15.11.2008   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 306/22

(1)

Kommissionen offentliggjorde den 16. februar 2008 en meddelelse (i det følgende benævnt »indledningsmeddelelsen«) i Den Europæiske Unions Tidende  (2) om indledning af en antidumpingprocedure vedrørende importen til Fællesskabet af visse stearin-, paraffin- og vokslys samt lignende varer med oprindelse i Folkerepublikken Kina (i det følgende benævnt »Kina« eller »det pågældende land«).

(2)

Proceduren blev indledt, efter at visse producenter af visse stearin-, paraffin- og vokslys samt lignende varer, der tegner sig for en væsentlig del, i dette tilfælde ca. 60 %, af den samlede produktion af visse stearin-, paraffin- og vokslys samt lignende varer i Fællesskabet, havde indgivet en klage den 3. januar 2008. Klagen indeholdt umiddelbare beviser for, at der fandt dumping sted af den pågældende vare og forvoldtes væsentlig skade som følge heraf, hvilket ansås for tilstrækkeligt til at begrunde indledningen af en undersøgelse.

(3)

Kommissionen underrettede officielt klagerne, de eksporterende producenter, importører, andre parter, som den vidste var berørt af proceduren, og repræsentanterne for Kina om indledningen af proceduren. De interesserede parter fik lejlighed til at tilkendegive deres synspunkter skriftligt og til at anmode om at blive hørt mundtligt inden for den frist, der er fastsat i indledningsmeddelelsen.

(4)

Klagerne, andre EF-producenter, eksporterende producenter i Kina, importører inkl. større detailkæder og leverandører af råmaterialer tilkendegav deres synspunkter skriftligt. Alle interesserede parter, der anmodede herom og påviste, at der var særlige grunde til, at de burde høres, blev hørt.

(5)

I indledningsmeddelelsen anførte Kommissionen, at der kan anvendes stikprøver med henblik på at fastslå, om der finder dumping sted og forvoldes skade som følge heraf, jf. grundforordningens artikel 17. For at gøre det muligt for Kommissionen at fastslå, om det var nødvendigt at anvende stikprøver, blev alle kendte eksporterende producenter i Kina, EF-importører og EF-producenter anmodet om at give sig til kende over for Kommissionen og som angivet i indledningsmeddelelsen fremlægge basisoplysninger om deres aktiviteter vedrørende den pågældende vare i perioden fra den 1. januar 2007 til den 31. december 2007.

(6)

Som anført i betragtning 33 til 40 nedenfor, indsendte 41 eksporterende producenter i Kina de nødvendige oplysninger og indvilligede i at indgå i stikprøven. Kommissionen udtog ud fra oplysningerne fra de samarbejdende eksporterende producenter en stikprøve på otte producenter i Kina eller grupper af forretningsmæssigt forbundne virksomheder med den største eksportmængde til Fællesskabet. Alle berørte eksporterende producenter, deres sammenslutninger og de kinesiske myndigheder blev hørt, og de rejste ingen indvendinger mod udtagelsen af stikprøven.

(7)

For at give de kinesiske eksporterende producenter, der måtte ønske det, mulighed for at anmode om markedsøkonomisk behandling eller individuel behandling, sendte Kommissionen ansøgningsskemaer herom til de eksporterende producenter i Kina, som den vidste, var berørt af sagen, samt til de kinesiske myndigheder.

(8)

Kommissionen fremlagde officielt resultaterne af konklusionerne vedrørende markedsøkonomisk behandling for de pågældende eksporterende producenter i Kina, myndighederne i Kina og klagerne. De fik desuden mulighed for at tilkendegive deres synspunkter skriftligt og til at anmode om at blive hørt mundtligt, hvis der var særlige grunde til, at de burde høres.

(9)

En eksporterende producent, som ikke var medtaget i stikprøven, da virksomheden ikke opfyldte kriteriet i grundforordningens artikel 17, stk. 1, anmodede om en individuel margen, jf. grundforordningens artikel 17, stk. 3. Det blev dog vurderet, at en individuel undersøgelse ville være urimeligt byrdefuld og hindre en rettidig afslutning af undersøgelsen. Derfor blev det foreløbigt konkluderet, at den eksporterende producents anmodning om en individuel undersøgelse ikke kunne imødekommes.

(10)

Kommissionen sendte spørgeskemaer til alle parter, som den vidste var berørt af sagen, og til alle andre virksomheder, der gav sig til kende inden for de frister, der var fastsat i indledningsmeddelelsen, dvs. til 31 EF-producenter, 32 importører og to leverandører af råmaterialer.

(11)

Der indkom spørgeskemabesvarelser fra de klagende EF-producenter, seks ikke-forretningsmæssigt forbundne importører og to leverandører.

(12)

For så vidt angår det land, der er berørt af undersøgelsen, modtog Kommissionen besvarelser af stikprøveskemaet fra 41 eksporterende producenter i Kina.

(13)

Kommissionen indhentede og efterprøvede alle de oplysninger, som den anså for nødvendige for en midlertidig fastsættelse af dumping, deraf følgende skade og Fællesskabets interesser. Der blev aflagt kontrolbesøg hos følgende virksomheder:

(14)

Undersøgelsen af dumping og skade omfattede perioden fra den 1. januar 2007 til den 31. december 2007 (i det følgende benævnt »undersøgelsesperioden« eller »UP«). Skadesundersøgelsen omfattede perioden fra 2004 til udgangen af undersøgelsesperioden (i det følgende benævnt »den betragtede periode«).

(15)

Den pågældende vare er visse stearin-, paraffin- og vokslys samt lignende varer, undtagen gravlys og andre udelys, som eksporteres til Fællesskabet, med oprindelse i Kina (i det følgende benævnt »stearinlys«). Produktionsprocessen til fremstilling af stearinlys er forholdsvis simpel og består i opvarmning af råmaterialerne (hovedsageligt paraffin og stearin) og formning af lysene i støbeforme eller beholdere i nedkølingsprocessen. Stearinlys udvikler varme og lys, men anvendes i vidt omfang til indendørs dekoration f.eks. i forskellige lysestager, søjler og andre dekorationsgenstande.

(16)

Stearinlys tariferes normalt under KN-kode ex 3406 00 11, ex 3406 00 19 og ex 3406 00 90.

(17)

Gravlys og andre udelys indgår ikke i den pågældende vare. Gravlys og andre udelys kan defineres som varer, hvis brændstof indeholder over 500 ppm toluen og/eller over 100 ppm benzen og/eller har en væge af en diameter på mindst 5 mm og/eller er opbevaret enkeltvis i en plastikbeholder med lodrette sider af en højde på mindst 5 cm. Det blev konkluderet, at disse kriterier klart adskiller de typer stearinlys, der er omfattet af undersøgelsen, og de typer, der ikke er omfattet.

(18)

Undersøgelsen viste, at der findes et større antal forskellige typer stearinlys, såsom kertelys, fyrfadslys og mange andre sæsonbetingede og særlige lystyper, som fremstilles i Kina og sælges på fællesskabsmarkedet. De forskellige typer stearinlys kan afvige væsentligt i bl.a. størrelse, form, farve, duft eller ingen duft, men alle disse typer har de samme grundlæggende kemiske og tekniske egenskaber og anvendelsesformål og er i vidt omfang ombyttelige. Det konkluderes derfor, at alle stearinlys i denne undersøgelse tilhører den samme varegruppe.

(19)

Visse interesserede parter indsendte bemærkninger og krav om definitionen af den pågældende vare. Det er blevet fremført, at gravlys og udelys uretmæssigt er blevet udelukket fra anvendelsesområdet, da EF-erhvervsgrenen dominerer dette segment, og da de tekniske kriterier i betragtning 17 ovenfor ikke er enestående, idet gravlys og andre udelys ikke altid overskrider ovennævnte egenskaber. Det blev desuden fremført, at sondringen mellem stearinlys og gravlys og andre udelys ikke tog udgangspunkt i erhvervsgrenens standarder eller normer og stod i modsætning til den antagelse, at fyrfadslys og andre stearinlys var omfattet af definitionen af den pågældende vare.

(20)

Andre parter påstod, at produktionsprocesserne og det varesortiment, der produceres i Kina samt typen af stearinlys, der eksporteres til Fællesskabet, er meget specifikke. Det blev i den sammenhæng konstateret, at eksportører fra Kina i mange tilfælde har eksporteret den pågældende vare sammen med andet tilbehør såsom lys i glasholdere og/eller bloklys, hvorved eksportværdien omfatter samtlige varer og ikke kun stearinlys. Disse varetyper bør derfor ikke være omfattet af denne undersøgelses anvendelsesområde.

(21)

Det blev endvidere påstået, at de eksporterende producenter i Kina i vidt omfang producerer håndlavede eller særlige stearinlys med supplerende raffinerede teknikker, såsom dekoreringer, riller og lakering. Disse arbejdsintensive lystyper kaldes »fancy« eller »specielle« stearinlys, som ikke produceres i Fællesskabet. Derfor påstod parterne, at disse specielle stearinlys også skulle udelukkes fra undersøgelsens anvendelsesområde.

(22)

Det skal bemærkes, at ovenstående krav ikke var specifikke og ikke omfattede dokumentation som bevis for at den pågældende vare ikke var korrekt defineret i indledningsmeddelelsen. Som anført ovenfor blev det konstateret, at samtlige former af den pågældende vare havde de samme grundlæggende kemiske og tekniske egenskaber og anvendelsesformål og at de i vidt omfang er ombyttelige. Hvad angår kravene vedrørende gravlys og udelys, skal det bemærkes, at disse varer kan adskilles fra andre typer stearinlys på baggrund af de tekniske og kemiske kriterier, jf. betragtning 17 ovenfor. Påstanden om, at EF-producenterne skulle være dominerende i dette særlige segment, eller påstanden om, at EF-producenterne ikke fremstiller visse typer af den pågældende vare, er irrelevante og ændrer ikke definitionen af den pågældende vare.

(23)

Det skal endvidere bemærkes, at produktionsprocesserne, udvalget af varer, der produceres og sælges på fællesskabsmarkedet, normer eller manglen på samme ikke i sig selv er gyldige grunde til at ændre definitionen af den pågældende vare.

(24)

Visse interesserede parter påstod, at fyrfadslys skulle adskilles fra andre stearinlys, da der er forskelle i de fysiske egenskaber såsom størrelsen, og da paraffinvoksen er i en beholder for at forhindre den i at flyde over eller dryppe. Desuden producerer stearinlys hovedsageligt lys, mens fyrfadslysene især producerer varme.

(25)

Nogle interesserede parter fremførte det argument, at stearinlys, der blev fremstillet af EF-erhvervsgrenen og solgt på fællesskabsmarkedet, ikke var mage til den pågældende vare. De påstod især, at den pågældende vare i vidt omfang blev solgt i sæt, der omfatter andre dekorationsgenstande såsom lysestager, søjler, andre keramik- eller glasgenstande, og at det ikke var muligt at bestemme værdien af stearinlyset i sættet. Det blev også argumenteret, at EF-producenterne kun sælger almindelige typer stearinlys, men de eksporterende producenter i Kina sælger store mængder af specielle typer stearinlys, som ikke kan sammenlignes med de almindelige stearinlys.

(26)

Hvad angår påstanden om anvendelsen af visse stearinlystyper, skal det bemærkes, at det under en høring med bl.a. sammenslutningen af stearinlysproducenter i Kina blev konstateret, at hjemmemarkedsforbruget i Kina i de senere år har været kraftigt stigende, og at de stearinlys, der sælges på hjemmemarkedet, har det samme anvendelsesformål som i Fællesskabet, nemlig indendørsdekoration. Hvad angår den påståede forskel i anvendelsen mellem stearinlys (lys) og fyrfadslys (varme), blev det konstateret, at disse varetyper er ombyttelige og at begge typer kan anvendes til at producere lys og varme, og at de, jf. betragtning 15 ovenfor, hovedsageligt anvendes til indendørs dekoration.

(27)

Det erindres endvidere, jf. betragtning 18 ovenfor, at de forskellige typer stearinlys kan afvige væsentligt i bl.a. størrelse, form og farve, men alle disse typer har de samme grundlæggende kemiske og tekniske egenskaber og anvendelsesformål og i vidt omfang er ombyttelige. Det konkluderes derfor, at de stearinlys, der er omfattet af denne undersøgelse, tilhører den samme varegruppe.

(28)

De kriterier, der anvendes til fastlæggelsen af begrebet »samme vare«, er baseret på de tekniske og kemiske egenskaber samt varens slutanvendelse eller funktioner og ikke på faktorer som form, duft, farve eller andre aspekter fremført af den interesserede part. Forskellene i størrelse har ingen betydning for definitionen af den pågældende vare og den samme vare, da der ikke klart kan skelnes mellem varer, der tilhører den samme varegruppe, med hensyn til de vigtigste tekniske og kemiske egenskaber, slutanvendelse og brugernes opfattelse af varen.

(29)

På baggrund af de interesserede parters krav og dokumentationen herfor samt alle andre tilgængelige oplysninger på dette tidspunkt i undersøgelsen konkluderes det, at der ikke er forskelle mellem den pågældende vare og de stearinlys, der produceres og sælges af eksportørerne/producenterne på deres hjemmemarked og af producenterne i Fællesskabet, som også blev anvendt som referenceland i forbindelse med fastsættelsen af den normale værdi for Kina. Disse stearinlys har i alt væsentligt de samme grundlæggende tekniske og kemiske egenskaber og den samme grundlæggende anvendelse. Det konkluderes derfor foreløbigt, at alle typer stearinlys anses for at være identiske, jf. grundforordningens artikel 1, stk. 4.

(30)

På dette tidspunkt i undersøgelsen har Kommissionen ikke modtaget tilstrækkeligt bevis for, at fyrfadslysenes fysiske egenskaber og/eller slutanvendelse adskiller sig væsentligt fra de andre stearinlys og bør føre til den konklusion, at fyrfadslys og andre stearinlys ikke tilhører den samme varegruppe. Kommissionen vil yderligere undersøge og efterprøve alle begrundede påstande, som måtte fremsættes vedrørende samme vare.

(31)

I betragtning af det store antal EF-producenter, der støtter klagen, påtænktes det i indledningsmeddelelsen at anvende stikprøver i overensstemmelse med grundforordningens artikel 17, stk. 1. På baggrund af analysen af stikprøvebesvarelserne blev der udtaget fem producenter til den endelige stikprøve på grundlag af kriteriet om den største produktionsmængde, jf. grundforordningens artikel 17, stk. 1.

(32)

I betragtning af det store antal importører i klagen påtænktes det i indledningsmeddelelsen også at anvende stikprøver for importører i overensstemmelse med grundforordningens artikel 17, stk. 1. Efter en gennemgang af spørgeskemabesvarelserne blev det dog konkluderet, at det ikke var nødvendigt at udtage en stikprøve af importørerne.

(33)

I betragtning af det store antal eksporterende producenter i Kina påtænktes det i indledningsmeddelelsen at anvende stikprøver for at fastsætte dumpingens omfang, jf. grundforordningens artikel 17, stk. 1.

(34)

For at gøre det muligt for Kommissionen at afgøre, om det ville være nødvendigt at udtage en stikprøve og i givet fald gøre dette, blev eksporterende producenter i Kina anmodet om at give sig til kende senest 15 dage efter indledningen af undersøgelsen og afgive basisoplysninger om deres eksport- og hjemmemarkedssalg og deres nøjagtige aktiviteter i forbindelse med fremstillingen af stearinlys samt oplyse navnene på alle med dem forretningsmæssigt forbundne virksomheder, der er involveret i fremstilling og/eller salg af stearinlys, og redegøre for disse virksomheders aktiviteter.

(35)

De kinesiske myndigheder og producenternes sammenslutning blev også hørt om udtagelsen af en repræsentativ stikprøve.

(36)

I alt 41 eksporterende producenter, herunder grupper af forretningsmæssigt forbundne virksomheder i Kina, gav sig til kende og afgav de ønskede oplysninger inden for den frist, der var fastsat i indledningsmeddelelsen. De rapporterede alle om eksportsalg af stearinlys til Fællesskabet i UP og alle, undtagen én producent med forholdsvis ubetydelige eksportmængder, gav udtryk for, at de var villige til at indgå i stikprøven. De resterende fyrre eksporterende producenter anses derfor for at have samarbejdet i forbindelse med denne undersøgelse (»samarbejdende eksportører«).

(37)

Eksporterende producenter, der ikke gav sig til kende inden for ovennævnte frist eller ikke afgav de ønskede oplysninger rettidigt, blev betragtet som ikke-samarbejdsvillige i forbindelse med undersøgelsen. En sammenligning mellem importoplysninger fra Eurostat og den eksportmængde til Fællesskabet af den pågældende vare, som virksomhederne har indberettet for UP, jf. betragtning 36, viser imidlertid, at de kinesiske eksporterende producenter var meget lidt samarbejdsvillige, jf. betragtning 87 nedenfor.

(38)

I overensstemmelse med grundforordningens artikel 17, stk. 1, baseredes udtagelsen af stikprøven på den største repræsentative eksportmængde af stearinlys til Fællesskabet, der med rimelighed kunne undersøges inden for den tid, der var til rådighed. Kommissionen udtog fra oplysningerne fra de eksporterende producenter en stikprøve på otte virksomheder eller grupper af forretningsmæssigt forbundne virksomheder med den største eksportmængde til Fællesskabet. Ud fra stikprøveoplysningerne tegnede de udvalgte virksomheder sig i UP for over 73 % af den samlede eksportmængde til Fællesskabet af den pågældende vare ifølge de i betragtning 36 nævnte virksomheder. En sådan stikprøve anses derfor for at medvirke til at begrænse undersøgelsen til et antal eksporterende producenter, som med rimelighed kunne undersøges inden for det tidsrum, der var til rådighed, samtidig med at der sikredes en passende repræsentation. Alle berørte eksporterende producenter, deres sammenslutninger og de kinesiske myndigheder blev hørt, og de rejste ingen indvendinger mod udtagelsen af stikprøven.

(39)

To samarbejdende eksportører, som ikke indgik i stikprøven, anmodede om at indgå i stikprøven og foreslog, at der ved udtagelsen af stikprøven burde tages hensyn til kriterier såsom i) de eksporterende producenters varesortiment, ii) kundekreds i Fællesskabet, iii) den geografiske repræsentation, iv) udenlandske investeringer og v) pålideligheden ved eksport til Fællesskabet.

(40)

Det blev i den forbindelse bemærket, at grundforordningens artikel 17, stk. 1, ikke foreskriver disse kriterier til brug ved udtagning af stikprøver. Anmodningerne blev derfor afvist.

(41)

En eksporterende producent, som ikke indgik i stikprøven, da virksomheden ikke opfyldte kriteriet i grundforordningens artikel 17, stk. 1, anmodede om en individuel margen, jf. grundforordningens artikel 17, stk. 3.

(42)

Som nævnt i betragtning 38 ovenfor blev stikprøven begrænset til et antal virksomheder, som med rimelighed kunne undersøges inden for den afsatte tid. De virksomheder, der blev undersøgt i forbindelse med dumpingundersøgelsen i Kina, er opført i betragtning 13 ovenfor. På baggrund af de kontrolbesøg, der blev gennemført i en lang række virksomheder, der indgik i stikprøven, og deraf følgende kontrol af anmodninger om markedsøkonomisk behandling og spørgeskemabesvarelserne blev det vurderet, at individuelle undersøgelser ville være urimeligt byrdefulde og hindre en rettidig afslutning af undersøgelsen.

(43)

Derfor blev det foreløbigt konkluderet, at den eksporterende producents anmodning om en individuel undersøgelse ikke kunne imødekommes.

(44)

I forbindelse med et kontrolbesøg fremlagde en samarbejdende eksportør, som indgår i en gruppe af virksomheder og som indgår i stikprøven, ikke dokumentation for en række oplysninger såsom hjemmemarkedssalg, eksportsalg, bevægelser i lagerbeholdningen, modtagelse af udenlandsk valuta, banktilgodehavende og anlægsaktiver, som var nødvendige for at behandle anmodningen om markedsøkonomisk behandling. Den samarbejdede eksportør fremlagde desuden heller ikke i) momsopgivelser, ii) de særlige momsfakturaer, som myndighederne kræver med henblik på skatterabat i forbindelse med eksport og iii) indkomstskatteopgørelser med myndighedernes påtegning. De forelagte dokumenter ved kontrolbesøget var ikke påtegnede og blev anset for at være misledende og indeholdt urigtige oplysninger. Endelig blev der konstateret afvigelser mellem de regnskabsdokumenter, der blev indsendt med besvarelsen, og de dokumenter, der blev fremlagt ved kontrolbesøget. Derfor kunne sandfærdigheden og nøjagtigheden af oplysningerne i anmodningen om markedsøkonomisk behandling ikke efterprøves ved kontrolbesøget.

(45)

Derfor blev virksomheden informeret om, at Kommissionen havde til hensigt at basere sine afgørelser og konklusioner på de foreliggende faktiske oplysninger, jf. grundforordningens artikel 18, og virksomheden fik lejlighed til at fremsætte kommentarer.

(46)

Eksportøren påstod hovedsageligt i sin svarskrivelse, at den ikke opbevarer regnskabsdokumenter, som ikke er påkrævet i kinesisk regnskabslovgivning. Eksportøren fremlagde dog ingen dokumentation for sin anmodning eller begrundelse for, hvorfor den ikke havde opbevaret og indsendt de officielle dokumenter med de kinesiske myndigheders påtegning. Endelig indrømmede eksportøren i sine bemærkninger de afvigelser, der var konstateret mellem besvarelsen og de dokumenter, der blev fremlagt ved kontrolbesøget.

(47)

Kommissionen så derfor bort fra oplysningerne fra denne gruppe af forretningsmæssigt forbundne virksomheder, og der blev gjort brug af foreliggende faktiske oplysninger, jf. grundforordningens artikel 18.

(48)

I henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 7, litra b), skal den normale værdi i antidumpingundersøgelser vedrørende import fra Kina fastsættes i overensstemmelse med samme artikels stk. 1 til 6 for de eksporterende producenter, som viste sig at opfylde kriterierne i grundforordningens artikel 2, stk. 7, litra c).

(49)

Til orientering er disse kriterier kort beskrevet herunder:

(50)

Samtlige virksomheder i stikprøven anmodede om markedsøkonomisk behandling i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 7, litra b), og udfyldte rettidigt den pågældende ansøgningsformular. Kommissionen indhentede og efterprøvede oplysningerne i anmodningen og alle andre oplysninger, som den fandt nødvendige, som led i kontrolbesøget hos de pågældende virksomheder.

(51)

Grundforordningens artikel 18 blev, jf. betragtning 44 til 47 ovenfor, anvendt på en virksomhed, der anmodede om markedsøkonomisk behandling, da den ikke fremlagde de nødvendige oplysninger eller fremlagde vildledende oplysninger under kontrolbesøget.

(52)

Ved gennemgangen blev det desuden fastslået, at fem andre samarbejdende eksporterende producenter fra Kina ikke opfyldte kravene i de kriterier, der er fastsat i grundforordningens artikel 2, stk. 7, litra c), med henblik på markedsøkonomisk behandling.

(53)

To eksporterende producenter opfyldte ikke kriterium 2, da de ikke kunne bevise, at deres regnskaber revideres uafhængigt i overensstemmelse med IAS. Det blev mere specifikt konstateret, at regnskaberne fra en eksporterende producent vedrørende lån til forretningsmæssigt forbundne parter ikke var i overensstemmelse med IAS 24 og IAS 32. Hvad angår den anden eksporterende producent, indeholdt regnskaberne en række uoverensstemmelser og mangler og var ikke i overensstemmelse med IAS 1 og IAS 38, hvad angår virksomhedernes anlægsaktiver.

(54)

En samarbejdende eksportør opfyldte ikke kravene i kriterium 1 til 3. Eksportøren kunne ikke bevise, at dens beslutninger blev truffet som reaktion på markedssignaler og uden væsentlig indgriben fra statens side, da det konstateredes, at der var begrænsninger i virksomhedens købs- og salgsaktiviteter (første kriterium). Dernæst kunne virksomheden ikke bevise, at dens regnskaber revideres uafhængigt i overensstemmelse med IAS, da anlægsaktiverne ikke opfyldte IAS 1 og IAS 38 (andet kriterium). Endelig blev der konstateret fordrejninger overført fra det tidligere ikke-markedsøkonomiske system i form af urimelige evalueringer af brugsrettigheder til jord (tredje kriterium).

(55)

En anden samarbejdende eksportør kunne ikke bevise, at den opfyldte første kriterium, da dens beslutninger ikke blev truffet som reaktion på markedssignaler og uden væsentlig indgriben fra statens side, hvilket skyldtes begrænsninger i virksomhedens købs- og salgsaktiviteter.

(56)

En samarbejdende eksportør kunne ikke godtgøre, at den opfyldte kravene i kriterium 1 til 3. Det blev konstateret, at virksomhedens erhvervsmæssige beslutninger om investeringer ikke blev truffet uden væsentlig indgriben fra statens side. De lokale myndigheder påvirkede virksomhedens erhvervsmæssige beslutninger og bidrog økonomisk til opbygningen af et teknologicenter (første kriterium). Der blev endvidere konstateret fordrejninger overført fra det tidligere ikke-markedsøkonomiske system i form af urimelige vurderinger af brugsrettigheder til jord (tredje kriterium).

(57)

To samarbejdende eksportører godtgjorde, at de opfyldte kriterierne i grundforordningens artikel 2, stk. 7, litra c, og kunne derfor indrømmes markedsøkonomisk behandling. På baggrund af de oplysninger, der indkom efter resultaterne af konklusionerne vedrørende markedsøkonomisk behandling, tages begge virksomheders markedsøkonomiske status dog op til fornyet behandling.

(58)

I henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 7, litra a), fastsættes der eventuelt en landsdækkende told for de lande, der er omfattet af nævnte artikel, undtagen i de tilfælde, hvor virksomhederne kan påvise, at de opfylder alle kriterierne i grundforordningens artikel 9, stk. 5, og derfor indrømmes individuel behandling.

(59)

De samarbejdende eksportører, der ikke opfyldte kriterierne for markedsøkonomisk behandling, havde også ønsket individuel behandling, hvis de ikke kunne indrømmes markedsøkonomisk behandling.

(60)

På grundlag af de foreliggende oplysninger konstateredes det foreløbigt, at følgende fire eksporterende producenter fra Kina opfyldte alle kravene til individuel behandling, jf. grundforordningens artikel 9, stk. 5:

(61)

Med henblik på at fastsætte den normale værdi, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 2, undersøgte Kommissionen først for hver af de virksomheder, som blev indrømmet markedsøkonomisk behandling, om hjemmemarkedssalget af den pågældende vare til uafhængige kunder var repræsentativt, dvs. om den samlede mængde af dette salg udgjorde mindst 5 % af eksportsalget af den samme vare til Fællesskabet i UP.

(62)

For den ene samarbejdende eksportør blev det konstateret, at hjemmemarkedssalget var repræsentativt. For den anden eksporterende producent, der blev indrømmet markedsøkonomisk behandling, blev det dog konstateret, at den ikke solgte på hjemmemarkedet.

(63)

Kommissionen identificerede efterfølgende de varetyper, som solgtes på hjemmemarkedet af en eksporterende producent med et samlet repræsentativt hjemmemarkedssalg, og som var identiske eller direkte sammenlignelige med de typer, der solgtes med henblik på eksport til Fællesskabet.

(64)

Hjemmemarkedssalget af en bestemt varetype blev anset for tilstrækkeligt repræsentativt, når salget af den pågældende type på hjemmemarkedet til uafhængige kunder i undersøgelsesperioden udgjorde mindst 5 % af det samlede salg af den sammenlignelige varetype, der solgtes med henblik på eksport til Fællesskabet.

(65)

Kommissionen undersøgte efterfølgende, om den pågældende virksomheds hjemmemarkedssalg kunne anses for at have fundet sted i normal handel, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 4.

(66)

For varetyper, der ikke solgtes i repræsentative mængder på hjemmemarkedet, jf. betragtning 64 ovenfor, eller ikke solgtes i normal handel, blev den normale værdi fastlagt på grundlag af grundforordningens artikel 2, stk. 6. Derfor blev den pågældende virksomheds salgs-, general- og administrationsomkostninger (SG&A-omkostninger) og vejede gennemsnitlige fortjeneste på hjemmemarkedssalget af samme vare lagt til deres gennemsnitlige produktionsomkostninger i undersøgelsesperioden.

(67)

For en samarbejdende eksportør med markedsøkonomisk behandling kunne hjemmemarkedssalget ikke anvendes til at fastsætte den normale værdi. Den normale værdi blev derfor beregnet i overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 3, ved at lægge et rimeligt beløb for SG&A-omkostninger og fortjeneste til virksomhedens omkostninger til produktion af den pågældende vare.

(68)

Det blev besluttet ikke at fastlægge SG&A-omkostningerne og fortjenesten på grundlag af artikel 2, stk. 6, litra a), da kun én samarbejdende eksportør med repræsentativt hjemmemarkedssalg blev tildelt markedsøkonomisk behandling. Desuden kunne SG&A-omkostningerne og fortjenesten ikke fastlægges på grundlag af artikel 2, stk. 6, litra b), da den pågældende samarbejdende eksportør ikke havde repræsentativt salg i samme generelle varekategori. Derfor beregnes SG&A-omkostningerne og fortjenesten på et andet rimeligt grundlag, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6, litra c).

(69)

I dette tilfælde blev det konstateret, at de vejede gennemsnitlige SG&A-omkostninger i UP og en rimelig fortjeneste på 6,5 % fastlagt på grundlag af EF-erhvervsgrenens oplysninger kunne anvendes til at fastsætte den normale værdi for føromtalte samarbejdende eksportør med markedsøkonomisk behandling. Førnævnte rimelige fortjeneste oversteg ikke den fortjeneste, som den anden samarbejdende eksporterende producent med markedsøkonomisk behandling opnåede ved salg af den samme vare på hjemmemarkedet i UP.

(70)

I henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 7, litra a), skal den normale værdi for eksporterende producenter i lande med overgangsøkonomier, der ikke kan indrømmes markedsøkonomisk behandling, fastsættes på grundlag af prisen eller den beregnede værdi i et tredjeland med markedsøkonomi (»referenceland«).

(71)

I indledningsmeddelelsen blev Brasilien foreslået som hensigtsmæssigt referenceland med henblik på at fastsætte den normale værdi for Kina. Kommissionen kontaktede kendte producenter af stearinlys i Brasilien og sendte spørgeskemaer med henblik på at indsamle de nødvendige data til at fastsætte den normale værdi. Producenterne i Brasilien samarbejdede dog ikke.

(72)

Kommissionen fortsatte med at søge samarbejde fra andre potentielle referencelande. I den forbindelse undersøgte Kommissionen muligheden for samarbejde med producenter i lande med markedsøkonomi såsom Argentina, Canada, Indien, Indonesien, Israel, Malaysia, New Zealand, Taiwan og Thailand. Producenterne i disse lande samarbejdede dog ikke.

(73)

Da producenterne i tredjelandene med markedsøkonomi ikke samarbejdede, undersøgte Kommissionen alle andre mulige, rimelige grundlag for at fastsætte den normale værdi for Kina. I henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 7, litra a), blev det blev undersøgt, om de priser, som eksportører fra tredjelande anvender på fællesskabsmarkedet kunne anvendes som grundlag for den normale værdi. Det blev dog konstateret, at de KN-koder, som stearinlysene fra tredjelandene importeredes under, ikke er tilstrækkeligt specifikke i deres beskrivelser og ikke ville have givet mulighed for en retfærdig og korrekt sammenligning med disse varetyper, som eksporteres af samarbejdende eksportører i Kina. Det blev således vurderet, at disse oplysninger var upålidelige og ikke repræsentative, og det var derfor ikke rimeligt at fastsætte den normale værdi for Kina på dette grundlag.

(74)

I lyset af ovenstående blev det foreløbigt konkluderet, at det ville være rimeligt at anvende de priser, der faktisk var betalt eller skulle betales i Fællesskabet for samme vare, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 7, litra a), som grundlag for at fastsætte den normale værdi for Kina.

(75)

Hjemmemarkedssalget for de EF-producenter, der indgår i definitionen af EF-erhvervsgrenen, blev anset for at finde sted i repræsentative mængder, sammenlignet med de mængder af stearinlys, der eksporteres til Fællesskabet af de samarbejdende eksporterende producenter i stikprøven, som ikke blev indrømmet markedsøkonomisk behandling.

(76)

EF-erhvervsgrenens salgspriser måtte derfor justeres behørigt, så de kom til at omfatte en rimelig fortjenstmargen, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 7, litra a). Der blev anvendt en rimelig fortjenstmargen på 6,5 %. Denne margen blev fastsat på grundlag af den vejede gennemsnitlige fortjeneste hos de EF-producenter, der indgik i stikprøven, i de første to år af den betragtede periode, hvor markedsbetingelserne i vidt omfang ikke var påvirkede af importen fra Kina.

(77)

Eksportpriserne blev fastsat på grundlag af de priser, der faktisk blev betalt eller skulle betales for den samme vare, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 8.

(78)

I tilfælde, hvor eksportsalget til Fællesskabet gik gennem forretningsmæssigt forbundne handelsvirksomheder i Fællesskabet, blev eksportpriserne fastsat på grundlag af priserne ved disse forretningsmæssigt forbundne forhandleres første videresalg til uafhængige kunder i Fællesskabet, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 9. For salg gennem forretningsmæssigt forbundne virksomheder uden for Fællesskabet blev eksportpriserne fastsat på grundlag af priserne ved det første videresalg til uafhængige kunder i Fællesskabet.

(79)

Sammenligningen mellem den normale værdi og eksportprisen blev foretaget ved hjælp af prisen ab fabrik.

(80)

For at sikre en rimelig sammenligning mellem den normale værdi og eksportprisen blev der i form af justeringer taget behørigt hensyn til forskelle, der påvirkede priserne og prisernes sammenlignelighed, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 10.

(81)

På den baggrund blev der foretaget justeringer for omkostninger til transport, forsikring, håndtering og lastning samt dermed forbundne omkostninger, emballering, kreditter og provision, når dette var relevant og berettiget.

(82)

Ved salg gennem forretningsmæssigt forbundne forhandlere uden for Fællesskabet blev der foretaget en justering i overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 10, litra i), i de tilfælde, hvor forhandlerne kunne godtgøre, at de varetager opgaver, som kan sidestilles med de opgaver, der varetages af agenter, som arbejder på provisionsbasis. Denne justering var baseret på de forretningsmæssigt forbundne forhandleres faktiske omkostninger til SG&A plus en fortjenstmargen, som blev fastlagt på grundlag af data fra forretningsmæssigt uforbundne forhandlere i Fællesskabet.

(83)

I særlige tilfælde blev der foretaget en justering af eksportprisen hos de pågældende samarbejdende eksportører med henblik på at afspejle forskellen mellem den betalte moms og den refunderede moms på produktion og eksport af stearinlys i UP.

(84)

For de virksomheder, der blev indrømmet markedsøkonomisk behandling eller individuel behandling, blev den vejede gennemsnitlige normale værdi af hver type af den pågældende vare, som eksporteredes til Fællesskabet, sammenlignet med den vejede gennemsnitlige eksportpris for den tilsvarende type af den pågældende vare, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 11 og 12.

(85)

På dette grundlag udgør de foreløbige vejede gennemsnitlige dumpingmargener følgende i procent af cif-prisen, Fællesskabets grænse, ufortoldet:

(86)

Den vejede gennemsnitlige dumpingmargen for de samarbejdende eksportører, der ikke indgik i stikprøven, blev beregnet i overensstemmelse med grundforordningens artikel 9, stk. 6. Denne margen blev fastlagt på grundlag af margenerne for de eksporterende producenter, der indgik i stikprøven, samtidig med at der blev set bort fra den eksporterende producent med en margen på 0 % og margenen for den virksomhed, hvor grundforordningens artikel 18 fandt anvendelse. På dette grundlag blev den beregnede dumpingmargen for de samarbejdende virksomheder, der ikke indgik i stikprøven, fastsat til 26,2 %.

(87)

For alle de andre kinesiske eksportørers vedkommende bestemte Kommissionen først graden af samarbejde. De samlede eksportmængder, som var angivet i samtlige samarbejdende eksporterende producenters stikprøvebesvarelser, blev sammenlignet med den samlede dumpingimport fra Kina ifølge Eurostats importstatistikker. Der kunne konstateres en samarbejdsprocent på 46. På grundlag heraf blev samarbejdsniveauet anset for at være lavt. Det blev derfor anset for hensigtsmæssigt at fastsætte en dumpingmargen for de ikke-samarbejdende eksporterende producenter på et niveau, der lå over den højeste dumpingmargen, der blev fastsat for de samarbejdende eksporterende producenter. De foreliggende oplysninger antyder da også, at det lave samarbejdsniveau kan skyldes, at de ikke-samarbejdende eksporterende producenter i Kina generelt solgte til højere dumpingpriser end de samarbejdende eksporterende producenter i UP. Dumpingmargenen blev derfor fastlagt på et niveau, der svarer til den højeste dumpingmargen og skadesmargen, som blev fastlagt for repræsentative varetyper.

(88)

På det grundlag blev dumpinggraden for hele landet foreløbigt fastsat til 66,1 % af cif-prisen, Fællesskabets grænse, ufortoldet.

(89)

Denne toldsats blev også anvendt på den eksporterende producent, for hvilken konklusionerne blev truffet på grundlag af de foreliggende faktiske oplysninger, jf. betragtning 51 ovenfor.

(90)

Alle tilgængelige oplysninger, herunder oplysninger i klagen og data, som blev indhentet hos EF-producenterne før og efter indledningen af undersøgelsen, blev lagt til grund for at fastsætte den samlede EF-produktion.

(91)

På baggrund af disse oplysninger blev det konkluderet, at EF-produktionen udgjorde ca. 390 000 ton i UP. Dette omfatter eventuel produktion hos producenter, der ikke indgav oplysninger i forbindelse med proceduren, og producenter, der forholdt sig neutralt i forbindelse med indledningen af undersøgelsen. Disse producenter tegner sig for ca. 23 % af den samlede EF-produktion. Tallet omfatter desuden producenter, der var i mod indledningen af undersøgelsen. Disse producenter tegner sig for ca. 17% af EF-produktionen.

(92)

Undersøgelsen viste, at de EF-producenter, der støttede klagen og indvilligede i at samarbejde i forbindelse med undersøgelsen, tegnede sig for ca. 60 % af den samlede EF-produktion i UP. Disse producenter anses derfor for at udgøre EF-erhvervsgrenen, jf. grundforordningens artikel 4, stk. 1, og artikel 5, stk. 4.

(93)

Forbruget i Fællesskabet blev fastsat på grundlag af EF-erhvervsgrenens salgsmængder på fællesskabsmarkedet plus importen fra Kina og andre tredjelande ifølge tal fra Eurostat. Forbruget fulgte følgende udvikling:

Tabel 1

(94)

Forbruget i Fællesskabet steg sammenlagt med 13 % i den betragtede periode. Denne stigning blev afbrudt af et midlertidigt fald på 5 % mellem 2005 og 2006, hvorefter forbruget igen steg med 11% i UP. Afmatningen i forbruget i 2006 skyldes hovedsageligt den markante stigning i indkøbspriserne for det vigtigste råmateriale til fremstilling af stearinlys, paraffin, jf. betragtning 122 nedenfor.

(95)

Som nævnt i betragtning 15 ovenfor viste undersøgelsen, at der Eurostats importstatistikker skelnes mellem tre overordnede KN-koder til tarifering af stearinlys:

(96)

Det blev konstateret, at visse eksporterende producenter i Kina, tariferede sæt med stearinlys og andre genstande såsom genstande af keramik, glas, stof eller andre lignende dekorationsgenstand under kategori 2 ovenfor.

(97)

Når der anvendes stikprøver til at fastslå dumping, er det Kommissionens praksis at foretage yderligere undersøgelser af, hvorvidt der er bevis for, at samtlige virksomheder, der indgår i stikprøven, faktisk dumpede deres produkter på fællesskabsmarkedet i UP.

(98)

For at undersøge dette aspekt fastlagde Kommissionen de eksportpriser, der anvendtes af de samarbejdende eksporterende producenter, som ikke indgik i stikprøven, og de eksportpriser, der anvendtes af de ikke-samarbejdende eksportører på grundlag af Eurostats data, spørgeskemabesvarelserne fra de eksporterende producenter i Kina, der indgik i stikprøven, og besvarelserne fra alle de samarbejdende virksomheder i Kina. Samtidig blev det konstateret, at niveauet af ikke-dumpede eksportpriser kunne fastlægges ved at lægge den gennemsnitlige dumpingmargen, der var fastlagt på grundlag af de eksporterende producenter i stikprøven, til de gennemsnitlige eksportpriser, der anvendes af de eksporterende producenter i stikprøven hos hvem man havde konstateret dumping. Eksportpriser for de eksporterende producenter, der ikke indgik i stikprøven, blev derefter sammenlignet med de ikke-dumpede eksportpriser.

(99)

Prissammenligningen viste, at både i) de samarbejdende eksporterende producenter, som ikke indgik i stikprøven, og ii) de eksportører, der ikke samarbejdede, havde gennemsnitlige eksportpriser, der i alle tilfælde lå under de gennemsnitlige ikke-dumpede priser. På dette grundlag blev det konstateret, at alle virksomheder, der ikke indgik i stikprøven, navnlig samarbejdende og ikke-samarbejdende, faktisk dumpede deres varer på fællesskabsmarkedet,

(100)

Det skal bemærkes, at en eksporterende producent i Kina, som indgik i stikprøven, ikke dumpede sine varer på fællesskabsmarkedet. Eksporten fra denne virksomhed skal derfor udelukkes fra analysen af udviklingen i dumpingimporten på fællesskabsmarkedet. For at undgå, at eventuelle følsomme virksomhedsoplysninger om denne producent blev offentliggjort, blev det af fortrolighedshensyn anset for hensigtsmæssigt ikke at fremlægge offentligt tilgængelig oplysninger såsom Eurostats data, med undtagelse af oplysningerne om den eksportør, der ikke dumpede sine varer på fællesskabsmarkedet.

(101)

Den første tabel nedenfor viser således al import af stearinlys med oprindelse i Kina, og den anden tabel viser indekserede data vedrørende dumpingimport på fællesskabsmarkedet i den betragtede periode.

Tabel 2a

(102)

Generelt steg importen fra Kina betydeligt fra 147 530 ton i 2004 til 199 112 ton i UP, dvs. 35 % eller mere end 51 000 ton i den betragtede periode. Stigningen i den dertil svarende markedsandel (+5,6 procentpoint) var mindre markant på grund af stigningen i forbruget i Fællesskabet.

(103)

I tråd med bemærkningerne i betragtning 96 ovenfor viste undersøgelsen, at gennemsnitsprisen for import af den pågældende vare fra Kina og de observerede tendenser i et vist omfang var påvirket af, at visse varer, der deklareres som stearinlys, omfatter værdien af sæt med keramik, glas, karton eller andre emballagematerialer.

Tabel 2b

(104)

Mængden af dumpingimport fra Kina steg også markant med 36 % i den betragtede periode. Stigningen i den dertil svarende markedsandel var mindre markant på grund af stigningen i forbruget i Fællesskabet. Eurostats data viser, at salgsmængden af dumpingimporten og dermed markedsandelen især fandt sted under den første KN-kode, der omfatter EF-erhvervsgrenens kerneprodukt, og som udgør en stor andel af eksporten fra Kina. Desuden blev det konstateret, at importen praktisk taget ikke tabte markedsandel til trods for en generel afmatning i forbruget i perioden mellem 2005 og 2006.

(105)

Gennemsnitspriserne for dumpingimport fra Kina viste en stigning på 10 % i den betragtede periode, men priserne var stadig voldsomt dumpede i UP, nemlig 38 % i gennemsnit. Gennemsnitsprisen for dumpingimporten faldt med over 3 % mellem 2006 og UP og underbød, jf. forklaringen nedenfor, EF-erhvervsgrenens priser i den periode.

(106)

For at kunne undersøge prisunderbuddet blev de vejede gennemsnitlige salgspriser for hver varetype, som EF-erhvervsgrenen solgte til ikke-forretningsmæssigt forbundne kunder på fællesskabsmarkedet, justeret til ab fabrik, sammenlignet med de tilsvarende vejede gennemsnitlige priser for den pågældende import til den første uafhængige kunde, der var fastsat på cif-basis med en passende justering for told og omkostninger efter importen.

(107)

Ved anvendelse af denne metode viste nævnte prisforskel, udtrykt i procent af EF-erhvervsgrenens vejede gennemsnitspris (ab fabrik), en prisunderbudsmargen på gennemsnitligt 9 %.

(108)

Det blev endvidere konstateret, at underbuddet af EF-erhvervsgrenens kerneprodukt var højere sammenlignet med det beregnede underbud for de andre typer stearinlys, nemlig 12,1 %. Dette viser yderligere det pristryk, lavprisdumpingimporten udøvede på EF-erhvervsgrenen i UP.

(109)

I overensstemmelse med grundforordningens artikel 3, stk. 5, omfattede undersøgelsen af dumpingimportens virkninger for EF-erhvervsgrenen en vurdering af alle relevante økonomiske faktorer i forbindelse med evalueringen af EF-erhvervsgrenens situation i perioden fra 2004 til udgangen af UP.

(110)

I betragtning af det store antal EF-producenter, der støtter klagen, blev det, jf. betragtning 31 ovenfor, besluttet at anvende stikprøver i forbindelse med skadesundersøgelsen. Det blev oprindeligt bestemt at udtage otte producenter eller grupper af producenter til stikprøven på grundlag af kriteriet om den største produktion, jf. grundforordningens artikel 17, stk. 1. En EF-producent, som havde voldsomme økonomiske vanskeligheder, og to andre EF-producenter, som ganske vist støttede klagen, kunne ikke samarbejde fuldt ud i forbindelse med undersøgelsen. De resterende fem producenter, eller grupper af producenter, havde i UP en produktion svarende til 44 % af den samlede produktion i de samarbejdende virksomheder. De blev derfor anset for at være repræsentative med henblik på stikprøven.

(111)

Når der anvendes stikprøver som led i skadesundersøgelsen, er det Kommissionens praksis at fastlægge skadesindikatorerne dels på grundlag af de producenter, der indgår i stikprøven, og dels på grundlag af data fra samtlige producenter, der indgår i definitionen af EF-erhvervsgrenen. De økonomiske faktorer og indekser vedrørende virksomhedsresultater, såsom priser, lønninger, rentabilitet, likviditet, investeringer og investeringsafkast, og evnen til at rejse kapital blev fastlagt på grundlag af informationer fra virksomhederne i stikprøven. Mængdefaktorerne såsom produktion, produktionskapacitet og kapacitetsudnyttelse, produktivitet, salgsmængder og markedsandel, lagerbeholdninger, beskæftigelse, vækst og omfanget af dumpingmargenen blev fastlagt til niveauet for EF-erhvervsgrenen som helhed.

(112)

Undersøgelsen viste, at en af EF-erhvervsgrenens kernevarer er fyrfadslys. Fyrfadslys udgør ca. 50 % af produktionen i de virksomheder, som indgår i definitionen af EF-erhvervsgrenen.

(113)

Som vist i ovenstående tabel steg EF-erhvervsgrenens produktion med 2 % i løbet af den betragtede periode. Faldet på 8 % i produktionen mellem 2005 og 2006 blev indhentet i UP i takt med en stigning i forbruget i Fællesskabet på 11 %. EF-erhvervsgrenen øgede støt sin produktionskapacitet til ca. 300 000 ton i UP, men udnyttelsen af den disponible kapacitet var lavere i UP. Da produktionen i dette erhverv er sæsonbetonet, kan der ikke opnås fuld udnyttelse af kapaciteten i løbet af året, men kapacitetsudnyttelsen på 76 % i løbet af UP var relativt lav sammenlignet med 2004 og 2005.

(114)

EF-erhvervsgrenens salg af den pågældende vare til uafhængige kunder, navnlig store detailhandlere og distributører, på fællesskabsmarkedet steg med 3 % i løbet af UP sammenlignet med 2004. I tråd med det forholdsvis lave forbrug i 2006 faldt salgsmængderne med 5 % mellem 2005 og 2006, men steg igen i løbet af UP i takt med det stigende forbrug i Fællesskabet.

(115)

Det blev dog konstateret, at EF-erhvervsgrenen ikke helt kunne følge med udviklingen i forbruget i Fællesskabet, som steg med 13 % i den betragtede periode og især i perioden 2005-2006, hvor markedet steg med 11 %. Derfor faldt EF-erhvervsgrenens markedsandel med 3,7 procentpoint fra 39,8 % til 36,1 % i løbet af UP.

(116)

De gennemsnitlige salgspriser ab fabrik ved salg til ikke-forretningsmæssigt forbundne kunder på fællesskabsmarkedet faldt med 9 % i den betragtede periode. Dette fald fandt sted gradvist i hele den betragtede periode.

Tabel 5

(117)

Ovenstående tabel viser, at EF-erhvervsgrenens priser også faldt i perioden fra 2006 til UP til trods for en stigende efterspørgsel på fællesskabsmarkedet.

(118)

Ultimolagrene, som gennemsnitligt udgør ca. 25 % af produktionen, kan betragtes som store i den betragtede periode.

Tabel 6

(119)

De store lagre kan dog skyldes, at den pågældende vare er sæsonbetonet, at EF-erhvervsgrenen hovedsageligt producerer standardvarer, og at varesortimentet er bredt og altid skal være disponibelt på lager for kunderne. Lagrene var endnu større i 2005, hvor der på grund af den negative udvikling i salget i forhold til 2004 blev opbygget større lagre end det foregående år. Afmatningen i salget ved udgangen af 2005 medførte derfor større lagre. Lagrene betragtes dog ikke i dette tilfælde som en relevant skadesindikator.

(120)

Det relativt høje beskæftigelsesniveau i 2005 skyldtes især, at der blev ansat vikarer til at imødegå den øgede efterspørgsel i det pågældende år. Beskæftigelsen blev dog reduceret drastisk fra 2006, og ved udgangen af UP var beskæftigelsen 13 % lavere end i 2004. Stigningen i de gennemsnitlige arbejdskraftomkostninger blev begrænset til 9 % i den betragtede periode.

(121)

Med det øgede antal beskæftigede faldt produktiviteten en anelse i 2005, men på grund af afskedigelser i 2006 steg produktiviteten en anelse, selv om produktionen fald med 8 % mellem 2005 og 2006. Kombinationen af store salgs- og produktionsmængder og især den lave beskæftigelse forklarer, at produktiviteten steg med 23 % i løbet af UP sammenlignet med 2004.

(122)

Det skal bemærkes, at råmaterialerne, navnlig paraffin, udgør ca. 50 % af produktionsomkostningerne. Ovenstående tabel viser, at produktionsomkostningerne forblev stabile i den betragtede periode, dog med undtagelse af 2006. Stigningen i 2006 skyldes den voldsomme stigning i priserne på paraffin mellem 2005 og 2006. EF-erhvervsgrenen omgik denne voldsomme prisstigning ved, hvor det var teknisk muligt, at erstatte paraffin med stearin. Priserne for stearin var langt mere stabile indtil 2006 og lå under priserne for paraffin selv i UP.

(123)

Undersøgelsen viste desuden, at EF-erhvervsgrenen rationaliserede produktionen, som delvist blev flyttet til medlemsstater i EU, og samtidig måtte EF-erhvervsgrenen reducere beskæftigelsen drastisk især fra 2006 og fremefter for at reducere omkostningerne.

(124)

Kombinationen af disse faktorer medførte en situation, hvor det lykkedes EF-erhvervsgrenen at holde produktionsomkostningerne i UP på et niveau svarende til 2004.

(125)

EF-erhvervsgrenens rentabilitet blev beregnet ved at udtrykke nettofortjenesten, før skat, fra salget af samme vare som en procentdel af omsætningen af denne vare. I den betragtede periode faldt EF-erhvervsgrenens rentabilitet fra en fortjeneste på 6,9 % i 2004 til et tab på 0,6 % i UP. Erhvervsgrenens rentabilitet var god i 2004 og 2005, men forværredes dramatisk i 2006, hvilket skyldtes flere faktorer såsom en stigning i produktionsomkostningerne og et fald i salgspriserne. Selv om de gennemsnitlige salgspriser faldt yderligere i UP, opnåede erhvervsgrenen næsten nulpunktsrentabilitet på grund af et fald i produktionsomkostninger.

(126)

Udviklingen i likviditeten, som er virksomhedens evne til selv at finansiere sine aktiviteter, afspejler i vidt omfang udviklingen i rentabiliteten. Selv om likviditeten på ny fulgte en positiv udvikling i UP, var det dog på et langt lavere niveau end i 2004 og 2005. Det samme gælder investeringsafkastet, som var negativt i både 2006 og i løbet af UP.

(127)

Til trods for den vanskelige situation fortsatte EF-erhvervsgrenen med at investere i den betragtede periode. Dette antyder, at erhvervsgrenen ikke vil opgive produktionen, men derimod betragter sig selv som levedygtig. Investeringsniveauet viser, at sektoren har evnen til at rejse den nødvendige kapital.

(128)

EF-erhvervsgrenens salg på fællesskabsmarkedet mellem 2004 og UP steg med 3 %, men EF-erhvervsgrenen kunne ikke helt følge udviklingen i forbruget i Fællesskabet, som nåede op på 13 %. Som følge heraf faldt markedsandelen med næsten 3,7 procentpoint.

(129)

En kinesisk eksporterende producent, der indgik i stikprøven, tegnede sig for en begrænset eksport til Fællesskabet og dumpede ikke sine varer på fællesskabsmarkedet. For alle de andre eksporterende producenter, der indgik i stikprøven, er dumpingmargenen, jf. betragtning 84 til 89 ovenfor, dog væsentligt over bagatelgrænsen. De øvrige eksporterende producenter fra Kina, der ikke indgik i stikprøven, blev, uanset om de samarbejdede, anset for at have dumpet deres varer på fællesskabsmarkedet, jf. betragtning 99 ovenfor. I betragtning af størrelsen af og priserne på dumpingimporten kan virkningerne for EF-erhvervsgrenen af den faktiske dumpingmargen, beregnet til 48 % i gennemsnit, ikke anses for at være ubetydelige.

(130)

I den betragtede periode blev det konstateret, at EF-erhvervsgrenens resultater forbedredes, hvad angår visse mængdeindikatorer såsom produktion (+ 2 %), produktionskapacitet (+ 8 %), produktivitet (+ 23 %) og salgsmængder (+ 3 %).

(131)

Indikatorerne for EF-erhvervsgrenens finansielle situation forværredes dog voldsomt i den betragtede periode. På trods af EF-erhvervsgrenens evne til at rejse kapital til investeringer blev investeringsafkastet negativt i UP, og likviditeten faldt med 81 % i den betragtede periode. De gennemsnitlige salgspriser faldt med 9 %, og rentabiliteten faldt fra næsten 6,9 % i 2004 til et tab på 0,6 % i UP.

(132)

Desuden udviklede andre skadesindikatorer for EF-erhvervsgrenen sig også i negativ retning i den betragtede periode: kapacitetsudnyttelsen faldt med 4 %, lagrene steg med 7 % og beskæftigelsen faldt med 13 %. EF-erhvervsgrenens markedsandel faldt også fra 39,8 % i 2004 til 36,1 %, dvs. et fald på 3,7 procentpoint. EF-erhvervsgrenen var ikke i stand til at udnytte stigningen i efterspørgslen på 13 %, da den kun var i stand til at øge salget med 3 %.

(133)

Analysen af omkostningerne, inkl. råvareomkostningerne, viste, at EF-erhvervsgrenen var i stand til at opretholde enhedsomkostningerne i UP på niveau med 2004 og 2005 til trods for en voldsom stigning i priserne på de vigtigste råmaterialer. Til trods for at efterspørgslen steg med 11 % mellem 2006 og UP, faldt salgspriserne dog med 3 % og beskæftigelsen faldt drastisk. Rentabiliteten forblev negativ i løbet af UP.

(134)

På baggrund af ovenstående kan det konkluderes, at EF-erhvervsgrenen har lidt væsentlig skade, jf. grundforordningens artikel 3, stk. 5.

(135)

I henhold til grundforordningens artikel 3, stk. 6 og 7, blev det undersøgt, om dumpingimporten af stearinlys med oprindelse i Kina har forvoldt EF-erhvervsgrenen skade i et omfang, der kan betegnes som væsentligt. Andre kendte faktorer end dumpingimporten, der samtidig kunne have tilføjet EF-erhvervsgrenen skade, blev også undersøgt for at sikre, at en eventuel skade forårsaget af disse andre faktorer ikke blev tilskrevet dumpingimporten.

(136)

Undersøgelsen viste, at stearinlys, der blev eksporteret fra Kina til Fællesskabet, solgtes til væsentligt dumpede priser på fællesskabsmarkedet i løbet af UP. Som nævnt i betragtning 129 ovenfor blev det konstateret, at de samarbejdende eksporterende producenter i Kina solgte den pågældende vare med en gennemsnitlig dumpingmargen på 26,2 %. Det skal også understreges, at henved 55 % af de kinesiske eksportører ikke samarbejdede i forbindelse med undersøgelsen. Der er positivt bevis for, at disse eksportører dumpede mere end de eksportører, der samarbejdede i forbindelse med undersøgelsen.

(137)

Dumpingimportens omfang steg med 36 % på fællesskabsmarkedet i løbet af den betragtede periode. Denne stigning skete til væsentligt dumpede priser, der i gennemsnit underbød EF-erhvervsgrenens priser med 9 % i UP. Som forklaret i betragtning 108 ovenfor afslørede undersøgelsen, at dumpingimportens prisunderbud var endnu mere udtalt i EF-erhvervsgrenens vigtigste markedssegment, nemlig 12,1 %. Derfor voksede markedsandelen for de eksportører, der dumpede deres varer, fra ca. 27,5 % til ca. 33 %, dvs. en stigning på over 5 procentpoint i løbet af UP.

(138)

På baggrund af Eurostats importstatistikker steg dumpingimporten tilsyneladende mere i de kategorier, som omfatter de kerneprodukter, der produceres og sælges af EF-erhvervsgrenen. I dette markedssegment steg dumpingimporten med 46 % og ca. 3,5 procentpoint af markedsandelen blev vundet med dumpingimport i dette segment. Denne udvikling skal ses i lyset af det overordnede væsentlige prisunderbud og pristryk, som dumpingimporten forårsager på fællesskabsmarkedet.

(139)

Samtidig steg EF-erhvervsgrenens salg kun med 3 % til trods for en samlet stigning i forbruget på 13 %. EF-erhvervsgrenens markedsandel mindskedes derfor i den betragtede periode fra 39,8 % til 36,1 %, dvs. et tab i markedsandel på 3,7 procentpoint.

(140)

Desuden blev det konstateret, at EF-erhvervsgrenens resultater i 2006 var særdeles negative, da de medførte betydelige tab i forhold til 2005. Situationen faldt sammen med den vedvarende store import af lavprisvarer fra Kina til fællesskabsmarkedet og et fald på 5 % i forbruget i Fællesskabet. EF-erhvervsgrenens samlede salg faldt i takt med at dumpingimporten steg, mens EF-erhvervsgrenens priser faldt med 5 % for at følge dumpingimportens prisniveau.

(141)

På baggrund af oplysninger fra perioden 2006 til udgangen af UP fremgår det, at forbruget steg med 11 %. Det lykkedes EF-erhvervsgrenen at øge salget med 8 %, men dumpingimporten steg betydeligt mere (+ 18 %) samlet set. Samtidig faldt priserne på dumpingimporten med over 3 %. EF-erhvervsgrenen var ikke i stand til at udnytte væksten på markedet og de reducerede produktionsomkostninger. EF-erhvervsgrenen måtte derimod følge den faldende tendens i salgsprisen og reducere sine priser med yderligere 2,5 % i UP, hvilket tilføjede yderligere tab til tabet i 2006.

(142)

Det blev konstateret, at det vedvarende pres, som lavprisdumpingimporten udøvede på fællesskabsmarkedet, forhindrede EF-erhvervsgrenen i at fastsætte sine salgspriser i henhold til omkostningerne i UP. Dette forklarer tabet af markedsandel, de lave salgspriser og den negative rentabilitet, som EF-erhvervsgrenen oplevede i denne periode. Det konkluderes derfor foreløbigt, at den stigende lavprisdumpingimport fra Kina har haft en betydelig negativ indvirkning på EF-erhvervsgrenens økonomiske situation i løbet af UP.

(143)

Forbruget af stearinlys i Fællesskabet steg, jf. betragtning 94 ovenfor, med 13 % mellem 2004 og UP. Dette gav EF-erhvervsgrenen mulighed for at operere på et marked i ekspansion, og den væsentlige skade, der er påført EF-erhvervsgrenen, kan derfor ikke tilskrives udviklingen i forbruget på fællesskabsmarkedet.

(144)

Undersøgelsen viste, at den ikke-dumpede import solgtes til relativt høje priser på fællesskabsmarkedet. Det blev derfor konkluderet, at denne import ikke bidrog til de lave salgspriser og den skade, som EF-erhvervsgrenen blev påført.

(145)

Udviklingen i importen fra andre tredjelande mellem 2004 og UP fremgår af følgende, både for så vidt angår mængder og priser:

Tabel 10:

(146)

Importmængderne fra tredjelande, der ikke er berørt af denne undersøgelse, steg med 7 % i den betragtede periode, men forblev på et relativt beskedent niveau i UP. Importen består sandsynligvis hovedsageligt af nicheprodukter af høj værdi, som importeres fra især USA. Stigningen i forbruget i Fællesskabet var mere udtalt, hvilket førte til et tab af markedsandel på 0,2 procentpoint i UP. Priserne for disse importerede varer, som var relativt høje i den betragtede periode, steg med 21 % i samme periode.

(147)

På baggrund af ovenstående blev det foreløbigt konkluderet, at disse importerede varer ikke bidrog til den væsentlige skade, der blev påført EF-erhvervsgrenen.

(148)

De tilgængelige oplysninger om markedet for stearinlys i Fællesskabet antyder, jf. betragtning 92 ovenfor, at producenter, der tegner sig for ca. 40 % af produktionen i Fællesskabet, ikke er inkluderet i definitionen af EF-erhvervsgrenen i denne undersøgelse.

(149)

Visse EF-producenter, der tegner sig for ca. 17 % af produktionen i Fællesskabet, var imod indledningen af undersøgelsen, da de fleste importerede forholdsvis store mængder af stearinlys fra Kina. Der er tage hensyn til virkningen af denne import fra Kina i forbindelse med analysen af følgevirkningerne af dumpingimporten fra Kina, jf. betragtning 136 - til 142 ovenfor. De resterende EF-producenter, der tegner sig for 23 % af produktionen i Fællesskabet, forholdt sig neutrale eller svarede slet ikke i forbindelse med indledningen af denne undersøgelse.

(150)

Analysen af oplysningerne vedrørende fællesskabsmarkedet viser, at alle de øvrige EF-producenter ikke vandt men mistede markedsandele på salget af deres egen produktion i løbet af den betragtede periode. Undersøgelsen pegede ikke på særlige problemer vedrørende konkurrence mellem EF-producenterne på deres egne stearinlys eller på andre handelsforvridende virkninger, som kan forklare den væsentlige skade, som EF-erhvervsgrenen blev påført.

(151)

På baggrund af ovenstående blev det foreløbigt konkluderet, at de producenter, der ikke indgik i definitionen af EF-erhvervsgrenen, ikke bidrog til den væsentlige skade, der blev påført EF-erhvervsgrenen.

(152)

På grundlag af Eurostats oplysninger og spørgeskemabesvarelserne fra de EF-producenter, der indgik i stikprøven, steg EF-producenternes samlede eksport af stearinlys uden for Fællesskabet med 10 % i den betragtede periode, nemlig fra 47 701 ton i 2004 til 52 565 ton i UP. De største eksportmarkeder er Norge, Schweiz og USA, hvor prisniveauet generelt er relativt højt. Undersøgelsen viste, at det lykkedes EF-erhvervsgrenen at øge eksporten til tredjelande og især mellem 2005 og 2006, hvor forbruget i Fællesskabet faldt med 5 %. Disse forholdsvis gode eksportresultater var især til gavn i UP.

(153)

På baggrund af det ovenstående blev det konkluderet, at EF-erhvervsgrenens eksportresultater ikke har bidraget til den væsentlige skade, EF-erhvervsgrenen blev påført i UP.

(154)

Visse interesserede parter påstod, at EF-erhvervsgrenens import af stearinlys fra Kina er en kilde til selvforskyldt skade.

(155)

Undersøgelsen viste, at visse producenter, der indgik i definitionen af EF-erhvervsgrenen, importerede stearinlys med oprindelse i Kina for at supplere deres varesortiment. Disse indkøb var dog relativt lave i UP og udgjorde mindre end 5 % sammenholdt med de pågældende EF-producenters salg.

(156)

Det blev derfor foreløbigt konkluderet, at EF-erhvervsgrenens import af den pågældende vare fra Kina ikke har bidraget til den væsentlige skade, der er påført den i UP.

(157)

Visse interesserede parter hævdede, at faldet i kapacitetsudnyttelse og tabet af markedsandel, som påførtes EF-erhvervsgrenen, skyldtes at den havde udflyttet en del af deres produktion til andre EU-medlemsstater, især i 2006. De mente desuden, at de faldende salgspriser skyldtes konkurrencevilkårene i disse medlemsstater, hvor salgspriserne angiveligt var under stærkt pres.

(158)

Undersøgelsen viste, at EF-erhvervsgrenens produktionskapacitet ikke faldt, men steg med 8 % i løbet af den betragtede periode. Det blev desuden konstateret, at de største kapacitetsstigninger fandt sted i de perioder, der begyndte i 2006 og i UP. Endelig blev det også konstateret, at både EF-erhvervsgrenens produktion og salg steg med 8 % mellem 2006 og UP. Påstanden modsiges således af undersøgelsesresultaterne, som viste en stigning i produktionskapacitet, produktion og lagerbeholdninger. EF-erhvervsgrenens tab af markedsandel skyldtes, jf. betragtning 115 ovenfor, at erhvervsgrenen ikke var i stand til at udnytte væksten på markedet i den pågældende periode.

(159)

Det fremgår desuden af betragtning 122 til 124 ovenfor, at EF-erhvervsgrenens omstruktureringstiltag især i 2006 førte til en betydelig reduktion af de gennemsnitlige produktionsomkostninger i UP på 14 %. Intet i undersøgelsen tyder på, at EF-erhvervsgrenen i væsentlig grad ændrede sammensætningen af kundekredsen i Fællesskabet, således som de pågældende parter påstod det. Det blev derimod konstateret, at det pristryk, lavprisdumpingimporten fra Kina udøvede på EF-erhvervsgrenen, førte til et lavt prisniveau for stearinlys på fællesskabsmarkedet.

(160)

På denne baggrund pegede undersøgelsen ikke på en årsagssammenhæng mellem EF-erhvervsgrenens udflytning af produktionen og den væsentlige skade, erhvervsgrenen blev påført i UP.

(161)

Visse parter har påstået, at den skade, som EF-erhvervsgrenen blev tilført, skyldtes en stigning i priserne på det vigtigste råmateriale, nemlig paraffin, på fællesskabsmarkedet. Mere specifikt henviste de til en række indvendinger fra Europa-Kommissionens Generaldirektorat for Konkurrence (GD for konkurrence), hvori der omtales et kartel bestående af europæiske producenter af paraffinvoks, som angiveligt skulle have eksisteret helt indtil begyndelsen af 2005. Derfor anmodede parterne Kommissionen om en grundig undersøgelse af forholdene og en opfølgning af eventuelle nye udviklinger i forbindelse med kartellets indvirkning på EF-erhvervsgrenens økonomiske situation.

(162)

Undersøgelsen viste, at stigningen i priserne for paraffin ikke blot påvirkede fællesskabsmarkedet men også andre markeder på verdensplan, da udviklingen for paraffin, som er afledt af olie, er tæt knyttet til udviklingen i oliepriserne.

(163)

Desuden lykkedes det, jf. betragtning 122 til 124 ovenfor, EF-erhvervsgrenen at holde omkostningerne i ro i UP. Stigningen i prisen for paraffin blev omgået ved at erstatte paraffin med stearin. EF-erhvervsgrenen rationaliserede desuden sin produktion og havde held til at reducere omkostningerne, som i UP blev holdt på et niveau svarende til 2004 og 2005.

(164)

GD for konkurrence undersøgte påstanden om et angiveligt kartel bestående af visse producenter af paraffinvoks, som er EF-erhvervsgrenens vigtigste råvare, og offentliggjorde sine konklusioner i begyndelsen af oktober 2008.

(165)

Analysen af disse resultater i relation til den igangværende antidumpingundersøgelse antyder, at EF-erhvervsgrenen indkøbte ca. en tredjedel af den nødvendige paraffin fra virksomheder, der deltog i kartellet i løbet af UP, navnlig i 2007. De data, der blev efterprøvet i den periode, viser, at gennemsnitsprisen for paraffin fra de virksomheder, der deltog i kartellet, ligger i det samme interval som priserne for paraffin fra andre leverandører i Fællesskabet. Det skal endvidere bemærkes, at priserne for paraffin indkøbt af EF-erhvervsgrenen var i overensstemmelse med priserne for paraffin i Kina, hvilket var den eneste tilgængelige information om priser uden for EU på dette tidspunkt i undersøgelsen.

(166)

GD for konkurrence indledte sin undersøgelse i begyndelsen af april 2005, og den betragtede periode for den nuværende undersøgelse omfattede lidt over et år, hvor kartellet eksisterede. Det kan derfor diskuteres, om 2004 er relevant eller repræsentativt i forbindelse med skadesanalysen og analysen af årsagssammenhæng, da kartellet eksisterede i det pågældende år.

(167)

Da det ikke er urimeligt at antage, at kartellet ophørte med at eksistere, da GD for konkurrence indledte sin undersøgelse, dvs. i begyndelsen af 2005, blev der foretaget en sammenligning af tendenserne vedrørende EF-erhvervsgrenens økonomiske situation, mens kartellet stadig eksisterede, altså i 2004, og derefter, da kartellet ophørte med at eksistere, altså i 2005. Sammenligningen viser, at tendenserne vedrørende EF-erhvervsgrenens skadesituation er tilnærmelsesvis de samme. Selvom der tages hensyn til udviklingen i skadesindikatorerne mellem 2005 og UP, ville skadessituationen og konklusionerne i betragtning 130 til 134 ovenfor forblive uændrede.

(168)

Ud fra de faktisk foreliggende oplysninger har stigningen i råvareomkostningerne og kartellet tilsyneladende ikke haft en væsentlig indvirkning på EF-erhvervsgrenens økonomiske situation, som blev grundigt undersøgt i perioden fra 2004 til udgangen af 2007.

(169)

Kartellets eventuelle indvirkning på fællesskabsmarkedet vil dog blive undersøgt i den videre undersøgelse.

(170)

Analysen ovenfor har vist, at der skete en betydelig stigning i omfanget af og markedsandelen for lavprisdumpingimport med oprindelse i Kina i perioden mellem 2004 og UP. Det blev desuden konstateret, at denne import foregik til betydeligt dumpede priser, som lå langt under EF-erhvervsgrenens priser på fællesskabsmarkedet for lignende varetyper.

(171)

Stigningen i omfanget af og markedsandelen for lavprisdumpingimporten fra Kina faldt sammen med en generel stigning i efterspørgslen i Fællesskabet, men også med en negativ udvikling i salgspriserne, et betydeligt fald i EF-erhvervsgrenens markedsandel og en forværring af de vigtigste indikatorer for erhvervsgrenens økonomiske situation i UP. EF-erhvervsgrenen led store tab i 2006 og i hele UP.

(172)

Det fremgik af undersøgelsen af de andre faktorer, som kunne have skadet EF-erhvervsgrenen, at ingen af disse kunne have haft væsentlige virkninger for erhvervsgrenen især i UP.

(173)

På baggrund af ovenstående analyse, hvor der blev behørigt skelnet mellem alle de kendte faktorer, der har betydning for EF-erhvervsgrenens situation, og de skadevoldende virkninger af dumpingimporten, konkluderes det foreløbigt, at importen fra Kina har forvoldt EF-erhvervsgrenen væsentlig skade, jf. grundforordningens artikel 3, stk. 6.

(174)

I overensstemmelse med grundforordningens artikel 21 blev det undersøgt, om der til trods for konklusionerne om skadevoldende dumping var tvingende årsager til at konkludere, at det ikke er i Fællesskabets interesse at indføre foreløbige antidumpingforanstaltninger i dette tilfælde. Fællesskabets interesser blev fastlagt på grundlag af en vurdering af alle de forskellige involverede parters interesser, dvs. EF-erhvervsgrenens, råvareleverandørernes, importørernes og brugernes interesser.

(175)

EF-erhvervsgrenen består af en lang række små og mellemstore producenter i hele Fællesskabet, som direkte beskæftiger ca. 5 000 personer og som indkøber hovedparten af råmaterialerne fra leverandører i Fællesskabet. Dette betyder, at mange virksomheder i Fællesskabet er afhængige af erhvervsgrenen. EF-erhvervsgrenens økonomiske situation berører dermed mange virksomheder og især beskæftigelsen i Fællesskabet.

(176)

EF-erhvervsgrenen har vedvarende søgt at rejse kapital og investere i modernisering og automatisering af produktionsprocessen for at forblive konkurrencedygtig. Det blev desuden konstateret, at der blev gjort en stor indsats for at omstrukturere produktionen og reducere omkostningerne. Dette viser, at erhvervsgrenen er levedygtig og ikke vil opgive produktionen.

(177)

Det blev konkluderet, at EF-erhvervsgrenens situation vil blive yderligere forværret, hvis der ikke træffes foranstaltninger, og de virkninger af de senere års investeringer vil således blive undermineret. På kort sigt vil dette medføre virksomhedslukninger ikke blot blandt producenter af stearinlys men sandsynligvis også blandt leverandørerne, og deraf følgende tab af arbejdspladser i Fællesskabet.

(178)

Det forventes, at prisniveauet for stearinlys solgt på fællesskabsmarkedet vil øges ved indførelsen af en midlertidig antidumpingtold, og at EF-erhvervsgrenen dermed vil kunne genvinde rentabiliteten. En prisstigning på 7 % vil være tilstrækkeligt til at give erhvervsgrenen mulighed for hurtigt at nå et acceptabelt rentabilitetsniveau. Desuden vil EF-erhvervsgrenen med de foreslåede foranstaltninger sandsynligvis være i stand til at genvinde i det mindste en del af den markedsandel, den mistede i den betragtede periode, med efterfølgende positive virkninger for den økonomiske situation og rentabiliteten.

(179)

Kommissionen modtog i alt seks spørgeskemabesvarelser fra importører, hvoraf kun to kunne betragtes som relevante for analysen af Fællesskabets interesser.

(180)

De to importører, der indsendte relevante besvarelser og samarbejdede i forbindelse med undersøgelsen, var imod indførelsen af antidumpingforanstaltninger. Disse importører tegnede sig for ca. 3 % af den samlede import af stearinlys fra Kina til Fællesskabet og ca. 1 % af forbruget af stearinlys i Fællesskabet i UP. Omsætningen fra salget af stearinlys svarer til 3,4 % af virksomhedernes aktiviteter.

(181)

Det blev konstateret, at importørernes bruttomargen på stearinlys indkøbt i Kina i UP var på mellem 15 og 25 % i løbet af UP, da de hovedsageligt sælger til forhandlere på fællesskabsmarkedet. De direkte konsekvenser af indførelsen af midlertidige antidumpingforanstaltninger ville derfor ikke være ubetydelige for disse to samarbejdende importører, hvis de ikke kan overvælte de mulige virkninger af foranstaltningerne til deres kunder. Undersøgelsen viste, at der var et relativt stor tryk på de priser, som store kunder såsom forhandlere betalte for stearinlys i UP, men at detailhandlere opnåede komfortable bruttomargener selv på detailsalg af basisvarer. På denne baggrund blev det konstateret, at i hvert fald en del af eventuelle prisstigninger som følge af antidumpingforanstaltningerne vil kunne overvæltes til de forskellige led i distributionskæden indtil detailhandlerleddet.

(182)

Da salget af stearinlys kun udgør en mindre del af de samarbejdende importørers omsætning, nemlig 3,4 %, og da importørerne sandsynligvis vil kunne overvælte i hvert fald en del af en eventuel prisstigning til de øvrige led i distributionskæde, konkluderes det foreløbigt, at indførelsen af de midlertidige foranstaltninger ikke vil få væsentlige virkninger for deres økonomiske situation.

(183)

Større detailkæder, der importerede store mængder af stearinlys i UP, ønskede enten ikke at samarbejde eller indsendte ikke relevante besvarelser, som kunne anvendes i forbindelse med analysen af Fællesskabets interesser. Det var derfor ikke muligt at foretage en nøjagtig evaluering af de foreslåede antidumpingforantaltningers indvirkning på detailkædernes rentabilitet på grundlag af de efterprøvede data.

(184)

Selvom disse parter ikke samarbejdede, søgte Kommissionen offentligt tilgængelige oplysninger om detailpriserne for stearinlys og især fyrfadslys og foretog en vurdering af de midlertidige antidumpingforanstaltningers eventuelle virkninger for detailhandlerne. Fyrfadslys udgjorde en stor andel af både eksporten fra Kina og EF-erhvervsgrenens salg i UP. Der blev derfor foretaget en sammenligning af den gennemsnitlige told på import af stearinlys fra Kina og den mulige prisstigning på fyrfadslys produceret af EF-erhvervsgrenen.

(185)

På grundlag af de offentlige oplysninger blev det konstateret, at større detailkæder opnår komfortable bruttofortjenstmargener på flere hundrede procent på deres salg af stearinlys. Rent praktisk betyder dette, at detailhandlere, der sælger en pakke almindelige stearinlys til kunderne til en indekseret pris på 100, kan opnå en bruttomargen på indtil indeks 70. På grundlag af de efterprøvede data ville den indekserede pris for den samme pakke, der importeres fra Kina, være på 30, og indførelsen af midlertidige antidumpingforanstaltninger ville medføre en indekseret told på 4 under hensyntagen til dumpingimportens respektive markedsandel.

(186)

Hvis de store detailkæder køber den samme pakke stearinlys direkte fra EF-erhvervsgrenen, bliver deres bruttomargen endnu højere, selv hvis den i betragtning 178 omtalte prisstigning skulle blive en realitet. Indkøbsprisen for pakken med stearinlys i indekseret form ville udgøre ca. 35 for detailhandlerne.

(187)

Konklusionen på analysen er, at de midlertidige foranstaltningernes eventuelle virkninger vil være meget begrænsede for detailhandlerne. Meget tyder på, at de endda vil kunne absorbere størstedelen af de foreslåede foranstaltninger uden at vælte dem over på kunderne og uden at dette berører deres fortjenstmargen væsentligt.

(188)

Under disse omstændigheder blev det foreløbigt konkluderet, at på baggrund af de foreliggende oplysninger vil eventuelle virkninger af antidumpingforanstaltningerne sandsynligvis ikke blive væsentlige for importørerne.

(189)

Selv om stearinlys er en typisk forbrugsvare, samarbejdede de sammenslutninger, der repræsenterer forbrugernes interesser, ikke. Den eventuelle virkning, som indførelsen af midlertidige antidumpingforanstaltninger kan få for forbrugerne i Fællesskabet, blev dog undersøgt i lyset af det data, der blev indsamlet for større detailkæder i Fællesskabet.

(190)

Detailhandlere og især større detailkæder opnår, jf. betragtning 185 og 186, så store bruttomargener, at de skulle være i stand til at absorbere de midlertidige antidumpingforanstaltninger uden at overvælte eventuelle prisstigninger på forbrugerne.

(191)

Under disse omstændigheder blev det foreløbigt konkluderet, at der ikke vil blive væsentlige virkninger for forbrugerne.

(192)

En leverandør af paraffinvoks gav sig til kende og besvarede spørgeskemaet for leverandører af råmaterialer til produktion af stearinlys. Det erindres, at paraffin kan udgøre indtil 50 % af produktionsomkostningerne til den pågældende vare.

(193)

EF-erhvervsgrenens fremtidige situation vil, jf. betragtning 175 ovenfor, sandsynligvis få stor indvirkning for leverandørerne af råmaterialer. Det konkluderes foreløbigt, at det ikke vil være i leverandørernes interesse at indføre antidumpingforanstaltninger.

(194)

For så vidt angår situationen på fællesskabsmarkedet i tilfælde af antidumpingforanstaltninger vil de berørte eksporterende producenter i Kina - i betragtning af deres stærke markedsposition - sandsynligvis blive ved med at sælge deres varer, dog ikke til dumpingpriser. På grund af det store antal producenter i EF og i Kina er det også sandsynligt, at der fortsat vil være et tilstrækkeligt antal større konkurrenter på fællesskabsmarkedet. Det er derfor sandsynligt, at importørerne, både forhandlere, distributører og detailhandlere, og dermed forbrugerne fortsat ville kunne vælge mellem forskellige leverandører af stearinlys.

(195)

Uden foranstaltninger vil EF-erhvervsgrenens fremtid dog blive sat på spil på kort og mellemlang sigt, da den havde en stor markedsandel. Vedvarende import af dumpede varer fra Kina til fællesskabsmarkedet uden korrigering af de handelsforvridende virkninger ville medføre, at mange EF-producenter forsvinder, og dermed færre valgmuligheder for de forskellige handlende, mindre konkurrence og tab af et betydeligt antal arbejdspladser på fællesskabsmarkedet.

(196)

På baggrund af ovenstående konkluderes det foreløbigt, at der ikke er nogen tvingende grunde til ikke at indføre en midlertidig antidumpingtold i det foreliggende tilfælde.

(197)

På baggrund af konklusionerne om dumping, skade, årsagssammenhæng og Fællesskabets interesser bør der indføres midlertidige antidumpingforanstaltninger for at hindre, at der forvoldes EF-erhvervsgrenen yderligere skade ved dumpingimport.

(198)

Med henblik på fastsættelse af toldniveauet er der taget hensyn til de konstaterede dumpingmargener og det toldbeløb, der er nødvendigt til at fjerne den skade, der forvoldes EF-erhvervsgrenen.

(199)

På baggrund af oplysningerne i undersøgelsen blev det konstateret, at den fortjeneste, der kunne have været opnået uden dumpingimporten, skal baseres på 2004 og 2005, hvor EF-erhvervsgrenen opnåede god rentabilitet, og hvor der importeredes mindre fra Kina til fællesskabsmarkedet. Det blev derfor konstateret, at en fortjenstmargen på 6,5 % af omsætningen kunne anses for et passende minimum, som EF-erhvervsgrenen kunne have forventet at opnå uden den skadevoldende dumping. Den nødvendige prisstigning blev derefter fastsat på grundlag af en sammenligning af den vejede gennemsnitlige importpris for hver varetype hos de eksporterende producenter fra Kina, der indgik i stikprøven, og den ikke-skadevoldende pris på varer, der sælges af EF-erhvervsgrenen på fællesskabsmarkedet i UP. Den ikke-skadevoldende pris blev beregnet ved at lægge ovennævnte fortjenstmargen på 6,5 til EF-erhvervsgrenens produktionsomkostninger. Forskelle som følge af denne sammenligning blev dernæst udtrykt som en procentdel af cif-importværdien for de sammenlignede varetyper.

(200)

På baggrund af ovenstående bør der i overensstemmelse med grundforordningens artikel 7, stk. 2, indføres en midlertidig antidumpingtold på importen med oprindelse i Kina svarende til enten dumpingmargenen eller skadestærsklen, afhængigt af hvad der er lavest, i henhold til reglen om den lavest mulige told.

(201)

Antidumpingtoldsatserne for individuelle selskaber i denne forordning blev fastsat ud fra resultaterne af denne undersøgelse. Den afspejler således den situation, der konstateredes i forbindelse med undersøgelsen vedrørende ovennævnte virksomheder. Disse toldsatser finder (i modsætning til den landsdækkende told for »alle andre virksomheder«) udelukkende anvendelse på import af varer med oprindelse i det pågældende land og fremstillet af virksomhederne og således af de nævnte specifikke retlige enheder. Varer, der er fremstillet af andre virksomheder, som ikke udtrykkeligt er nævnt i den dispositive del af denne forordning med navn og adresse, herunder forretningsmæssigt forbundne enheder til de specifikt nævnte, kan ikke drage fordel af disse satser, men er omfattet af toldsatsen for »alle andre virksomheder«.

(202)

De fastlagte dumping- og skadesmargener er som følger:

(203)

Da stearinlys ofte importeres i sæt sammen med søjler, lysestager eller andre genstande, blev det anset for hensigtsmæssigt at fastsætte tolden som faste beløb på grundlag af stearinlysenes indhold af brændstof, herunder vægen, da denne form for foranstaltninger synes relevant for den pågældende vare.

(204)

Ovennævnte foreløbige resultater vil blive fremlagt for alle interesserede parter, og disse vil blive opfordret til at tilkendegive deres synspunkter skriftligt og til at anmode om at blive hørt mundtligt. Deres kommentarer vil blive analyseret og taget i betragtning, når der er grundlag for dette, før der træffes endelig afgørelse. De foreløbige resultater kan tages op til yderligere overvejelse i lyset af de endelige resultater —

a)

deres brændstof indeholder over 500 ppm toluen

b)

deres brændstof indeholder over 100 ppm benzen

c)

de har en væge af en diameter på mindst 5 mm

d)

de opbevares enkeltvis i en plastikbeholder med lodrette sider af en højde på mindst 5 cm.