pludselige, alvorlige økonomiske forstyrrelser.

2.2

Alvorlige økonomiske forstyrrelser kan indebære økonomisk udflytning til tredjelande, en massiv stigning i importen eller et gradvist fald i EU's markedsandel i en given sektor. Det vigtigste kriterium for Globaliseringsfonden er, at over 1 000 arbejdstagere mister arbejdet i en virksomhed eller en gruppe af virksomheder i regioner med en ledighed, der ligger over gennemsnittet.

2.3

Støtteberettigede foranstaltninger under Globaliseringsfonden bør give arbejdstagere, der har mistet deres arbejde, forudsætning for hurtigt at blive reintegreret på arbejdsmarkedet. Bistanden er supplerende i forhold til nationale bestemmelser og målrettede regionale programmer. De relevante foranstaltninger er: omskoling, relokaliseringsstøtte, støtte til opstart af virksomheder, supplerende indkomststøtte.

2.4

Globaliseringsfonden intervenerer kun på en medlemsstats foranledning. Det beløb, som EU yder, kan ikke overstige 50 % af de samlede anslåede omkostninger for alle tiltag, medlemsstaten planlægger.

2.5

Der vil ikke blive afsat specifikke midler til Globaliseringsfonden inden for budgetrammerne. Den vil blive finansieret med underudnyttede bevillinger og uanvendte midler. Hver anvendelse vil blive afgjort af budgetmyndigheden, hvilket indebærer, at Rådet og Europa-Parlamentet har hele ansvaret.

2.6

Der forudses en detaljeret budgetprocedure. Medlemsstaterne skal påtage sig ansvaret for at forvalte de foranstaltninger, Globaliseringsfonden støtter. Kommissionen skal have en overvågningsrolle. I sager, hvor beløbet er underudnyttet, skal der ske tilbagebetaling.

2.7

Kommissionen skal gennemføre en løbende evaluering af forordningens resultater, kriterier og effektivitet samt en efterfølgende evaluering. Fra og med 2008 vil Kommissionen præsentere en årlig rapport om gennemførelsen af fonden, herunder evalueringer.

3.1

Forslaget, som sigter på at demonstrere EU's solidaritet med arbejdstagere, der bliver ledige som følge af pludselige ændringer i verdens handelsmønstre, er baseret på Det Europæiske Råds konklusioner i december 2005. Det indgår som et kompromis i aftalen om de finansielle overslag. Der er blevet foretaget en konsekvensanalyse (2), som indeholder relevant information om Globaliseringsfondens indhold og anvendelsesområde.

3.2

Globaliseringsfonden er adskilt fra strukturfonden og vil fungere som et af de EU-instrumenter, der skal fremme den europæiske økonomis (3) tilpasning og konkurrenceevne.

3.3

Strukturfondene sigter på langsigtede foregribende tiltag baseret på en flerårig fremgangsmåde, mens Globaliseringsfonden ikke er beregnet til at tage sig af omlægning. Den sigter specifikt på enkeltborgere i regioner, som er berørt af alvorlige forstyrrelser i verdens handelsmønstre. Sådanne sjældne, men meget alvorlige situationer kræver engangs- og tidsbegrænset individuel støtte. Visse af Globaliseringsfondens målsætninger er ikke dækket af Strukturfonden.

3.4

I et vist omfang har USA's hjælpeforanstaltningsprogram for handel (»Trade Adjustment Assistance« — TAA) fra 1962 tjent som forbillede. TAA har til formål at foretage en justering af asymmetrien mellem de negative virkninger af handelsåbning og international liberalisering i særlige individuelle tilfælde eller regioner og deres overordnede fordele. Det er dog ikke let at sammenligne TAA og Globaliseringsfonden på grund af kulturforskellene mellem USA og EU og de forskellige berørte kriterier.

3.5

Globaliseringsfonden bør fungere i overensstemmelse med den gode praksis, OECD har udpeget og som understreger behovet for en klar klassificering af grupperne af ledige i handelssektoren og ydelse af bistand i en begrænset tidsperiode i overensstemmelse med principperne om omkostningseffektivitet, gennemsigtighed og ansvarlighed.

3.6

Globaliseringsfondens formål er at bidrage til udviklingen af en »flexicurity«-tilgang i EU, en balance mellem fleksibilitet og jobsikkerhed, og vil supplere strukturfondenes årlige strategiske prioriteter og politikker.

4.1

Forordningen henviser indledningsvis til globaliseringens overordnede positive indvirkning på vækst og jobs i EU. Men EØSU bemærker, at synlige og negative virkninger på sektorspecifikt og regionalt niveau samtidig er højst sandsynlige. Globaliseringsfonden vil være et særligt instrument til at forbedre mulighederne for at finde nye jobs til arbejdstagere, som er blevet ramt af alvorlige økonomiske forstyrrelser. Det er en skam, at konsekvensanalysen (4) ikke har analyseret konkrete sager.

4.2

Eftersom forordningens betragtning (4) kræver, at Globaliseringsfondens aktiviteter »skal være sammenhængende, forenelige med andre EF-politikker og i overensstemmelse med gældende fællesskabsret«, bør forslagene grundigt undersøges af forskellige politikplanlæggere i Kommissionen, især GD for konkurrencepolitik, så man undgår eventuelle beskyldninger om uberettiget statsstøtte.

4.3

Globaliseringsfonden repræsenterer et konkret skridt fra EU's side i retning mod at bekæmpe virkningerne af alvorlige forstyrrelser i den eksterne handel og på verdensmarkedet. Med henblik på fremtiden kan man overveje et tilsvarende instrument til at afbøde de negative konsekvenser af intern handel og EU's indre marked (f.eks. udflytning inden for EU, skattepolitik).

4.4.1

Der er brug for stramme interventionskriterier. Kriteriet i artikel 1 om arbejdstagere, som bliver afskediget som følge af gennemgribende ændringer i verdens handelsmønstre, der har betydelige negative konsekvenser for økonomien på regionalt eller lokalt plan, er temmelig uklar. Medlemsstaterne har det primære ansvar for at indgive ansøgninger om bevillinger fra fonden. Kommissionen bør garantere, at kriterierne anvendes ensartet i alle sager og over for alle medlemsstater.

4.4.2

Bevisbyrden for ansøgninger ligger hos medlemsstaterne. Ansøgningen vil blive undersøgt og overvåget nøje af Kommissionen, herunder brugen af retningslinjer, og økonomisk støtte vil blive bevilget af budgetmyndigheden på basis af den enkelte sag. Alt dette indebærer en procedure, hvor både Kommissionen, medlemsstaterne og budgetmyndighederne lærer ved at gøre tingene selv og gennem konkrete erfaringer. Tvetydigheder må undgås: De samme regler og den samme tilgang skal være gyldige og anvendes i hele EU.

4.4.3

Hvad angår mindsteniveauet for afskedigelser i specifikke regioner, er interventionskriterierne i artikel 2 klart defineret. Kriteriet »1 000arbejdstagere« er ikke begrænset til en enkelt virksomhed, men omfatter downstream- og upstream-producenter.

4.4.4

Almindeligvis vil ræsonnementet for at reducere antallet af arbejdstagere være baseret på en række faktorer, f.eks. modernisering, rationalisering, ændring af produktionsmetoder og så sandelig internationale handelsmønstre. Sjældent vil en specifik faktor dominere totalt.

4.4.5

Det amerikanske TAA er blevet nævnt som eksempel. På den anden side er den forbindelse mellem ændrede handelsmønstre og regeringstiltag for at mindske deres indvirkning på afskedigelser, som nævnes i Kommissionens beskrivelse af, hvordan TAA fungerer, temmelig vag. Desuden er TAA's kriterier og hidtidige anvendelse temmelig forskellige fra, hvad EU har i tankerne.

4.4.6

Der vil blive ansøgt om støtte fra Globaliseringsfonden i tilfælde af økonomiske forstyrrelser og uforudsete omstændigheder. Forandringstendenser er imidlertid ofte allerede synlige, inden man føler den egentlige effekt af denne ændring. God virksomhedsledelse går bl.a. ud på at træffe forebyggende foranstaltninger i tide.

4.4.7

Det betyder, at en eventuel planlægning af nationale og EU-baserede støttetiltag er nødt til at tage hensyn til, hvordan virksomheder og arbejdsmarkedets parter selv har foregrebet ændringerne. Hvor relevante er f.eks. støttetiltag, hvis virksomheder og arbejdsmarkedets parter har forsømt i tide at udpege udviklinger, som kan true markedet og/eller beskæftigelsen?

4.5.1

Forskellen mellem strukturfondene og Globaliseringsfonden rummer tre dimensioner: a) forskel i størrelse: 44 mia. euro kontra 500 mio. euro, b) forskelle i tilgang: en langsigtet og foregribende tilgang til brede spørgsmål om modernisering kontra en kortsigtet og målrettet tilgang til hurtig reintegration af arbejdstagere på arbejdsmarkedet og c) på grund af deres omfang og anvendelsesområde er strukturfondene tilbøjelige til at være bureaukratiske, mens en ikke-bureaukratisk tilgang er nødvendig, hvad Globaliseringsfonden angår.

4.5.2

Der bør sikres en streng skelnen mellem strukturfondene og Globaliseringsfonden. Globaliseringsfonden er per definition kortsigtet og tidsbegrænset og fokuseret på specifikke sager. På længere sigt planlægges yderligere forpligtelser for strukturfondene inden for rammerne af en bredere regional sammenhæng. I sager, hvor tiltag er supplerende, må man respektere fondenes forskellige filosofi og strukturer.

4.5.3

Det vil ikke være let at skabe betingelser for en »hurtig« reintegration af afskedigede arbejdstagere på arbejdsmarkedet, hvis rammerne og omstændighederne ikke er gunstige, f.eks. i regioner, som primært domineres af en enkelt erhvervsaktivitet, i tilbagestående regioner eller i områder, hvor der lokalt mangler uddannelses- og omskolingsfaciliteter osv. Der bør sættes særlig fokus på mellemleder- og toplederstillinger for at undgå hjerneflugt. I disse særlige tilfælde er der formentlig behov for en kombination af Globaliseringsfonden og strukturfonden samt en så effektiv brug af EURES-netværket som muligt for at fremme mulighederne for mobilitet i hele EU. En mangel på effektiv koordination kan udgøre et problem. I den henseende er det nødvendigt at fokusere ekstra på bestemmelsen i artikel 5, stk. 3.

4.5.4

De støtteberettigede tiltag i artikel 3 skal ses sammen med bestemmelserne i artikel 5 og 6, især vedrørende regionale, nationale og EU-foranstaltningers indbyrdes relation og interaktion. Da EU-foranstaltninger supplerer regionale og nationale foranstaltninger, kan tidligere erfaringer i EU — f.eks. med RESIDER, RECHAR og RETEX — og i andre situationer være nyttige, eftersom Globaliseringsfonden ikke skal stå for omstrukturering.

4.5.5

I særlige tilfælde kan det være nyttigt at anvende den sektorspecifikke tilgang, som anvendes inden for moderne industripolitik, når man skal vurdere analyser og fastlægge brugen af instrumenter.

4.5.6

Det er af særlig betydning og interesse for en række medlemsstater, at indkomstrelaterede- og arbejdsmarkedspolitikker forbliver en opgave for de enkelte lande, og at Kommissionen forhindres i at gribe ind i nationale beføjelser. I den lange række af foranstaltninger udviklet af en medlemsstat for at løse en speciel krise skal EU's bidrag følgelig fokusere eksplicit på de enkelte borgere og på at fremme, at afskedigede arbejdstagere atter kan komme ind på arbejdsmarkedet. På nuværende tidspunkt henviser EØSU til anvendelseskriterierne i Kul- og stålfællesskabets tidligere sociale kapitel, som kan være med til at forhindre institutionelle overlapninger og konflikter.

4.6

Budgetmyndigheden spiller en afgørende rolle. Det er positivt, at forordningen på behørig vis og i detaljer fastlægger de finansielle procedurer, der skal følges.

4.7

Forordningen er udarbejdet med henblik på særlige hastesituationer, der som regel kræver hurtige og effektive tiltag. Det betyder, at der bør være så lidt bureaukrati som muligt i forbindelse med gennemførelsen af reglerne, samtidig med at der kræves stor omhyggelighed. Målet bør fortsat være at tilvejebringe effektiv støtte hurtigst muligt.

4.8

For nylig er der i en række, selv komplicerede, tilfælde sket en vellykket omstrukturering. Selv om konkrete sager altid er enestående, viser det brede spektrum af omstruktureringer, at koncentrerede regionale tiltag fra alle interesseparters side, ofte støttet af deres regeringer og med klar fokus på at skabe betingelser for nye eller styrkede industrielle eller servicerelaterede virksomheder og omflytning, har båret frugt.

4.9

I de fleste sager er økonomiske og sociale planer blevet udviklet i tæt samarbejde mellem de nationale myndigheder, regionale myndigheder og arbejdsmarkedets parter, som generelt har arrangeret rundbordsdiskussioner og inddraget alle aktører i regionen.

4.10

Hvad angår den nye globaliseringsfond bør der planlægges og gennemføres tilsvarende procedurer, hvis fonden skal være en succes. I det øjemed er repræsentanter for Kommissionen nødt til at deltage direkte i sådanne forsamlinger og møder på regionalt og lokalt niveau.

5.1

Selv om Kommissionen har fastlagt en budgetbevilling på 500 mio. euro for Globaliseringsfonden gennem statistiske simuleringer baseret på konkrete sager, bør beløbet evalueres og eventuelt justeres årligt på basis af, hvordan situationen udvikler sig og den konkrete feedback om støtteanvendelsen.

5.2

Artikel 2 præciserer, at økonomiske forstyrrelser udløser støtte fra Globaliseringsfonden. EØSU opfordrer Rådet til at diskutere definitionerne af de nævnte fænomener i det indledende afsnit i denne artikel, inden forordningen træder i kraft. Alt for brede definitioner kan senere virke som en hæmsko for en effektiv beslutningsprocedure hos budgetmyndigheden. Alt for snævre definitioner kan have samme virkning. En diskussion i Rådet kan være med til at afklare dilemmaet og skabe en balance. En sådan diskussion kan også være et nyttigt bidrag til Kommissionens retningslinjer.

5.3

Grundene til støtte af denne art bør fastslås klart og tydeligt. Foregribende tiltag fra virksomhederne selv samt fra arbejdsmarkedets parter og andre interesseparter bør også overvejes. Det kan også indgå i Kommissionens retningslinjer.

5.4

Som led i den årlige evaluering og også med henblik på en eventuel ændring i henhold til artikel 20 bør man overveje en evaluering af støttekriterierne i artikel 2 (antal berørte arbejdstagere, den regionale dimension og beskæftigelsesindikatorer), så man sikrer, at støttekriterierne også er fleksible nok til at klare mangfoldigheden af specifikke regioner, især når det gælder små lande med primært små og mellemstore virksomheder.

5.5

Artikel 3 opstiller i (a) og (b) de tiltag, der er berettiget til finansiel støtte fra Globaliseringsfonden. EØSU bemærker, at indkomstrelaterede områder som f.eks. pensionsrettigheder og sociale ydelser udelukkende er medlemsstaternes kompetenceområde. Globaliseringsfonden bør begrænses til at finansiere forskellige former for uddannelses- og omskolingsfaciliteter og rammevilkår. Under særlige omstændigheder kan det omfatte lønstøtte til individer, der er i arbejde eller som søger arbejde.

5.6

Artikel 10, stk. 1, fastlægger, at Globaliseringsfondens støttebeløb ikke kan overstige 50 % af medlemsstatens samlede planlagte foranstaltninger. EØSU ønsker ikke at sætte spørgsmål ved denne procentsats. Udvalget påpeger imidlertid, at der er en relation mellem Globaliseringsfondens finansielle bidragsniveau og antallet og omfanget af sager, som skal behandles.

5.7

Hvad angår artikel 12 foreslår EØSU, at punkt 1, litra b, læses således: »bevis for, at kriterierne i artikel 2 og kravene i artikel 6 er opfyldt«

5.8

EØSU mener, at arbejdsmarkedets parter og andre interesseparter i regionerne skal inddrages i alle faser af Globaliseringsfondens procedure. EØSU og Regionsudvalget bør også holdes underrettet af Kommissionen.

5.9

Fra 2008 og fremefter vil Kommissionen fremlægge årlige rapporter om Globaliseringsfonden. Sådanne efterfølgende evalueringer kan være genstand for debat i Rådet. Artikel 20 fastsætter, at der skal være en formel revision af forordningen senest den 31. december 2013. EØSU henstiller, at Kommissionen også inkluderer en evaluering af Globaliseringsfonden i sin hvidbog inden den foreløbige behandling af EU-budgettet i 2009.