(1)

I Rådets forordning (EU) 2019/124 (1) er der for 2019 fastsat fiskerimuligheder for visse fiskebestande og grupper af fiskebestande gældende for EU-farvande og for EU-fartøjer i visse andre farvande.

(2)

Ved den flerårige plan for de vestlige farvande (2), som trådte i kraft den 26. marts 2019, ophævedes genopretningsplanen for sydlig kulmule og jomfruhummer (3). Indsatsbegrænsningerne i bilag IIA til Rådets forordning (EU) 2019/124 blev fastsat i overensstemmelse med genopretningsplanen. Da de berørte bestande vil blive forvaltet i overensstemmelse med den flerårige plan for de vestlige farvande, ved at der fastsættes fangstbegrænsninger med henblik på at nå målet for fiskeridødeligheden inden for intervallerne for det maksimale bæredygtige fangst (FMSY), er det ikke længere nødvendigt fortsat at fastsætte fiskeriindsatsbegrænsninger for de flåder, som fisker efter bestandene. Bilag IIA til Rådets forordning (EU) 2019/124 bør derfor udgå.

(3)

Det Internationale Havundersøgelsesråd (ICES) har udsendt videnskabelig rådgivning om nulfangst af hvilling (Merlangius merlangus) i ICES-afsnit 7a (Det Irske Hav). Den samlede tilladte bifangstmængde (TAC'en) for bestanden for 2019 er fastsat med henblik på at finde den rette balance mellem et fortsat fiskeri i betragtning af de potentielt alvorlige socioøkonomiske konsekvenser af en afbrydelse og behovet for at opnå en god biologisk tilstand for de pågældende bestande og under hensyntagen til de vanskeligheder, der er forbundet med at befiske alle bestande i et blandet fiskeri på FMSY-niveau på samme tid. Den opdaterede videnskabelige analyse fra ICES om status for hvilling i ICES-afsnit 7a og uundgåelige bifangster heraf i andre fiskerier resulterede i et status quo-scenario, hvorved der skønnes fangster svarende til 1 385 ton. Ifølge denne videnskabelige analyse bør TAC'en ændres til en mængde, som minimerer risikoen for et tidligt fiskestop, samtidig med at gydebiomassen fortsat har mulighed for at blive genoprettet. TAC'en bør desuden fastsættes på et niveau, der ikke øger fiskeridødeligheden for denne bestand, og som giver incitament til at forbedre selektiviteten og undgåelsen af uønskede fangster.

(4)

I december 2018 enedes de berørte medlemsstater om inden for rammerne af gruppen af medlemsstater med kyst ud til de nordvestlige farvande og i tæt samarbejde med Det Rådgivende Råd for De Nordvestlige Farvande at udarbejde en plan til reduktion af bifangster. Planen skal sikre, at bifangsterne af de fem pågældende bestande, herunder hvilling i Det Irske Hav, for hvilke ICES har udsendt rådgivning om nulfangst i 2019, reduceres ved hjælp af selektivitets- eller undgåelsesforanstaltninger. Kommissionen har indikeret, at den agter at fremlægge planen for Den Videnskabelige, Tekniske og Økonomiske Komité for Fiskeri (STECF) på dennes plenarmøde i juli 2019 for at få en vurdering af dens effektivitet. Hvis STECF's vurdering viser, at planen til reduktion af bifangster ikke har den ønskede virkning, når det drejer sig om at reducere fiskeridødeligheden ved bifangster, har Kommissionen indikeret, at den vil overveje alternative foranstaltninger til at reducere fiskeridødeligheden for de berørte bestande.

(5)

Ifølge ICES' rådgivning af 28. marts 2019 bør der højst fanges 0,7 ton jomfruhummer (Nephrops norvegicus) i funktionel enhed 31 i ICES-afsnit 8c i perioden fra den 1. januar 2019 til den 31. december 2019. Fiskerimulighederne for jomfruhummer i funktionel enhed 31 i ICES-afsnit 8c bør fastsættes i overensstemmelse hermed.

(6)

Den 28. marts 2019 fremlagde ICES rådgivning vedrørende fangster af dybvandsreje (Pandalus borealis) i ICES-afsnit 3a og 4a øst (Skagerrak og Kattegat samt den nordlige del af Nordsøen i Norske Rende). På grundlag af denne rådgivning og efter samråd med Norge bør Unionens kvote for dybvandsreje i ICES-afsnit 3a fastsættes til 2 304 ton, hvilket er i overensstemmelse med FMSY.

(7)

Den 22. februar 2019 udsendte ICES opdateret rådgivning vedrørende fangsterne af sej (Pollachius virens) i Nordsøen. På baggrund af denne rådgivning og efter samrådet med Norge bør TAC'en for sej ændres tilsvarende, i overensstemmelse med FMSY.

(8)

Ifølge ICES' rådgivning fremlagt den 12. april 2019 bør der højst fanges 138 726 ton brisling (Sprattus sprattus) i afsnit 3a (Skagerrak og Kattegat) og underområde 4 (Nordsøen) i perioden fra den 1. juli 2019 til den 30. juni 2020. TAC'en for brisling i 3a blev fastsat til 26 624 ton. Fiskerimulighederne for brisling i EU-farvande i ICES-afsnit 2a og underområde 4 bør fastsættes under hensyntagen til den TAC, der allerede er fastsat for ICES-afsnit 3a og i overensstemmelse med FMSY. For at sikre fuld udnyttelse af fiskerimulighederne bør der indføres en vis fleksibilitet blandt områderne for brisling fra ICES-afsnit 3a til ICES-underområde 2a og 4.

(9)

TAC'en for ansjos (Engraulis encrasicolus) i ICES-underområde 9 og 10 og EU-farvande i Komitéen for Fiskeriet i det Østlige Centrale Atlanterhav (CECAF) 34.1.1 er sat til nul for perioden fra den 1. juli 2019 til den 30. juni 2020 i afventning af den videnskabelige rådgivning for den pågældende periode. ICES vil først udsende rådgivning om denne bestand i slutningen af juni 2019, selvom fiskeriet fortsætter i sommerperioden. For at sikre at fiskeriaktiviteterne kan fortsætte, indtil der er fastsat en TAC på grundlag af den seneste videnskabelige rådgivning, bør der fastsættes en foreløbig TAC på 4 902 ton baseret på fangsterne i tredje kvartal 2018. TAC'en vil blive ændret i fremtiden i overensstemmelse med den videnskabelige rådgivning fra ICES.

(10)

Den 13. marts 2019 vedtog Kommissionen på grundlag af en fælles henstilling fra gruppen af medlemsstater i og omkring Nordsøen, en delegeret forordning (EU) 2019/906 (4). Nævnte forordning fastsætter ændringer af de minimis-undtagelser fra landingsforpligtelsen i artikel 15, stk. 5, litra c), i forordning (EU) nr. 1380/2013 (5) for hvilling og torsk (Gadus morhua), da større mængder af uønskede fangster af disse arter vil være omfattet af landingsforpligtelsen og ikke længere være undtaget fra nævnte forpligtelse. De relevante TAC'er bør derfor ændres for at afspejle disse ændringer og bør fortsat fastsættes i overensstemmelse med FMSY. I henhold til artikel 5 i Rådets forordning (EF) nr. 1224/2009 (6) skal medlemsstaterne sikre en effektiv kontrol med landingsforpligtelsen og dermed forhindre en forøgelse af fiskeritrykket på de pågældende bestande.

(11)

Den Internationale Kommission for Bevarelse af Tunfiskebestanden i Atlanterhavet (ICCAT) vedtog på sit 21. ekstraordinære møde i 2018 henstilling 18-02 om opstilling af en flerårig genopretningsplan for almindelig tun i det østlige Atlanterhav og Middelhavet. I forvaltningsplanen følges Det Stående Udvalg for Forskning og Statistiks rådgivning om at udarbejde en flerårig forvaltningsplan for bestanden i 2018, da bestandens nuværende situation ikke længere kræver de nødforanstaltninger, som blev indført ved genopretningsplanen for almindelig tun (henstilling 17-17 om ændring af henstilling 14-04). Forvaltningsplanen tager hensyn til kendetegnene ved de forskellige redskabstyper og fangstmetoder. Det bør bestemmelserne om indsatsbegrænsninger og maksimalt input i opdræt af tunfisk revideres.

(12)

De fangstbegrænsninger, der er fastsat i forordning (EU) 2019/124, finder anvendelse fra den 1. januar 2019. De bestemmelser i nærværende forordning, der vedrører fangstbegrænsninger, bør derfor også anvendes fra denne dato. En sådan anvendelse med tilbagevirkende kraft berører ikke retssikkerhedsprincippet eller princippet om beskyttelse af berettigede forventninger, idet de pågældende fiskerimuligheder endnu ikke er opbrugt.

(13)

Forordning (EU) 2019/124 bør derfor ændres i overensstemmelse hermed —