(1)

Danmarks ansøgning om registrering af betegnelsen »Havarti« som en beskyttet geografisk betegnelse, som blev sendt til Kommissionen den 5. oktober 2010, er blevet offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende (2), jf. artikel 50, stk. 2, litra a), i forordning (EU) nr. 1151/2012.

(2)

Tyskland, Spanien, US Dairy Export Council har sammen med National Milk Producers Federation og International Dairy Foods Association, Office of the United States Trade Representative (USA's handelsrepræsentants kontor), New Zealands udenrigs- og handelsministerium, Dairy Companies Association of New Zealand (DCANZ) og Dairy Australia Limited, som støttes af den australske regering, gjort indsigelse mod registreringen i overensstemmelse med artikel 51, stk. 2, i forordning (EU) nr. 1151/2012. Indsigelserne blev fundet antagelige.

(3)

Kommissionen modtog også to meddelelser om indsigelse fra »Camara Nacional de Productores de Leche« i Costa Rica og fra »Asociación de Desarollo Lácteo« (ASODEL) i Guatemala. Der blev dog ikke fremlagt nogen begrundet indsigelse i overensstemmelse med artikel 51, stk. 2, i forordning (EU) nr. 1151/2012.

(4)

Kommissionen opfordrede interesseparterne i de antagelige indsigelser til at indlede konsultationer. Efter anmodning fra Danmark forlængede Kommissionen ved brev af 5. august 2014 og 22. september 2014 i henhold til artikel 51, stk. 3, sidste afsnit, i forordning (EU) nr. 1151/2012 fristen for hver af de igangværende konsultationer med yderligere tre måneder.

(5)

Da der ikke blev opnået enighed inden for den fastsatte frist, bør Kommissionen vedtage en gennemførelsesretsakt om registreringen efter proceduren i artikel 52, stk. 3, litra b), i forordning (EU) nr. 1151/2012.

(6)

De parter, der havde gjort indsigelse, hævdede, at »Havarti« ikke besidder en specifik kvalitet, et omdømme eller andre karakteristika, der kan tilskrives den geografiske oprindelse. De mener, at registreringen af betegnelsen vil kunne vildlede forbrugerne med hensyn til produktets virkelige identitet på baggrund af et eksisterende varemærkes omdømme og anseelse. Efter deres opfattelse ville en sådan registrering også skade eksisterende enslydende betegnelser, varemærker og produkter, som lovligt har været på markedet i mindst 5 år. De hævdede desuden, at den pågældende betegnelse antages at være blevet en artsbetegnelse af følgende grunde: »Havarti« har været omfattet af en Codex Alimentarius-standard siden 1966, den er opført i bilag B til Stresa-konventionen af 1951, og den har sin egen toldposition. »Havarti« produceres og forbruges i flere EU-lande og lande uden for EU, og visse af disse lande har en særlig retsstandard for den.

(7)

Kommissionen har i lyset af bestemmelserne i forordning (EU) nr. 1151/2012 og under hensyntagen til resultaterne af konsultationerne mellem den ansøgende part og de indsigende parter vurderet argumenterne i den begrundede indsigelse og konkluderet, at betegnelsen »Havarti« bør registreres.

(8)

For så vidt angår påstanden om, at betegnelsen »Havarti« ikke overholder bestemmelserne i artikel 5 i forordning (EU) nr. 1151/2012, bør det bemærkes, at der er ansøgt om registrering af »Havarti« som en beskyttet geografisk betegnelse på grundlag af dens omdømme, der kan tilskrives dens geografiske oprindelse, jf. artikel 5, stk. 2, litra b), i forordning (EU) nr. 1151/2012.

(9)

Danmark har endvidere indgivet en række fagtidsskrifter og henvisninger, som påviser, at der eksisterer en indbyrdes tilknytning baseret på omdømme mellem Danmark og betegnelsen »Havarti«. Denne ost har modtaget adskillige udmærkelser, præmier og priser fra forskellige nationale eller internationale fora. Dette produkts omdømme bygger også på den særlige produktionsmetode og en historisk »knowhow«.

(10)

I indsigelsesproceduren har de danske myndigheder også præciseret, at produktets omdømme er opnået gennem lovgivningsinitiativer og kvalitetsarbejde i mere end 100 år.

(11)

For så vidt angår EU's område fremstilles »Havarti« primært i Danmark. På datoen for ansøgningen producerede også Spanien, Tyskland, Polen, Finland og Estland begrænsede mængder. Produktionen af »Havarti« i disse medlemsstater kan ikke i sig selv sætte spørgsmålstegn ved »Havarti«s tilknytning til Danmark. Mængderne er meget begrænsede i forhold til den samlede produktion i Danmark. Det bemærkes især, at produktionen af ost med betegnelsen »Havarti« i Spanien først startede i 2010 og blev mere omfattende, efter at Danmark havde indgivet sin ansøgning om registrering af betegnelsen »Havarti« som en beskyttet geografisk betegnelse (BGB) til Kommissionen.

(12)

Danmark har fremlagt dokumentation for, at langt størstedelen af de danske forbrugere anerkender »Havarti«s vedvarende tilknytning til Danmark. I resultaterne af en undersøgelse konkluderes det, at langt de fleste danske forbrugere kender »Havarti« og forbinder den med Danmark. Uden for Danmark er kendskabet til »Havarti« yderst begrænset.

(13)

Spanien har også fremsendt en undersøgelse, der viser resultaterne af en undersøgelse i Spanien af forbrugernes kendskab til »Havarti« og dens oprindelse. Denne undersøgelse er ikke entydig. Procenttallene for manglende kendskab til selve produktet og for manglende kendskab til dets danske oprindelse er høje. Forbrugerne har angivet flere forskellige lande som oprindelsesland for »Havarti«. Et sådant manglende kendskab til produktet og dets danske oprindelse kan ikke betragtes som et positivt tegn på en bevidsthed om, at betegnelsens har karakter af artsbetegnelse.

(14)

De parter, der har gjort indsigelse, hævdede også, at betegnelsen ikke burde registreres, da det vil kunne vildlede forbrugerne med hensyn til produktets virkelige identitet på baggrund af et eksisterende varemærkes omdømme og anseelse. Omdømmet eller anseelsen blev imidlertid ikke påvist for nogen af de relevante varemærker. Det blev heller ikke forklaret, på hvilken måde forbrugeren ville blive vildledt.

(15)

Desuden mente de indsigende parter fra tredjelandene, at registreringen af »Havarti« som en beskyttet geografisk betegnelse ville skade den enslydende »Havarti«-betegnelse for varemærker og produkter, som lovligt har været på markedet i mindst 5 år, idet dette er en af de indsigelsesgrunde, der er anført i artikel 10, stk. 1, litra c), i forordning (EU) nr. 1151/2012.

(16)

Det fremgår, at de indsigende tredjelande i denne indsigelsesprocedure ikke har markedsført en ost med betegnelsen »Havarti« på EU-markedet. Tilstedeværelsen af et produkt med betegnelsen »Havarti«, som er produceret i disse tredjelande, berøres derfor ikke af registreringen af »Havarti« som en beskyttet geografisk betegnelse i EU.

(17)

Forordning (EU) nr. 1151/2012 finder ikke anvendelse på tredjelandes område. Derfor vil registreringen af »Havarti« som en beskyttet geografisk betegnelse i henhold til forordning (EU) nr. 1151/2012 ikke kunne skade anvendelsen af navnet »Havarti« på markedet i tredjelande.

(18)

For så vidt angår varemærker, der allerede er registreret, som der er ansøgt om, eller som har vundet hævd god tro inden for EU's område forud for datoen for Danmarks ansøgning om registrering af betegnelsen »Havarti«, berøres de i henhold til artikel 14, stk. 2, i forordning (EU) nr. 1151/2012 ikke af registreringen af en BGB.

(19)

Spanien og Tyskland har hævdet, at de allerede producerer en ost med betegnelsen »Havarti«. Registreringen af »Havarti« som en beskyttet geografisk betegnelse i henhold til forordning (EU) nr. 1151/2012 ville derfor skade den eksisterende betegnelse »Havarti« på det produkt, der produceres i Spanien og Tyskland, og som er identisk med den betegnelse, der blev ansøgt om registrering for den 5. oktober 2010.

(20)

Det fremgår af de oplysninger, der fremlægges i den tyske og spanske indsigelse, og som er indsendt til Kommissionen, at produktionen af en ost med betegnelsen »Havarti« i Spanien begyndte i 2010 og nåede op på 5 100 ton i 2014. I Tyskland foreligger der kun data om produktionen i 2012 (2 571 ton), men det anføres, at Tyskland har produceret en ost med betegnelsen »Havarti« i over 20 år. I lyset af ovenstående bør der i overensstemmelse med artikel 15, stk. 1, litra a), i forordning (EU) nr. 1151/2012 indrømmes overgangsperioder for de erhvervsdrivende i Spanien og Tyskland, som begyndte at markedsføre et osteprodukt med betegnelsen »Havarti« inden datoen for indgivelsen af den danske ansøgning til Kommissionen, således at de fortsat kan anvende den betegnelse, der vil kunne skades af registreringen, samtidig med at de tilpasser deres produktion på markedet. En periode på 5 år anses for passende for de tyske og spanske producenter.

(21)

Endelig har de indsigende parter fremlagt flere beviser, der angiveligt viser, at den pågældende betegnelse er en artsbetegnelse. Men det, at betegnelsen »Havarti« er underlagt en Codex Alimentarius-standard og er opført i bilag B til Stresa-konventionen, medfører ikke, at den nævnte betegnelse er blevet en artsbetegnelse. Toldkoder vedrører toldspørgsmål og er derfor ikke relevante for intellektuelle ejendomsrettigheder. Det kan kun vurderes, om en betegnelse har status som artsbetegnelse i EU, ud fra opfattelsen blandt forbrugerne inden for EU's område.

(22)

Hvad angår produktionsdataene og opfattelsen af »Havarti« i EU, som er blevet vurderet på baggrund af påstanden om en manglende tilknytning mellem produktet og det geografiske område, bør det konkluderes, at »Havarti« ikke er blevet en artsbetegnelse inden for EU.

(23)

De fremlagte data vedrørende produktion og markedsføring af »Havarti« uden for EU er ikke relevante i betragtning af territorialitetsprincippet i forbindelse med intellektuelle ejendomsrettigheder i almindelighed og forordning (EU) nr. 1151/2012 i særdeleshed, i henhold til hvilken spørgsmålet om, hvorvidt en betegnelse er en artsbetegnelse, skal vurderes for så vidt angår Unionens område. Opfattelsen af denne betegnelse uden for EU og det forhold, at der måtte findes dertil knyttede retlige produktionsstandarder i tredjelande, anses ikke for at være relevante for denne afgørelse, uanset om de pågældende standarder fastsætter rettigheder til at benytte angivelser i mærkningen.

(24)

De indsigende parters forslag om at registrere betegnelsen »dansk Havarti« kan ikke accepteres, da det ikke vil opfylde betingelserne i artikel 7, stk. 1, litra a), i forordning (EU) nr. 1151/2012.

(25)

For at gøre det muligt at opbruge de lagre, der allerede er produceret eller findes på markedet, bør anvendelsen af denne forordning udskydes.

(26)

På den baggrund bør betegnelsen »Havarti« opføres i registret over beskyttede oprindelsesbetegnelser og beskyttede geografiske betegnelser.

(27)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Komitéen for Kvalitetspolitikken for Landbrugsprodukter. —