(1)

Målet med forordning (EU) nr. 1380/2013 er gradvis at eliminere udsmid i EU-fiskeri, ved at der indføres en landingsforpligtelse for fangster af arter, der er omfattet af fangstbegrænsninger, og i Middelhavet også for fangster af arter, der er omfattet af mindstemål, jf. i bilag III til Rådets forordning (EF) nr. 1967/2006 (2).

(2)

I henhold til artikel 15, stk. 1, litra d) i forordning (EU) nr. 1380/2013 gælder landingsforpligtelsen for fiskeriet efter demersale arter i Middelhavet senest fra den 1. januar 2017 for arter, som karakteriserer det pågældende fiskeri, og senest fra den 1. januar 2019 for alle andre arter.

(3)

Med henblik på gennemførelsen af landingsforpligtelsen tillægges Kommissionen ved artikel 15, stk. 6, i forordning (EU) nr. 1380/2013 beføjelser til ved delegerede retsakter at vedtage udsmidsplaner for en periode på højst tre år, der kan fornys for en yderligere samlet periode på tre år, på grundlag af fælles henstillinger, som medlemsstaterne udarbejder i samråd med de relevante rådgivende råd.

(4)

Der er ved Kommissionens delegerede forordning (EU) 2017/86 (3) fastlagt en udsmidsplan for fiskeriet efter visse demersale arter i Middelhavet, der finder anvendelse fra den 1. januar 2017 til den 31. december 2019, og som er baseret på tre fælles henstillinger forelagt for Kommissionen i 2016 af en række medlemsstater med en direkte forvaltningsmæssig interesse i Middelhavet (Grækenland, Spanien, Frankrig, Kroatien, Italien, Cypern, Malta og Slovenien). Disse tre fælles henstillinger vedrørte henholdsvis det vestlige Middelhav, Adriaterhavet og det sydøstlige Middelhav.

(5)

Kommissionens delegerede forordning (EU) 2017/86 blev ændret ved Kommissionens delegerede forordning (EU) 2018/153 (4) som følge af to fælles henstillinger forelagt af de relevante medlemsstater med en direkte forvaltningsmæssig interesse i det vestlige Middelhav og Adriaterhavet.

(6)

Den 4. juni 2018 forelagde Frankrig, Italien og Spanien Kommissionen en ny fælles henstilling om en udsmidsplan for fiskeriet efter demersale arter i det vestlige Middelhav (»den nye fælles henstilling for det vestlige Middelhav«) efter høringer i den regionale PESCAMED-Gruppe på Højt Plan. Den fælles henstilling blev ændret den 27. august 2018.

(7)

Den 7. juni 2018 forelagde Cypern, Grækenland, Italien og Malta Kommissionen en ny fælles henstilling om en udsmidsplan for fiskeriet efter demersale arter i det sydøstlige Middelhav (»den nye fælles henstilling for det sydøstlige Middelhav«) efter høringer i den regionale SUDESTMED-Gruppe på Højt Plan. Den fælles henstilling blev ændret den 28. august 2018.

(8)

Den 8. juni 2018 forelagde Kroatien, Italien og Slovenien Kommissionen en ny fælles henstilling om en udsmidsplan for fiskeriet efter demersale arter i Adriaterhavet (»den nye fælles henstilling for Adriaterhavet«) efter høringer i den regionale ADRIATICA-Gruppe på Højt Plan. Den fælles henstilling blev ændret den 29. august 2018.

(9)

De tre nye fælles henstillinger blev vurderet af Den Videnskabelige, Tekniske og Økonomiske Komité for Fiskeri (STECF) på dens sommerplenarmøde den 2.-6. juli 2018 (5).

(10)

Kommissionen har i henhold til artikel 18 i forordning (EU) nr. 1380/2013 taget hensyn til både STECF's vurdering og til kravet om, at medlemsstaterne sikrer fuld gennemførelse af landingsforpligtelsen den 1. januar 2019. Undtagelserne kræver i flere tilfælde, at fiskeriet og indsamlingen af data fortsættes, således at der kan følges op på bemærkningerne fra STECF. I forbindelse med nævnte tilfælde mener Kommissionen, at det vil være en pragmatisk og fornuftig tilgang til fiskeriforvaltning at indrømme undtagelserne midlertidigt, idet manglende indrømmelse af undtagelserne vil være til hinder for indsamlingen af de data, der er nødvendige for en korrekt og kvalificeret forvaltning af udsmid med henblik på landingsforpligtelsens fuldstændige ikrafttrædelse.

(11)

I den nye fælles henstilling for det vestlige Middelhav foreslås det at forlænge den undtagelse begrundet i høje overlevelsesrater, jf. artikel 15, stk. 4, litra b), i forordning (EU) nr. 1380/2013, der gælder for jacobsmusling (Pecten jacobeus), tæppemusling (Venerupis spp.) og venusmusling (Venus spp.), som fanges med mekaniserede skrabere (HMD), indtil den 31. december 2021. Undtagelsen begrundet i høje overlevelsesrater blev indført ved delegeret forordning (EU) 2017/86. I sin vurdering af den nye fælles henstilling bemærkede STECF, at der ikke var blevet indsendt yderligere videnskabelige oplysninger til støtte for undtagelsen. Der findes dog en mængde videnskabelig dokumentation i litteraturen, som viser overlevelsesraten for disse arter. Da høje overlevelsesrater kan forekomme, og under hensyntagen til specifikationerne for henholdsvis redskaberne, fangstmetoderne og økosystemet, mener Kommissionen derfor, at undtagelsen begrundet i høje overlevelsesrater bør videreføres, eftersom omstændighederne ikke har ændret sig.

(12)

I den nye fælles henstilling for det vestlige Middelhav foreslås det at forlænge den undtagelse begrundet i høje overlevelsesrater, der gælder for jomfruhummer (Nephrops norvegicus), der fanges med bundtrawl (OTB, OTT, PTB, TBN, TBS, TB, OT, PT, TX), indtil den 31. december 2021. Undtagelsen begrundet i høje overlevelsesrater blev indført ved Kommissionens delegerede forordning (EU) 2018/153. I den nye fælles henstilling blev det oprindeligt foreslået ikke at anvende denne undtagelse i månederne juli, august og september, som skulle omfattes af en ny de minimis-undtagelse. STECF fandt, at der ikke var dokumentation til støtte for en de minimis-undtagelse i sommermånederne og afgav ingen yderligere bemærkninger. Der findes dog videnskabelig dokumentation, som viser overlevelsesraten for arten i denne og andre regioner. Da høje overlevelsesrater kan forekomme, og under hensyntagen til specifikationerne for henholdsvis redskaberne, fangstmetoderne og økosystemet, mener Kommissionen derfor, at undtagelsen begrundet i høje overlevelsesrater gældende for hele året bør videreføres.

(13)

I den nye fælles henstilling for Adriaterhavet foreslås en forlængelse af undtagelsen begrundet i høje overlevelsesrater for almindelig tunge (Solea solea), der fanges med rapido (bomtrawl) (TBB). Undtagelsen begrundet i høje overlevelsesrater blev indført ved Kommissionens delegerede forordning (EU) 2017/86. STECF har ikke vurderet denne nye anmodning. Der er dog en ad hoc-undersøgelse i gang om artens overlevelsesrate i GSA17 i Adriaterhavet. Kommissionen mener derfor, at denne undtagelse kun bør videreføres for ét år. De berørte medlemsstater bør indsende de relevante oplysninger senest den 1. maj 2019 med henblik på, at STECF kan vurdere dem yderligere.

(14)

I de tre nye fælles henstillinger foreslås det at anvende undtagelsen begrundet i høje overlevelsesrater på jomfruhummer (Nephrops norvegicus), der fanges med tejner og fælder (FPO, FIX) i det vestlige Middelhav, Adriaterhavet og det sydøstlige Middelhav. STECF fandt, at der endnu ikke var blevet indsendt specifikke oplysninger til støtte for denne undtagelse. Kommissionen mener derfor, at denne undtagelse kun bør indføres for ét år. De berørte medlemsstater bør indsende yderligere relevante oplysninger senest den 1. maj 2019 med henblik på, at STECF kan vurdere dem yderligere.

(15)

I de tre nye fælles henstillinger foreslås det at anvende undtagelsen begrundet i høje overlevelsesrater på spidstandet blankesten (Pagellus bogaraveo), der fanges med kroge og liner (LHP, LHM, LLS, LLD, LL, LTL, LX) i det vestlige Middelhav, Adriaterhavet og det sydøstlige Middelhav. STECF fandt, at der var behov for yderligere dokumentation til fuldt ud at støtte den foreslåede undtagelse. Kommissionen mener derfor, at denne undtagelse kun bør indføres for ét år. De berørte medlemsstater bør indsende yderligere relevante oplysninger senest den 1. maj 2019 med henblik på, at STECF kan vurdere dem yderligere.

(16)

I de tre nye fælles henstillinger foreslås det at anvende undtagelsen begrundet i høje overlevelsesrater på hummer (Homarus gammarus) og langustere (Palinuridae), der fanges med garn (GNS, GN, GND, GNC, GTN, GTR, GEN) og med tejner og fælder (FPO, FIX) i det vestlige Middelhav, Adriaterhavet og det sydøstlige Middelhav. STECF fandt, at den undersøgelse af overlevelsesraten for langustere, som de berørte medlemsstater har fremlagt, er tilstrækkeligt fyldestgørende og viser overlevelsesrater på kort sigt, men at stikprøvens omfang var begrænset. Der bør fremlægges yderligere videnskabelig dokumentation for både langustere og hummer. Kommissionen mener derfor, at denne undtagelse kun bør indføres for ét år. De berørte medlemsstater bør indsende yderligere oplysninger senest den 1. maj 2019 med henblik på, at STECF kan vurdere dem yderligere.

(17)

I de nye fælles henstillinger for Adriaterhavet og det sydøstlige Middelhav foreslås det at anvende undtagelsen begrundet i høje overlevelsesrater på jomfruhummer (Nephrops norvegicus), som fanges med bundtrawl (OTB, OTT, PTB, TBN, TBS, TB, OT, PT, TX) i Adriaterhavet og det sydøstlige Middelhav. I den nye fælles henstilling blev det oprindeligt foreslået ikke at anvende denne undtagelse i månederne juli, august og september, som skulle omfattes af en ny de minimis-undtagelse. STECF fandt, at der ikke var dokumentation til støtte for en de minimis-undtagelse i sommermånederne og afgav ingen yderligere bemærkninger. Der findes dog videnskabelig dokumentation, som viser overlevelsesraten for arten i andre regioner. Da høje overlevelsesrater kan forekomme, og under hensyntagen til specifikationerne for henholdsvis redskaberne, fangstmetoderne og økosystemet, mener Kommissionen derfor, at undtagelsen begrundet i høje overlevelsesrater gældende for hele året bør indføres.

(18)

I de tre nye fælles henstillinger foreslås det desuden at udvide anvendelsen af de minimis-undtagelsen, jf. artikel 15, stk. 4, litra c), i forordning (EU) nr. 1380/2013 til at omfatte kulmule (Merluccius merluccius) og mulle (Mullus spp.) op til 6 % i 2019 og 2020 og op til 5 % % i 2021 af de samlede årlige fangster af disse arter fra fartøjer, der fisker med bundtrawl (OTB, OTT, PTB, TBN, TBS, TB, OT, PT og TX), og op til 1 % i 2019, 2020 og 2021 af de samlede årlige fangster af disse arter fra fartøjer, der fisker med garn og toggergarn (GNS, GN, GND, GNC, GTN, GTR, GEN), i det vestlige Middelhav, Adriaterhavet og det sydøstlige Middelhav. Ved Kommissionens delegerede forordning (EU) 2017/86 blev der indført en de minimis-undtagelse for disse arter. På grundlag af den videnskabelige dokumentation, som blev fremlagt i den forbindelse i den fælles henstilling og gennemgået af STECF, og under hensyntagen til specifikationerne for redskaberne, det store antal arter, fiskerimønstrene og de særlige forhold i Middelhavet (f.eks. småfiskeriets fremherskende rolle) fandt Kommissionen, at det var hensigtsmæssigt at indføre sådanne de minimis-undtagelser med henblik på at undgå uforholdsmæssigt store omkostninger ved håndtering af uønskede fangster. STECF har ikke vurderet den nye henstilling vedrørende bundtrawl. I sin vurdering af den nye fælles henstilling for garn og toggergarn bemærkede STECF, at oplysningerne fra de berørte medlemsstater ikke var tilstrækkeligt fuldstændige. Eftersom omstændighederne ikke har ændret sig, mener Kommissionen dog, at de minimis-undtagelsen bør videreføres med de procentsatser, der er anført i det ovenstående.

(19)

I den nye fælles henstilling for Adriaterhavet foreslås det at udvide anvendelsen af de minimis-undtagelsen til at omfatte kulmule (Merluccius merluccius) og mulle (Mullus spp.) op til 1 % i 2019, 2020 og 2021 af de samlede årlige fangster af disse arter fra fartøjer, der fisker med »rapido« (bomtrawl) (TBB), og almindelig tunge (Solea solea) op til 3 % i 2019, 2020 og 2021 af de samlede årlige fangster af denne art fra fartøjer, der fisker med bundtrawl (OTB, OTT, PTB, TBN, TBS, TB, OT, PT og TX), i Adriaterhavet. Ved Kommissionens delegerede forordning (EU) 2017/86 blev der indført en de minimis-undtagelse for disse arter. På grundlag af den videnskabelige dokumentation, som blev fremlagt i den fælles henstilling i den forbindelse og gennemgået af STECF, og under hensyntagen til specifikationerne for redskaberne, det store antal arter, fiskerimønstrene og de særlige forhold i Middelhavet (f.eks. småfiskeriets fremherskende rolle) fandt Kommissionen, at det var hensigtsmæssigt at indføre sådanne de minimis-undtagelser (op til 1 % for kulmule og mulle og op til 3 % for almindelig tunge) med henblik på at undgå uforholdsmæssigt store omkostninger ved håndtering af uønskede fangster. I sin vurdering af den nye fælles henstilling fandt STECF, at der ikke var fremlagt specifikke oplysninger til at støtte en stor forhøjelse af de anvendte procentsatser. Eftersom omstændighederne for anvendelse af de nuværende procentsatser ikke har ændret sig, mener Kommissionen, at denne undtagelse bør videreføres med de procentsatser, der er anført i det ovenstående.

(20)

I den nye fælles henstilling for det sydøstlige Middelhav foreslås det at udvide anvendelsen af de minimis-undtagelsen til at omfatte dybvandsrosenreje (Parapenaeus longirostris) op til 6 % i 2019 og 2020 og op til 5 % i 2021 af de samlede årlige fangster af denne art fra fartøjer, der fisker med bundtrawl (OTB, OTT, PTB, TBN, TBS, TB, OT, PT og TX) i det sydøstlige Middelhav. Ved Kommissionens delegerede forordning (EU) 2017/86 blev der indført en de minimis-undtagelse for disse arter. På grundlag af den videnskabelige dokumentation, som blev fremlagt i den fælles henstilling i den forbindelse og gennemgået af STECF, og under hensyntagen til specifikationerne for redskaberne, det store antal arter, fiskerimønstrene og de særlige forhold i Middelhavet (f.eks. småfiskeriets fremherskende rolle) fandt Kommissionen, at det var hensigtsmæssigt at indføre en sådan de minimis-undtagelse med henblik på at undgå uforholdsmæssigt store omkostninger ved håndtering af uønskede fangster. STECF har ikke vurderet den nye henstilling. Eftersom omstændighederne ikke har ændret sig, mener Kommissionen, at denne undtagelse bør videreføres med de procentsatser, der er anført i det ovenstående.

(21)

I de nye fælles henstillinger for det vestlige Middelhav foreslås det at anvende de minimis-undtagelsen på havbars (Dicentrarchus labrax), sorthalet havrude (Diplodus annularis), spidssnudet havrude (Diplodus puntazzo), sorthale (Diplodus sargus), tobåndet havrude (Diplodus vulgaris), havaborrearter (Epinephelus spp.), stribet blankesten (Lithognathus mormyrus), akarnaisk blankesten (Pagellus acarne), spidstandet blankesten (Pagallus bogaraveo), rød blankesten (Pagellus erythrinus), almindelig blankesten (Pagrus pagrus), vragfisk (Polyprion americanus), almindelig tunge (Solea solea), guldbrasen (Sparus aurata) og dybvandsrosenreje (Parapenaeus longirostris) op til 5 % i 2019 af de samlede årlige fangster af disse arter fra fartøjer, der fisker med bundtrawl (OTB, OTT, PTB, TBN, TBS, TB, OT, PT, TX), op til 3 % i 2019 af de samlede årlige fangster af disse arter, undtagen dybvandsrosenreje, fra fartøjer, der fisker med garn og toggergarn (GNS, GN, GND, GNC, GTN, GTR, GEN), og op til 1 % i 2019 af de samlede årlige fangster af disse arter, undtagen spidstandet blankesten og dybvandsrosenreje, fra fartøjer, der fisker med kroge og liner (LHP, LHM, LLS, LLD, LL, LTL, LX).

(22)

I de nye fælles henstillinger for Adriaterhavet foreslås det at anvende de minimis-undtagelsen på havbars (Dicentrarchus labrax), sorthalet havrude (Diplodus annularis), spidssnudet havrude (Diplodus puntazzo), sorthale (Diplodus sargus), tobåndet havrude (Diplodus vulgaris), havaborrearter (Epinephelus spp.), stribet blankesten (Lithognathus mormyrus), akarnaisk blankesten (Pagellus acarne), spidstandet blankesten (Pagallus bogaraveo), rød blankesten (Pagellus erythrinus), almindelig blankesten (Pagrus pagrus), vragfisk (Polyprion americanus), guldbrasen (Sparus aurata) og dybvandsrosenreje (Parapenaeus longirostris) op til 5 % i 2019 af de samlede årlige fangster af disse arter fra fartøjer, der fisker med bundtrawl (OTB, OTT, PTB, TBN, TBS, TB, OT, PT, TX), op til 3 % i 2019 af de samlede årlige fangster af disse arter, undtagen dybvandsrosenreje, men inklusive almindelig tunge, fra fartøjer, der fisker med garn og toggergarn (GNS, GN, GND, GNC, GTN, GTR, GEN), og op til 1 % i 2019 af de samlede årlige fangster af disse arter, undtagen spidstandet blankesten og dybvandsrosenreje, men inklusive almindelig tunge, fra fartøjer, der fisker med kroge og liner (LHP, LHM, LLS, LLD, LL, LTL, LX).

(23)

I den nye fælles henstilling for det sydøstlige Middelhav foreslås det at anvende de minimis-undtagelsen på havbars (Dicentrarchus labrax), sorthalet havrude (Diplodus annularis), spidssnudet havrude (Diplodus puntazzo), sorthale (Diplodus sargus), tobåndet havrude (Diplodus vulgaris), havaborrearter (Epinephelus spp.), stribet blankesten (Lithognathus mormyrus), akarnaisk blankesten (Pagellus acarne), spidstandet blankesten (Pagallus bogaraveo), rød blankesten (Pagellus erythrinus), almindelig blankesten (Pagrus pagrus), vragfisk (Polyprion americanus), almindelig tunge (Solea solea) og guldbrasen (Sparus aurata) op til 5 % i 2019 af de samlede årlige fangster af disse arter fra fartøjer, der fisker med bundtrawl (OTB, OTT, PTB, TBN, TBS, TB, OT, PT, TX), op til 3 % i 2019 af de samlede årlige fangster af disse arter fra fartøjer, der fisker med garn og toggergarn (GNS, GN, GND, GNC, GTN, GTR, GEN), og op til 1 % i 2019 af de samlede årlige fangster af disse arter, undtagen spidstandet blankesten, fra fartøjer, der fisker med kroge og liner (LHP, LHM, LLS, LLD, LL, LTL, LX).

(24)

Endelig foreslås det i de tre nye fælles henstillinger at anvende de minimis-undtagelsen på ansjos (Engraulis encrasicolus), sardin (Sardina pilchardus), makrel (Scomber spp.) og hestemakrel (Trachurus spp.) op til 5 % i 2019 af de samlede årlige bifangster af disse arter fra fartøjer, der fisker med bundtrawl (OTB, OTT, PTB, TBN, TBS, TB, OT, PT, TX), i det vestlige Middelhav, Adriaterhavet og det sydøstlige Middelhav.

(25)

STECF bemærkede, at undtagelserne i betragtning 21, 22 og 23 omfatter en stor gruppe af arter med et bredt spektrum af udsmidsrater, og at der ikke er fremlagt specifikke oplysninger til fuldt ud at støtte de undtagelser, der anmodes om. Kommissionen påpeger dog, at disse undtagelser finder anvendelse på grupper af arter, som omfatter resten af de arter, der er fastsat mindstemål for, jf. i bilag III til forordning (EF) nr. 1967/2006, og som ikke på nuværende tidspunkt er omfattet af fangstbegrænsninger. Artikel 15, stk. 8 og 9, i forordning (EU) nr. 1380/2013 finder derfor ikke anvendelse. Derudover fanges arterne samtidigt og i meget forskellige mængder, hvilket vanskeliggør en enkeltbestandstilgang. Arterne fanges desuden af små fiskerfartøjer og landes på mange forskellige landingssteder, som geografisk er spredt ud langs kysten. Der er derfor stor sandsynlighed for uforholdsmæssigt store omkostninger ved håndtering af uønskede fangster i de første år med fuldstændig gennemførelse af landingsforpligtelsen. Det bør også tages i betragtning, at undtagelserne i princippet ligger under de maksimale grænser, der er tilladt. I denne sammenhæng mener Kommissionen derfor, at disse de minimis-undtagelser kun bør indføres for ét år. De berørte medlemsstater bør senest den 1. maj 2019 forelægge alle relevante oplysninger, således at STECF bliver i stand til fuldt ud at vurdere, om undtagelserne er berettigede, og således at Kommissionen kan foretage en gennemgang.

(26)

Endelig bemærker Kommissionen, at medlemsstaterne har forpligtet sig til at øge fiskeredskabernes selektivitet i overensstemmelse med resultaterne af de igangværende forskningsprogrammer med henblik på at mindske og begrænse omfanget af uønskede fangster, særlig fangster under de bevarelsesmæssige mindstereferencestørrelser.

(27)

Kommissionen bemærker desuden, at i overensstemmelse med den fælles henstilling for det vestlige Middelhav opfordrer de berørte medlemsstater til anvendelse af trawl med en fangstpose og/eller et forlængelsesstykke med T90-masker på 50 mm og til videreførelse af forsøgene med realtidslukninger af fiskeriet.

(28)

De foranstaltninger, der foreslås i de nye fælles henstillinger, er i overensstemmelse med artikel 15, stk. 4, artikel 15, stk. 5, litra c), og artikel 18, stk. 3, i forordning (EU) nr. 1380/2013 og kan dermed inkluderes i den udsmidsplan, der er fastsat ved delegeret forordning (EU) 2017/86.

(29)

De minimis-undtagelserne for små pelagiske arter i fiskeriet efter disse arter er fastsat i Kommissionens delegerede forordning (EU) 2018/161 (6). Derimod bør de minimis-undtagelserne for bifangster af små pelagiske arter i det demersale fiskeri indgå i delegeret forordning (EU) 2017/86.

(30)

Gennemførelsesforordning (EU) 2017/86 bør derfor ændres.

(31)

Eftersom foranstaltningerne i nærværende forordning har direkte indvirkning på de økonomiske aktiviteter og planlægningen af EU-fartøjernes fangstsæson, bør forordningen træde i kraft umiddelbart efter offentliggørelsen. Den bør anvendes fra den 1. januar 2019 —