Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32021R1959

Rådets gennemførelsesforordning (EU) 2021/1959 af 11. november 2021 om gennemførelse af forordning (EU) 2017/2063 om restriktive foranstaltninger på baggrund af situationen i Venezuela

ST/13097/2021/INIT

EUT L 400 af 12.11.2021, pp. 1–10 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, GA, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

Legal status of the document In force

ELI: http://data.europa.eu/eli/reg_impl/2021/1959/oj

12.11.2021   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 400/1


RÅDETS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) 2021/1959

af 11. november 2021

om gennemførelse af forordning (EU) 2017/2063 om restriktive foranstaltninger på baggrund af situationen i Venezuela

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Rådets forordning (EU) 2017/2063 af 13. november 2017 om restriktive foranstaltninger på baggrund af situationen i Venezuela (1), særlig artikel 17, stk. 1,

under henvisning til forslag fra Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Den 13. november 2017 vedtog Rådet forordning (EU) 2017/2063.

(2)

I betragtning af den igangværende politiske, økonomiske, sociale og humanitære krise i Venezuela og de vedvarende handlinger, der underminerer demokratiet, retsstatsprincippet og respekten for menneskerettighederne, vedtog Rådet den 12. november 2020 afgørelse (FUSP) 2020/1700 (2), der forlængede de gældende restriktive foranstaltninger, herunder alle udpegningerne, indtil den 14. november 2021. Samme dag vedtog Rådet gennemførelsesforordning (EU) 2020/1696 (3), som ændrede begrundelsen for 14 personer, som er opført på listen.

(3)

I lyset af den fortsatte alvorlige situation i Venezuela vedtog Rådet den 22. februar 2021 gennemførelsesforordning (EU) 2021/275 (4), der udpegede 19 personer.

(4)

Rådet har revideret de gældende restriktive foranstaltninger i overensstemmelse med artikel 17, stk. 4, i forordning (EU) 2017/2063. På grundlag af denne revision bør de restriktive foranstaltninger over for alle personer, der er opført på listen i nævnte forordning, opretholdes, og begrundelsen for 26 personer bør ajourføres.

(5)

Disse foranstaltninger påvirker ikke den brede befolkning og kan ophæves, i takt med at der gøres fremskridt med at genindføre demokratiet, retsstatsprincippet og respekten for menneskerettighederne i Venezuela.

(6)

Bilag IV til forordning (EU) 2017/2063 bør derfor ændres i overensstemmelse hermed —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

Bilag IV til forordning (EU) 2017/2063 ændres som angivet i bilaget til nærværende forordning.

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 11. november 2021.

På Rådets vegne

Z. POČIVALŠEK

Formand


(1)   EUT L 295 af 14.11.2017, s. 21.

(2)  Rådets afgørelse (FUSP) 2020/1700 af 12. november 2020 om ændring af afgørelse (FUSP) 2017/2074 om restriktive foranstaltninger på baggrund af situationen i Venezuela (EUT L 381 af 13.11.2020, s. 24).

(3)  Rådets gennemførelsesforordning (EU) 2020/1696 af 12. november 2020 om gennemførelse af forordning (EU) 2017/2063 om restriktive foranstaltninger på baggrund af situationen i Venezuela (EUT L 381 af 13.11.2020, s. 8).

(4)  Rådets gennemførelsesforordning (EU) 2021/275 af 22. februar 2021 om gennemførelse af forordning (EU) 2017/2063 om restriktive foranstaltninger på baggrund af situationen i Venezuela (EUT L 60I af 22.2.2021, s 1).


BILAG

Oplysningerne i punkt 1, 4, 7, 10, 12, 18, 20, 25, 27, 28, 29, 34, 35, 36, 37, 41, 42, 43, 44, 45, 46, 47, 48, 51, 53 og 55 i bilag IV til forordning (EU) 2017/2063 erstattes af følgende oplysninger:

 

Navn

Identificerende oplysninger

Begrundelse

Dato for opførelse

»1.

Néstor Luis REVEROL TORRES

Fødselsdato: 28. oktober 1964

Køn: mand

Minister for elektrisk energi siden oktober 2020, næstformand for bygge- og anlægsarbejder og tjenesteydelser og generalsekretær for elektricitetsgeneralstaben siden april 2019. Indenrigs-, justits- og fredsminister fra 2016 til oktober 2020. General for den bolivariske nationalgarde siden august 2020. Ansvarlig for alvorlige krænkelser af menneskerettighederne, herunder tortur af (politiske) fanger, og undertrykkelse af den demokratiske opposition i Venezuela, herunder forbud mod og undertrykkelse af politiske demonstrationer, begået af sikkerhedsstyrkerne under hans kommando.

22.1.2018

4.

Antonio José BENAVIDES TORRES

Fødselsdato: 13. juni 1961

Køn: mand

Medlem af den udemokratisk valgte nationalforsamling. Chef for hovedstadsområdets (Distrito Capital) regering indtil januar 2018. Øverstbefalende for den bolivariske nationalgarde frem til den 21. juni 2017. Involveret i undertrykkelse af civilsamfundet og den demokratiske opposition i Venezuela og ansvarlig for alvorlige krænkelser af menneskerettighederne begået af den bolivariske nationalgarde under hans kommando. Hans handlinger og politikker som øverstbefalende for den bolivariske nationalgarde, herunder den bolivariske nationalgardes ledende rolle i forbindelse med overvågning af civile demonstrationer og offentlige støtte til, at militære domstole bør have jurisdiktion over civile, har undergravet retsstaten i Venezuela.

22.1.2018

7.

Diosdado CABELLO RONDÓN

Fødselsdato: 15. april 1963

Køn: mand

Medlem af den udemokratisk valgte nationalforsamling, tidligere formand for den forfatningsgivende forsamling og førstenæstformand for Venezuelas forenede socialistparti (PSUV). Involveret i undergravning af demokratiet og retsstaten i Venezuela, herunder ved brug af medierne til offentligt at angribe og true den politiske opposition, andre medier og civilsamfundet.

22.1.2018

10.

Jesús Rafael SUÁREZ CHOURIO

Fødselsdato: 19. juli 1962

Køn: mand

Formand for forsvars- og sikkerhedsudvalget i den udemokratisk valgte nationalforsamling siden januar 2021. Tidligere generalstabschef for den øverstkommanderende for de væbnede styrker (mellem juli 2019 og september 2020). Tidligere øverstkommanderende for den venezuelanske bolivariske nationale hær (indtil juli 2019). Tidligere øverstbefalende for den venezuelanske bolivariske nationale hær og tidligere chef for Venezuelas Comprehensive Defence Region of the Central Zone (REDI Central). Ansvarlig for alvorlige krænkelser af menneskerettighederne af styrker under hans kommando i hans tid som øverstbefalende for den venezuelanske bolivariske nationale hær, herunder overdreven magtanvendelse og mishandling af fanger. Han er gået målrettet efter den demokratiske opposition og har støttet brug af militærdomstole til at stille civile demonstranter for retten.

25.6.2018

12.

Delcy Eloina RODRÍGUEZ GÓMEZ

Fødselsdato: 18. maj 1969

Køn: kvinde

Vicepræsident for Venezuela, økonomi-, finans- og handelsminister. Tidligere præsident for den ulovlige forfatningsgivende forsamling og tidligere medlem af præsidentens kommission for den ulovlige nationale forfatningsgivende forsamling. Hendes handlinger i præsidentens kommission og derefter som præsident for den nationale forfatningsgivende forsamling har undergravet demokratiet og retsstaten i Venezuela, herunder ved at tilrane sig nationalforsamlingens beføjelser og bruge dem til at gå målrettet efter oppositionen og til at forhindre dem i at deltage i den politiske proces.

25.6.2018

18.

Xavier Antonio MORENO REYES

Køn: mand

Generalsekretær for det nationale valgråd (CNE) fra 2009 til juni 2020. I denne funktion fremmede og legitimerede Moreno Reyes CNE's afgørelser og gav dem troværdighed, da CNE's generalsekretær har indflydelse på dagsordensfastsættelse og formalisering af afgørelser. Moreno Reyes vedblev med at være generalsekretær for CNE, mens demokratiet blev alvorligt undergravet, og CNE's uafhængige rolle i valgprocessen blev bragt i fare. Han er derfor ansvarlig for at undergrave demokratiet i Venezuela, herunder ved at fremme etablering af den ulovlige forfatningsgivende forsamling og manipulering af valgprocessen.

25.6.2018

20.

Rafael Ramón BLANCO MARRERO

Fødselsdato: 28. februar 1968

ID-nummer: V-6250588

Køn: mand

Generalmajor i den venezuelanske bolivariske nationale hær siden den 5. juli 2019. Tidligere vicedirektør for generaldirektoratet for militær kontraefterretning (Dirección General de Contrainteligencia Militar (DGCIM)). Ansvarlig for alvorlige krænkelser af menneskerettighederne, herunder tortur, overdreven magtanvendelse og mishandling af fanger i DGCIM-faciliteter, som blev begået af DGCIM-embedsmænd under hans kommando. Sat i forbindelse med kaptajn Acostas død.

27.9.2019

25.

Hannover Esteban GUERRERO MIJARES

Fødselsdato: 14. januar 1971

Køn: mand

Næstkommanderende og stabschef for 35. militærpolitibrigade siden august 2020. Chef for undersøgelsesafdelingen i generaldirektoratet for militær kontraefterretning (Dirección General de Contrainteligencia Militar (DGCIM)) fra mindst april 2019 til august 2019. Som chef for undersøgelsesafdelingen overvågede han DGCIM-faciliteten i Boleita. Ansvarlig for alvorlige krænkelser af menneskerettighederne, herunder tortur, overdreven magtanvendelse og mishandling af fanger, begået af ham selv og af embedsmænd under hans kommando, navnlig i Boleita. Sat i forbindelse med kaptajn Acostas død.

27.9.2019

27.

Gladys DEL VALLE REQUENA

Fødselsdato: 9. november 1952

Fødested: Puerto Santo, Sucre, Venezuela

ID-nummer: V-4114842

Køn: kvinde

Medlem af den udemokratisk valgte nationalforsamling og tidligere medlem og andennæstformand for den ikkeanerkendte nationale forfatningsgivende forsamling. I sin ledende rolle i den ikkeanerkendte nationale forfatningsgivende forsamling har hun undergravet demokratiet og retsstaten i Venezuela, herunder ved at underskrive det dekret, der fratog Juan Guaidó, formand for Venezuelas nationalforsamling, hans parlamentariske immunitet.

29.6.2020

28.

Tania Valentina DÍAZ GONZÁLEZ

Fødselsdato: 18. juni 1963

Fødested: Caracas, Distrito Capital, Venezuela

ID-nummer: V-6432672

Køn: kvinde

Medlem af den udemokratisk valgte nationalforsamling og tidligere førstenæstformand for den ikkeanerkendte nationale forfatningsgivende forsamling. I sin ledende rolle i den ikkeanerkendte nationale forfatningsgivende forsamling har hun undergravet demokratiet og retsstaten i Venezuela, herunder ved at underskrive det dekret, der fratog Juan Guaidó, formand for Venezuelas nationalforsamling, hans parlamentariske immunitet.

29.6.2020

29.

Elvis Eduardo HIDROBO AMOROSO

Fødselsdato: 4. august 1963

Fødested: Caracas, Distrito Capital, Venezuela

ID-nummer: V-7659695

Køn: mand

Rigsrevisor siden den 23. oktober 2018 og tidligere første- og andennæstformand for den ikkeanerkendte nationale forfatningsgivende forsamling. Hans handlinger har undergravet demokratiet og retsstaten i Venezuela, herunder ved at han har udelukket oppositionsmedlemmer fra at udføre et offentligt hverv i 15 år og har ledet den ikkeanerkendte nationale forfatningsgivende forsamling, undertegnet »loven mod had«, retfærdiggjort fjernelsen af en lovligt valgt oppositionsleder og forbudt Juan Guaidó at stille op til noget offentligt hverv.

29.6.2020

34.

Luis Eduardo PARRA RIVERO

Fødselsdato: 7. juli 1978

ID-nummer: V-14211633

Køn: mand

Medlem af den udemokratisk valgte nationalforsamling. Som medlem af nationalforsamlingen valgt i 2015 satte han sit eget valg til formand for nationalforsamlingen i scene den 5. januar 2020 og derved undergravede demokratiet og retsstaten i Venezuela. Valget fandt sted, mens flere parlamentsmedlemmers adgang til nationalforsamlingens lokaler blev blokeret af militærpolitiet, og uden at et beslutningsdygtigt antal medlemmer var til stede. Oppositionsmedlemmer var derfor nødt til at forsamles uden for nationalforsamlingens lokaler for at genvælge Juan Guaidó som formand. Kort efter det simulerede valg af Parra Rivero, som blev støttet af regimets politiske parti (PSUV), blev Parra Rivero budt velkommen af Maduro og den ikkeanerkendte nationale forfatningsgivende forsamling.

29.6.2020

35.

Franklyn Leonardo DUARTE

Fødselsdato: 15. maj 1977

ID-nummer: V-3304045

Køn: mand

Medlem af den udemokratisk valgte nationalforsamling. Tidligere medlem af og ulovligt valgt førstenæstformand for nationalforsamlingen valgt i 2015. Som medlem nationalforsamlingen valgt i 2015 satte han sit eget valg til førstenæstformand for nationalforsamlingen i scene den 5. januar 2020 og undergravede derved demokratiet og retsstaten i Venezuela. Valget fandt sted, mens flere parlamentsmedlemmers adgang til nationalforsamlingens lokaler blev blokeret af militærpolitiet, og uden at et beslutningsdygtigt antal medlemmer var til stede. Oppositionsmedlemmer var derfor nødt til at forsamles uden for nationalforsamlingens lokaler for at genvælge Juan Guaidó som formand. Kort efter det simulerede valg af Duarte, som blev støttet af regimets politiske parti (PSUV), blev valget af nationalforsamlingens ledelse hilst velkommen af Maduro og den ikkeanerkendte nationale forfatningsgivende forsamling.

29.6.2020

36.

José Gregorio NORIEGA FIGUEROA

Fødselsdato: 21. februar 1969

ID-nummer: V-8348784

Køn: mand

Medlem af den udemokratisk valgte nationalforsamling. Tidligere medlem af og ulovligt valgt andennæstformand for nationalforsamlingen valgt i 2015. Uretmæssigt udpeget formand for ad-hoc-bestyrelsen for det politiske parti Voluntad Popular. Som medlem af nationalforsamlingen valgt i 2015 satte han sit eget valg til andennæstformand for nationalforsamlingen i scene den 5. januar 2020 og undergravede derved demokratiet og retsstaten i Venezuela. Valget fandt sted, mens flere parlamentsmedlemmers adgang til nationalforsamlingens lokaler blev blokeret af militærpolitiet, og uden at et beslutningsdygtigt antal medlemmer var til stede. Oppositionsmedlemmer var derfor nødt til at forsamles uden for nationalforsamlingens lokaler for at genvælge Juan Guaidó som formand. Kort efter det simulerede valg af Noriega, som blev støttet af regimets politiske parti (PSUV), blev valget af nationalforsamlingens ledelse hilst velkommen af Maduro og den ikkeanerkendte nationale forfatningsgivende forsamling. I juli 2020 overtog Noriega med hjælp fra Venezuelas højesteret (Tribunal Supremo de Justicia (TSJ)) uretmæssigt lederskabet for det politiske parti Voluntad Popular og underminerede således yderligere demokratiet i Venezuela.

29.6.2020

37.

Remigio CEBALLOS ICHASO

Fødselsdato: 1. maj 1963

ID-nummer: V-6557495

Køn: mand

Tidligere øverstbefalende for den operationelle og strategiske kommando i Venezuelas bolivariske nationale væbnede styrker (Comando Estratégico Operacional Fuerzas Armadas Nacionales Bolivarianas (CEOFANB)), Venezuelas væbnede styrkers højeste organ (juni 2017 — juli 2021). CEOFANB kontrollerer de bolivariske nationale væbnede styrker (FANB) og den bolivariske nationalgarde. CEOFANB er også ansvarlig for at koordinere FANB-interventioner i demonstrationer.

Han var i sin stilling som øverstbefalende for CEOFANB ansvarlig for alvorlige krænkelser af menneskerettighederne, herunder overdreven magtanvendelse og umenneskelig og nedværdigende behandling foretaget af FANB-tjenestemænd og af underordnede styrker under hans kommando, herunder den bolivariske nationalgarde. Forskellige kilder, herunder den uafhængige internationale undersøgelsesmission vedrørende Den Bolivariske Republik Venezuela, tilregner FANB og den bolivariske nationalgarde krænkelser af menneskerettighederne.

22.2.2021

41.

Luis Fernando DAMIANI BUSTILLOS

Fødselsdato: 27. april 1946

Køn: mand

Dommer i højesterets forfatningskammer (Tribunal Supremo de Justicia (TSJ)). Som medlem af højesterets forfatningskammer er han ansvarlig for handlinger, udtalelser og afgørelser, som har krænket nationalforsamlingens forfatningsmæssige beføjelser og undergravet oppositionens valgrettigheder, herunder højesterets ensidige udnævnelse af det nationale valgråd (Consejo Nacional Electoral (CNE)) i juni 2020 og suspensionen og den ensidige udskiftning af ledelsen af tre af de vigtigste demokratiske oppositionspartier i juni og juli 2020 samt forlængelsen af afgørelsen om Acción Democrática med endnu et år i maj 2021. Hans handlinger har derfor undergravet demokratiet og retsstaten i Venezuela, og han har støttet og lettet den udøvende magts undergravning af demokratiet og retsstaten.

22.2.2021

42.

Lourdes Benicia SUÁREZ ANDERSON

Fødselsdato: 7. marts 1965

Køn: kvinde

Formand for højesterets forfatningskammer og førstevicepræsident for højesteret siden den 5. februar 2021. Dommer i højesterets forfatningskammer (Tribunal Supremo de Justicia (TSJ)) siden december 2005. Som medlem af højesterets forfatningskammer er hun ansvarlig for handlinger, udtalelser og afgørelser, som har krænket nationalforsamlingens forfatningsmæssige beføjelser og undergravet oppositionens valgrettigheder, herunder højesterets ensidige udnævnelse af det nationale valgråd (Consejo Nacional Electoral (CNE)) i juni 2020 og suspensionen og den ensidige udskiftning af ledelsen af tre af de vigtigste demokratiske oppositionspartier i juni og juli 2020 samt forlængelsen af afgørelsen om Acción Democrática med endnu et år i maj 2021. Hendes handlinger har derfor undergravet demokratiet og retsstaten i Venezuela, og hun har støttet og lettet den udøvende magts undergravning af demokratiet og retsstaten.

22.2.2021

43.

Calixto Antonio ORTEGA RÍOS

Fødselsdato: 12. oktober 1950

Køn: mand

Dommer i højesterets forfatningskammer (Tribunal Supremo de Justicia (TSJ)). Som medlem af højesterets forfatningskammer er han ansvarlig for handlinger, udtalelser og afgørelser, som har krænket nationalforsamlingens forfatningsmæssige beføjelser og undergravet oppositionens valgrettigheder, herunder højesterets ensidige udnævnelse af det nationale valgråd (Consejo Nacional Electoral (CNE)) i juni 2020 og suspensionen og den ensidige udskiftning af ledelsen af tre af de vigtigste demokratiske oppositionspartier i juni og juli 2020 samt forlængelsen af afgørelsen om Acción Democrática med endnu et år i maj 2021. Hans handlinger har derfor undergravet demokratiet og retsstaten i Venezuela, og han har støttet og lettet den udøvende magts undergravning af demokratiet og retsstaten.

22.2.2021

44.

René Alberto DEGRAVES ALMARZA

Køn: mand

Dommer i højesterets forfatningskammer (Tribunal Supremo de Justicia (TSJ)). Som medlem af højesterets forfatningskammer er han ansvarlig for handlinger, udtalelser og afgørelser, som har krænket nationalforsamlingens forfatningsmæssige beføjelser og undergravet oppositionens valgrettigheder, herunder højesterets ensidige udnævnelse af det nationale valgråd (Consejo Nacional Electoral (CNE)) i juni 2020 og suspensionen og den ensidige udskiftning af ledelsen af tre af de vigtigste demokratiske oppositionspartier i juni og juli 2020 samt forlængelsen af afgørelsen om Acción Democrática med endnu et år i maj 2021. Hans handlinger har derfor undergravet demokratiet og retsstaten i Venezuela, og han har støttet og lettet den udøvende magts undergravning af demokratiet og retsstaten.

22.2.2021

45.

Arcadio DELGADO ROSALES

Fødselsdato: 23. september 1954

Køn: mand

Dommer i og næstformand for højesterets forfatningskammer (Tribunal Supremo de Justicia (TSJ)). Som medlem af højesterets forfatningskammer er han ansvarlig for handlinger, udtalelser og afgørelser, som har krænket nationalforsamlingens forfatningsmæssige beføjelser og undergravet oppositionens valgrettigheder, herunder højesterets ensidige udnævnelse af det nationale valgråd (Consejo Nacional Electoral (CNE)) i juni 2020 og suspensionen og den ensidige udskiftning af ledelsen af tre af de vigtigste demokratiske oppositionspartier i juni og juli 2020 samt forlængelsen af afgørelsen om Acción Democrática med endnu et år i maj 2021. Hans handlinger har derfor undergravet demokratiet og retsstaten i Venezuela, og han har støttet og lettet den udøvende magts undergravning af demokratiet og retsstaten.

22.2.2021

46.

Carmen Auxiliadora ZULETA DE MERCHÁN

Fødselsdato: 13. december 1947

Køn: kvinde

Dommer i højesterets forfatningskammer (Tribunal Supremo de Justicia (TSJ)). Som medlem af højesterets forfatningskammer er hun ansvarlig for handlinger, udtalelser og afgørelser, som har krænket nationalforsamlingens forfatningsmæssige beføjelser og undergravet oppositionens valgrettigheder, herunder højesterets ensidige udnævnelse af det nationale valgråd (Consejo Nacional Electoral (CNE)) i juni 2020 og suspensionen og den ensidige udskiftning af ledelsen af tre af de vigtigste demokratiske oppositionspartier i juni og juli 2020 samt forlængelsen af afgørelsen om Acción Democrática med endnu et år i maj 2021. Hendes handlinger har derfor undergravet demokratiet og retsstaten i Venezuela, og hun har støttet og lettet den udøvende magts undergravning af demokratiet og retsstaten.

22.2.2021

47.

Indira Maira ALFONZO IZAGUIRRE

Fødselsdato: 29. april 1968

Fødested: La Guaira (delstaten La Guaira, Venezuela)

ID-nummer: V-6978710

Køn: kvinde

Formand for højesterets valgkammer (Tribunal Supremo de Justicia (TSJ)) siden maj 2021. Tidligere forkvinde for det nationale valgråd (Consejo Nacional Electoral (CNE)), udnævnt den 13. juni 2020. Tidligere medlem af valgkammeret og plenarkammeret i højesteret (TSJ), anden næstforkvinde for TSJ fra 2015 til den 24. februar 2017, næstforkvinde for TSJ fra den 24. februar 2017 til den 12. juni 2020. Som medlem af TSJ's valgkammer er Alfonzo Izaguirre ansvarlig for de handlinger, der i december 2015 blev foretaget mod den da nyvalgte nationalforsamling, og som førte til, at nationalforsamlingen ikke kunne udøve sine lovgivningsbeføjelser. Desuden accepterede hun, at TSJ i juni 2020 udnævnte hende til forkvinde for CNE, selv om nationalforsamlingen har denne beføjelse. I denne rolle forberedte hun og førte tilsyn med det udemokratiske valg til nationalforsamlingen, som blev afholdt den 6. december 2020, og deltog i ændringen den 30. juni 2020 af reglerne for disse valg uden formelt at forlade TSJ (midlertidig tilladelse til at integrere CNE). Efter fornyelsen af CNE i maj 2021 vendte hun tilbage til TSJ. Hendes handlinger har derfor undergravet demokratiet og retsstaten i Venezuela.

22.2.2021

48.

Leonardo Enrique MORALES POLEO

Køn: mand

Tidligere næstformand for det nationale valgråd (Consejo Nacional Electoral (CNE)) og formand for kommissionen for politisk deltagelse og finansiering (august 2020 — maj 2021).

Morales Poleo blev den 7. august 2020 udnævnt til næstformand for CNE og formand for kommissionen for politisk deltagelse og finansiering af højesteret (Tribunal Supremo de Justicia (TSJ)), selv om nationalforsamlingen har denne beføjelse. Lige inden sin udnævnelse gjorde han desuden tjeneste i det progressive fremskridtsparti (Avanzada progresista). Som medlem af CNE deltog han fuldt ud i tilsynet med valgprocessen, som førte til det udemokratiske valg til nationalforsamlingen den 6. december 2020. Hans handlinger har derfor undergravet demokratiet og retsstaten i Venezuela.

22.2.2021

51.

Carlos Ramón Enrique CARVALLO GUEVARA

ID-nummer: V-10132041

Køn: mand

Formand for den statslige virksomhed Corporación Ecosocialista Ezequiel Zamora (CORPOEZ) siden marts 2021. Generalmajor og vicedirektør for generaldirektoratet for militær kontraefterretning (Dirección General de Contrainteligencia Militar (DGCIM)) fra den 21. august 2020 til den 11. marts 2021. Efterfølger for general Rafael Ramón Blanco Marrero. Carvallo Guevara gjorde tidligere tjeneste for DGCIM i regionen Los Andes og havde en højere stilling i den bolivariske nationalgarde. Ansvarlig for alvorlige krænkelser af menneskerettighederne i Venezuela begået af DGCIM-tjenestemænd under hans kommando. DGCIM karakteriseres i de resultater fra den uafhængige internationale undersøgelsesmission vedrørende Den Bolivariske Republik Venezuela, der for nylig er offentliggjort, som en institution, der er direkte ansvarlig for at udføre alvorlige krænkelser af menneskerettighederne.

22.2.2021

53.

Carlos Enrique TERÁN HURTADO

ID-nummer: V-8042567

Køn: mand

Brigadegeneral siden den 5. juli 2019 og chef for det særlige direktorat for strafferetlig efterforskning i generaldirektoratet for militær kontraefterretning (Dirección General de Contrainteligencia Militar (DGCIM)) fra 2019 til 2021. Brigadegeneral Terán Hurtado tjente i tidligere funktioner som politichef i delstaten Falcón og chef for DGCIM i delstaten Táchira. Ansvarlig for alvorlige krænkelser af menneskerettighederne, herunder grusom og umenneskelig behandling af fanger begået af DGCIM-tjenestemænd under hans kommando. Brigadegeneral Terán Hurtado er i de detaljerede resultater fra den uafhængige internationale undersøgelsesmission vedrørende Den Bolivariske Republik Venezuela specifikt udpeget som en af de ansvarlige aktører og sættes i forbindelse med sagen om kaptajn de la Sotta.

22.2.2021

55.

Douglas Arnoldo RICO GONZÁLEZ

Fødselsdato: 28. september 1969

ID-nummer: V-6864238

Køn: mand

Direktør for kontoret for videnskabelig, strafferetlig og retsmedicinsk efterforskning (Cuerpo de Investigaciones Científicas, Penales y Criminalísticas (CICPC)) siden den 5. februar 2016. Tidligere fungerede han som vicedirektør for CICPC. Ansvarlig for alvorlige krænkelser af menneskerettighederne begået af CICPC-tjenestemænd under hans myndighed. Rapporten fra den uafhængige internationale undersøgelsesmission vedrørende Den Bolivariske Republik Venezuela karakteriserer CICPC som en institution, der begår systematiske krænkelser af menneskerettighederne i Venezuela. CICPC er også involveret i udenretslige henrettelser ifølge den rapport fra FN's højkommissær for menneskerettigheder, der blev offentliggjort den 16. juni 2021.

22.2.2021«.


Top