(1)

Målet med forordning (EU) nr. 1380/2013 er gradvis at eliminere udsmid i alt EU-fiskeri, ved at der indføres en landingsforpligtelse for fangster af arter, der er omfattet af fangstbegrænsninger.

(2)

Kommissionen tillægges ved artikel 15, stk. 6, i forordning (EU) nr. 1380/2013 beføjelser til ved delegerede retsakter at vedtage udsmidsplaner for en indledende periode på højst tre år, der kan fornys for en yderligere samlet periode på tre år, på grundlag af fælles henstillinger, som medlemsstaterne udarbejder i samråd med de relevante rådgivende råd.

(3)

Belgien, Spanien, Frankrig, Nederlandene og Portugal har en direkte interesse i spørgsmål vedrørende fiskeriforvaltning i de sydvestlige farvande. Kommissionen har ved delegeret forordning (EU) 2015/2439 (2) fastsat en udsmidsplan for fiskeriet efter visse demersale arter i de sydvestlige farvande for perioden 2016-2018, der som følge af en fælles henstilling indgivet i 2016 af Belgien, Spanien, Frankrig, Nederlandene og Portugal er ophævet og erstattet af Kommissionens delegerede forordning (EU) 2016/2374 (3). Delegeret forordning (EU) 2016/2374 blev ændret ved Kommissionens delegerede forordning (EU) 2018/44 (4).

(4)

Den 31. maj 2018 forelagde Belgien, Spanien, Frankrig, Nederlandene og Portugal Kommissionen en ny fælles henstilling efter at have hørt Det Rådgivende Råd for De Sydvestlige Farvande. Der er indhentet videnskabelige bidrag fra relevante videnskabelige organer, og disse er gennemgået af Den Videnskabelige, Tekniske og Økonomiske Komité for Fiskeri (STECF) (5). Den 11. september 2018 fandt der et ekspertgruppemøde sted med deltagelse af repræsentanter fra alle 28 medlemsstater og Kommissionen og med repræsentanter for Europa-Parlamentet som observatør, hvor de pågældende foranstaltninger blev drøftet.

(5)

Delegeret forordning (EU) 2016/2374 indeholder en undtagelse fra landingsforpligtelsen for jomfruhummer, der tages med bundtrawl i Det Internationale Havundersøgelsesråds (ICES') underområde 8 og 9, idet den foreliggende videnskabelige dokumentation viste mulige høje overlevelsesrater under hensyntagen til specifikationerne for henholdsvis de redskaber, der anvendes til fangst af denne art, og til fangstmetoderne og økosystemet. I sin vurdering (6) konkluderede STECF, at de seneste forsøg og undersøgelser, der blev afsluttet i perioden 2016-2018, viser overlevelsesrater i samme interval som den overlevelsesrate, der blev observeret i tidligere undersøgelser. Eftersom omstændighederne ikke har ændret sig, bør undtagelsen begrundet i høje overlevelsesrater bibeholdes i udsmidsplanen for fiskeriet efter demersale arter i de sydvestlige farvande for perioden 2019-2021.

(6)

For rokker, der fanges med alle redskaber i ICES-underområde 8 og 9, foreligger der ingen detaljeret videnskabelig dokumentation for overlevelsesraterne for nogen af fartøjskategorierne eller de kombinationer heraf, som nyder godt af undtagelsen. Med få undtagelser anses overlevelsesraterne generelt for at være gode, om end der kræves yderligere oplysninger. Hvis det skal være muligt at indsamle disse data, skal fiskeriet fortsætte, og Kommissionen mener derfor, at undtagelsen bør indrømmes på betingelse af, at medlemsstaterne indsender de relevante data, således at STECF er i stand til fuldt ud at vurdere, om undtagelsen er berettiget, og således at Kommissionen kan foretage en gennemgang. Medlemsstater med en direkte forvaltningsmæssig interesse bør hurtigst muligt, dog inden den 31. maj hvert år, fremsende følgende: a) en plan for, hvordan overlevelsesraten kan forbedres, og som kan bidrage til at udfylde de datahuller, som STECF har identificeret; planen skal evalueres årligt af STECF, b) årlige rapporter om de fremskridt, der er gjort, og de ændringer eller justeringer af overlevelsesprogrammerne, der er foretaget.

(7)

Det blev ved undersøgelsen af overlevelsesraterne for rokker konstateret, at pletrokker (Leucoraja naevus) har en væsentligt lavere overlevelsesrate end andre arter, og at den videnskabelige viden ikke er fyldestgørende. Hvis undtagelsen ikke omfatter denne art, vil det imidlertid være til hinder for fiskeriet og betyde, at der ikke fortsat kan indsamles nøjagtige data. Kommissionen mener derfor, at denne undtagelse kun bør indrømmes for ét år, og at der hurtigst muligt bør foretages nye undersøgelser og træffes mere effektive foranstaltninger til at øge overlevelsesraten, som kan forelægges STECF til vurdering hurtigst muligt, dog inden den 31. maj 2019.

(8)

I den nye fælles henstilling anmodes der også om en undtagelse begrundet i høje overlevelsesrater for spidstandet blankesten, der fanges med ikke-industrielle redskaber (»voracera«-liner) i ICES-afsnit 9a. Medlemsstaterne har forelagt videnskabelig dokumentation, der viser overlevelsesraten for spidstandet blankesten, der smides ud. Dokumentationen blev forelagt STECF, som konkluderede, at undtagelsen er velbegrundet. Nævnte undtagelse bør derfor medtages i den nye udsmidsplan for perioden 2019-2021.

(9)

I den nye fælles henstilling anmodes der også om en undtagelse begrundet i høje overlevelsesrater for spidstandet blankesten, der fanges med kroge og liner i ICES-underområde 10. Medlemsstaterne har forelagt videnskabelig dokumentation, der viser overlevelsesraten for spidstandet blankesten, der smides ud. Dokumentationen blev forelagt STECF, som konkluderede, at undtagelsen er velbegrundet. Nævnte undtagelse bør derfor medtages i den nye udsmidsplan for perioden 2019-2021.

(10)

Delegeret forordning (EU) 2016/2374 omfatter de minimis-undtagelser fra landingsforpligtelsen, jf. artikel 15, stk. 5, litra c), i forordning (EU) nr. 1380/2013, for almindelig tunge, der fanges med bomtrawl og bundtrawl i ICES-afsnit 8a og 8b, og for almindelig tunge, der fanges med toggergarn og gællegarn i ICES-afsnit 8a og 8b. STECF (7) har gennemgået de oplysninger, som medlemsstaterne fremlagde til støtte for disse undtagelser i den nye fælles henstilling. STECF har konkluderet, at den fælles henstilling indeholdt rimelige begrundelser for de vanskeligheder, der er forbundet med at øge selektiviteten, kombineret med uforholdsmæssigt høje omkostninger til håndtering af uønskede fangster. Eftersom omstændighederne ikke har ændret sig, bør de minimis-undtagelserne bibeholdes i udsmidsplanen for fiskeriet efter demersale arter i de sydvestlige farvande i perioden 2019-2021.

(11)

Delegeret forordning (EU) 2016/2374 omfatter en de minimis-undtagelse fra landingsforpligtelsen, jf. artikel 15, stk. 5, litra c), i forordning (EU) nr. 1380/2013, for kulmule, der fanges med trawl og vod i ICES-underområde 8 og 9. STECF har gennemgået den dokumentation, som medlemsstaterne har fremsendt til støtte for undtagelsen, og har konkluderet, at der bør foretages flere forsøg for at kunne vurdere, hvorvidt selektiviteten er forbedret (8). Hvis det skal være muligt at indsamle disse data, skal fiskeriet fortsætte, og Kommissionen mener derfor, at undtagelsen bør indrømmes på foreløbig basis på betingelse af, at medlemsstaterne indsender de relevante data, således at STECF er i stand til fuldt ud at vurdere, om undtagelsen er berettiget, og således at Kommissionen kan foretage en gennemgang. De minimis-undtagelsen bør derfor indrømmes foreløbigt indtil den 31. december 2019. De berørte medlemsstater bør foretage yderligere forsøg og indsende oplysninger hurtigst muligt, dog inden den 31. maj 2019, med henblik på, at STECF kan vurdere dem.

(12)

Den nye fælles henstilling indeholder nye de minimis-undtagelser for:

(13)

Medlemsstaterne har fremlagt oplysninger til støtte for de minimis-undtagelserne for beryxarter og skælbrosme, der fanges med kroge og liner i ICES-underområde 10. STECF har gennemgået oplysningerne og har konkluderet, at de fremlagte oplysninger indeholdt velbegrundede argumenter for, at yderligere forbedringer af selektiviteten er vanskelige at opnå, eller at der er uforholdsmæssigt store omkostninger ved håndtering af uønskede fangster. Disse de minimis-undtagelser bør derfor indgå i den nye udsmidsplan for perioden 2019-2021.

(14)

De oplysninger, som medlemsstaterne har fremsendt, skal suppleres med henblik på de nye de minimis-undtagelser, således at der foreligger fuldstændige oplysninger særskilt for hver af nedenstående arter:

Under disse omstændigheder bør undtagelserne for de enkelte arter begrænses til ét år, og medlemsstaterne bør være forpligtet til at fremlægge relevante data, således at STECF er i stand til fuldt ud at vurdere, om undtagelsen er berettiget, og således at Kommissionen kan foretage en gennemgang. Disse de minimis-undtagelser bør derfor indrømmes foreløbigt indtil den 31. december 2019. De berørte medlemsstater bør foretage yderligere forsøg og indsende oplysninger hurtigst muligt, dog inden den 31. maj 2019, med henblik på, at STECF kan vurdere dem.

(15)

For at sikre pålidelige skøn over niveauet for udsmid med henblik på fastsættelsen af de samlede tilladte fangstmængder (TAC'er) bør medlemsstaterne — i de tilfælde, hvor de minimis-undtagelsen er baseret på ekstrapolering af ufuldstændige oplysninger om situationer og flåder — sørge for, at der indsendes nøjagtige og kontrollerbare data for hele den flåde, der er omfattet af de minimis-bestemmelsen.

(16)

De foranstaltninger, der foreslås i den nye fælles henstilling, er i overensstemmelse med artikel 15, stk. 4, artikel 15, stk. 5, litra c), og artikel 18, stk. 3, i forordning (EU) nr. 1380/2013 og kan derfor indgå i nærværende forordning.

(17)

Kommissionen har i henhold til artikel 18 i forordning (EU) nr. 1380/2013 taget hensyn til både STECF's vurdering og til kravet om, at medlemsstaterne sikrer fuld gennemførelse af landingsforpligtelsen den 1. januar 2019. Undtagelserne kræver i flere tilfælde, at fiskeriet og indsamlingen af data fortsættes, således at der kan følges op på bemærkningerne fra STECF. I forbindelse med nævnte tilfælde mener Kommissionen, at det vil være en pragmatisk og fornuftig tilgang til fiskeriforvaltning at indrømme undtagelserne midlertidigt, idet manglende indrømmelse af undtagelserne vil være til hinder for indsamlingen af de data, der er nødvendige for en korrekt og kvalificeret forvaltning af udsmid med henblik på landingsforpligtelsens fuldstændige ikrafttrædelse.

(18)

Eftersom foranstaltningerne i nærværende forordning har en direkte indvirkning på de økonomiske aktiviteter og planlægningen af EU-fartøjernes fangstsæson, bør forordningen træde i kraft umiddelbart efter offentliggørelsen. Den bør anvendes fra den 1. januar 2019 —