17.3.2006   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 65/1

1.1

Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg har altid fremhævet betydningen af statsstøttekontrol som en af de grundlæggende måder til at sikre:

1.2

Bestemmelserne om statsstøtte er baseret på selve de grundlæggende tekster bag Fællesskabets oprettelse - EKSF-traktaten og EF-traktaten. I modsætning til EKSF-traktaten, som ikke eksisterer længere, indeholder EF-traktaten ikke et absolut forbud mod statsstøtte. Thi ud over en opregning af forbud indeholder traktaten fravigelser (1) og nogle undtagelser (2), som giver Kommissionen – og undtagelsesvis også Rådet – vide skønsbeføjelser med hensyn til at give tilladelse til statsstøtte gennem en undtagelse fra hovedreglen.

1.3

Endvidere indgår artikel 87, 88 og 89, som regulerer dette komplekse område, i 2. afdeling i afsnit VI om fælles regler om konkurrence, fiskale spørgsmål og indbyrdes tilnærmelse af lovgivningerne for netop at understrege, at man i forbindelse med statsstøtte bør se på, hvilken indvirkning støtten kan få på konkurrencen på markedet.

1.3.1

I denne forbindelse har EØSU tidligere understreget, at en ny handlingsplan på statsstøtteområdet skal være i overensstemmelse med målene i EF-traktatens artikel 2 med henblik på bl.a. at sikre et velfungerende indre marked, ligestilling, en harmonisk, afbalanceret og bæredygtig udvikling af den økonomiske virksomhed, en bæredygtig og ikke-inflationær vækst, høj konkurrenceevne og en høj grad af konvergens, højnelse af livskvaliteten, økonomisk og social samhørighed samt solidaritet mellem medlemsstaterne.

1.4

Som Kommissionen selv siger, er statsstøtte faktisk er »en form for statslig indgriben, som bruges til at fremme en bestemt økonomisk aktivitet. Statsstøtte indebærer, at visse økonomiske sektorer eller aktiviteter favoriseres frem for andre. Statsstøtte fordrejer dermed konkurrencen ved at skelne mellem virksomheder, der modtager støtte, og andre, som ikke gør« (3).

1.4.1

I henhold til traktatens artikel 87, stk. 1, omfatter begrebet statsstøtte ikke kun den støtte, som ydes af de offentlige myndigheder, og som finansieres over de offentlige kasser, men også foranstaltninger, der har til formål at nedbringe de omkostninger, der normalt er del af en virksomheds udgifter.

1.5

Det Europæiske Råd i marts 2005 gentog målet om at fortsætte nedbringelsen af det generelle niveau for statsstøtte, idet der dog skal tages hensyn til eventuelle markedssvigt. Denne position ligger i forlængelse af, hvad der blev aftalt på Det Europæiske Råd i Lissabon i 2000 og Det Europæiske Råd i Stockholm i 2001, og tager afsæt i kravet om at rette statsstøtten mod de fælles horisontale mål, herunder samhørighedsmålene.

1.5.1

I sin seneste meddelelse om midtvejsrevisionen af Lissabon-strategien bekræftede Kommissionen målet om at reducere statsstøtten og omdirigere den for at løse problemerne med markedssvigt, specielt i sektorer med et højt vækstpotentiale, samt at stimulere innovation (4).

1.6

Europa-Parlamentet har også for nyligt givet udtryk for sin mening om statsstøtte (5) og fremhævede i den forbindelse, at den skal bruges på en forsvarlig måde, som giver valuta for pengene, eftersom den:

1.6.1

Den 2. maj 2005 vedtog Europa-Parlamentet endvidere en beslutning om styrkelse af den europæiske konkurrenceevne: Konsekvenser af de industrielle ændringer for politikken vedrørende de små og mellemstore virksomheder og disses rolle (6), hvori det støttede målet om at reducere den samlede støtte til virksomheder, men mindede om, at visse former for støtte er hensigtsmæssige, når det drejer sig om at afhjælpe markedssvigt, det gælder f.eks. støtte til F&U, uddannelse og rådgivningstjenester.

1.6.2

Parlamentet understregede betydningen af statsstøtte for små og mellemstore virksomheder i medlemsstaterne og opfordrede Kommissionen til inden for strukturfondene at bibeholde alle instrumenter, som støtter økonomisk og socioøkonomisk omstilling i regioner, der rammes af virksomhedsflytninger. Det opfordrede til at tage mere hensyn til små virksomheder og mikrovirksomheder (7) i disse regioner og generelt i alle samhørighedspolitikkerne.

1.6.3

Europa-Parlamentet foreslog som en del af planen om en reform af statsstøtteordninger, at der skulle anvendes en klar fremgangsmåde med henblik på at fremme innovation på tværs af alle sektorer inden for rammerne af Lissabon-målene.

1.7

Domstolen har ved mange lejligheder givet udtryk for sin egen holdning til statsstøtte og har skabt en egentlig case-by-case-law gennem en retspraksis med konsekvente, meget detaljerede retningslinjer, senest i form af dommen om tjenesteydelser af almen interesse og Altmark-dommen af 24. juli 2003 (8).

1.8

I sin meddelelse fra april 2005 om resultattavle vedrørende statsstøtte (9) er Kommissionen fortrøstningsfuld med hensyn til medlemsstaternes reaktioner på Lissabon-strategien, idet den bemærker, at der har været et lille fald i støtteniveauet i forhold til BNP og endnu mere positive tiltag i form af omdirigering af støtten i overensstemmelse med forslag fra forskellige Europæiske Råd. Men der står stadig meget tilbage at gøre.

1.8.1

Kommissionen oprettede i 2001 statsstøtteregistret og resultattavlen vedrørende statsstøtte, som skulle danne grundlag for en drøftelse af en strategi for reduktion af det overordnede statsstøtteniveau og omdirigere støtten til horisontale mål. Disse værktøjer blev udviklet yderligere i 2002. EØSU har udtrykt påskønnelse for Kommissionens bestræbelser på at opnå større gennemsigtighed på statsstøtteområdet, hvilket er særligt vigtigt, når det gælder de medlemsstater, som lige har tiltrådt EU.

1.9

EØSU glæder sig over, at den årlige samlede statsstøtte i 2003 var faldet med 3,6 % siden 1999 og med næsten 30 % siden 1996. Det bemærker imidlertid også, at tallet på 53 milliarder euro (10), hvoraf mere end 60 % er øremærket til produktions- og serviceindustrien, fortsat er højt. Det udtrykker endvidere bekymring over de mulige konkurrenceforvridninger, som kunne opstå på grund af forskellene i statsstøtten i medlemsstaterne og i de forskellige regioner i medlemsstaterne.

1.9.1

EØSU udtrykte i en tidligere udtalelse (11) tilfredshed med, at Kommissionen med jævne mellemrum belyser og præciserer reglerne, og bemærkede, at særlig opmærksomhed bør rettes mod gruppefritagelsesforordningen og beskæftigelsesstøtte, som skal gøre det lettere for medlemsstaterne at skabe arbejdspladser.

1.9.2

EØSU er helt enig med Kommissionen i, at statsstøttebestemmelserne skal justeres over tid, så der tages højde for udviklingen på det politiske, økonomiske og retlige område. Derfor revideres instrumenter til vurdering af statsstøtten periodisk og har ofte en begrænset løbetid (12).

1.10

EØSU glæder sig over, at Kommissionen har fremlagt et forslag til udformning af en generel reform på området (13), som er baseret på en integreret tilgang, der i høj grad inddrager markedsfejl.

1.10.1

Udvalget mener, at en eventuel ny ramme, der vedtages, skal sikre en nødvendig afvejning af hensynet til statsstøttepolitikken og udviklingshensyn og underkastes en revision, der sigter på forenkling og grundige konsekvensvurderinger.

1.10.2

Revisionen skal hvile på klare målsætninger, brede høringer og fyldestgørende oplysninger. Den nye ramme skal – udover at etablere et klart kontrolsystem - sikre sammenhæng i politikkerne, koncentration af tiltagene samt øget forenkling, gennemsigtighed og retssikkerhed.

1.10.3

Den foreslåede ramme bør være i samklang med:

1.10.4

Desuden spiller følgende elementer en stor rolle:

1.11

Efter EØSU's mening er det vigtigste med hensyn til udarbejdelsen af en fælles ramme for statsstøtte imidlertid, at der lanceres en moderne politik, som samstemmende støttes af alle medlemsstater, eftersom globaliseringen stiller krav om overgangsprocesser og omstruktureringer i alle Unionens økonomier.

1.12

Virksomhederne er som potentielle og faktiske modtagere af statsstøtte, sammen med den offentlige sektor, særligt godt placerede til at vurdere, hvor effektive de skabte instrumenter er. De kan yde et praktisk bidrag til overvågningen af løsninger, der harmonerer med en moderne europæisk statsstøttepolitik, og kan komme med nyttige forslag til nye retningslinjer.

1.12.1

Endvidere er det virksomhederne, som på deres egen krop oplever retsusikkerheden og de lange godkendelsestider i støttesystemerne samt de alvorlige konsekvenser ved at skulle tilbagebetale støtte, der erklæres ulovlig. De hører derfor til dem, der ville få mest ud af en klar og entydig tolkning af Fællesskabets lovgivning og af, at vanskelighederne og uensartethederne i fortolkningen og gennemførelsen af reglerne blev ryddet af vejen.

2.1

EØSU er overbevist om, at Kommissionens reformforslag kan blive en værdifuld smeltedigel, hvor man kan opnå en overordnet balance mellem:

2.2

EØSU støtter fuldt ud princippet bag reformen »Mindre og bedre målrettet statsstøtte«, som har til formål at gøre virksomhederne mere konkurrencedygtige på de indenlandske og internationale markeder samt at skabe de rigtige betingelser for at belønne de mest effektive virksomheder.

2.3

EØSU støtter fuldt ud den linje, Kommissionen lægger, og som har til formål at forenkle bestemmelserne med henblik på at give de erhvervsdrivende større sikkerhed og lette medlemsstaternes administrative byrder. EØSU er faktisk overbevist om, at usikkerhed om, hvad der er lovlig og, hvad der er ulovlig statsstøtte, i virkeligheden kan så tvivl om legitimiteten af Kommissionens statsstøttekontrol.

2.4

EØSU mener, at den foreslåede reform af Fællesskabets statsstøttebestemmelser overordnet bør tilgodese hensynet til:

2.5

Statsstøttepolitikken er en integrerende del af konkurrencepolitikken og dermed en af de fællesskabspolitikker, der påvirker den økonomiske udvikling mest. EØSU mener derfor, at statsstøttepolitikken mere specifikt bør anvendes til at opnå en udvikling af høj kvalitet, der tilgodeser Lissabon-målene, således at den kan spille rollen som motor for en sund økonomisk og beskæftigelsesmæssig udvikling.

2.6

Konkurrenceevne er et mål for markedets evne til effektivt at skabe varer og tjenesteydelser med højt værdiindhold i en globaliseret verden med det sigte at forbedre levestandarden i samfundet og sikre et højt beskæftigelsesniveau. Det må imidlertid indrømmes, at det ikke er lykkedes EU at fremme europæiske virksomheders vækst eller opkvalificere humanressourcerne og komme op på højere kvalitetsniveauer for teknologisk forskning, innovation, uddannelse og internationalisering, som krævet i Lissabon-strategien.

3.1

EØSU støtter en ny generel fællesskabsramme for statsstøtte, der er baseret på en støttepolitik, som:

3.2

EØSU mener, at Fællesskabets statsstøttepolitik nu skal yde et aktivt bidrag med hensyn til at gøre Europa mere eftertragtet for investorer og arbejdsgivere, styrke virksomhedernes konkurrenceevne, støtte forsknings- og innovationstiltag samt fremme udvikling og udbredelsen af nye kompetencer og opkvalificering af menneskelige ressourcer.

3.3

EØSU mener, at der bør indføres en generel gruppefritagelsesforordning, der skal udvide og forenkle Fællesskabets undtagelsesramme for uddannelses- og beskæftigelsesstøtte, som fremmer de støttetiltag, der er mest gennemsigtige og fokuserer mest på specifikke mål; tiltagene skal indkredses i tæt samråd med de virksomheder og sociale partnere, der som modtagere af støtten har bedst mulighed for at vurdere de foreslåede instrumenters effektivitet.

3.4

Hvad angår systemet for støtte med regionalt sigte, støtter EØSU intentionen i den nye programmeringsramme for 2007-2013 om at fremme udviklingen i de ugunstigt stillede regioner (NUTS II-regioner (»statistisk virkning« og »økonomisk udvikling«) og NUTS III-regioner (»tyndt befolkede områder«) samt fjerntliggende øer og bjergområder. Det sker ved at gøre op med støtteafhængighed, reducere de maksimale støtteintensiteter, forhindre, at støttedifferentialet mellem de mindst udviklede regioner overstiger 10 %, og imødegå potentielle bølger af virksomhedsudflytninger som følge af umådeholdne forskelle i støtten (ikke mere end 20 % for NUTS III-regioner) mellem grænseregioner.

3.4.1

EØSU støtter Kommissionens fremgangsmåde med at variere de regionale støtteintensiteter for forskellige typer virksomheder, men mener, at faren for at bremse de mindre virksomheders størrelsesmæssige vækst kunne undgås ved at sikre en ensartet forhøjelse på 20 % for såvel små og som mellemstore virksomheder. I forbindelse med de foreslåede grænser for støtten til store virksomheders investeringer i regioner, der er omfattet af de nye undtagelser, bør der tages højde for den nye klassificering af virksomheder, der er fastlagt i Kommissionens henstilling fra 2003 (14).

3.5

Hvad angår mindre støttebeløb, støtter EØSU, at loftet for »de minimis«-støtten hæves, ikke mindst for at sikre en større grad af koncentration og forenkling i Fællesskabets støtteindsats.

3.6

EØSU mener, at Kommissionen burde fokusere på statsstøtte, der har en afgørende indvirkning på handelen, i stedet for at spilde ressourcerne på at analysere store mængder sager af hovedsageligt lokal interesse; her er en afklaring af, hvad der nærmere ligger i begrebet »local concern«, nødvendig.

3.7

EØSU mener, at statsstøttekontrollen bør være afvejet og effektiv, samt at komplekse notifikationsprocedurer bør undgås i sager, som er af mindre økonomisk betydning for konkurrencen i Fællesskabet.

3.8

EØSU støtter kraftigt forslaget fra Kommissionen (februar 2004) om statsstøtte af ubetydelig beløbsstørrelse. Forslaget sigter på, at medlemsstaterne sikres større fleksibilitet og enklere procedurer samt tilstrækkelig handlefrihed til at indføre støtteforanstaltninger, der fremmer opfyldelsen af Lissabon-målene, alt imens Kommissionen bibeholder de fornødne kontrolmuligheder.

3.9

Hvad angår sektorstøtte, bør der i overensstemmelse med den linje, Kommissionen har udstukket for gruppefritagelser, sikres sammenhæng mellem EU's sektorpolitikker og støtteordningerne inden for transport, energi, information og kommunikation. I Lissabon-strategien blev der fastlagt specifikke mål for den kulturelle og den audiovisuelle sektor samt film- og idrætssektoren, hvor der er et stort potentiale for innovation, vækst og jobskabelse.

3.10

Fællesskabets ramme for statsstøtte til miljøbeskyttelse udløber i 2007. Her er det også vigtigt at forsøge at opfylde Lissabon-målene ved at lette handelen med CO2-emissioner (nationale fordelingsplaner for handelen med emissioner) som en del af målene i Kyoto-protokollen.

3.11

Støtte til innovation (i henhold til grønbogen (15)): EØSU mener, at den eksisterende ramme bør udvides til at omfatte typer af støtte til innovative aktiviteter, som ikke er omfattet af de nuværende retningslinjer, og at der bør opstilles klare, generelle forenelighedskriterier, som indrømmer medlemsstaterne bredere råderum med hensyn til at gribe ind uden notifikationsforpligtelse.

3.11.1

Med henblik på forbedringer på dette område opfordrer EØSU Kommissionen til, med hjælp fra Eurostat, at specificere mere nøjagtigt, hvilke produktions- og serviceaktiviteter der i øjeblikket kan defineres som innovative. En vejledning ville være til stor nytte for denne følsomme sektor.

3.11.2

I den forbindelse glæder EØSU sig over offentliggørelsen den 21. september 2005 af meddelelsen om statsstøtte og innovation, som indeholder en fællesskabsramme for denne nøglesektor og identificerer både de mest åbenlyse markedssvigt og egnede foranstaltninger for de tilfælde, som kan afhjælpes.

3.12

Endvidere skal der udarbejdes klare, på forhånd fastlagte kriterier for måling af, hvilke markedsfejl der kan hæmme optimale innovationsforanstaltninger og -instrumenter i forbindelse med gennemførelsen af Lissabon-strategien. Samtidig skal medlemsstaterne og deres regioner imidlertid have tilstrækkeligt råderum til at gøre indgrebene målrettede og effektive, så de kan omsætte den prækompetitive forskning til kommerciel og markedsmæssig innovation.

3.13

Det er vigtigt, at statsstøtte, der fremmer de små og mellemstore virksomheders investeringer i innovative projekter, også tilskynder virksomhederne til at vokse samt omfatter:

3.14

EØSU mener, at den nye ramme også bør tage højde for alle de eksterne faktorer, som influerer på innovationsprocessen, så som:

3.14.1

Mere generelt mener det, at det i forbindelse med revisionen af retningslinjerne vedrørende horisontal støtte, såsom støtte til forskning, innovation, miljøbeskyttelse og menneskelige ressourcer, vil være hensigtsmæssigt:

3.15

Hvad angår støtte til tjenesteydelser af almen økonomisk interesse, bør det understreges, at disse tjenesteydelser indgår som et grundlæggende element i den sociale og regionale samhørighed. På baggrund af de kriterier, der blev opstillet i Altmark-dommen (16) og efterfølgende lagt fast i Kommissionens beslutning af 13. juli 2005, er det derfor nødvendigt at præcisere, hvad der ligger i begrebet »en gennemsnitsvirksomhed, der er veldrevet«, og at sikre retssikkerheden, når det drejer sig om kompensation for varetagelse af en public service-opgave, der er statsstøtte, som er forenelig med traktaten.

3.16

EØSU mener, at der i den fremtidige lovgivning bør tages højde for, at ansvaret for at definere tjenesteydelser af almen økonomisk interesse ligger hos nationale, regionale og lokale institutioner med demokratisk legitimitet på området (17).

4.1

EØSU mener, at der kan tages et stort skridt i retning af en enklere og mere gennemsigtig støttepolitik, hvis Kommissionen forstærker sin fokus i støttepolitikken på elementer, der med stor sandsynlighed vil skabe betydelige konkurrenceforvridninger.

4.2

Forsinkelserne i behandlingen af sager skal fjernes ved hjælp af forbedrede og mere strømlinede administrative procedurer, lige som medlemsstaterne skal påtage sig deres ansvar med hensyn til at sikre gennemsigtighed og effektivitet.

4.3

Endelig finder EØSU det yderst ønskeligt, at der udvikles kodekser for god praksis med fuld inddragelse af alle berørte parter, og navnlig virksomhederne som modtagere af støtte.

5.1

Situationen efter udvidelsen kræver tilpasninger i statsstøttepolitikken med henblik på at gøre alle EU's regioner lige eftertragtede som nye lokaliseringer for virksomheder og investeringer samt sikre fair konkurrence mellem naboregioner.

5.2

De 10 nye medlemsstater giver i dag betydeligt større statsstøtte til virksomheder end de 15 gamle medlemsstater, målt i procent af BNP, men der er en tendens til, at denne situation gradvist vil blive udlignet. I perioden 2000-2003 udgjorde statsstøtten i de nye medlemsstater i gennemsnit 1,42 % af BNP sammenlignet med et gennemsnit på 0,4 % i EU-15.

5.3

Ifølge Lissabon-strategien skal støtten anvendes til at nå horisontale mål. I 2002 var 73 % øremærket til dette formål i EU-15 mod 22 % i de nye medlemsstater (18).

5.4

På den anden side bør det anerkendes, at de nye medlemsstater har tilpasset sig særdeles godt til markedsøkonomien. Der står dog stadig meget tilbage at gøre for det udvidede EU, når det drejer sig om at reducere det samlede støtteniveau og styrke konkurrenceevnen, befordre en bæredygtig og sammenhængende udvikling samt fremhjælpe den nye europæiske vidensøkonomi.

6.1

EØSU mener, at en bedre styring af praksis og procedurer i forbindelse med statsstøtte er en nødvendighed. Det kræver øget inddragelse af de direkte interessenter, navnlig virksomheder og civilsamfundet, da det jo er dem, som i første række oplever retsusikkerheden og de lange behandlingstider for Fællesskabets godkendelse af støtteordninger samt de alvorlige konsekvenser ved at skulle tilbagebetale støtte, som er uberettiget eller ulovlig.

6.2

Som modtagere af statsstøtte og samtidig som indbyrdes konkurrerende er virksomhederne godt rustet til at:

6.3

EØSU mener derfor, at:

7.1

EØSU mener, at der skal tegnes et klart billede af statsstøttens merværdi for fremtidens EU set i lyset af målene om en konkurrencedygtig, bæredygtig og sammenhængende udvikling i medlemsstaterne, som blev vedtaget i Lissabon og som er blevet gentaget mange gange på forskellige europæiske topmøder siden 2000.

7.1.1

De nøglesektorer, der er identificeret i Lissabon-strategien, kræver store, målrettede finansielle midler. Det skal afspejle sig fuldt ud i medlemsstaternes budget- og strukturpolitikker. Der er brug for en på forhånd fastlagt overordnet ramme for sammenhængende og indbyrdes forenelige tiltag, som alle politikker, herunder Fællesskabets konkurrencepolitik, skal indgå i og afpasses efter.

7.2

Fuldførelsen af et indre marked i Europa, som kan konkurrere på lige fod med de øvrige aktører på det globale marked, stiller efter EØSU's mening krav om en vidtrækkende modernisering af de europæiske økonomiske politikker, navnlig statsstøttepolitikken, både hvad angår implementering og udformning. Dette gælder også, hvis der skal opbygges en omfattende infrastruktur og skabes store immaterielle investeringer, som på deres side er forudsætningen for et velfungerende, teknologisk avanceret og konkurrencedygtigt marked.

7.3

Efter udvalgets mening bør medlemsstaterne og regionerne gennem opstilling af generelle forenelighedskriterier tilskyndes til at gennemføre støttepolitikker, der tilgodeser hensynet til en konkurrencedygtig økonomi og fri konkurrence.

7.4

Hvis markedet ikke formår at gøre de europæiske virksomheder konkurrencedygtige og forstærke deres kompetence med hensyn til teknologisk innovation, uddannelse og internationalisering, skal den europæiske statsstøttepolitik fremme og ikke hæmme politikker og ordninger, der har til formål at stimulere virksomhedernes vækst og øge deres evne til at tiltrække nye investeringer, ny viden og ny kapital til Europa.

8.1

EØSU udtrykker sin støtte til en modernisering af den europæiske statsstøttepolitik baseret på en ny proaktiv fremgangsmåde og en ny overordnet fællesskabsramme. I den forbindelse anbefaler udvalget navnlig følgende: