21.5.2009   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 125/1

(1)

I oktober 1999 indledte Kommissionen en undersøgelse (2) af importen af korte syntetiske fibre af polyester med oprindelse i Republikken Korea (i det følgende benævnt »den oprindelige undersøgelse«). I juli 2000 indførtes en midlertidig antidumpingtold ved Kommissionens forordning (EF) nr. 1472/2000 (3) og i december 2000 indførtes en endelig antidumpingtold ved Rådets forordning (EF) nr. 2852/2000 (4).

(2)

I henhold til grundforordningens artikel 11, stk. 3, indledte Kommissionen (5) en interimsundersøgelse (i det følgende benævnt »fornyet undersøgelse«) af antidumpingtold på importen af polyesterfibre med oprindelse i bl.a. Republikken Korea i december 2003. Tolden på import fra Republikken Korea blev ændret ved Rådets forordning (EF) nr. 428/2005 (6) (i det følgende benævnt »forordning (EF) nr. 428/2005«).

(3)

Den 10. juni 2005 indgav Huvis Corporation (i det følgende benævnt »Huvis«) en klage (7) ved De Europæiske Fællesskabers Ret i Første Instans (i det følgende benævnt »Førsteinstansretten«) med henblik på annullering af artikel 2 i forordning (EF) nr. 428/2005, for så vidt angår antidumpingtoldsatsen for Huvis.

(4)

Den 8. juli 2008 annullerede Førsteinstansretten (8) artikel 2 i forordning (EF) nr. 428/2005, for så vidt angår Huvis.

(5)

Førsteinstansretten fandt bl.a., at institutionerne ikke i tilstrækkelig grad kunne retfærdiggøre anvendelsen af en række forskellige metoder i den oprindelige undersøgelse på den ene side og i den fornyede undersøgelse på den anden side til beregningen af Huvis' individuelle toldsats. Institutionernes resultater i den forbindelse blev derfor anset for ikke at være i overensstemmelse med grundforordningens artikel 11, stk. 9.

(6)

Artikel 2 i forordning (EF) nr. 428/2005 blev følgelig annulleret, i det omfang antidumpingtolden på eksporten til Fællesskabet af varer, der er fremstillet og eksporteret af Huvis, oversteg den, som ville være gældende, hvis der var blevet anvendt samme metode som den, der blev anvendt i den oprindelige undersøgelse.

(7)

Domstolene erkendte, at i tilfælde (9), hvor en procedure omfatter flere administrative faser, indebærer annullering af en af disse faser ikke nødvendigvis annullering af hele proceduren. Antidumpingproceduren er et eksempel på en sådan procedure, som omfatter flere faser. Følgelig indebærer annulleringen af dele af forordningen om endelig antidumpingtold ikke annullering af hele den procedure, der gik forud for vedtagelsen af den pågældende forordning. På den anden side er Fællesskabets institutioner, ifølge artikel 233 i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, forpligtet til at efterkomme dommen fra De Europæiske Fællesskabers domstole. Fællesskabets institutioner har derfor ved således at efterkomme dommen mulighed for at afhjælpe de aspekter i den anfægtede forordning, som førte til dens annullering, og lade de dele, som ikke anfægtes, og som ikke berøres af dommen, forblive uændrede (10).

(8)

Formålet med denne forordning er at rette de aspekter af forordning (EF) nr. 428/2005, som ikke er i overensstemmelse med grundforordningen, og som derfor førte til annullering af dele af den pågældende forordning. Den drager også konsekvenserne af grundforordningens artikel 9, stk. 6, vedrørende eksportører i Republikken Korea, der var villige til at samarbejde i forbindelse med den undersøgelse, som førte til forordning (EF) nr. 428/2005. Alle andre afgørelser i forordning (EF) nr. 428/2005, som ikke blev anfægtet inden for de fastsatte frister, som Førsteinstansretten således ikke tog stilling til, og som derfor ikke førte til annullering af den anfægtede forordning, er stadig gældende.

(9)

Derfor blev antidumpingtoldsatsen for Huvis, i overensstemmelse med artikel 233 i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, nyberegnet på grundlag af Førsteinstansrettens dom.

(10)

I denne forordning behandles et aspekt af dommen, nemlig beregningen af dumpingmargenen, nærmere bestemt beregningen af justeringen af den normale værdi for forskelle mellem eksportprisen og den normale værdi for importafgifter i overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 10, litra b).

(11)

Som påpeget i betragtning 127 og 128 i forordning (EF) nr. 428/2005 blev der anvendt forskellige metoder til beregningen af justeringen af den normale værdi i den oprindelige undersøgelse på den ene side og ovennævnte fornyede undersøgelse på den anden side.

(12)

Uden som sådan at tage stilling til den metode, der i den fornyede undersøgelse blev anvendt til at beregne ovennævnte justering, fandt Førsteinstansretten i sin dom, at Fællesskabets institutioner ikke havde påvist en ændring i omstændighederne, som kunne begrunde anvendelsen af en anden metode end den, der blev anvendt i den oprindelige undersøgelse, som det kræves i grundforordningens artikel 11, stk. 9. Den annullerede følgelig artikel 2 i forordning (EF) nr. 428/2005, i det omfang antidumpingtolden på eksporten til Fællesskabet af varer, der er fremstillet og eksporteret af Huvis, oversteg den, som ville være gældende, hvis den metode, der blev anvendt i den oprindelige undersøgelse, var blevet anvendt til at beregne justeringen af den normale værdi for importafgifter.

(13)

Justeringen af den normale værdi for importafgifter blev således nyberegnet på grundlag af den metode, der blev anvendt i den oprindelige undersøgelse.

(14)

Sammenligningen mellem den således beregnede vejede gennemsnitlige normale værdi og den vejede gennemsnitlige eksportpris pr. varetype, ab fabrik, i den fornyede undersøgelse viste, at der forekom dumping. Den fastsatte dumpingmargen udgør 3,9 % af cif-importprisen, Fællesskabets grænse, ufortoldet.

(15)

Den individuelle toldsats for Huvis lå til grund for beregningen af den vejede gennemsnitlige told, der skal gælde for samarbejdsvillige koreanske eksportører, som ikke indgik i stikprøven. Derfor blev dumpingmargenen for samarbejdsvillige virksomheder, som ikke indgik i stikprøven, genberegnet. Den nye dumpingmargen for samarbejdsvillige eksporterende producenter, som ikke indgik i stikprøven, beregnet på grundlag af en vejet gennemsnitlig dumpingmargen, er på 4,4 %.

(16)

En virksomhed, Woongjin Chemical Co., Ltd. (tidligere Saehan Industries Inc.), kontaktede Kommissionen og hævdede, at dens toldsats også skulle tilpasses. Da virksomheden ikke har nedlagt påstand om annullering af sin toldsats ved Førsteinstansretten, er dens toldsats imidlertid blevet endelig.

(17)

Alle interesserede parter, som er berørt af gennemførelsen af dommen, blev underrettet om forslaget om at ændre antidumpingtolden for Huvis og de samarbejdsvillige virksomheder, der ikke indgik i stikprøven. I henhold til grundforordningen blev de også indrømmet en frist til at fremsætte bemærkninger til disse oplysninger. Disse kommentarer blev taget i betragtning, for så vidt de var tilstrækkeligt underbyggede og berettigede.

(18)

På basis af ovenstående bør antidumpingtoldsatsen for Huvis og de samarbejdsvillige eksporterende producenter, der ikke indgik i stikprøven, ændres i overensstemmelse hermed. De ændrede satser bør anvendes med tilbagevirkende kraft fra ikrafttrædelsesdatoen for forordning (EF) nr. 428/2005 —