EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32023R1123

Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2023/1123 af 7. juni 2023 om indførelse af en endelig udligningstold på importen af visse varmvalsede flade produkter af jern og ulegeret stål eller andre former for legeret stål med oprindelse i Folkerepublikken Kina efter en udløbsundersøgelse i henhold til artikel 18 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/1037

C/2023/3655

EUT L 148 af 8.6.2023, p. 84–120 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, GA, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

Legal status of the document In force

ELI: http://data.europa.eu/eli/reg_impl/2023/1123/oj

8.6.2023   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 148/84


KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) 2023/1123

af 7. juni 2023

om indførelse af en endelig udligningstold på importen af visse varmvalsede flade produkter af jern og ulegeret stål eller andre former for legeret stål med oprindelse i Folkerepublikken Kina efter en udløbsundersøgelse i henhold til artikel 18 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/1037

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/1037 af 8. juni 2016 om beskyttelse mod subsidieret indførsel fra lande, der ikke er medlemmer af Den Europæiske Union (1) (»grundforordningen«), særlig artikel 18, og

ud fra følgende betragtninger:

1.   SAGSFORLØB

1.1.   Tidligere undersøgelser og gældende foranstaltninger

(1)

Ved Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2017/969 (2) indførte Europa-Kommissionen (»Kommissionen«) en udligningstold på importen af visse varmvalsede flade produkter af jern og ulegeret stål eller andre former for legeret stål med oprindelse i Folkerepublikken Kina (»Kina« eller »det pågældende land«) (»den oprindelige forordning«). De gældende udligningstoldsatser varierer fra 4,6 % til 35,9 % (»de oprindelige foranstaltninger«). Den undersøgelse, der førte til indførelsen af de oprindelige foranstaltninger, er i det følgende benævnt »den oprindelige undersøgelse«.

(2)

Ved Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2017/649 (3) indførte Kommissionen endelige antidumpingforanstaltninger på importen af visse varmvalsede flade produkter af jern og ulegeret stål eller andre former for legeret stål med oprindelse i Folkerepublikken Kina (Kina). De gældende antidumpingtoldsatser varierer fra 0 % til 31,3 %.

1.2.   Anmodning om en udløbsundersøgelse

(3)

Efter offentliggørelsen af en meddelelse om det forestående udløb (4) modtog Kommissionen en anmodning om indledning af en udløbsundersøgelse af udligningsforanstaltningerne i henhold til artikel 18 i grundforordningen.

(4)

Anmodningen om en fornyet undersøgelse (»anmodningen«) blev indgivet den 9. marts 2022 af EUROFER, Foreningen af Europæiske Stålproducenter, (»ansøgeren«) på vegne af EU-erhvervsgrenen for visse varmvalsede flade produkter af jern og ulegeret stål eller andre former for legeret stål i henhold til grundforordningens artikel 10, stk. 6.

(5)

Ansøgeren hævdede, at udløbet af udligningsforanstaltningerne sandsynligvis ville medføre fortsat eller fornyet subsidiering og fornyet skade for EU-erhvervsgrenen.

1.3.   Indledning af en udløbsundersøgelse

(6)

Efter at have fastslået, at der forelå tilstrækkelige beviser til at indlede en udløbsundersøgelse, indledte Kommissionen den 8. juni 2022 en udløbsundersøgelse af importen til Unionen af visse varmvalsede flade produkter af jern og ulegeret stål eller andre former for legeret stål med oprindelse i Kina på grundlag af grundforordningens artikel 18, stk. 2. Den offentliggjorde en indledningsmeddelelse i Den Europæiske Unions Tidende (5) (»indledningsmeddelelsen«).

(7)

Før indledningen af undersøgelsen meddelte Kommissionen den 12. maj 2022 Kinas regering (»GOC«) (6), at den havde modtaget en behørigt dokumenteret anmodning og indbød GOC til konsultationer i overensstemmelse med grundforordningens artikel 10, stk. 7. Samme dag fremsatte GOC også skriftlige bemærkninger og hævdede, at anmodningen generelt ikke indeholder tilstrækkelige beviser til at indlede en udløbsundersøgelse, navnlig med hensyn til specificiteten af de påståede subsidier til producenter af varmvalsede flade produkter. Kommissionen noterede sig de bemærkninger, som GOC fremsatte, og har lagt særlig vægt på disse elementer i forbindelse med udløbsundersøgelsen.

1.4.   Særskilt undersøgelse vedrørende den samme pågældende vare

(8)

Den 5. april 2022 (7) offentliggjorde Kommissionen ligeledes en meddelelse i Den Europæiske Unions Tidende om indledning af en udløbsundersøgelse i henhold til artikel 11, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/1036 (8) af de gældende endelige antidumpingforanstaltninger vedrørende importen til Unionen af visse varmvalsede flade produkter af jern og ulegeret stål eller andre former for legeret stål med oprindelse i Kina.

1.5.   Den nuværende undersøgelsesperiode og den betragtede periode

(9)

Undersøgelsen af fortsat eller fornyet subsidiering omfattede perioden fra den 1. januar 2021 til den 31. december 2021 (»den nuværende undersøgelsesperiode«). Undersøgelsen af de tendenser, der er relevante for vurderingen af sandsynligheden for fortsat eller fornyet skade, omfattede perioden fra den 1. januar 2018 til udgangen af den nuværende undersøgelsesperiode (»den betragtede periode«).

1.6.   Interesserede parter

(10)

I indledningsmeddelelsen blev interesserede parter opfordret til at kontakte Kommissionen for at deltage i undersøgelsen. Kommissionen underrettede specifikt ansøgeren, alle kendte EU-producenter, kendte producenter i Kina og de kinesiske myndigheder samt kendte importører, brugere og forhandlere om indledningen af udløbsundersøgelsen og opfordrede disse til at deltage.

(11)

De interesserede parter fik mulighed for at fremsætte bemærkninger til indledningen af udløbsundersøgelsen og til at anmode om en høring med Kommissionen og/eller høringskonsulenten i handelsprocedurer.

1.7.   Stikprøveudtagning

(12)

I indledningsmeddelelsen anførte Kommissionen, at den eventuelt ville udtage en stikprøve af interesserede parter i overensstemmelse med grundforordningens artikel 27.

1.7.1.    Stikprøveudtagning af EU-producenter

(13)

Kommissionen anførte i indledningsmeddelelsen, at den havde udtaget en foreløbig stikprøve af EU-producenter. I overensstemmelse med grundforordningens artikel 27 udtog Kommissionen stikprøven på grundlag af den største produktionsmængde af samme vare i Unionen i den nuværende undersøgelsesperiode, som med rimelighed kunne undersøges inden for den tid, der var til rådighed. Stikprøven bestod af tre EU-producenter. De stikprøveudtagne EU-producenter tegnede sig for ca. 29 % af den anslåede samlede EU-produktion. Kommissionen opfordrede interesserede parter til at fremsætte bemærkninger til den foreløbige stikprøve. Der blev ikke modtaget bemærkninger, og Kommissionen bekræftede den foreløbigt udtagne stikprøve. Stikprøven er repræsentativ for EU-erhvervsgrenen.

1.7.2.    Stikprøveudtagning af importører

(14)

For at afgøre, om det var nødvendigt med stikprøveudtagning, og i bekræftende fald udtage en stikprøve, anmodede Kommissionen ikke forretningsmæssigt forbundne importører om at indgive de oplysninger, der anmodes om i indledningsmeddelelsen. Der var ingen ikke forretningsmæssigt forbundet importør, der gav sig til kende og afgav de ønskede oplysninger.

1.7.3.    Stikprøveudtagning af eksporterende producenter i Kina

(15)

For at afgøre, om det var nødvendigt med stikprøveudtagning blandt de eksporterende producenter, og i bekræftende fald udtage en stikprøve, anmodede Kommissionen alle kendte producenter i Kina om at indgive de oplysninger, der anmodes om i indledningsmeddelelsen. Kommissionen bad endvidere Kinas faste repræsentation ved Den Europæiske Union om at udpege og/eller kontakte eventuelle andre eksporterende producenter, der kunne være interesseret i at deltage i undersøgelsen. Ingen af producenterne i Kina afgav de ønskede oplysninger.

(16)

Ved en verbalnote af 2. september 2022 underrettede Kommissionen derfor de kinesiske myndigheder om, at den evt. ville gøre brug af de foreliggende faktiske oplysninger, jf. grundforordningens artikel 28, stk. 1, i forbindelse med undersøgelsen af fortsat eller fornyet subsidiering. Myndighederne i Kina reagerede ikke på noten.

1.8.   Spørgeskemaer og kontrol

(17)

Kommissionen sendte spørgeskemaer til de tre stikprøveudtagne EU-producenter, ansøgeren og GOC. Der blev modtaget spørgeskemabesvarelser fra de tre stikprøveudtagne EU-producenter og fra ansøgeren.

(18)

Kommissionen kontrollerede alle de oplysninger, som den anså for nødvendige med henblik på at fastslå, om der var sandsynlighed for fortsat eller fornyet subsidiering med deraf følgende skade, og for at vurdere Unionens interesser. Der blev aflagt kontrolbesøg hos følgende interesserede parter:

 

EU-producenter:

Arcelor Mittal Poland (Dąbrowa Górnicza, Polen)

Tata Steel Ijmuiden (IJmuiden, Nederlandene)

ThyssenKrupp Steel Europe AG (Duisburg, Tyskland) og dennes forretningsmæssigt forbundne virksomhed ThyssenKrupp Material Processing (Krefeld, Tyskland).

1.9.   Fremlæggelse af oplysninger

(19)

Den 4. april 2023 fremlagde Kommissionen de vigtigste kendsgerninger og betragtninger, på grundlag af hvilke den agtede at indføre udligningstold. Alle parter fik en frist til at fremsætte bemærkninger til denne fremlæggelse af oplysninger.

(20)

De bemærkninger, som de interesserede parter fremsatte, blev undersøgt af Kommissionen og taget i betragtning, hvor det var relevant. Alle parter, der anmodede derom, fik lejlighed til at blive hørt. CISA anmodede om og blev indrømmet en høring med Kommissionens tjenestegrene den 12. april 2023.

2.   DEN UNDERSØGTE VARE, DEN PÅGÆLDENDE VARE OG SAMME VARE

2.1.   Den undersøgte vare

(21)

Den undersøgte vare er den samme som i den oprindelige undersøgelse, dvs. visse fladvalsede flade produkter af jern og ulegeret stål eller andre former for legeret stål, også i oprullet stand (herunder »afkortede produkter« og »smalt båndjern«), kun varmvalsede, ikke pletterede, belagte eller overtrukne (»varmvalsede flade produkter« eller »den undersøgte vare«).

De følgende produkter er ikke omfattet af denne undersøgelse:

a)

produkter af rustfrit stål og kornorienteret silicium-elektrisk stål

b)

produkter af værktøjsstål og hurtigstål

c)

produkter, ikke i oprullet stand, uden reliefmønster, af tykkelse over 10 mm og af bredde 600 mm og derover, samt

d)

produkter, ikke i oprullet stand, uden reliefmønster, af tykkelse 4,75 mm eller mere, men ikke over 10 mm og af bredde 2 050 mm eller mere.

Den pågældende vare er i øjeblikket henhørende under KN-kode 7208 10 00, 7208 25 00, 7208 26 00, 7208 27 00, 7208 36 00, 7208 37 00, 7208 38 00, 7208 39 00, 7208 40 00, 7208 52 10, 7208 52 99, 7208 53 10, 7208 53 90, 7208 54 00, 7211 13 00, 7211 14 00, 7211 19 00, ex 7225 19 10 (Taric-kode 7225191090), 7225 30 90, ex 7225 40 60 (Taric-kode 7225406090), 7225 40 90, ex 7226 19 10 (Taric-kode 7226191091, 7226191095), 7226 91 91 og 7226 91 99. KN- og Taric-koderne angives kun til orientering, uden at det berører en senere ændring i toldklassificeringen.

(22)

Varmvalsede flade produkter af stål fremstilles gennem varmvalsning. Dette er en metalforarbejdningsproces, hvorved det varme metal ledes igennem et eller flere par varme valser for at mindske og udjævne tykkelsen, og hvorunder metallets temperatur er højere end dets rekrystalliseringstemperatur. De kan leveres i forskellige former, i ruller (olieret eller ikke olieret, dekaperet eller ikke dekaperet), i afskårne længder (plader) eller som smalt båndjern.

(23)

Der er to primære formål, som varmvalsede flade produkter af stål anvendes til. Det første er som råmateriale til fremstillingen af forskellige stålprodukter med en merværdi i de efterfølgende produktionsled, begyndende med koldvalsede flade og overtrukne produkter af stål. Det andet er som et industrielt input, der købes af slutbrugere til flere forskellige anvendelser, herunder inden for bygge- og anlægssektoren (fremstilling af stålrør), skibsbygning, gasbeholdere, biler, trykbeholdere og energirørledninger.

2.2.   Den pågældende vare

(24)

Den pågældende vare i denne undersøgelse er den undersøgte vare med oprindelse i Folkerepublikken Kina.

2.3.   Samme vare

(25)

Som fastslået i den oprindelige undersøgelse bekræftede denne udløbsundersøgelse, at følgende varer har samme grundlæggende fysiske egenskaber og samme grundlæggende anvendelsesformål:

den pågældende vare, når den eksporteres til Unionen

den undersøgte vare, der fremstilles og sælges på hjemmemarkedet i Kina, og

den undersøgte vare, der fremstilles og sælges i Unionen af EU-erhvervsgrenen.

(26)

Disse varer anses derfor for at være samme vare, jf. grundforordningens artikel 2, litra c).

3.   SANDSYNLIGHEDEN FOR FORTSAT SUBSIDIERING

(27)

I overensstemmelse med grundforordningens artikel 18, og som anført i indledningsmeddelelsen, undersøgte Kommissionen først, om der var sandsynlighed for, at de gældende foranstaltningers udløb ville føre til fortsat subsidiering.

3.1.   Manglende samarbejdsvilje og brug af de foreliggende faktiske oplysninger i overensstemmelse med grundforordningens artikel 28, stk. 1

(28)

Den 12. juli 2022 sendte Kommissionen et spørgeskema til GOC. GOC blev anmodet om at fremsende et spørgeskema til banker og andre finansielle institutioner, som GOC vidste havde ydet lån til den pågældende industri, samt til de producenter og distributører af varmvalset og koldvalset stål, som leverer input til produktionen af den undersøgte vare.

(29)

Kommissionen modtog intet svar.

(30)

Ved en verbalnote af 2. september 2022 meddelte Kommissionen de kinesiske myndigheder, at som følge af den manglende samarbejdsvilje fra GOC og producenterne af den undersøgte vares side havde Kommissionen til hensigt at fastsætte sine konklusioner på grundlag af de foreliggende faktiske oplysninger i overensstemmelse med grundforordningens artikel 28, stk. 1. De blev også underrettet om, at en konklusion, der er baseret på de foreliggende faktiske oplysninger, kan være mindre gunstig, end hvis GOC og producenterne havde samarbejdet.

(31)

Der blev ikke modtaget bemærkninger i den forbindelse. I overensstemmelse med grundforordningens artikel 28 anså Kommissionen det for nødvendigt at anvende de foreliggende faktiske oplysninger til at fastsætte Kinas fortsatte subsidieringspraksis inden for industrien for varmvalsede flade produkter af stål.

(32)

Derfor anvendte Kommissionen til sin analyse alle de foreliggende faktiske oplysninger, som den rådede over, navnlig:

a)

anmodningen

b)

resultaterne af den oprindelige undersøgelse, som Kommissionen gennemførte vedrørende samme vare i Kina, såsom varmvalsede flade produkter (9)

c)

resultaterne af de seneste antisubsidieundersøgelser, som Kommissionen gennemførte vedrørende tilskyndede industrier i Kina, såsom dæk (10) (»dækundersøgelsen«), elektriske cykler (11) (»undersøgelsen vedrørende elcykler«), stålprodukter, der er overtrukket med organisk materiale (12) (»undersøgelsen vedrørende stålprodukter, der er overtrukket med organisk materiale«), optiske fiberkabler (13) (»glasfiberundersøgelsen«) og omformningsfolie af aluminium (14) (»undersøgelsen vedrørende folie af aluminium«), hvor lignende subsidier blev undersøgt

d)

arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene om væsentlige fordrejninger i Kinas økonomi i forbindelse med handelsbeskyttelsesundersøgelser (»rapporten om Kina«) (15).

3.2.   Generelle bemærkninger om stålsektoren i Kina

(33)

Inden den påståede subsidiering i form af specifikke subsidier eller subsidieordninger blev undersøgt (jf. afsnit 3.3 ff.), vurderede Kommissionen regeringens planer, projekter og andre dokumenter, som var relevante for mere end ét af subsidierne eller én af subsidieordningerne. Kommissionen konstaterede, at alle subsidier eller subsidieordninger, der er under vurdering, indgår i gennemførelsen af GOC's centrale planlægning af følgende årsager.

3.2.1.    Den 14. femårsplan

(34)

Kommissionen fastslog i den nuværende undersøgelse, at det vigtigste relevante dokument i den nuværende undersøgelsesperiode var den 14. femårsplan for udvikling af råmaterialeindustrien, såsom stålindustrien. Da stålindustrien er en vigtig del af råmaterialeindustrien, udgør den et nøgleområde, der former Kinas internationale konkurrencefordele, og er den »vigtigste kampplads« for omstruktureringen af det industrielle fundament og den grønne industrielle udvikling. I planen lægges der vægt på at skabe en gruppe af førende virksomheder i industrikæden med økologisk lederskab og central konkurrenceevne.

(35)

I Hebei-provinsens treårige handlingsplan for klyngeudvikling i stålindustrikæden (2020-2022) gennemgås reformen af blandet ejerskab af statsejede virksomheder, og der fokuseres på at fremme tværregional sammenlægning og omstrukturering af private stålvirksomheder.

(36)

I Shangdong-provinsens 14. femårsplan for udvikling af stålindustrien fremhæves stålindustriens konkurrenceevne som målet, idet der lægges vægt på streng kontrol med produktionskapaciteten. Desuden har den til formål at optimere den industrielle udformning, styrke innovationsdynamikken, fremme grøn udvikling og opbygge et avanceret industrielt grundlag for stålproduktionen med førsteklasses konkurrenceevne og international indflydelse.

(37)

Efter fremlæggelsen af oplysninger hævdede CISA, at Kommissionen i høj grad baserede sig på den »14. femårsplan« for at bevise den pågældende industris strategiske betydning, og i den forbindelse beviser den forekomsten af subsidier i forbindelse med denne specifikke sektor. CISA understregede, at »femårsplaner« blot er vejledende dokumenter, der udtrykker politiske synspunkter for fremtiden og som sådan ikke har bindende virkning, fordi der ikke er nogen overtrædelsesklausul eller sanktionsklausul i disse planer. Derudover henviste CISA i denne forbindelse til tilsvarende dokumenter og rapporter fra Kommissionens side, såsom Kommissionens egen publikation med titlen »En ny industristrategi«, hvori Kommissionen selv identificerer forskellige prioriteter med hensyn til offentlige investeringer i et klart forsøg på at styre den fremtidige udvikling af EU's nøgleindustrier.

(38)

Dette argument kunne ikke accepteres. For det første er de femårsplaner, som GOC har offentliggjort, ikke blot generelle retningslinjer, men er af juridisk bindende karakter. I den 14. femårsplan opfordres alle myndigheder udtrykkeligt til at gennemføre planerne: »Vi vil styrke planlægningsstyringssystemer såsom fortegnelser og lister, kompilering og arkivering samt tilpasning og koordinering, udvikle lister og fortegnelser såsom de særlige »14. femårsplaner« på nationalt plan, fremme arkivering af planer, der bygger på den nationale platform for integreret forvaltning, og samle forskellige planer under ensartet forvaltning. Vi vil etablere og forbedre mekanismer til gennemførelse og koordinering af projekter, bringe planer godkendt af centralkomitéen for det kinesiske kommunistparti og statsrådet og provinsudviklingsplanerne i overensstemmelse med denne plan inden forelæggelse til godkendelse, sikre at fysisk planlægning på nationalt niveau, særlig planlægning, regional planlægning og planlægning på andre niveauer koordineres med denne plan med hensyn til primære mål, udviklingsretninger, overordnet layout, vigtigste politikker, største projekter og risikoforebyggelse og -kontrol« (16). Den 14. femårsplan om udvikling af råmaterialeindustrien fastsætter desuden, at »alle lokalområder skal udvikle sig med denne plan og medtage det vigtigste indhold og de største projekter i deres primære lokale opgaver«, mens »stålsektoren og andre nøglesektorer skal udarbejde specifikke gennemførelsesudtalelser på baggrund af målene og opgaverne i denne plan.« Påstanden blev derfor afvist.

(39)

GOC har ikke fremlagt beviser eller argumenter for det modsatte i den nuværende undersøgelse.

3.2.2.    Bekendtgørelse nr. 35

(40)

Bekendtgørelse nr. 35 fra den nationale udviklings- og reformkommission — Politikker til udvikling af jern- og stålindustrien (2005) (»bekendtgørelse nr. 35«) er endnu et politisk dokument, som regulerer den kinesiske stålsektor. Bekendtgørelsen er vedtaget af statsrådet og omfatter forskellige aspekter af GOC's kontrol over industrien, herunder:

forbud mod udenlandsk ejermajoritet hos stålproducenter i Kina (artikel 1)

opstilling af produktionsmål for de største stålproducenter (artikel 3)

fastsættelse af regler for ændringer i selskabsstrukturen hos stålvirksomheder (artikel 20)

indførelse af GOC's godkendelsesprocedurer for investeringer i stålproducenter (artikel 22)

lån og brugsrettigheder til jord indrømmes kun til stålproducenter, der overholder de nationale udviklingspolitikker for sektoren (artikel 24 og 25), og

statslig indgriben med henblik på at støtte store nøglevirksomhedsgrupper i at etablere oversøisk produktion og i levering af råmaterialer (artikel 30).

3.2.3.    Afgørelse nr. 40

(41)

Afgørelse nr. 40 er en bekendtgørelse fra statsrådet, hvori de industrielle sektorer klassificeres i forskellige kategorier, nemlig »tilskyndede, begrænsede og afviklede projekter«. Det fastslås i denne afgørelse, at fortegnelsen over retningslinjer for tilpasning af industrielle strukturer (»Guidance Catalogue for the Industrial Structure Adjustment«), som er en foranstaltning til gennemførelse af afgørelse nr. 40, er et vigtigt grundlag for at vejlede om investeringsretninger. Den udstikker også retningslinjerne for GOC med hensyn til at forvalte investeringsprojekter og udarbejde og gennemføre politikker vedrørende offentlige finanser, beskatning, kredit, jord, import og eksport (17). Stålindustrien er opført som en tilskyndet industri i kapitel VIII i denne fortegnelse. For så vidt angår dens juridiske karakter anførte Kommissionen, at afgørelse nr. 40 er en bekendtgørelse fra statsrådet, som er den højeste administrative instans i Kina. Afgørelsen er dermed juridisk bindende for andre offentlige organer og for erhvervsdrivende (18).

3.2.4.    Fornyelsesplanen

(42)

Den overordnede plan for justering og fornyelse af stålindustrien (2009) er en handlingsplan for stålindustrien. Planen har til formål på at håndtere den internationale finansielle krise og imødekommer GOC's generelle politiske krav om at opretholde væksten. Den har også til formål at »garantere en stabil drift af industrien«, fordi den »betragtes som en vigtig søjleindustri i den nationale økonomi«. Dokumentet indeholder følgende:

en forøgelse af den finansielle støtte til »centrale nøglestålproducenter«

fremskyndelse af strukturtilpasninger og fremme af den industrielle opgradering

støtte til de vigtigste virksomheder, der samarbejder med udlandet i forbindelse med deres udvikling, tekniske samarbejde samt fusioner og overtagelser

en stigning i omfanget af eksportkreditter til metallurgisk udstyr.

3.2.5.    Fortegnelsen over retningslinjer for tilpasning af industrielle strukturer

(43)

Ifølge kapitel VIII i fortegnelsen over retningslinjer for tilpasning af industrielle strukturer (2019) er stålsektoren en tilskyndet sektor.

3.2.6.    Generelle konklusioner om GOC's indgriben i stålsektoren

(44)

Ud fra ovennævnte dokumenter og bestemmelserne heri, der indtil videre må anses for fortsat at være gældende, gentog Kommissionen sin konklusion fra den oprindelige undersøgelse om, at den kinesiske stålindustri fortsatte med at være en nøgleindustri/strategisk industri i den nuværende undersøgelsesperiode, hvis udvikling stadig forfølges aktivt og styres af GOC som et strategisk politisk mål.

3.3.   Subsidier og subsidieordninger, der undersøges i den nuværende udløbsundersøgelse

(45)

Som følge af GOC's og de kinesiske producenters manglende samarbejdsvilje som anført i betragtning 27 og 30 besluttede Kommissionen på følgende vis at undersøge, om der var tale om fortsat subsidiering. For det første undersøgte Kommissionen, om de udlignede subsidier i forbindelse med den oprindelige undersøgelse fortsatte med at medføre fordele for industrien for varmvalsede flade produkter af stål. Derefter undersøgte Kommissionen, hvorvidt denne industri havde fordel af subsidier, som ikke blev udlignet i forbindelse med den oprindelige undersøgelse (»yderligere subsidier« eller »nye subsidier«) som påstået i anmodningen.

(46)

Kommissionen besluttede, at eftersom undersøgelsesresultaterne bekræftede eksistensen af fortsat subsidiering med hensyn til de fleste af de udlignede subsidier i forbindelse med den oprindelige undersøgelse samt nogle af de yderligere subsidier, var det ikke nødvendigt at undersøge alle de øvrige subsidier, som ifølge ansøgeren angiveligt fandtes.

(47)

Efter fremlæggelsen af oplysninger hævdede CISA, at resultaterne af tidligere antisubsidieundersøgelser ikke blot kan overføres til Kommissionens nuværende undersøgelse, da anvendelsen af omvendt bevisbyrde afviger fra sagsøgtes anerkendte ret til forsvar i sådanne undersøgelser. Ifølge CISA anvendte Kommissionen tidligere resultater fra andre særskilte og ikke forbundne undersøgelser til at afbilde økonomisk praksis i Kina som eksempler på subsidiering. Denne tilgang beviser imidlertid ikke, at der forekommer subsidiering i forbindelse med den undersøgte vare.

(48)

Kommissionen fandt, at ansøgeren fremlagde tilstrækkelige beviser for subsidiernes eksistens, størrelse, art, fordel og specificitet, som denne med rimelighed kunne forventes at have adgang til. Ifølge Kommissionen var det desuden, som følge af det manglende samarbejde, i de seneste EU-antisubsidieundersøgelser vedrørende de samme subsidieordninger som påstået i anmodningen også blevet undersøgt, hvilken fordel, specificitet og beløbsstørrelse der var forbundet med subsidierne under de samme ordninger. Disse tidligere konklusioner om subsidiering udgjorde sammen med de mange oplysninger, der var indeholdt i anmodningen og bekræftet af Kommissionen i løbet af denne undersøgelse, de foreliggende faktiske oplysninger med hensyn til fortsat subsidiering, jf. grundforordningens artikel 28. Denne påstand blev derfor afvist.

3.4.   Subsidier, der blev udlignet i forbindelse med den oprindelige undersøgelse

3.4.1.    Præferencelåneordninger

3.4.1.1.   Resultaterne af den oprindelige undersøgelse

(49)

I den oprindelige undersøgelse (19) fastslog Kommissionen, at statsejede banker var offentlige organer, eftersom de varetog statslige funktioner og dermed udøvede statslig myndighed.

(50)

Med hensyn til de banker, der ydede lån til de producenter, som samarbejdede i forbindelse med den oprindelige undersøgelse, var størstedelen statsejede. De tilgængelige oplysninger i forbindelse med den oprindelige undersøgelse viste, at mindst 35 af de 45 indrapporterede banker var statsejede banker, herunder de største forretningsbanker i Kina, såsom Bank of China, China Construction Bank og Industrial and Commercial Bank of China. Det blev desuden konstateret, at disse statsejede forretningsbanker havde en dominerende stilling på markedet, og at de i deres egenskab af offentlige organer tilbød lån til rentesatser, der lå under markedsrenten. Det blev således konkluderet, at GOC havde en politik om at yde præferencelån til sektoren for varmvalsede flade produkter.

(51)

Kommissionen fastslog også på grundlag af bl.a. artikel 34 og 38 i loven om forretningsbankers virksomhed og artikel 17 og 18 i bekendtgørelse nr. 40, at privatejede forretningsbanker i Kina fik overdraget og blev pålagt direkte af GOC at yde præferencelån til producenterne i overensstemmelse med grundforordningens artikel 3, stk. 1, litra a), nr. iv).

(52)

Kommissionen konkluderede derfor, at: der var et finansielt bidrag til producenterne af varmvalsede flade produkter i form af en direkte overførsel af midler fra staten, jf. grundforordningens artikel 3, stk. 1, litra a), nr. i), og privatejede banker også fik overdraget eller blev pålagt af regeringen at yde finansielle bidrag til de samme producenter, jf. grundforordningens artikel 3, stk. 1, litra a), nr. iv).

(53)

Det blev konstateret, at der var en fordel i henhold til grundforordningens artikel 3, stk. 2, og artikel 6, litra b), i den udstrækning, at de statslige lån blev ydet på mere favorable betingelser, end låntageren ellers kunne opnå på markedet. Eftersom det blev fastslået, at ikkestatslige lån i Kina ikke kan anvendes som et hensigtsmæssigt markedsbenchmark (eftersom privatejede banker overdrages eller pålægges funktioner af GOC), blev et sådant benchmark beregnet ved at anvende den almindelige udlånssats hos People's Bank of China. Denne sats blev justeret for at afspejle den normale markedsrisiko ved at tilføje den relevante forventede præmie på virksomhedsobligationer, der ligger i kategorien »non-investment grade« (BB-vurdering).

(54)

Denne subsidieordning blev anset for at være specifik, jf. grundforordningens artikel 4, stk. 2, litra a), eftersom stålindustrien tilhørte den tilskyndede kategori i henhold til afgørelse nr. 40, og lånene var forbeholdt stålvirksomheder, der fuldt ud overholdt udviklingspolitikkerne for jern- og stålindustrien (bekendtgørelse nr. 35).

(55)

Desuden blev det konstateret, at ordningen var specifik i henhold til grundforordningens artikel 4, stk. 2, litra b), eftersom visse af regeringens planer og dokumenter opmuntrede til og gav instrukser om at yde økonomisk støtte til stålindustrien i bestemte geografiske regioner i Kina.

(56)

Den subsidiesats, der blev fastsat i den oprindelige undersøgelse for de stikprøveudtagne eksporterende producenter, varierede fra 1,99 % til 27,91 %.

3.4.1.2.   Fortsættelse af subsidieordningen

(57)

I anmodningen og de tilhørende bilag (20) fremlagde ansøgeren bevis for, at kinesiske producenter af varmvalsede flade produkter fortsat nød godt af præferencelån og rentesatser, der lå under markedsrenten, fra nationale banker i Kina.

(58)

Ansøgeren fremlagde dokumentation for statsejede bankers betydelige tilstedeværelse og fortsatte markedsdominans i den kinesiske banksektor. I punkt 67 indeholdt anmodningen en liste over de største statsejede banker, der har ydet lån på præferencevilkår til producenter af varmvalsede flade produkter i Kina.

(59)

Endelig anførte ansøgeren, at private banker fortsat fik overdraget og blev pålagt af GOC at yde subsidierede lån i overensstemmelse med grundforordningens artikel 3, stk. 1, litra a), nr. iv). Kommissionens konklusioner i den oprindelige undersøgelse er derfor stadig gyldige i denne henseende.

(60)

Da GOC ikke samarbejdede, blev der ikke fremført argumenter, der kunne anfægte den dokumentation, som ansøgeren havde fremlagt vedrørende den nuværende situation for så vidt angår det kinesiske banksystem.

(61)

Desuden blev de afgørende spørgsmål i forbindelse med fastsættelsen af denne subsidieordning og fortsættelsen heraf, nemlig at statsejede banker agerer som offentlige organer, at de dominerer i banksektoren, og at private banker overdrages og pålægges funktioner, bekræftet i rapporten om Kina (21) og af resultaterne af de seneste undersøgelser vedrørende dæk (22), elcykler (23), stål med organisk belægning (24), glasfiber (25) og aluminiumfolie (26).

3.4.1.3.   Fordele

(62)

På grund af manglen på samarbejde fra de kinesiske producenters side havde Kommissionen ingen virksomhedsspecifikke oplysninger, som kunne anvendes til at beregne det subsidiebeløb, der blev ydet i den nuværende undersøgelsesperiode. Selv om subsidiebeløbet i den nuværende undersøgelsesperiode ikke kunne fastslås præcist på grund af manglende samarbejdsvilje, kunne det på grundlag af anmodningen, konklusionerne i tidligere undersøgelser, jf. betragtning 61, og i mangel af oplysninger om det modsatte konkluderes, at kinesiske producenter af varmvalsede flade produkter fortsat modtog subsidier.

3.4.1.4.   Specificitet

(63)

Den pågældende subsidieordning var stadig specifik, jf. grundforordningens artikel 4, stk. 2, litra a) og b), idet den retlige situation, der er beskrevet i betragtning 54, ikke havde ændret sig, hvilket i lyset af den nye 14. femårsplan for stålsektoren bekræftede, at stålindustrien er en tilskyndet industri.

3.4.1.5.   Konklusion

(64)

Kommissionen konkluderede derfor, at der er tilstrækkelige beviser for, at der fortsat blev ydet præferencelån som udligningsberettigede subsidier i den nuværende undersøgelsesperiode.

3.4.2.    Indrømmelse af brugsrettigheder til jord mod utilstrækkeligt vederlag

3.4.2.1.   Resultaterne af den oprindelige undersøgelse

(65)

I den oprindelige undersøgelse (27) fastslog Kommissionen, at GOC's indrømmelse af brugsrettigheder til jord burde betragtes som en subsidieforanstaltning i henhold til grundforordningens artikel 3, stk. 1, litra a), nr. iii), og artikel 3, stk. 2. Da der ikke findes noget fungerende marked for jord i Kina, indrømmer GOC brugsrettigheder til jord mod utilstrækkeligt vederlag, hvilket medfører en fordel for de modtagende virksomheder. Anvendelsen af et eksternt benchmark viste, at det beløb, som producenterne af varmvalsede flade produkter betalte for brugsrettighederne til jord, ligger langt under den normale markedspris.

(66)

Kommissionen fastslog også, at subsidierne er specifikke i henhold til grundforordningens artikel 4, stk. 2, litra a) og c), eftersom adgangen til jord til industriel anvendelse ved lov er begrænset til virksomheder, der overholder de af staten fastsatte industripolitikker. Desuden var det kun visse transaktioner, der var genstand for en udbudsprocedure, priserne blev ofte fastsat af myndighederne, og regeringens praksis på dette område er uklar og uigennemsigtig.

(67)

Ved hjælp af benchmarket for jordpriserne i Taiwan blev subsidiesatsen for så vidt angår denne foranstaltning i den oprindelige undersøgelse fastsat til mellem 1,20 % og 7,63 % for de stikprøveudtagne producenter.

3.4.2.2.   Fortsættelse af subsidieordningen

(68)

I anmodningen og de tilhørende bilag (28) fremlagde ansøgeren bevis for, at kinesiske producenter af varmvalsede flade produkter fortsat nød godt af brugsrettigheder til jord mod utilstrækkeligt vederlag.

(69)

Ansøgeren oplyste, at bestemmelserne vedrørende dette anliggende ikke har ændret sig siden den oprindelige undersøgelse. Privat ejerskab af jord er forbudt i Kina. I loven om jordforvaltning, særlig artikel 2, er det stadig fastsat, at al jord i Kina i sidste ende ejes af GOC, eftersom den kollektivt tilhører Kina. I ejendomsloven (artikel 45-48) er det fastsat, at jord i Kina enten »ejes kollektivt« eller er »statsejet«. Jord kan ikke sælges, men brugsrettigheder til jord kan tildeles gennem offentlige udbud, pristilbud eller auktioner.

(70)

Hverken GOC eller producenterne fremlagde beviser, der tydede på, at industrien for varmvalsede flade produkter ophørte med at være omfattet af tildelingen af brugsrettigheder til jord mod utilstrækkeligt vederlag.

(71)

På grundlag af de foreliggende oplysninger, herunder dokumentationen herfor i rapporten om Kina (29) og resultaterne af de seneste udligningstoldundersøgelser vedrørende Kina for så vidt angår dæk (30), elcykler (31) og optiske fiberkabler (32), konkluderede Kommissionen, at de satser, der blev betalt for brug af jord, fortsat var subsidieret, eftersom den ordning, som GOC havde indført, ikke fungerer efter markedsprincipperne.

3.4.2.3.   Fordele

(72)

På grund af manglen på samarbejde fra GOC og de kinesiske producenters side havde Kommissionen ingen virksomhedsspecifikke oplysninger, som kunne anvendes til at beregne det subsidiebeløb, der blev ydet i den nuværende undersøgelsesperiode. Selv om subsidiebeløbet ikke kunne fastslås præcist på grund af manglende samarbejdsvilje, kunne det på grundlag af anmodningen, konklusionerne i de tidligere undersøgelser, jf. betragtning 71, og i mangel af oplysninger om det modsatte konkluderes, at kinesiske producenter af varmvalsede flade produkter fortsat var subsidierede.

3.4.2.4.   Specificitet

(73)

Disse subsidier er specifikke i henhold til grundforordningens artikel 4, stk. 2, litra a) og c). Brugsrettigheder til jord tildeles kun til en begrænset gruppe af virksomheder. Desuden hører stålsektoren, som er en del af den tilskyndede kategori inden for rammerne af statsrådets afgørelse nr. 40, under de sektorer, der nyder godt af brugsrettigheder til jord.

3.4.2.5.   Konklusion

(74)

Kommissionen konkluderede derfor, at der er tilstrækkelige beviser for, at tildelingen af brugsrettigheder til jord mod utilstrækkeligt vederlag som et udligningsberettiget subsidie fortsatte i den nuværende undersøgelsesperiode.

3.4.3.    Ordninger for fritagelse for og nedsættelse af direkte skatter

3.4.3.1.   Resultaterne af den oprindelige undersøgelse

(75)

I den oprindelige undersøgelse (33) fastslog Kommissionen, at producenter af varmvalsede flade produkter modtog udligningsberettigede subsidier i forbindelse med præferencebehandling gennem ordninger og politikker for indkomstskat og anden direkte beskatning.

(76)

For så vidt angår tre specifikke ordninger: virksomhedsbeskatning (Enterprise Income Tax (EIT)), der giver fordele til ressourceprodukter som følge af synergistisk udnyttelse, EIT-fradrag for FoU-udgifter og skattefritagelse i forbindelse med brugsrettigheder til jord baserede Kommissionen sine konklusioner vedrørende retsgrundlaget, berettigelsen, subsidiets art og dets specificitet på de efterprøvede spørgeskemabesvarelser og var i stand til at beregne individuelle subsidiesatser for de stikprøveudtagne virksomheder.

(77)

Det blev konstateret, at ordninger og politikker for indkomstskat og anden direkte beskatning er subsidier i henhold til grundforordningens artikel 3, stk. 1, litra a), nr. ii), og artikel 3, stk. 2, i form af indtægter, som staten giver afkald på, hvilket giver de modtagende virksomheder en fordel.

(78)

Det blev også konstateret, at subsidieordningerne er specifikke i henhold til grundforordningens artikel 4, stk. 2, litra a), idet den lovgivning, som de subsidieydende myndigheder baserer sig på, begrænsede adgangen til disse ordninger til kun at gælde visse virksomheder og industrier, der er klassificeret som tilskyndede, som f.eks. industrien for varmvalsede flade produkter.

(79)

Den subsidiesats, der blev fastsat i den oprindelige undersøgelse for de stikprøveudtagne eksporterende producenter, varierede fra 0,00 % til 0,66 %.

3.4.3.2.   Fortsættelse af subsidieordningen

(80)

I anmodningen om en udløbsundersøgelse (34) fremlagde ansøgeren dokumentation for, at mange kinesiske producenter af varmvalsede flade produkter fortsat nyder godt af flere fordelsordninger i forbindelse med virksomhedsbeskatningen (Enterprise Income Tax (EIT)), som blev udlignet i den oprindelige undersøgelse. Retsgrundlaget for EIT-fordelsordningen er artikel 28 i den kinesiske EIT-lov og artikel 93 i gennemførelsesbestemmelserne for EIT-loven i Kina. Ansøgeren fremlagde desuden dokumentation for EIT-fradraget for FoU-subsidier med retsgrundlag i artikel 30, stk. 1, i den kinesiske EIT-lov sammen med gennemførelsesbestemmelserne for EIT-loven.

(81)

Undersøgelser af optiske fiberkabler (35) og aluminiumfolie (36) bekræftede, at ordningerne stadig var i brug, og at deres karakter ikke havde ændret sig.

(82)

Da GOC ikke samarbejdede, blev der ikke fremført argumenter, der kunne anfægte den dokumentation, der blev fremlagt af ansøgeren, med hensyn til de fortsatte fordele for producenterne af varmvalsede flade produkter fra ordninger og politikker for indkomstskat og anden direkte beskatning.

(83)

De pågældende ordninger betragtes som subsidier i henhold til grundforordningens artikel 3, stk. 1, litra a), nr. ii), og artikel 3, stk. 2, i form af indtægter, som staten giver afkald på, hvilket giver de modtagende virksomheder en fordel.

3.4.3.3.   Fordele

(84)

På grund af manglen på samarbejde fra GOC og de kinesiske producenters side havde Kommissionen ingen virksomhedsspecifikke oplysninger, som kunne anvendes til at beregne det subsidiebeløb, der blev ydet i den nuværende undersøgelsesperiode. Selv om subsidiebeløbet ikke kunne fastslås præcist på grund af manglende samarbejdsvilje, kunne det på grundlag af anmodningen, konklusionerne i tidligere undersøgelser, jf. betragtning 81, og i mangel af oplysninger om det modsatte konkluderes, at kinesiske producenter af varmvalsede flade produkter fortsat var subsidierede.

3.4.3.4.   Specificitet

(85)

Ordningerne er specifikke i henhold til grundforordningens artikel 4, stk. 2, litra a), idet den lovgivning, som de subsidieydende myndigheder baserer sig på, begrænsede adgangen til ordningerne til kun at omfatte visse virksomheder og industrier.

3.4.3.5.   Konklusion

(86)

Kommissionen konkluderede derfor, at der er tilstrækkelige beviser for, at nogle af skatteordningerne fortsatte med at være udligningsberettigede subsidier i den nuværende undersøgelsesperiode.

3.4.4.    Ordninger og politikker vedrørende indirekte skat og importtold

3.4.4.1.   Resultaterne af den oprindelige undersøgelse

(87)

I den oprindelige undersøgelse (37) fastslog Kommissionen, at producenter af varmvalsede flade produkter modtog udligningsberettigede subsidier i forbindelse med præferencebehandling gennem to ordninger for indirekte skat og importtold:

a)

momsfritagelse og nedsættelse af importtold for brugen af importeret udstyr og teknologi

b)

skattefritagelse for en politisk motiveret udflytning

(88)

Ordningerne for indirekte skat og importtold anses for at være subsidier i henhold til grundforordningens artikel 3, stk. 1, litra a), nr. ii), og artikel 3, stk. 2, i form af indtægter, som staten giver afkald på, hvilket giver de modtagende virksomheder en fordel.

(89)

Det blev også konstateret, at subsidieordningerne var specifikke i henhold til grundforordningens artikel 4, stk. 2, litra a), idet den lovgivning, som de subsidieydende myndigheder baserer sig på, begrænsede adgangen til denne ordning til kun at gælde visse virksomheder og industrier. GOC's manglende samarbejdsvilje gjorde det desuden ikke muligt for Kommissionen at nå frem til en konklusion om, hvorvidt der fandtes objektive kriterier for berettigelse til visse ordninger, hvilket også gjorde dem specifikke i henhold til grundforordningens artikel 4, stk. 2, litra b).

(90)

Den subsidiesats, der blev fastsat i den oprindelige undersøgelse for de stikprøveudtagne eksporterende producenter, var på 1,01 %.

3.4.4.2.   Fortsættelse af subsidieordningen

(91)

Anmodningen og resultaterne af Kommissionens seneste antisubsidieundersøgelser vedrørende tilskyndede industrier i Kina, såsom undersøgelser vedrørende dæk (38), stålprodukter, der er overtrukket med organisk materiale (39), og aluminiumfolie (40), bekræftede, at ordningerne stadig var i brug, og at deres karakter ikke havde ændret sig.

(92)

Da GOC og de kinesiske producenter af varmvalsede flade produkter ikke samarbejdede, blev der ikke fremført argumenter, der kunne anfægte den dokumentation, der blev fremlagt af ansøgeren, med hensyn til de fortsatte fordele for producenterne af varmvalsede flade produkter fra ordninger og politikker for indirekte skat og importtold.

(93)

De pågældende ordninger betragtes som subsidier i henhold til grundforordningens artikel 3, stk. 1, litra a), nr. ii), og artikel 3, stk. 2, i form af indtægter, som staten giver afkald på, hvilket giver de modtagende virksomheder en fordel.

3.4.4.3.   Fordele

(94)

Da GOC og de kinesiske producenter af varmvalsede flade produkter ikke samarbejdede, havde Kommissionen ingen virksomhedsspecifikke oplysninger, som kunne anvendes til at beregne det subsidiebeløb, der blev ydet i den nuværende undersøgelsesperiode. Selv om subsidiebeløbet ikke kunne fastslås præcist på grund af den manglende samarbejdsvilje, kunne det på grundlag af anmodningen, konklusionerne i tidligere undersøgelser, jf. betragtning 91, og i mangel af oplysninger om det modsatte konkluderes, at producenter af varmvalsede flade produkter fortsat var subsidierede.

3.4.4.4.   Specificitet

(95)

Det blev konstateret, at ordningerne er specifikke i henhold til grundforordningens artikel 4, stk. 2, litra a), eftersom adgangen til ordningerne er begrænset til kun at gælde visse virksomheder og industrier.

3.4.4.5.   Konklusion

(96)

Kommissionen konkluderer derfor, at der er tilstrækkelige beviser for, at ordningerne for indirekte skat og importtold fortsatte med at være udligningsberettigede subsidier i den nuværende undersøgelsesperiode.

3.4.5.    Tilskudsordninger

3.4.5.1.   Resultaterne af den oprindelige undersøgelse

(97)

I den oprindelige undersøgelse (41) konkluderede Kommissionen, at alle de stikprøveudtagne virksomheder nød godt af en række tilskud vedrørende miljøbeskyttelse og reduktion af emissioner og af tilskud i forbindelse med FoU, teknologisk opgradering og innovation.

(98)

I den oprindelige undersøgelse blev det også entydigt konkluderet, at der var ydet en række ad hoc-subsidier til visse producenter af varmvalsede flade produkter fra forskellige offentlige myndighedsniveauer, dvs. på lokalt, regionalt og nationalt niveau. Eksempler på sådanne tilskud var patentmidler, midler og tilskud til videnskab og teknologi, udviklingsmidler til erhvervsformål, tilskud til basisinfrastruktur, støttemidler på distrikts- eller provinsniveau, midler til import af jernmalm, midler til virksomhedsudflytning, særlige midler til indførsel af avanceret teknologi fra oversøiske områder, favorabel rente på lån til importeret udstyr.

(99)

Disse tilskud og andre ad hoc-subsidier blev anset for at udgøre subsidier, jf. grundforordningens artikel 3, stk. 1, litra a), nr. i), og artikel 3, stk. 2, nemlig i form af en overførsel af midler fra GOC som tilskud til producenterne af den pågældende vare.

(100)

De blev også anset for at være specifikke enten i henhold til grundforordningens artikel 4, stk. 2, litra a), da de synes at være begrænset til visse virksomheder eller specifikke projekter i specifikke regioner og/eller stålindustrien, eller i henhold til artikel 4, stk. 2, litra b), eftersom betingelserne for virksomhedernes subsidieberettigelse og de faktiske udvælgelseskriterier for at opnå berettigelse ikke er gennemsigtige, ikke er objektive og ikke automatisk finder anvendelse.

(101)

Den subsidiesats, der blev fastsat i den oprindelige undersøgelse for de stikprøveudtagne eksporterende producenter, varierede fra 0,09 % til 1,45 %.

3.4.5.2.   Videreførelse af subsidieordningerne

(102)

I anmodningen om en udløbsundersøgelse (42) fremlagde ansøgeren dokumentation for, at mange producenter af varmvalsede flade produkter fortsat nyder godt af tilskudsordninger.

(103)

Resultaterne af Kommissionens seneste antisubsidieundersøgelser vedrørende tilskyndede industrier i Kina såsom undersøgelser vedrørende stålprodukter, der er overtrukket med organisk materiale (43), og aluminiumfolie (44) bekræftede, at ordningerne stadig var i brug, og at deres karakter ikke havde ændret sig.

(104)

De fleste tilskud blev givet til at finansiere bestemte projekter eller aktiver, belønne energibesparelse eller miljøbeskyttelse og til at modernisere stålværker.

(105)

Ansøgeren fremlagde også dokumentation baseret på en analyse af specifikke virksomheders årsregnskaber for, at mindst 12 producenter af varmvalsede flade produkter modtog subsidier mellem 2018 og 2021.

(106)

Alle tilskud og andre ad hoc-subsidier, der er analyseret i løbet af udløbsundersøgelsen, udgjorde subsidier i henhold til grundforordningens artikel 3, stk. 1, litra a), nr. i), i form af en direkte overførsel af midler i forbindelse med tilskud og lignende overførsler af ressourcer.

(107)

Da GOC og producenterne af varmvalsede flade produkter ikke samarbejdede, blev der ikke fremført argumenter, der kunne anfægte de beviser, som blev fremlagt af ansøgeren, med hensyn til de fortsatte fordele for producenterne af varmvalsede flade produkter, som opnås gennem tilskud eller på ad hoc-basis.

3.4.5.3.   Fordele

(108)

På grund af manglen på samarbejde fra GOC og de kinesiske producenters side havde Kommissionen ingen virksomhedsspecifikke oplysninger, som kunne anvendes til at beregne det subsidiebeløb, der blev ydet i den nuværende undersøgelsesperiode. Selv om subsidiebeløbet ikke kunne fastslås præcist på grund af den manglende samarbejdsvilje, kunne det på grundlag af anmodningen, konklusionerne i de tidligere undersøgelser, jf. betragtning 103, og i mangel af oplysninger om det modsatte konkluderes, at producenter af varmvalsede flade produkter fortsat var subsidierede.

3.4.5.4.   Specificitet

(109)

Disse subsidier blev anset for — retligt eller faktisk — at være specifikke, jf. grundforordningens artikel 4, stk. 2. Da GOC og de kinesiske producenter af varmvalsede flade produkter ikke samarbejdede, anses subsidierne for at være tildelt et begrænset antal producenter af varmvalsede flade produkter og/eller på grund af den måde, hvorpå de subsidieydende myndigheder har udøvet deres skønsbeføjelse med hensyn til tildelingen.

3.4.5.5.   Konklusion

(110)

Kommissionen konkluderede derfor, at der er tilstrækkelige beviser for, at producenterne fortsatte med at modtage tilskud som udligningsberettigede subsidier i den nuværende undersøgelsesperiode.

3.5.   Yderligere subsidier

3.5.1.    Konvertering af gæld til egenkapital

3.5.1.1.   Indledning

(111)

Anmodningen om en udløbsundersøgelse (45) indeholdt udførlige beviser for, at flere kinesiske producenter af varmvalsede flade produkter var involveret i anden generation af gælds- og egenkapitalinstrumenterne, der blev gennemført fra 2016 til 2019, for en gæld på i alt 237 mia. RMB. Det hævdes, at udestående gæld, som statsejede stålproducenter skylder statsejede forretningsbanker, blev annulleret til gengæld for egenkapital gennem forskellige typer gennemførelsesorganer, som er finansielle institutioner, der ikke er banker, under China Banking and Insurance Regulatory Commission. Den mest almindelige form for gennemførelsesorganer inden for konvertering af gæld til egenkapital, er selskaber, der investerer i finansielle aktiver (FAIC), som udskilles fra banker eller forsikringsselskaber. I anmodningen hævdedes det desuden, at de gennemførelsesorganer blev specifikt oprettet til at afvikle store misligholdte lån i nøgleindustrier, inklusive stålsektoren, og til at omstrukturere statsejede virksomheders gæld, bl.a. gennem konvertering af gæld til egenkapital.

(112)

Da GOC ikke fremlagde oplysninger om denne ordning, drog Kommissionen sine konklusioner vedrørende denne ordning på grundlag af oplysningerne i anmodningen og oplysningerne fra den antisubsidieundersøgelse, som Kommissionen gennemførte vedrørende stålsektoren i Kina, dvs. stålprodukter, der er overtrukket med organisk materiale (46).

(113)

Som beskrevet i betragtning 91 fastslog Kommissionen, at varmvalsede flade produkter er en tilskyndet erhvervsgren, og i afsnit 3.4.1 konstaterede den, at producenterne af varmvalsede flade produkter benytter sig af præferentiel finansiering takket være den omstændighed, at GOC havde en politik om at tilbyde præferencelåneordninger til sektoren for varmvalsede flade produkter via statsejede banker, og også privatejede banker fik overdraget og blev pålagt af GOC at yde sådanne lån på præferencevilkår til producenterne af varmvalsede flade produkter. Kommissionen fastslog desuden, at GOC har opbygget et helt reguleringsmæssigt økosystem omkring konceptet med konvertering af gæld til egenkapital, som omfatter et stigende antal og mange forskellige kreditorer, målvirksomheder, gennemførelsesorganer, investorer, serviceplatforme og tilsynsmyndigheder. Og selv om det i GOC's dokumenter konsekvent fremhæves, at dette system er markedsorienteret, mindes deltagerne også om, at de forventes at tjene et større formål og fremme nationale mål i den økonomiske politik.

(114)

I henhold til dokumentet »Guiding Opinions on Regulating the Asset Management Business of Financial Institutions« (vejledende instrukser om regulering af kapitalforvaltning i finansielle institutioner), som der henvises til i anmodningen, opfordres finansielle institutioner til at rejse kapital gennem udstedelse af kapitalforvaltningsprodukter med henblik på at investere på områder, der opfylder kravene i de nationale strategier og industripolitikker og opfylder kravene i de nationale politikker for strukturreformer på udbudssiden under forudsætning af overholdelse af love og bestemmelser og forretningsmæssig bæredygtighed. Desuden opfordres de finansielle institutioner også til at rejse midler gennem udstedelse af kapitalforvaltningsprodukter for at støtte omlægningen af den økonomiske struktur, støtte markedsorienteret, legaliseret konvertering af gæld til egenkapital og reducere virksomhedernes gearing.

(115)

I anmodningen blev der også henvist til »Opinions on Resolving Excess Capacity in the Steel Industry and Realizing a Recovery« (instrukser om, hvordan man løser problemet med overskydende kapacitet i stålindustrien og opnår en genrejsning), som understregede behovet for at øge finansieringsstøtten til stålvirksomheder og behovet for at tiltrække investeringskapital fra andre kilder end statsbudgettet og finansielle institutioner, såsom formueforvaltningsprodukter, pensionsfonde osv. Desuden opfordres der i dette dokument til at udvikle markedsbaserede tilgange til behandling af virksomhedsgæld og støtte bankerne i at afvikle nødlidende gæld ved at overføre problematiske lånepositioner til kapitalforvaltningsselskaber.

(116)

I »Opinions on Supporting the Steel and Coal Industries in Resolving Excess Capacity and Realizing a Recovery«, som blev offentliggjort i 2016 af People's Bank of China og de reguleringsudvalg, der fører tilsyn med bank-, forsikrings- og værdipapirsektoren, gives instrukser om, hvordan man kan hjælpe stål- og kulindustrierne med at løse problemer med overkapacitet og insolvens. Dette sikres gennem den »styrende rolle«, som virksomheder, der leverer finansielle tjenesteydelser, har, og som vil gøre det muligt for kul- og stålindustrierne at forbedre deres finansielle, teknologiske og miljømæssige resultater. Desuden kan virksomheder, der overholder nationale industripolitikker og kan opfylde flere vagt definerede betingelser vedrørende omstrukturering, solvens og miljøbeskyttelse, drage fordel af en justering af kreditperioderne.

(117)

I anmodningen om en udløbsundersøgelse foreligger der oplysninger om oprettelsen af det fælles konferencesystem under ledelse af statsrådet, som gennemgik og godkendte regulerings- og støttepolitikker, herunder indførelsen af en ny runde af gældskonvertering til egenkapital. Samtidig udarbejdede det fælles straffemekanismer med henblik på at pålægge sanktioner for overtrædelser af reglerne. Derudover har den fælles konference opfordret til transaktioner vedrørende konvertering af gæld til egenkapital til fordel for virksomheder og industrier med stor betydning for den økonomiske omstilling samt den nationale sikkerhed.

(118)

Ved konferencen om finansielt arbejde i centralkomitéen for det kinesiske kommunistparti (CPCCC) i 2017 bekræftede generalsekretær Xi Jinping de mangeårige holdninger om, at finansielle institutioner skal forstå, at deres rolle først og fremmest er at tjene realøkonomien, og at de skal gøre deres yderste for at styrke dens svage punkter. I sin erklæring uddybede han finanssektorens pligt til at tjene realøkonomien ved at beskytte den mod finansielle risici. Derved bør den finansielle sektor forbedre tjenesternes effektivitet og kvalitet og kanalisere flere ressourcer ind i områder med stor og svag økonomisk og social udvikling. Hertil kommer, at regeringen er engageret i nedgearing af økonomien ved resolut at føre en forsigtig pengepolitik og prioritere en reduceret gearing i statsejede virksomheder.

(119)

Mødet i Kinas statsråds stående udvalg i 2017 satte nedbringelse af statsejede virksomheders gearing i centrum for den generelle nedgearing blandt virksomheder. Det stående udvalg foreslog, at der udvikles relevante finanspolitiske støtteforanstaltninger for overgearede statsejede aktiver i stål- og kulindustrien. Det drøftede også oprettelsen af en supplerende mekanisme for statsejet kapital og tilrådighedsstillelse af den kapital, der er nødvendig med henblik på omstilling og opgradering.

(120)

På baggrund af ovenstående betragtninger konkluderede Kommissionen, at konvertering af gæld til egenkapital udgør et finansielt bidrag i form af tilførsel af egenkapital og/eller lån, jf. grundforordningens artikel 3, stk. 1, litra a), nr. i), eller i form af tabte indtægter som følge af annulleret eller ikke tilbagebetalt gæld, jf. grundforordningens artikel 3, stk. 1, litra a), nr. ii). Regeringen ydede dette finansielle bidrag gennem offentlige organer, der var involveret i disse transaktioner, dvs. de fire gennemførelsesorganer og forskellige statsejede forretningsbanker. I mangel af samarbejde fra GOC's side i forbindelse med udløbsundersøgelsen konkluderede Kommissionen, at de fremlagte beviser i tilstrækkelig grad viste, at gennemførelsesorganerne var offentlige organer, eftersom de specifikt blev oprettet af GOC til at afvikle store misligholdte lån inden for nøgleindustrier, herunder stålsektoren, og til at omstrukturere statsejede virksomheders gæld. Det blev derfor vurderet, at deres adfærd svarede til udøvelsen af regeringsmyndighed.

(121)

Anmodningen indeholdt desuden dokumentation for, at det store omfang af gældseftergivelser ikke var underlagt normale forretningsmæssige overvejelser, eftersom GOC ikke foretog en vurdering af, hvorvidt en normal privat investor ville have konverteret disse gældsposter til egenkapital i forventning om, at der med tiden ville blive genereret en rimelig forrentning. Anmodningen indeholdt oplysninger om, at GOC konverterede betydelige gældsbeløb til egenkapital med henblik på at nedbringe forholdet mellem passiver og aktiver hos producenterne af varmvalsede flade produkter for at øge deres konkurrenceevne uden hensyntagen til de forretningsmæssige overvejelser, som en privat investor ville foretage. Efter en nøje analyse af oplysningerne i anmodningen og i mangel af andre oplysninger i sagen konkluderede Kommissionen, at foranstaltningerne udgjorde en fordel, jf. grundforordningens artikel 6, litra a).

3.5.1.2.   Fordele

(122)

Konvertering af gæld til egenkapital udgør et finansielt bidrag i form af tilførsel af egenkapital og/eller lån, jf. grundforordningens artikel 3, stk. 1, litra a), nr. i), eller i form af tabte indtægter som følge af annulleret eller ikke tilbagebetalt gæld, jf. grundforordningens artikel 3, stk. 1, litra a), nr. ii).

(123)

Da GOC og de kinesiske producenter af varmvalsede flade produkter ikke samarbejdede i forbindelse med undersøgelsen, konkluderede Kommissionen efter en nøje analyse af oplysningerne i anmodningen og i mangel af andre oplysninger i sagen, at foranstaltningerne derfor udgjorde en fordel, jf. grundforordningens artikel 6, litra a).

3.5.1.3.   Specificitet

(124)

Subsidierne var specifikke i overensstemmelse med grundforordningens artikel 4, stk. 2, litra b), eftersom der ikke var nogen objektive kriterier for tildelingen af subsidier, og da det har været uklart, på hvilke betingelser producenter af varmvalsede flade produkter kan udnytte denne ordning. Konverteringerne var også specifikke i henhold til grundforordningens artikel 4, stk. 2, litra c), idet de offentlige myndigheder havde store skønsbeføjelser med hensyn til at tildele subsidierne, og kun visse sektorer har nydt godt af subsidierne, såsom dem der har lidt under overkapacitet.

3.5.1.4.   Konklusion

(125)

Kommissionen konkluderede derfor, at der er tilstrækkelige beviser for, at producenter af varmvalsede flade produkter i Kina var omfattet af konverteringen af gæld til egenkapital som udligningsberettigede subsidier i den nuværende undersøgelsesperiode i form af finansiel støtte til at nedbringe virksomhedsgælden hos stærkt forgældede virksomheder.

3.6.   Samlet konklusion vedrørende fortsat subsidiering

(126)

På baggrund af ovenstående konkluderede Kommissionen, at producenterne af varmvalsede flade produkter i Kina fortsat nød godt af udligningsberettigede subsidier i den nuværende undersøgelsesperiode.

4.   UDVIKLING I IMPORTEN, HVIS FORANSTALTNINGERNE OPHÆVES

(127)

Ud over konstateringen af subsidiering i den nuværende undersøgelsesperiode undersøgte Kommissionen sandsynligheden for fortsat subsidieret import fra det pågældende land, hvis foranstaltningerne blev ophævet. Følgende yderligere elementer blev analyseret: produktionskapaciteten og den uudnyttede kapacitet i Kina og EU-markedets tiltrækningskraft.

4.1.   Produktionskapacitet og uudnyttet kapacitet i Kina

(128)

Da producenterne i Kina ikke samarbejdede, baserede Kommissionen sine konklusioner vedrørende de øvrige producenters kapacitet på de foreliggende faktiske oplysninger og baserede sig på oplysningerne i anmodningen om en udløbsundersøgelse samt andre tilgængelige kilder.

(129)

I 2020 tegnede Kina sig for 56,5 % af verdens produktion af råstål sammenlignet med 53,3 % i 2019 (47). I september 2020 blev det i en erklæring på det 88. møde i OECD's stålkomité bemærket, at »produktionen og lagerbeholdningerne på trods af det globale negative efterspørgselschok er steget betydeligt fra foregående års niveauer i Kina«. Desuden bemærkede stålkomitéen »med bekymring afvigelsen fra den globale tendens i Kina, hvor stålproduktionen nåede rekordstore mængder i første halvår af 2020, og hvor lagerbeholdningerne har nået et historisk højt niveau. Med denne udvikling opstår der risiko for overforsyning i Kina, hvilket forværrer de globale ubalancer, der skyldes efterspørgselschokket i forbindelse med covid-19.« Den stadigt voksende stålproduktionskapacitet i Kina er blevet yderligere understøttet af »store lempelser af kreditbetingelserne« kombineret med stigende investeringer fra de store stålproducenters side, mens mindre aktører stadig befinder sig uden for kapacitetskontrolsystemet. I en OECD-rapport fra februar 2021 blev der også bemærket en stigende overkapacitet i stålproduktionen på verdensplan og navnlig drevet af asiatiske lande, herunder Kina (48).

(130)

Den kinesiske regering har ambitiøse planer for sin stålindustri (49), da den har til hensigt at fjerne forældede anlæg og ikkekonkurrencedygtige virksomheder med uforholdsmæssigt store omkostninger og samtidig fokusere på at styrke og fremme stålproducenter, som overholder regeringens politikker og prioriteter. Idéen er at rydde op i industrien, styrke førende aktører og fjerne dem, der ikke præsterer tilstrækkeligt, og dem, der ikke overholder (eller tilpasser sig) regeringens prioriteter. Målet er at fremme »en ny generation af industriledere«. Dette opnås gennem politikker såsom kapacitetsudvekslingssystemet og konvertering af gæld til egenkapital, som giver staten et stort spillerum, når det gælder de enkelte virksomheders aktiviteter. Det underliggende formål er at øge kapaciteten hos »udvalgte« aktører, som er højtydende producenter, der opfylder regeringens nuværende mål for stålindustrien.

(131)

I oplysningerne i anmodningen om en udløbsundersøgelse blev den samlede kinesiske kapacitet inden for visse varmvalsede flade produkter af jern og ulegeret stål eller andre former for legeret stål anslået til over 345 mio. ton, mens produktionen og det kinesiske forbrug begge blev anslået til 314 mio. ton i 2020. På dette grundlag blev den uudnyttede kapacitet i Kina anslået til 31 mio. ton i 2020, hvilket er vejledende for den uudnyttede kapacitet i den nuværende undersøgelsesperiode og næsten svarer til det samlede EU-forbrug på det frie marked (ca. 35 mio. ton) i den nuværende undersøgelsesperiode.

(132)

Nedgangen i den kinesiske efterspørgsel efter stål i begyndelsen af 2021 er og vil være en vigtig drivkraft for øget eksport. Den deraf følgende ubalance mellem kapacitet og efterspørgsel vil sandsynligvis lægge yderligere pres på producenterne med henblik på at eksportere. Den kinesiske kapacitet er for stor i forhold til den kinesiske økonomis faktiske behov.

(133)

På dette grundlag er det sandsynligt, at de kinesiske producenter vil kanalisere deres uudnyttede kapacitet til EU-markedet i store mængder til subsidierede priser, hvis foranstaltningerne udløber.

4.2.   EU-markedets tiltrækningskraft

(134)

EU-markedet er blandt de største markeder for visse varmvalsede flade produkter af stål på verdensplan. Det kinesiske marked kan ikke absorbere den overskydende stålkapacitet, og store tredjelandsmarkeder er lukket for kinesisk eksport, da de har indført antidumpingforanstaltninger eller andre beskyttelsesforanstaltninger over for Kina (50). Desuden ligger prisniveauerne i Unionen (EU-erhvervsgrenens gennemsnitspris var på 734 EUR/ton i den nuværende undersøgelsesperiode) over de kinesiske eksporterende producenters gennemsnitspris ved salg til resten af verden (714 EUR/ton på cif-niveau). Da varmvalsede flade produkter, jf. betragtning 206, er en meget prisfølsom råvare, vil de kinesiske eksportører have et stærkt incitament til at kanalisere deres eksport mod Unionen, hvis foranstaltningerne udløber.

(135)

Ansøgeren hævdede i sin anmodning, at Unionens stålbeskyttelsesforanstaltninger, som gælder over for den undersøgte vare, alene ikke vil være tilstrækkelige til at beskytte EU-markedet mod import i betydelige mængder til subsidierede priser. Da Kina ikke modtog landespecifikke kontingenter for den undersøgte vare, har de kinesiske producenter adgang til en stor resterende kontingentmængde, under hvilken de kan kanalisere deres eksport til EU-markedet, hvis udligningsforanstaltningerne udløber. Hvis udligningsforanstaltningerne ophæves, er det derfor sandsynligt, at de kinesiske eksportmængder vil stige betydeligt inden for det resterende kontingent og således oversvømme EU-markedet, før toldsatsen ved overskridelse af kontingentet under beskyttelsesforanstaltningen finder anvendelse.

4.3.   Konklusion vedrørende sandsynligheden for fortsat subsidiering

(136)

Kommissionen konkluderede på grundlag af de foreliggende faktiske oplysninger, at der er tilstrækkelige beviser for, at subsidieringen af varmvalsede flade produkter i Kina fortsatte i den nuværende undersøgelsesperiode og sandsynligvis vil fortsætte i fremtiden. Der er intet bevis for, at de pågældende subsidier og subsidieordninger vil blive bragt til ophør inden for den nærmeste fremtid.

(137)

Subsidieringen af industrien for varmvalsede flade produkter gør det muligt for de kinesiske producenter at fastholde deres produktionskapacitet på et niveau langt over den indenlandske efterspørgsel og ville muligvis kunne dække hele EU-forbruget.

(138)

Kommissionen fandt derfor, at en ophævelse af udligningsforanstaltningerne sandsynligvis vil resultere i en omdirigering af betydelige mængder af subsidieret import af den pågældende vare til EU-markedet. GOC fortsætter med at tilbyde forskellige subsidieordninger til industrien for varmvalsede flade produkter, og Kommissionen fastslog, at industrien for varmvalsede flade produkter drog fordel af en række af dem i den nuværende undersøgelsesperiode.

5.   SKADE

5.1.   Definition af EU-erhvervsgrenen og EU-produktion

(139)

I den betragtede periode blev den samme vare fremstillet af 21 producenter i Unionen. De udgør »EU-erhvervsgrenen« som omhandlet i grundforordningens artikel 9, stk. 1.

(140)

Den samlede EU-produktion af den undersøgte vare i den nuværende undersøgelsesperiode blev fastsat til ca. 70 mio. ton. Kommissionen fastsatte tallet på grundlag af alle tilgængelige oplysninger om EU-erhvervsgrenen som f.eks. anmodningen om en udløbsundersøgelse, de efterprøvede spørgeskemabesvarelser og makrospørgeskemabesvarelsen fra EUROFER. Som anført i betragtning 13 tegnede de stikprøveudtagne EU-producenter sig for 29 % af den samlede EU-produktion af samme vare i den nuværende undersøgelsesperiode.

5.2.   EU-forbruget

(141)

Den undersøgte vare betragtes som et råmateriale til fremstilling af forskellige produkter med en merværdi i de efterfølgende produktionsled, begyndende med koldvalsede produkter. Da EU-erhvervsgrenen hovedsageligt er vertikalt integreret og producerer både den undersøgte vare og varer i efterfølgende produktionsled, blev både det bundne og det frie marked analyseret separat, hvor det var relevant.

(142)

Sondringen mellem det bundne og det frie marked er relevant for skadesanalysen, fordi varer bestemt til det bundne marked ikke er udsat for direkte konkurrence fra importerede varer, og eventuelle interne afregningspriser er fastsat inden for grupperne i overensstemmelse med forskellige prispolitikker. Den produktion af varer, der er bestemt til det frie marked, er derimod i direkte konkurrence med importen af den pågældende vare, og priserne fastsættes i henhold til frie markedsprincipper.

(143)

For at give så fuldstændigt et billede af EU-erhvervsgrenen som muligt indhentede Kommissionen oplysninger om alle aktiviteter i forbindelse med samme vare og fastslog, om produktionen var bestemt til det bundne marked eller det frie marked. Kommissionen konstaterede, at ca. 60 % af den samlede EU-produktion af samme vare var bestemt til det bundne marked i den nuværende undersøgelsesperiode.

(144)

Kommissionen fastsatte forbruget på det frie marked i Unionen på grundlag af a) salget på EU-markedet for alle kendte producenter i Unionen, som indberettet i makrospørgeskemabesvarelsen fra EUROFER, og b) importen til Unionen fra alle tredjelande som oplyst af Eurostat. Forbruget på det bundne marked i Unionen blev fastsat på grundlag af alle kendte EU-producenters bundne anvendelse og bundne salg på EU-markedet, jf. makrospørgeskemabesvarelsen fra EUROFER.

(145)

EU-forbruget udviklede sig således:

Tabel 1

EU-forbruget (i 1 000 ton)

 

2018

2019

2020

Nuværende undersøgelsesperiode

Forbrug på det frie marked

34 533

32 411

27 899

34 869

Indeks

100

94

81

101

Det bundne forbrug

45 289

42 011

36 989

40 424

Indeks

100

93

82

89

Samlet EU-forbrug

79 822

74 422

64 888

75 293

Indeks

100

93

81

94

Kilde: Eurostat, makrospørgeskemabesvarelse fra EUROFER

(146)

Det samlede EU-forbrug faldt med 7 % i 2019 og faldt drastisk med yderligere 12 % i 2020 som følge af et fald i efterspørgslen forårsaget af covid-19-pandemien. Dette fald blev imidlertid efterfulgt af et pænt opsving som følge af stigningen i efterspørgslen efter stål i den nuværende undersøgelsesperiode, men var dog stadig 6 % under niveauet i 2018.

(147)

Forbruget på det frie marked fulgte en tendens, der svarede til udviklingen i det samlede EU-forbrug. Det faldt kraftigt med 19 % frem til 2020 og blev efterfulgt af et stærkt genopsving i den nuværende undersøgelsesperiode og nåede endda et niveau, der var 1 % højere end i 2018.

(148)

Tendensen for forbruget på det bundne marked var næsten identisk med tendensen for det samlede EU-forbrug og faldt kraftigt med 18 % indtil 2020 efterfulgt af et opsving, men nåede dog kun op på 89 % af niveauet i 2018.

(149)

Samlet set faldt det samlede EU-forbrug med 6 % i den betragtede periode.

5.3.   Import fra det pågældende land

5.3.1.    Mængde og markedsandel for importen fra det pågældende land

(150)

Kommissionen fastsatte importmængden på grundlag af data fra Eurostat. Markedsandelen for importen blev fastsat ved at sammenligne importmængderne med forbruget på det frie marked i Unionen, som angivet i tabel 2.

(151)

Importen til Unionen fra det pågældende land udviklede sig som følger:

Tabel 2

Importmængde (i 1 000 ton), markedsandel og priser (EUR/ton)

 

2018

2019

2020

Nuværende undersøgelsesperiode

Importmængde fra Kina

1,7

0,5

0,3

28,7

Markedsandel (%)

0,0

0,0

0,0

0,1

Priser på importen fra Kina

1 674

3 177

2 482

664

Indeks

100

190

148

40

Kilde: Eurostat, makrospørgeskemabesvarelse fra EUROFER

(152)

Efter indførelsen af foranstaltninger i 2017 faldt importen fra Kina til et minimalt niveau og udgjorde en ubetydelig markedsandel på 0,002 % i 2018. Fra 2018 til 2020 faldt importen yderligere. I den nuværende undersøgelsesperiode steg importen fra Kina imidlertid kraftigt i april 2021 sammenlignet med det lave niveau i de foregående tre år. Markedsandelen var dog fortsat meget lav og var på 0,1 %.

(153)

De kinesiske importpriser var ifølge Eurostat usædvanligt høje i 2018, 2019 og 2020, selv om de styrtdykkede i den nuværende undersøgelsesperiode. De usædvanligt høje importpriser fra 2018 til 2020 hænger sandsynligvis sammen med, at Kina eksportererede en ubetydelig mængde til Unionen, som ikke kan betragtes som pålidelig.

(154)

Kommissionen fandt, at de kinesiske importpriser, som blev indberettet til Eurostat i den betragtede periode, ikke er repræsentative for de gennemsnitlige priser på varmvalsede flade produkter på grund af den meget lave importmængde fra Kina i den pågældende periode, og at de ikke kunne anvendes til at drage meningsfulde eller relevante konklusioner.

(155)

Importen af den undersøgte vare fra andre tredjelande udviklede sig som følger:

Tabel 3

Import fra tredjelande

Land

 

2018

2019

2020

Nuværende undersøgelsesperiode

I alt — alle andre tredjelande end Kina

Mængde (i 1000 ton)

7 997

7 225

5 879

9 635

 

Indeks

100

90

74

120

 

Markedsandel (%)

23

22

21

28

 

Gennemsnitspris (EUR/ton)

532

482

428

765

 

Indeks

100

90

80

144

Kilde: Eurostat

(156)

Den samlede import af den undersøgte vare fra andre tredjelande end det pågældende land faldt med 26 % fra 2018 til 2020 og steg kraftigt i 2021 til en markedsandel på 28 %, hvilket er 20 % over niveauet i 2018. Samlet set importerer Unionen varmvalsede flade produkter fra mere end 40 lande på verdensplan. De fem største eksportører af varmvalsede flade produkter til Unionen i den nuværende undersøgelsesperiode var Rusland, Indien, Tyrkiet, Egypten og Taiwan, der tegner sig for 18 % af det frie marked i Unionen og 65 % af al import af varmvalsede flade produkter. Individuelt var Rusland den største eksportør med en markedsandel på 5,8 %, mens de fire andre lande hver havde en markedsandel på mellem 2 % og 4 %. Intet andet land har en markedsandel på over 2 %. Blandt de største eksportører er importen fra Rusland (51) og Tyrkiet (52) i øjeblikket omfattet af antidumpingforanstaltninger.

5.4.   EU-erhvervsgrenens økonomiske situation

5.4.1.    Generelle bemærkninger

(157)

I overensstemmelse med grundforordningens artikel 8, stk. 4, omfattede undersøgelsen af den subsidierede imports virkninger for EU-erhvervsgrenen en evaluering af alle de økonomiske indikatorer, der havde en indflydelse på EU-erhvervsgrenens situation i den betragtede periode.

(158)

I forbindelse med konstateringen af skade skelnede Kommissionen mellem makroøkonomiske og mikroøkonomiske skadesindikatorer. Kommissionen evaluerede de mikroøkonomiske indikatorer på grundlag af data fra ansøgeren, som vedrørte alle EU-producenter. Kommissionen evaluerede de mikroøkonomiske indikatorer ud fra oplysningerne i spørgeskemabesvarelserne fra de stikprøveudtagne EU-producenter. Begge datasæt blev anset for at være repræsentative for EU-erhvervsgrenens økonomiske situation.

(159)

De makroøkonomiske indikatorer er: produktion, produktionskapacitet, kapacitetsudnyttelse, salgsmængde, markedsandel, beskæftigelse, produktivitet, de udligningsberettigede subsidiers størrelse og genrejsning efter tidligere subsidiering.

(160)

De mikroøkonomiske indikatorer er: gennemsnitlige enhedspriser, enhedsomkostninger, arbejdskraftomkostninger, lagerbeholdninger, rentabilitet, likviditet, investeringer, investeringsafkast og evne til at rejse kapital.

(161)

Som forklaret i betragtning 143-144 indhentede Kommissionen, for at give så fuldstændigt et billede af EU-erhvervsgrenen som muligt, oplysninger om hele produktionen af den pågældende vare og fastslog, om produktionen var bestemt til det bundne eller det frie marked. Kommissionen analyserede, hvor det var relevant og muligt, skadesindikatorerne for det frie og det bundne marked særskilt.

5.4.2.    Makroøkonomiske indikatorer

5.4.2.1.   Produktion, produktionskapacitet og kapacitetsudnyttelse

(162)

Den samlede produktion, produktionskapacitet og kapacitetsudnyttelse i Unionen udviklede sig i den betragtede periode som følger:

Tabel 4

Produktion, produktionskapacitet og kapacitetsudnyttelse

 

2018

2019

2020

Nuværende undersøgelsesperiode

Produktionsmængde (i 1000 ton)

75 626

70 920

61 096

69 531

Indeks

100

94

81

92

Produktionskapacitet (i 1000 ton)

90 923

92 584

91 965

93 249

Indeks

100

102

101

103

Kapacitetsudnyttelse (%)

83

77

66

75

Indeks

100

92

80

90

Kilde: Makrospørgeskemabesvarelse fra EUROFER

(163)

EU-erhvervsgrenens produktionsmængde fulgte samme tendens som for det samlede EU-forbrug og faldt samlet set med ca. 8 % i den betragtede periode med et betydeligt fald i 2020, efterfulgt af et opsving som følge af de årsager, der er forklaret i betragtning 146.

(164)

Mens EU-erhvervsgrenens produktionskapacitet steg en smule i den betragtede periode med 3 %, fulgte kapacitetsudnyttelsen den samme negative tendens som produktionsmængden og forbruget og faldt med 10 % mellem 2018 og den nuværende undersøgelsesperiode.

5.4.2.2.   Salgsmængde og markedsandel

(165)

EU-erhvervsgrenens salgsmængde og markedsandel udviklede sig som følger i den betragtede periode:

Tabel 5

Salgsmængde og markedsandel på det frie marked (i 1 000 ton)

 

2018

2019

2020

Nuværende undersøgelsesperiode

Salg på det frie marked

26 534

25 185

22 020

25 205

Indeks

100

95

83

95

Markedsandel (%)

77

78

79

72

Indeks

100

101

104

99

Kilde: Makrospørgeskemabesvarelse fra EUROFER

(166)

EU-erhvervsgrenens salgsmængde på EU-markedet fulgte udviklingen i forbruget i den betragtede periode. Den faldt mellem 2018 og 2020 af de årsager, der er forklaret i betragtning 146, efterfulgt af et opsving i den nuværende undersøgelsesperiode. Opsvinget i den nuværende undersøgelsesperiode lå dog stadig under 2018-niveauet.

(167)

I den betragtede periode voksede EU-erhvervsgrenens markedsandel for så vidt angår EU-forbruget en smule mellem 2018 og 2020 fra 77 til 79 % og faldt med syv procentpoint mellem 2020 og den nuværende undersøgelsesperiode til 72 %. Som det fremgår af tabel 4, skyldes dette fald, at markedsandelen for importen fra tredjelande steg med 7 % mellem 2020 og den nuværende undersøgelsesperiode, hvilket forklarer EU-erhvervsgrenens tab af markedsandele på det frie marked.

Tabel 6

Mængde og markedsandel på det bundne marked i Unionen (i 1 000 ton)

 

2018

2019

2020

Nuværende undersøgelsesperiode

Mængde på det bundne marked i Unionen

45 289

42 011

36 989

40 424

Indeks

100

93

82

89

EU-erhvervsgrenens samlede produktion

75 626

70 920

61 096

69 531

% af den bundne mængde i forhold til den samlede produktion

59,9

59,2

60,5

58,1

Kilde: Makrospørgeskemabesvarelse fra EUROFER

(168)

EU-erhvervsgrenens bundne mængde (bestående af bunden anvendelse og bundet salg på EU-markedet) faldt med 18 % fra 2018 til 2020 og steg igen med 7 procentpoint i 2021, hvilket resulterede i et samlet fald på 11 % i den betragtede periode, fra ca. 45 mio. ton til 40 mio. ton fra begyndelsen til udgangen af den nuværende undersøgelsesperiode. Samlet set fulgte det bundne og det frie marked samme tendens. Kommissionen konkluderede derfor, at udviklingen på det bundne marked ikke havde nogen væsentlig indvirkning på EU-erhvervsgrenens resultater på det frie marked.

(169)

EU-erhvervsgrenens markedsandel på det bundne marked (udtrykt som en procentdel af den samlede produktion) forblev relativt stabil i den betragtede periode og lå på mellem 58,1 % og 60,5 %.

5.4.2.3.   Vækst

(170)

I en situation med faldende forbrug og produktion mistede EU-erhvervsgrenen salgsmængder og markedsandele på det frie marked. EU-erhvervsgrenen oplevede generelt ingen vækst i den betragtede periode.

5.4.2.4.   Beskæftigelse og produktivitet

(171)

Beskæftigelsen og produktiviteten udviklede sig i den betragtede periode som følger:

Tabel 7

Beskæftigelse og produktivitet

 

2018

2019

2020

Nuværende undersøgelsesperiode

Antal ansatte

41 161

38 980

36 207

38 470

Indeks

100

95

88

93

Produktivitet (enhed/ansat)

1 824

1 819

1 687

1 807

Indeks

100

100

93

99

Kilde: Makrospørgeskemabesvarelse fra EUROFER

(172)

Mellem 2018 og den nuværende undersøgelsesperiode fulgte antallet af ansatte, der beskæftiger sig med produktion af den undersøgte vare, udviklingen i EU-produktionsmængden, og det faldt kraftigt mellem 2018 og 2020 for at stige lidt igen i den nuværende undersøgelsesperiode. Samlet set resulterede det i et fald på 7 % i den betragtede periode.

(173)

Produktiviteten for EU-erhvervsgrenens arbejdsstyrke, målt som produktion (i ton) pr. ansat, forblev generelt stabil i den betragtede periode.

5.4.2.5.   De udligningsberettigede subsidiers størrelse og genrejsning efter tidligere subsidiering

(174)

Kommissionen konkluderede, at der er tilstrækkelige beviser for, at producenterne fortsatte med at modtage udligningsberettigede subsidier i den nuværende undersøgelsesperiode. Det udligningsberettigede subsidiebeløb for Kina, som er nærmere beskrevet i ovenstående afsnit om subsidier, er betydeligt.

(175)

De antisubsidieforanstaltninger, der blev indført efter den oprindelige undersøgelse, gjorde det muligt for EU-erhvervsgrenen at genrejse sig efter tidligere subsidiering, hvilket fremgår af oplysningerne for 2018. Dette blev også bekræftet af Kommissionens konklusioner i antidumpingundersøgelsen vedrørende varmvalsede flade produkter fra Tyrkiet (53).

5.4.3.    Mikroøkonomiske indikatorer

5.4.3.1.   Priser og faktorer, som påvirker priserne

(176)

De gennemsnitlige enhedssalgspriser hos de stikprøveudtagne EU-producenter ved salg til kunder i Unionen udviklede sig i den betragtede periode som følger:

Tabel 8

Salgspriser og produktionsomkostninger i Unionen (EUR/ton)

 

2018

2019

2020

Nuværende undersøgelsesperiode

Gennemsnitlig enhedssalgspris på det frie marked

549

509

450

734

Indeks

100

93

82

134

Enhedsproduktionsomkostninger

518

557

534

669

Indeks

100

108

103

129

Kilde: De stikprøveudtagne EU-producenters spørgeskemabesvarelser

(177)

EU-erhvervsgrenens gennemsnitlige salgspriser faldt med 17 % mellem 2018 og 2020 og steg drastisk med 34 % i 2021. Udviklingen i enhedssalgspriserne i den betragtede periode blev påvirket af de alvorlige forstyrrelser forårsaget af covid-19-pandemien og genoptagelsen af efterspørgslen efter pandemien. De faktorer, der i 2021 påvirkede den pludselige og betydelige stigning i enhedssalgsprisen, var den høje efterspørgsel efter stål, et begrænset udbud og øgede produktionsomkostninger.

(178)

Enhedsproduktionsomkostningerne steg med 29 % i den pågældende periode. I 2019 steg produktionsomkostningerne imidlertid, mens enhedssalgspriserne faldt. EU-erhvervsgrenens manglende evne til at afspejle de øgede produktionsomkostninger i deres salgspriser skyldtes store mængder dumpingimport fra Tyrkiet, som pressede priserne ned. I 2020 faldt både produktionsomkostninger og salgspriser, men førstnævnte i mindre omfang. Dette skyldtes nedgangen på markedet under covid-19-pandemien, som pressede priserne betydeligt, mens produktionsomkostningerne var mindre påvirket. Enhedsproduktionsomkostningerne steg kraftigt i 2021 som følge af en stigning i energi- og råvarepriserne. Genopretningen efter covid-19 satte imidlertid også gang i efterspørgslen med samtidige kraftige prisstigninger til følge (mere end 50 % mellem 2020 og den nuværende undersøgelsesperiode), hvilket er endnu mere end stigningen i produktionsomkostningerne i samme periode.

5.4.3.2.   Arbejdskraftomkostninger

(179)

De stikprøveudtagne EU-producenters gennemsnitlige arbejdskraftomkostninger udviklede sig i den betragtede periode som følger:

Tabel 9

Gennemsnitlige arbejdskraftomkostninger pr. ansat

 

2018

2019

2020

Nuværende undersøgelsesperiode

Gennemsnitlige arbejdskraftomkostninger pr. ansat (EUR/FTÆ)

64 164

69 352

69 748

78 444

Indeks

100

108

109

122

Kilde: De stikprøveudtagne EU-producenters spørgeskemabesvarelser

(180)

I den betragtede periode steg de gennemsnitlige arbejdskraftomkostninger med 22 %. Mens antallet af ansatte i den nuværende undersøgelsesperiode faldt i forhold til 2018, steg de gennemsnitlige arbejdskraftomkostninger pr. ansat.

5.4.3.3.   Lagerbeholdninger

(181)

De stikprøveudtagne EU-producenters lagerbeholdninger udviklede sig i den betragtede periode som følger:

Tabel 10

Lagerbeholdninger

 

2018

2019

2020

Nuværende undersøgelsesperiode

Slutlagre (i ton)

631 608

533 200

390 880

522 405

Indeks

100

84

62

83

Slutlagre i procent af produktionen

5,0

4,5

3,8

4,6

Indeks

100

90

76

92

Kilde: De stikprøveudtagne EU-producenters spørgeskemabesvarelser

(182)

I den betragtede periode faldt EU-erhvervsgrenens lagre af varmvalsede flade produkter løbende med et drastisk fald i 2020, hvilket skyldes virkningerne af covid-19-pandemien, og et opsving i 2021. Industrien for varmvalsede flade produkter i Unionen er kendetegnet ved rammekontrakter (månedlige, kvartalsvise og årlige) mellem producenter og kunder, der fastsætter mængder og priser. Disse rammekontrakter gennemføres ved hjælp af indkøbsordrer afhængigt af kundernes behov. Som følge heraf kan EU-erhvervsgrenen planlægge sin produktion og sine lagerbeholdninger. I den forbindelse, og som fastslået i den oprindelige undersøgelse, betragtes lagerbeholdninger ikke som en vigtig skadesindikator for denne erhvervsgren, da de fleste typer af samme vare produceres af EU-erhvervsgrenen på grundlag af brugernes specifikke ordrer.

5.4.3.4.   Rentabilitet, likviditet, investeringer, investeringsafkast og evne til at rejse kapital

(183)

Rentabiliteten, likviditeten, investeringerne og investeringsafkastet hos de stikprøveudtagne EU-producenter udviklede sig i den betragtede periode som følger:

Tabel 11

Rentabilitet, likviditet, investeringer og investeringsafkast

 

2018

2019

2020

Nuværende undersøgelsesperiode

Rentabilitet ved salg på det frie marked i Unionen (% af omsætningen)

8,4

–7,2

–18,0

14,1

Indeks

100

–86

– 214

168

Likviditet (EUR)

496 319 788

–6 211 922

– 130 468 840

645 183 908

Indeks

100

–1,3

–26

130

Investeringer (EUR)

216 927 207

433 154 031

181 406 902

394 535 083

Indeks

100

200

84

182

Investeringsafkast (%)

9,1

–6,0

–13,3

17,4

Indeks

100

–66

– 146

191

Kilde: De stikprøveudtagne EU-producenters spørgeskemabesvarelser

(184)

Kommissionen beregnede de stikprøveudtagne EU-producenters rentabilitet som nettooverskuddet før skat ved salg af samme vare på det frie marked i Unionen udtrykt i procent af omsætningen af et sådant salg.

(185)

Rentabiliteten svingede i den betragtede periode, selv om den samlede rentabilitet steg med 5,7 procentpoint i den betragtede periode. Efter indførelsen af foranstaltninger i 2017 genrejste erhvervsgrenen sig og opnåede en fortjeneste i 2018. Der opstod imidlertid tab i 2019, og rentabiliteten nåede sit laveste niveau på – 18 % i 2020 midt under pandemien, mens fortjenesten i 2021 steg kraftigt til 14,1 %. Samtidig steg dumpingimporten til lave priser fra Tyrkiet hurtigt efter indførelsen af foranstaltninger over for Kina, hvilket forklarer faldet i rentabiliteten i 2019. Dette fald i rentabiliteten blev derefter forværret af de chok, som den globale pandemi i 2020 forårsagede, såsom forstyrrelser i forsyningskæden og faldet i stålforbruget. Den kraftige stigning i efterspørgslen efter stål kombineret med stigende salgspriser førte til usædvanligt høje fortjenester i 2021, som var et ekstraordinært år for EU-erhvervsgrenen.

(186)

Nettolikviditeten er EU-producenternes evne til at selvfinansiere deres aktiviteter. Tendensen i nettolikviditeten udviklede sig ligesom rentabiliteten: et drastisk fald i 2019-2020 efterfulgt af et kraftigt opsving i den nuværende undersøgelsesperiode.

(187)

Mellem 2018 og den nuværende undersøgelsesperiode voksede investeringerne med 82 %. Samlet set fulgte investeringsstrømmene i den betragtede periode en bimodal fordeling: investeringerne steg betydeligt i 2019 efterfulgt af et fald i 2020 og et andet højdepunkt i 2021. Generelt havde investeringerne til formål at forbedre kvaliteten og gøre produktionen grønnere.

(188)

Investeringsafkastet er fortjenesten i procent af den bogførte nettoværdi af investeringerne. Investeringsafkastet forbedredes betydeligt i den nuværende undersøgelsesperiode sammenlignet med 2018. Faktisk steg investeringsafkastet med 8,3 procentpoint i den betragtede periode. Det udviklede sig på samme måde som rentabiliteten: et drastisk fald i 2019-2020 efterfulgt af et kraftigt opsving i den nuværende undersøgelsesperiode.

(189)

De stikprøveudtagne EU-producenters evne til at rejse kapital blev ikke påvirket i den nuværende undersøgelsesperiode, hvilket medførte en hurtig genrejsning efter pandemien.

5.5.   Konklusion vedrørende skade

(190)

Efter indførelsen af udligningsforanstaltninger over for importen af varmvalsede flade produkter fra Kina i 2017 faldt importen fra Kina og forblev under minimalniveauet i den betragtede periode, således at EU-erhvervsgrenen fik mulighed for at begynde at overvinde de skadevoldende virkninger af den subsidierede import fra Kina og havde, som bekræftet ved Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2021/1100 (54) vedrørende importen af varmvalsede flade produkter med oprindelse i Tyrkiet, genrejst sig ved udgangen af 2018. Genopretningen af EU-erhvervsgrenens økonomiske situation ophørte imidlertid brat og blev vendt i 2019, hvor EU-erhvervsgrenen var nødt til at konkurrere med betydelige mængder lavprisdumpingimport fra Tyrkiet, således at den var tvunget til at fastsætte sine priser under omkostningerne for at bevare sin markedsandel, hvilket forvoldte EU-erhvervsgrenen væsentlig skade (55). I juli 2021 indførte Kommissionen endelige foranstaltninger over for Tyrkiet, og takket være flere forskellige faktorer, jf. betragtning 185, blev EU-erhvervsgrenens situation forbedret og genoprettet ved udgangen af 2021 til en økonomisk situation svarende til situationen i 2018. I den nuværende undersøgelsesperiode blev EU-erhvervsgrenen derfor ikke længere anset for at have lidt skade.

(191)

Mere specifikt fulgte næsten alle skadesindikatorer, navnlig produktion, kapacitetsudnyttelse, salgsmængde og salgspriser, beskæftigelse og produktivitet, fortjeneste, likviditet og investeringsafkast en lignende tendens i den betragtede periode. Denne tendens var kendetegnet ved et fald i 2019, et kraftigere fald i 2020 og et opsving i den nuværende undersøgelsesperiode til et niveau svarende til niveauet i begyndelsen af den betragtede periode i 2018. Årsagen til denne uregelmæssige tendens er hovedsagelig sammenfaldet mellem en betydelig tilstrømning af lavprisdumpingimport af varmvalsede flade produkter fra Tyrkiet og den unikke dynamik, som covid-19-pandemien har skabt. Nedlukninger og afbrydelser af industriel aktivitet førte til ekstremt lave forbrugsniveauer og lav efterspørgsel efter stål i 2020, mens efterspørgslen efter og priserne på stål steg kraftigt i 2021 under genopretningen efter covid-19, hvilket bl.a. førte til usædvanligt høje fortjenester for stålindustrien i den nuværende undersøgelsesperiode.

(192)

På grundlag af ovenstående konkluderede Kommissionen, at EU-erhvervsgrenen ikke led væsentlig skade, jf. grundforordningens artikel 8, i den nuværende undersøgelsesperiode.

(193)

Indikatorerne kan imidlertid ikke analyseres uden at tage hensyn til de usædvanligt gunstige forhold på stålmarkedet i 2021. I 2020 førte den pandemiudløste afmatning i industriaktiviteten og det deraf følgende fald i efterspørgslen efter stål imidlertid til en alvorlig nedgang i stålindustriens resultater og den globale økonomi generelt. I 2021 steg stålforbruget kraftigt igen som følge af et opsving i efterspørgslen, og det samme gjorde stålpriserne.

6.   SANDSYNLIGHED FOR FORNYET SKADE

(194)

Som forklaret i betragtning 192 konkluderede Kommissionen, at EU-erhvervsgrenen ikke led væsentlig skade i den nuværende undersøgelsesperiode. Kommissionen fandt til gengæld, som forklaret i betragtning 138, at en ophævelse af udligningsforanstaltningerne sandsynligvis vil resultere i en omdirigering af betydelige mængder af subsidieret import af den undersøgte vare til EU-markedet. Derfor vurderede Kommissionen i overensstemmelse med grundforordningens artikel 18, stk. 2, om der var sandsynlighed for fornyet skade som følge af den subsidierede import fra Kina, hvis foranstaltningerne fik lov at udløbe.

(195)

I den forbindelse undersøgte Kommissionen produktionskapaciteten og den uudnyttede kapacitet i Kina, EU-markedets tiltrækningskraft og de sandsynlige kinesiske importpriser samt indvirkningen på EU-erhvervsgrenen.

6.1.   Produktionskapacitet og uudnyttet kapacitet i Kina

(196)

Som beskrevet i betragtning 131 har producenterne i Kina en betydelig uudnyttet kapacitet. Kinas anslåede uudnyttede kapacitet svarer faktisk til 89 % af forbruget på det frie marked i Unionen. Denne uudnyttede kapacitet kunne anvendes til at fremstille den undersøgte vare til eksport til Unionen, hvis foranstaltningerne får lov at udløbe. Den faldende kinesiske efterspørgsel efter stål både er og vil desuden være en vigtig drivkraft for øget eksport, jf. betragtning 132. Den deraf følgende ubalance mellem kapacitet og efterspørgsel i Kina vil sandsynligvis øge presset på de kinesiske producenter med henblik på at eksportere.

(197)

Desuden er et af de vigtigste markeder, USA, beskyttet af antidumpingforanstaltninger over for den undersøgte vare, hvilket begrænser de kinesiske producenters adgang.

6.2.   EU-markedets tiltrækningskraft

(198)

Som beskrevet i betragtning 134 er EU-markedet blandt de største markeder for visse varmvalsede flade produkter af stål på verdensplan. Derudover kan det kinesiske marked ikke absorbere den overskydende stålkapacitet, og store tredjelandsmarkeder er lukket for kinesisk eksport, da de har indført antidumpingforanstaltninger eller andre beskyttelsesforanstaltninger over for Kina. Prisniveauet i Unionen er også højere end de kinesiske eksportørers gennemsnitspris ved salg til resten af verden. EU-markedet udgør derfor et attraktivt mål for den eksisterende uudnyttede kapacitet i Kina, hvis antisubsidieforanstaltningerne ophæves.

(199)

Efter fremlæggelsen af oplysninger anfægtede CISA konklusionerne vedrørende EU-markedets tiltrækningskraft og hævdede, at den kinesiske stålindustri er afhængig af sit hjemmemarked, og at det kinesiske hjemmemarkedsforbrug er ti gange større end det frie markedssegment i Unionen. Den fremhævede endvidere, at visse stålprodukter, herunder varmvalsede flade produkter af stål, fra den 1. august 2021 ikke længere er berettigede til momsnedsættelser i forbindelse med eksport, hvilket har en afskrækkende virkning på eksporten og omdirigerer den kinesiske stålproduktion til den kinesiske indenlandske industri.

(200)

Kommissionen anerkendte, at forbruget af varmvalsede flade produkter på det kinesiske hjemmemarked er betydeligt større end det frie marked i Unionen, men som forklaret i betragtning 196 har producenterne i Kina en betydelig uudnyttet kapacitet, som de ikke er i stand til at udnytte på hjemmemarkedet. Der er således intet til hinder for, at de kinesiske producenter anvender denne uudnyttede kapacitet til at fremstille den undersøgte vare med henblik på eksport til Unionen, hvis foranstaltningerne får lov at udløbe. Som anført i betragtning 132 både er og vil den faldende kinesiske efterspørgsel efter stål desuden være en vigtig drivkraft for øget eksport. Den deraf følgende ubalance mellem kapacitet og efterspørgsel i Kina vil sandsynligvis øge presset på de kinesiske producenter med henblik på at eksportere. Med hensyn til den påståede ændring i momssystemet bemærkede Kommissionen, at CISA ikke havde fremlagt dokumentation til støtte for påstanden om, at ændringen af momsnedsættelserne ville have ført til eller vil føre til væsentlige ændringer i de kinesiske producenters eksportadfærd. Kommissionen afviste derfor denne påstand som ubegrundet.

6.3.   Sandsynlige kinesiske importpriser og indvirkning på EU-erhvervsgrenen

(201)

I betragtning af de lave importmængder fra Kina fra 2018 til 2021 fandt Kommissionen, at de importpriser, der er indberettet til Eurostat, ikke kunne anvendes til at fastsætte de sandsynlige priser på importen af varmvalsede flade produkter fra Kina, hvis der ikke fandtes antidumpingforanstaltninger. I stedet anså Kommissionen de sammenlignelige eksportpriser fra Kina til alle andre tredjelande end Unionen (»resten af verden«) for at være repræsentative.

(202)

Kommissionen fastslog, at fob-priserne på kinesisk eksport til resten af verden i den nuværende undersøgelsesperiode i gennemsnit var på 660 EUR/ton. På grundlag af denne pris og for at fastsætte en sandsynlig pris for den kinesiske eksport til Unionens grænse tilføjede Kommissionen omkostninger til forsikring og fragt. I mangel af samarbejdsvilje fra de kinesiske eksporterende producenters side anvendte Kommissionen de omkostninger, der blev anvendt i den oprindelige undersøgelse, dvs. 52 EUR/ton eller 7,9 % af prisen/ton, som de bedste foreliggende faktiske oplysninger. Kommissionen konkluderede således, at den sandsynlige cif-importpris på kinesisk eksport af varmvalsede flade produkter til Unionen ville være på højst 712 EUR/ton uden foranstaltninger.

(203)

Da der i mangel af samarbejdsvilje fra de kinesiske eksporterende producenters side blev anvendt statistiske data, kunne der kun fastsættes en gennemsnitspris pr. ton for en lang række varetyper. I mangel af oplysninger pr. varetype kunne Kommissionen derfor ikke foretage en præcis underbudsberegning, men måtte begrænse sig til en prissammenligning mellem gennemsnitspriserne pr. ton.

(204)

Den således fastsatte kinesiske eksportpris blev sammenlignet med de stikprøveudtagne EU-producenters vejede gennemsnitlige salgspriser i forbindelse med den nuværende undersøgelse ved salg til kunder på EU-markedet, justeret til ab fabrik-niveau.

(205)

Prissammenligningen blev foretaget i samme handelsled, og i analogi med en præcis metode til beregning af underbud blev resultatet af sammenligningen udtrykt som en procentdel af de stikprøveudtagne EU-producenters teoretiske omsætning i den nuværende undersøgelsesperiode. Den viste, at den kinesiske eksport til Unionen i gennemsnit ville underbyde EU-erhvervsgrenens gennemsnitspriser med ca. 8 %.

(206)

Varmvalsede flade produkter er en meget prisfølsom råvare, og som bemærket i den oprindelige undersøgelse vedrørende importen af varmvalsede flade produkter fra Kina og også i undersøgelsen af den identiske vare fra Tyrkiet er forholdsvis beskedne prisunderbudsniveauer kombineret med store mængder tilbøjelige til at have en betydelig og umiddelbar indvirkning på EU-erhvervsgrenens resultater (56). I begge disse undersøgelser tvang underbudsmargener på under 5 % EU-erhvervsgrenen til at sænke salgspriserne (eller miste markedsandele) i et sådant omfang, at den pådrog sig væsentlig skade på kort sigt.

(207)

Da EU-erhvervsgrenen i den nuværende undersøgelsesperiode netop var kommet sig efter en turbulent og økonomisk vanskelig periode, herunder covid-19-pandemien, med akkumulerede tab, befinder den sig stadig i en sårbar situation. Derudover fastslog Kommissionen, at GOC fortsætter med at tilbyde forskellige subsidieordninger til industrien for varmvalsede flade produkter, og at industrien for varmvalsede flade produkter drog fordel af en række af disse ordninger i den nuværende undersøgelsesperiode. Det er derfor meget sandsynligt, at fornyet subsidieret import til lave priser fra Kina i betydelige mængder, der underbyder EU-priserne, ville have en betydelig negativ indvirkning på EU-erhvervsgrenens resultater, navnlig med hensyn til produktion, salgsmængde og priser, rentabilitet og investeringsbehov, hvilket ville føre til fornyet væsentlig skade.

(208)

Efter fremlæggelsen af oplysninger anfægtede CISA valget af den betragtede periode til skadesanalysen. CISA fremførte, at de øgede dumpingimportmængder af varmvalsede flade produkter fra Tyrkiet i 2019, den økonomiske afmatning som følge af covid-19 og det store opsving efter pandemien fordrejede de beviser, der tjener som grundlag for analysen af dumping og skade. CISA hævdede, at Kommissionen burde have analyseret en anden periode og foreslog at undersøge en forlænget periode, der dækker et eller to år forud for den betragtede periode (2016-2018) og efter NUP (2022).

(209)

Kommissionen afviste denne påstand. Den mindede om, at de forskellige elementer, som CISA anførte som værende i stand til at fordreje beviserne i den betragtede periode, var blevet anerkendt og omhyggeligt overvejet i Kommissionens skadesanalyse. Kommissionen bemærkede endvidere, at selv hvis en forlænget periode forud for den nuværende undersøgelsesperiode var blevet overvejet, som foreslået af CISA, ville de samme elementer stadig have været til stede. For så vidt angår den nuværende undersøgelsesperiode mindede Kommissionen om, at der i henhold til grundforordningens artikel 6, stk. 1, skal vælges »en undersøgelsesperiode, som for så vidt angår dumping normalt skal omfatte en periode på mindst seks måneder umiddelbart forud for indledningen af proceduren. Oplysninger, der vedrører en periode, der ligger senere end undersøgelsesperioden, tages normalt ikke i betragtning«. Det følger af fast retspraksis, at det ikke kan kræves, at Kommissionen i sine beregninger medtager faktorer i forbindelse med en periode, der ligger senere end undersøgelsesperioden, medmindre sådanne forhold afslører en ny udvikling, som gør den foreslåede antidumpingtold åbenbart uhensigtsmæssig (57). Det samme ræsonnement bør tilsvarende gælde for fornyede undersøgelser, der er indledt i henhold til grundforordningens artikel 11, stk. 2. CISA fremlagde ingen beviser for, at den udvikling, der fulgte efter den nuværende undersøgelsesperiode, gjorde genindførelsen af tolden åbenbart uhensigtsmæssig.

6.4.   Konklusion

(210)

På ovennævnte grundlag konkluderes det, at det uden foranstaltninger sandsynligvis vil føre til en betydelig stigning i den subsidierede import fra Kina til skadevoldende priser, og at fornyet væsentlig skade derfor vil være sandsynlig.

7.   UNIONENS INTERESSER

(211)

I henhold til grundforordningens artikel 31 undersøgte Kommissionen, om en opretholdelse af de gældende antisubsidieforanstaltninger ville være i strid med Unionens interesser som helhed. Unionens interesser blev fastlagt på grundlag af en vurdering af alle de forskellige involverede parters interesser.

7.1.   EU-erhvervsgrenens interesser

(212)

EU-erhvervsgrenen er beliggende i 15 medlemsstater (Belgien, Finland, Frankrig, Italien, Nederlandene, Polen, Portugal, Rumænien, Slovakiet, Slovenien, Spanien, Tjekkiet, Tyskland, Ungarn og Østrig.). Den beskæftiger mere end 38 000 ansatte i forbindelse med den undersøgte vare.

(213)

Uden foranstaltninger vil EU-erhvervsgrenen ikke længere være beskyttet mod den sandsynlige stigning i subsidieret import fra Kina, hvilket vil forvolde væsentlig skade. Virkningen af antisubsidieforanstaltninger vil være positiv for EU-producenterne, da foranstaltningerne vil hjælpe EU-erhvervsgrenen med at fortsætte genopretningen efter den subsidierede import og virkningerne af covid-19-pandemien. Det vil derfor klart være i EU-erhvervsgrenens interesse, at foranstaltningerne opretholdes.

7.2.   Brugernes og ikke forretningsmæssigt forbundne importørers interesser

(214)

Kommissionen kontaktede alle kendte brugere og ikke forretningsmæssigt forbundne importører. Ingen brugere eller ikke forretningsmæssigt forbundne importører gav sig til kende og samarbejdede i forbindelse med denne undersøgelse ved at indsende en spørgeskemabesvarelse. I betragtning af brugernes og de ikke forretningsmæssigt forbundne importørers manglende samarbejdsvilje og i mangel af oplysninger om det modsatte, anses en videreførelse af foranstaltningerne ikke for at være i strid med brugernes og importørernes interesse.

(215)

Derudover undersøgte Kommissionen, om foranstaltningerne over for Kina ville have en negativ indvirkning på forsyningssikkerheden, da der også er indført foranstaltninger vedrørende varmvalsede flade produkter over for Tyrkiet, Brasilien, Iran og Rusland. EU-erhvervsgrenens kapacitetsudnyttelsesniveau var på 75 % i den nuværende undersøgelsesperiode, og den samlede produktionskapacitet oversteg det samlede EU-forbrug med 18 mio. ton ifølge EUROFER's makrospørgeskema. På trods af foranstaltninger over for nogle af de største eksportører af varmvalsede flade produkter eksporterede næsten 40 lande desuden den undersøgte vare til Unionen i den nuværende undersøgelsesperiode, hvilket viser, at indførelsen af foranstaltninger ikke vil påvirke diversificeringen af forsyningen. Af disse grunde og i mangel af samarbejde fra brugernes og importørernes side konkluderede Kommissionen, at der ikke var nogen potentielle risici med hensyn til forsyningsniveauet for brugere i efterfølgende produktionsled.

(216)

Efter fremlæggelsen af oplysninger henviste CISA til EU's beskyttelsesforanstaltning vedrørende importen af bl.a. varmvalsede flade produkter fra Kina, som i væsentlig grad begrænser de kinesiske producenters mulighed for at eksportere varmvalsede flade produkter til EU-markedet og begrænser de frie handelsstrømme til skade for producenter i efterfølgende produktionsled og slutbrugere.

(217)

Kommissionen mindede om, at den pågældende beskyttelsesforanstaltning ikke kan anses for at være af varig karakter, og at den gældende foranstaltning (58) ikke har nogen indvirkning på vurderingen af sandsynligheden for øget import i mangel af udligningstold. I betragtning af stålbeskyttelsens midlertidige karakter var det derfor Kommissionens opfattelse, at den ikke kan påvirke dens konklusioner i denne undersøgelse. Med hensyn til forsyningssikkerheden oversteg EU-erhvervsgrenens samlede produktionskapacitet det samlede EU-forbrug, jf. betragtning 215, og flere andre tredjelande eksporterede varmvalsede flade produkter til Unionen i den nuværende undersøgelsesperiode. Desuden tages beskyttelsesforanstaltningen regelmæssigt op til revision og tilpasses om nødvendigt for at sikre tilstrækkelige stålforsyninger på EU-markedet. Beskyttelsesforanstaltninger vil derfor ikke udgøre en risiko for forsyningssikkerheden for brugere i efterfølgende produktionsled.

(218)

Desuden hævdede CISA også, at indførelsen af CO2-grænsetilpasningsmekanismen (CBAM) ville forringe adgangen til EU-markedet i betragtning af de byrdefulde indberetningsforpligtelser og ekstraafgifter, der er forbundet med CBAM.

(219)

Kommissionen mindede om, at CBAM først vil træde i kraft i oktober 2023, og at importører i en overgangsperiode indtil 2026 kun vil skulle indberette emissioner, der er indlejret i deres varer, uden at pådrage sig nogen finansielle omkostninger. Begrundelsen for denne overgangsperiode er at give parterne tid til at tilpasse sig, inden det endelige system indføres, og mindske risikoen for handelsforstyrrelser. Kommissionen fandt derfor, at det er for tidligt at foretage en vurdering af CBAM's potentielle indvirkning på fremtidige handelsstrømme af varmvalsede flade produkter, og afviste påstanden.

7.3.   Konklusion vedrørende Unionens interesser

(220)

På baggrund af ovenstående konkluderede Kommissionen, at der ikke var tvingende årsager til, at det ikke var i Unionens interesse at opretholde de gældende foranstaltninger over for importen af visse varmvalsede flade produkter af jern og ulegeret stål eller andre former for legeret stål med oprindelse i Kina.

8.   PÅSTANDE OM, AT FORANSTALTNINGERNE BØR SUSPENDERES

(221)

Efter fremlæggelsen af oplysninger hævdede CISA, at de nuværende antisubsidieforanstaltninger burde suspenderes i overensstemmelse med grundforordningens artikel 24, stk. 4, og fremførte, at begge betingelser i grundforordningens artikel 24, stk. 4, er opfyldt. CISA hævdede, at markedsvilkårene midlertidigt har ændret sig i et sådant omfang, at det ikke er sandsynligt, at der vil være fortsat eller fornyet skade som følge af suspensionen. CISA henviste i den forbindelse til det forventede fald i importmængden fra Rusland og Ukraine, forsyningsknapheden som følge af hændelser på anlæg for varmvalsede flade produkter i Den Europæiske Union og prisstigninger på den pågældende vare.

(222)

Kommissionen afviste CISA's påstand, da den var generel og ikke var underbygget. På den anden side har den nuværende undersøgelse vist, at der i mangel af foranstaltninger sandsynligvis vil blive forvoldt fornyet skade, også i tilfælde af en suspension.

9.   ANTISUBSIDIEFORANSTALTNINGER

(223)

På grundlag af Kommissionens konklusioner om fortsat subsidiering, fornyet skade og Unionens interesser bør antisubsidieforanstaltningerne vedrørende importen af visse varmvalsede flade produkter af jern og ulegeret stål eller andre former for legeret stål med oprindelse i Kina opretholdes.

(224)

For at minimere risikoen for omgåelse som følge af den store forskel på toldsatserne er der behov for særlige foranstaltninger, som kan sikre anvendelsen af den individuelle udligningstold. Virksomheder med individuel udligningstold skal fremlægge en gyldig handelsfaktura for medlemsstaternes toldmyndigheder. Fakturaen skal overholde kravene i denne forordnings artikel 1, stk. 3. Import, der ikke er ledsaget af en sådan faktura, bør være underlagt den udligningstold, der gælder for »alle andre virksomheder«.

(225)

Selv om det er nødvendigt at fremlægge denne faktura for toldmyndighederne i medlemsstaterne, således at de kan anvende de individuelle udligningstoldsatser på importen, er fakturaen ikke det eneste element, som toldmyndighederne skal tage i betragtning. Selv hvis det antages, at en sådan faktura opfylder alle kravene i denne forordnings artikel 1, stk. 3, skal medlemsstaternes toldmyndigheder foretage deres sædvanlige kontrol og kan i lighed med alle andre tilfælde kræve yderligere dokumenter (forsendelsesdokumenter mv.) for at kontrollere, at oplysningerne i erklæringen er korrekte, og sikre, at den efterfølgende anvendelse af den lavere toldsats er berettiget i henhold til toldlovgivningen.

(226)

Hvis der er en betydelig mængdemæssig stigning i eksporten fra en af de virksomheder, der er omfattet af lavere individuelle toldsatser, efter indførelsen af de pågældende foranstaltninger, kan en sådan mængdemæssig stigning i sig selv betragtes som en ændring af handelsmønstret som følge af indførelsen af foranstaltninger, jf. grundforordningens artikel 23, stk. 1. Under sådanne omstændigheder og forudsat, at betingelserne er opfyldt, kan der indledes en antiomgåelsesundersøgelse. Ved denne undersøgelse kan det bl.a. overvejes, om det bliver nødvendigt at fjerne individuelle toldsatser og pålægge en landsdækkende told.

(227)

De individuelle udligningstoldsatser for de virksomheder, der er udtrykkeligt nævnt i denne forordning, gælder kun for importen af den undersøgte vare med oprindelse i Kina, som er fremstillet af de nævnte retlige enheder. Importen af den pågældende vare, fremstillet af andre virksomheder, som ikke er udtrykkeligt nævnt i denne forordnings dispositive del, herunder enheder, der er forretningsmæssigt forbundet med de udtrykkeligt nævnte enheder, bør være omfattet af toldsatsen for »alle andre virksomheder«. De bør ikke være omfattet af nogen af de individuelle udligningstoldsatser.

(228)

En virksomhed kan anmode om, at disse individuelle udligningstoldsatser anvendes, hvis den efterfølgende ændrer navnet på sin enhed. Anmodningen skal rettes til Kommissionen (59). Anmodningen skal indeholde alle relevante oplysninger, som gør det muligt at dokumentere, at ændringen ikke påvirker virksomhedens ret til at drage fordel den toldsats, som finder anvendelse på den. Hvis ændringen af virksomhedens navn ikke påvirker dens ret til at drage fordel af den toldsats, der finder anvendelse på den, offentliggøres der en forordning om navneændringen i Den Europæiske Unions Tidende.

(229)

Alle interesserede parter blev underrettet om de vigtigste kendsgerninger og betragtninger, der lå til grund for at anbefale en opretholdelse af de gældende foranstaltninger. De fik også en frist, inden for hvilken de kunne fremsætte bemærkninger til fremlæggelsen af disse oplysninger.

(230)

I henhold til artikel 109 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) 2018/1046 (60) er rentesatsen, når et beløb skal tilbagebetales som følge af en dom afsagt af Den Europæiske Unions Domstol, den sats, som Den Europæiske Centralbank anvender på sine vigtigste refinansieringstransaktioner, og som offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende, C-udgaven, den første kalenderdag i hver måned.

(231)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra det udvalg, der er nedsat ved artikel 15, stk. 1, i forordning (EU) 2016/1036 —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

1.   Der indføres en endelig udligningstold på importen af visse fladvalsede produkter af jern og ulegeret stål eller andre former for legeret stål, også i oprullet stand (herunder »afkortede produkter« og »smalt båndjern«), kun varmvalsede, ikke pletterede, belagte eller overtrukne, i øjeblikket henhørende under KN-kode 7208 10 00, 7208 25 00, 7208 26 00, 7208 27 00, 7208 36 00, 7208 37 00, 7208 38 00, 7208 39 00, 7208 40 00, 7208 52 10, 7208 52 99, 7208 53 10, 7208 53 90, 7208 54 00, 7211 13 00, 7211 14 00, 7211 19 00, ex 7225 19 10 (Taric-kode 7225191090), 7225 30 90, ex 7225 40 60 (Taric-kode 7225406090), 7225 40 90, ex 7226 19 10 (Taric-kode 7226191091, 7226191095), 7226 91 91 og 7226 91 99, og med oprindelse i Folkerepublikken Kina.

De følgende produkter er ikke omfattet af denne undersøgelse:

i)

produkter af rustfrit stål og kornorienteret silicium-elektrisk stål

ii)

produkter af værktøjsstål og hurtigstål

iii)

produkter, ikke i oprullet stand, uden reliefmønster, af tykkelse over 10 mm og af bredde 600 mm og derover, samt

iv)

produkter, ikke i oprullet stand, uden reliefmønster, af tykkelse 4,75 mm eller mere, men ikke over 10 mm og af bredde 2 050 mm eller mere.

2.   Den endelige udligningstold fastsættes til følgende af nettoprisen, frit Unionens grænse, ufortoldet, for den i stk. 1 omhandlede vare, der produceres af følgende virksomheder:

Land

Virksomhed

Udligningstold

Taric-tillægskode

Folkerepublikken Kina

Bengang Steel Plates Co., Ltd.

28,1  %

C157

 

Handan Iron & Steel Group Han-Bao Co., Ltd.

7,8  %

C158

 

Hesteel Co., Ltd. Tangshan Branch  (61)

7,8  %

C159

 

Hesteel Co., Ltd. Chengde Branch  (62)

7,8  %

C160

 

Zhangjiagang Hongchang Plate Co., Ltd.

4,6  %

C161

 

Zhangjiagang GTA Plate Co., Ltd.

4,6  %

C162

 

Shougang Jingtang United Iron and Steel Co. Ltd.

31,5  %

C164

 

Beijing Shougang Co. Ltd., Qian'an Iron & Steel branch

31,5  %

C208

 

Andre samarbejdsvillige virksomheder, der er opført i bilaget

17,1  %

Jf. bilag

 

Alle andre virksomheder

35,9  %

C999

3.   Anvendelsen af de individuelle toldsatser, der er anført for virksomhederne i stk. 2, er betinget af, at der fremlægges en gyldig handelsfaktura for medlemsstaternes toldmyndigheder; handelsfakturaen skal indeholde en erklæring, der er dateret og underskrevet af én af de ansatte i den enhed, der har udstedt handelsfakturaen, med angivelse af den pågældendes navn og funktion og med følgende ordlyd: »Undertegnede bekræfter, at den (mængde) af (den undersøgte vare), der er solgt til eksport til Den Europæiske Union, og som er omfattet af denne faktura, blev fremstillet af (virksomhedens navn og adresse) (Taric-tillægskode) i [det pågældende land]. Jeg erklærer, at oplysningerne i denne faktura er fuldstændige og korrekte.« Hvis der ikke fremlægges en sådan faktura, anvendes toldsatsen for alle andre virksomheder.

4.   Hvis den endelige udligningstold, der er indført ved artikel 1, stk. 2, ændres eller ophæves, forhøjes de i stk. 2 anførte toldsatser i samme forhold begrænset til den faktiske dumpingmargen, der blev konstateret, eller den skadesmargen, der i givet fald konstateredes for hver virksomhed, og fra denne forordnings ikrafttræden.

I de tilfælde, hvor udligningstolden er blevet fratrukket antidumpingtolden for visse eksporterende producenter, skal tilbagebetalingsanmodninger i henhold til artikel 21 i forordning (EU) 2016/1037 også medføre en vurdering af den dumpingmargen, der var gældende for den pågældende eksporterende producent i perioden for undersøgelsen vedrørende tilbagebetaling. Det beløb, der skal tilbagebetales til ansøgeren, kan ikke overstige forskellen mellem den opkrævede told og den kombinerede udlignings- og antidumpingtold, der blev fastsat i forbindelse med undersøgelsen vedrørende tilbagebetaling.

5.   De gældende bestemmelser vedrørende told finder anvendelse, medmindre andet er fastsat.

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 7. juni 2023.

På Kommissionens vegne

Ursula VON DER LEYEN

Formand


(1)  EUT L 176 af 30.6.2016, s. 55.

(2)  Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2017/969 af 8. juni 2017 om indførelse af en endelig udligningstold på importen af visse varmvalsede flade produkter af jern og ulegeret stål eller andre former for legeret stål med oprindelse i Folkerepublikken Kina (EUT L 146 af 9.6.2017, s. 17).

(3)  Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2017/649 af 5. april 2017 om indførelse af en endelig antidumpingtold på importen af visse varmvalsede flade produkter af jern og ulegeret stål eller andre former for legeret stål med oprindelse i Folkerepublikken Kina (EUT L 92 af 6.4.2017, s. 68).

(4)  EUT C 372 af 16.9.2021, s. 10.

(5)  Meddelelse om indledning af en udløbsundersøgelse af antisubsidieforanstaltningerne vedrørende importen af visse varmvalsede flade produkter af jern og ulegeret stål eller andre former for legeret stål med oprindelse i Folkerepublikken Kina (EUT C 223 af 8.6.2022, s. 37).

(6)  Udtrykket »GOC« anvendes i denne forordning i bred forstand og omfatter statsrådet samt alle ministerier, tjenester, organer og myndigheder på centralt, regionalt eller lokalt plan.

(7)  Meddelelse om indledning af en udløbsundersøgelse af antidumpingforanstaltningerne vedrørende importen af visse varmvalsede flade produkter af jern og ulegeret stål eller andre former for legeret stål med oprindelse i Folkerepublikken Kina (EUT C 150 af 5.4.2022, s. 3).

(8)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/1036 af 8. juni 2016 om beskyttelse mod dumpingimport fra lande, der ikke er medlemmer af Den Europæiske Union (EUT L 176 af 30.6.2016, s. 21).

(9)  Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2017/969 af 8. juni 2017 om indførelse af en endelig udligningstold på importen af visse varmvalsede flade produkter af jern og ulegeret stål eller andre former for legeret stål med oprindelse i Folkerepublikken Kina (EUT L 146 af 9.6.2017, s. 17).

(10)  Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2018/1690 af 9. november 2018 om indførelse af en endelig udligningstold på importen af visse dæk, nye eller regummierede, af gummi, af den art, der anvendes til busser og lastbiler, med belastningsevne over 121, med oprindelse i Folkerepublikken Kina (EUT L 283 af 12.11.2018, s. 1).

(11)  Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2019/72 af 17. januar 2019 om indførelse af en endelig udligningstold på importen af elektriske cykler med oprindelse i Folkerepublikken Kina (EUT L 16 af 18.1.2019, s. 5).

(12)  Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2019/688 af 2. maj 2019 om indførelse af en endelig antidumpingtold på importen af visse stålprodukter, der er overtrukket med organisk materiale, med oprindelse i Folkerepublikken Kina efter en udløbsundersøgelse i henhold til artikel 18 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/1037 (EUT L 116 af 3.5.2019, s. 39).

(13)  Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2022/72 af 18. januar 2022 om indførelse af en endelig udligningstold på importen af optiske fiberkabler med oprindelse i Folkerepublikken Kina og om ændring af Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2021/2011 om indførelse af en endelig antidumpingtold på importen af optiske fiberkabler med oprindelse i Folkerepublikken Kina (EUT L 12 af 19.1.2022, s. 34).

(14)  Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2021/2287 af 17. december 2021 om indførelse af endelig udligningstold på importen af omformningsfolie af aluminium med oprindelse i Folkerepublikken Kina og om ændring af gennemførelsesforordning (EU) 2021/2170 om indførelse af endelig antidumpingtold på importen af omformningsfolie af aluminium med oprindelse i Folkerepublikken Kina (EUT L 458 af 22.12.2021, s. 344).

(15)  Findes på http://trade.ec.europa.eu/doclib/docs/2017/december/tradoc_156474.pdf.

(16)  Se artikel LXIV, afsnit 2 i den 14. femårsplan.

(17)  Kapitel III, artikel 12, i afgørelse nr. 40.

(18)  Se betragtning 182 i den oprindelige forordning.

(19)  Se betragtning 83-244 i den oprindelige forordning.

(20)  Se betragtning 70-82 samt bilag S-1, S-2 og S-3 i anmodningen.

(21)  Se kapitel 6.3 i rapporten.

(22)  Se betragtning 167-236 i Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2018/1690 af 9. november 2018 om indførelse af en endelig udligningstold på importen af visse dæk, nye eller regummierede, af gummi, af den art, der anvendes til busser og lastbiler, med belastningsevne over 121, med oprindelse i Folkerepublikken Kina og om ændring af Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2018/1579 om indførelse af en endelig antidumpingtold og om endelig opkrævning af den midlertidige told på importen af visse dæk, nye eller regummierede, af gummi, af den art, der anvendes til busser og lastbiler, med belastningsevne over 121, med oprindelse i Folkerepublikken Kina og om ophævelse af gennemførelsesforordning (EU) 2018/163 (EUT L 283 af 12.11.2018, s. 1).

(23)  Se betragtning 175-237 i Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2019/72 af 17. januar 2019 om indførelse af en endelig udligningstold på importen af elektriske cykler med oprindelse i Folkerepublikken Kina (EUT L 16 af 18.1.2019, s. 5).

(24)  Se betragtning 101-118 i Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2019/688 af 2. maj 2019 om indførelse af en endelig antidumpingtold på importen af visse stålprodukter, der er overtrukket med organisk materiale, med oprindelse i Folkerepublikken Kina efter en udløbsundersøgelse i henhold til artikel 18 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/1037 (EUT L 116 af 3.5.2019, s. 39).

(25)  Se betragtning 222-285 i Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2020/776 af 12. juni 2020 om indførelse af en endelig udligningstold på importen af visse vævede og/eller stingfæstnede stoffer af glasfiber med oprindelse i Folkerepublikken Kina og Egypten og om ændring af Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2020/492 om indførelse af endelig antidumpingtold på importen af visse vævede og/eller stingfæstnede stoffer af glasfiber med oprindelse i Folkerepublikken Kina og Egypten (EUT L 189 af 15.6.2020, s. 1).

(26)  Se betragtning 146-223 i Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2021/2287 af 17. december 2021 om indførelse af endelig udligningstold på importen af omformningsfolie af aluminium med oprindelse i Folkerepublikken Kina og om ændring af gennemførelsesforordning (EU) 2021/2170 om indførelse af endelig antidumpingtold på importen af omformningsfolie af aluminium med oprindelse i Folkerepublikken Kina (EUT L 458 af 22.12.2021, s. 344).

(27)  Se betragtning 215 og 281-311 i den oprindelige forordning.

(28)  Se betragtning 209-215.

(29)  Se kapitel 9 i rapporten.

(30)  Se betragtning 474-493.

(31)  Se betragtning 503-512.

(32)  Se betragtning 533-557 i Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2022/72 af 18. januar 2022 om indførelse af en endelig udligningstold på importen af optiske fiberkabler med oprindelse i Folkerepublikken Kina og om ændring af Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2021/2011 om indførelse af en endelig antidumpingtold på importen af optiske fiberkabler med oprindelse i Folkerepublikken Kina (EUT L 12 af 19.1.2022, s. 34).

(33)  Se betragtning 312-344 i den oprindelige forordning.

(34)  Se betragtning 198-204 og bilag S-4.

(35)  Se betragtning 463-488.

(36)  Se betragtning 474-505.

(37)  Se betragtning 345-364.

(38)  Se betragtning 549-552.

(39)  Se betragtning 189-202.

(40)  Se betragtning 516-531.

(41)  Se betragtning 365-393 i den oprindelige forordning.

(42)  Se betragtning 183-197 samt bilag S-4 i anmodningen.

(43)  Se betragtning 141-156.

(44)  Se betragtning 447-451.

(45)  Se betragtning 90-182.

(46)  Se betragtning 119-134 i Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2019/688 af 2. maj 2019 om indførelse af en endelig antidumpingtold på importen af visse stålprodukter, der er overtrukket med organisk materiale, med oprindelse i Folkerepublikken Kina efter en udløbsundersøgelse i henhold til artikel 18 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/1037 (EUT L 116 af 3.5.2019, s. 39), afsnit 3.5.2.

(47)  Worldsteel, 26.1.2021, in ThinkDesk China Research & Consulting, »China's State-Business Nexus Revisited — Government Interventions and Market Distortions in the Chinese Steel Industry«, 17. oktober 2021, s. 92.

(48)  OECD, »Latest development in steelmaking capacity«, februar 2021, s. 11.

(49)  ThinkDesk China Research & Consulting, »China's State-Business Nexus Revisited — Government Interventions and Market Distortions in the Chinese Steel Industry«, 17. oktober 2021.

(50)  I øjeblikket findes der antidumpingforanstaltninger i følgende lande: Canada, USA, Tyrkiet, Mexico og Det Forenede Kongerige. GCC (Golfstaterne) har beskyttelsesforanstaltninger, og USA har også Section 232-foranstaltninger.

(51)  EUT L 258 af 5.10.2017, s. 24.

(52)  EUT L 238 af 6.7.2021, s. 32.

(53)  Betragtning 139, Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2021/9 af 6. januar 2021 om indførelse af en midlertidig antidumpingtold på importen af visse varmvalsede flade produkter af jern og ulegeret stål eller andre former for legeret stål med oprindelse i Tyrkiet (EUT L 3 af 7.1.2021, s. 4).

(54)  Betragtning 210, Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2021/1100 af 5. juli 2021 om indførelse af en midlertidig antidumpingtold på importen af visse varmvalsede flade produkter af jern og ulegeret stål eller andre former for legeret stål med oprindelse i Tyrkiet (EUT L 238 af 6.7.2021, s. 32).

(55)  Ibid.

(56)  Betragtning 98, EUT L 3 af 7.1.2021, s. 4.

(57)  Dom af 17. december 2008 i sag T-462/04, HEG og Graphite India mod Rådet, ECLI:EU:T:2008:586, præmis 67.

(58)  Ved Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2019/159 indførte Kommissionen en beskyttelsesforanstaltning for visse stålprodukter i en periode på tre år. Ved Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2021/1029 blev beskyttelsesforanstaltningen forlænget til den 30. juni 2024.

(59)  Europa-Kommissionen, Generaldirektoratet for Handel, Direktorat G, Rue de la Loi/Wetstraat 170, 1040 Bruxelles/Brussel, Belgien.

(60)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) 2018/1046 af 18. juli 2018 om de finansielle regler vedrørende Unionens almindelige budget, om ændring af forordning (EU) nr. 1296/2013, (EU) nr. 1301/2013, (EU) nr. 1303/2013, (EU) nr. 1304/2013, (EU) nr. 1309/2013, (EU) nr. 1316/2013, (EU) nr. 223/2014, (EU) nr. 283/2014 og afgørelse nr. 541/2014/EU og om ophævelse af forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 (EUT L 193 af 30.7.2018, s. 1).

(61)  Tidligere »Hebei Iron & Steel Co., Ltd. Tangshan Branch«.

(62)  Tidligere »Hebei Iron & Steel Co., Ltd. Chengde Branch«.


BILAG

Land

Navn

Taric-tillægskode

Kina

Angang Steel Company Limited

C150

Kina

Maanshan Iron & Steel Co., Ltd

C165

Kina

Rizhao Steel Wire Co., Ltd.

C166

Kina

Rizhao Baohua New Material Co., Ltd.

C167

Kina

Wuhan Iron & Steel Co., Ltd.

C156


Top