Ce document est extrait du site web EUR-Lex
Document 32006R0634
Commission Regulation (EC) No 634/2006 of 25 April 2006 laying down the marketing standard applicable to headed cabbages and amending Regulation (EEC) No 1591/87
Kommissionens forordning (EF) nr. 634/2006 af 25. april 2006 om handelsnormer for hovedkål og om ændring af forordning (EØF) nr. 1591/87
Kommissionens forordning (EF) nr. 634/2006 af 25. april 2006 om handelsnormer for hovedkål og om ændring af forordning (EØF) nr. 1591/87
EUT L 112 af 26.4.2006, p. 3–8
(ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, NL, PL, PT, SK, SL, FI, SV) Dokumentet er offentliggjort i en specialudgave
(BG, RO)
EUT L 348M af 24.12.2008, p. 492–499
(MT)
Plus en vigueur, Date de fin de validité: 30/06/2009; stiltiende ophævelse ved 32008R1221
26.4.2006 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 112/3 |
KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 634/2006
af 25. april 2006
om handelsnormer for hovedkål og om ændring af forordning (EØF) nr. 1591/87
KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —
under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,
under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 2200/96 af 28. oktober 1996 om den fælles markedsordning for frugt og grøntsager (1), særlig artikel 2, stk. 2, og
ud fra følgende betragtninger:
(1) |
Kål står i bilag I til forordning (EF) nr. 2200/96 blandt de produkter, som der skal fastsættes handelsnormer for. Kommissionens forordning (EØF) nr. 1591/87 af 5. juni 1987 om fastsættelse af kvalitetsnormer for hovedkål, rosenkål, bladselleri og spinat (2) er blevet ændret adskillige gange. Af hensyn til klarheden bør bestemmelserne vedrørende hovedkål udskilles fra bestemmelserne vedrørende de øvrige produkter under forordning (EØF) nr. 1591/87 og indføres i en særlig forordning. |
(2) |
Med henblik herpå og for at opretholde et gennemsigtigt verdensmarked må der tages hensyn til FN/ECE-norm FFV-09 om afsætning og kontrol med handelskvaliteten, der anbefales af Arbejdsgruppen for Fastsættelse af Kvalitetsnormer for Landbrugsprodukter under De Forenede Nationers Økonomiske Kommission for Europa (FN/ECE). |
(3) |
Pakninger, der indeholder en blanding af forskellige typer af hovedkål er ved at blive mere almindelige på markedet. Derfor skal reglerne for markedsføringen af disse pakninger præciseres. |
(4) |
Formålet med at anvende disse normer er at fjerne produkter af utilfredsstillende kvalitet fra markedet, at tilpasse produktionen til forbrugernes krav og at lette handelsforbindelserne på grundlag af loyal konkurrence og dermed bidrage til at gøre produktionen mere rentabel. |
(5) |
Normerne gælder i alle afsætningsled. Transport over store afstande, oplagring af en vis varighed eller forskellige håndteringer, som produkterne udsættes for, kan medføre visse ændringer på grund af produkternes biologiske udvikling eller mere eller mindre udtalte letfordærvelige karakter. Der bør derfor tages hensyn til disse ændringer ved anvendelsen af normerne i de afsætningsled, der følger efter forsendelsesleddet. |
(6) |
Forordning (EØF) nr. 1591/87 bør ændres i overensstemmelse hermed. |
(7) |
Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Forvaltningskomitéen for Friske Frugter og Grøntsager — |
UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:
Artikel 1
1. Handelsnormer for hovedkål, henhørende under KN-kode 0704 90, findes i bilaget.
2. Disse normer gælder i alle afsætningsled på de vilkår, der er fastsat i forordning (EF) nr. 2200/96.
I alle led, der følger efter forsendelsesleddet, kan produkterne dog frembyde følgende i forhold til de foreskrevne normer:
a) |
en let forringelse af friskheden og fastheden |
b) |
en let forringelse, som skyldes deres udvikling og deres letfordærvelige karakter. |
Artikel 2
I forordning (EØF) nr. 1591/87 foretages følgende ændringer:
1) |
Titlen affattes således: |
2) |
I artikel 1, stk. 1, udgår første led. |
3) |
Bilag I udgår. |
Artikel 3
Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Bruxelles, den 25. april 2006.
På Kommissionens vegne
Mariann FISCHER BOEL
Medlem af Kommissionen
(1) EFT L 297 af 21.11.1996, s. 1. Senest ændret ved Kommissionens forordning (EF) nr. 47/2003 (EFT L 7 af 11.1.2003, s. 64).
(2) EFT L 146 af 6.6.1987, s. 36. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 386/2005 (EUT L 62 af 9.3.2005, s. 3).
BILAG
HANDELSNORMER FOR HOVEDKÅL
1. DEFINITION
Normerne gælder for hovedkål af de sorter (cultivarer) af arten Brassica oleracea L. var. capitata L. (hvidkål, rødkål og spidskål) og arten Brassica oleracea L var. sabauda L. (Savoykål), der er bestemt til levering i frisk tilstand til forbrugeren; de omfatter ikke hovedkål til industriel forarbejdning.
2. BESTEMMELSER VEDRØRENDE KVALITET
Normerne fastsætter de kvalitetskrav, som hovedkål skal opfylde efter klargøring og emballering.
A. Mindstekrav
Generelt for klasserne gælder under hensyn til tolerancer og særlige bestemmelser for de enkelte klasser, at hovedkål skal være:
— |
hele; manglende yderblade og mindre sprækker i stokken betragtes ikke som en fejl |
— |
friske af udseende |
— |
uden stokløbere |
— |
sunde; produkter, der er angrebet af råd eller er forringet i en sådan grad, at de er uegnede til konsum, udelukkes |
— |
praktisk taget fri for skadegørere |
— |
praktisk taget fri for skade forårsaget af skadegørere |
— |
rene, praktisk taget fri for synlige fremmedlegemer |
— |
fri for unormal ydre fugtighed |
— |
fri for fremmed lugt og/eller smag. |
Stokken skal være afskåret et lille stykke under det nederste bladfæste, således at bladene bliver siddende efter afskæringen; snittet skal være lige.
Kålenes tilstand skal være således, at de kan:
— |
tåle transport og håndtering |
— |
ankomme til bestemmelsesstedet i tilfredsstillende stand. |
B. Klasseinddeling
Hovedkål inddeles i følgende to klasser:
i) Klasse I
Hovedkål i klasse I skal være af god kvalitet og sortstypiske. De skal have den fasthed, der er normal for den pågældende sort.
Hovedkål skal have blade, der sidder godt fast. For Savoykål og tidlige kålsorter er et vist antal dækblade dog tilladt.
Følgende små fejl kan dog tillades, hvis de ikke forringer helhedsindtrykket af hovedkålen, dens kvalitet, holdbarhed eller præsentation i emballagen:
— |
små sprækker i yderbladene |
— |
mindre stødpletter og en let afpudsning |
— |
lette frostskader. |
ii) Klasse II
Denne klasse indbefatter hovedkål, der ikke kan placeres i klasse I, men som opfylder de i punkt A angivne mindstekrav.
Følgende fejl kan tillades, såfremt hovedkålen stadig har sortens væsentlige kendetegn for så vidt angår kvalitet, holdbarhed og præsentation i emballagen:
— |
sprækker i yderbladene |
— |
være mere afbladet, såfremt hovedkålen stadig har sortens væsentlige kendetegn |
— |
stødpletter og/eller skader, der ikke er dybere end to yderblade |
— |
lette spor af skade, der ikke er dybere end to yderblade, forårsaget af skadedyr eller sygdomme |
— |
frostskader. |
3. BESTEMMELSER VEDRØRENDE STØRRELSESSORTERING
Størrelsen er fastsat som stykvægten. Minimumsvægten er 350 gram pr. stk.
Vægten af det tungeste kålhoved må ikke overstige den dobbelte vægt af det letteste kålhoved i samme pakning. Såfremt vægten af det tungeste hoved er 2 g eller derunder, tillades en vægtforskel mellem det tungeste og det letteste hoved på indtil 1 kg.
Bestemmelserne vedrørende størrelsessortering finder ikke anvendelse på miniatureprodukter.
Ved miniatureprodukt forstås en hovedkålsort eller -cultivar, der er fremkommet ved udvælgelse af planter og/eller særlige dyrkningsmetoder, med undtagelse af hovedkål, der ikke er miniaturesorter, og som ikke har nået deres fulde udvikling eller er af utilstrækkelig størrelse. Alle normens andre krav skal være opfyldt.
4. BESTEMMELSER VEDRØRENDE TOLERANCER
Følgende tolerancer for kvalitet og størrelse for produkter, der ikke opfylder kravene til den angivne klasse, gælder for den enkelte pakning.
A. Kvalitetstolerancer
i) Klasse I
10 % efter antal eller vægt af hovedkål, der ikke opfylder kravene til klassen, men som opfylder kravene til klasse II eller undtagelsesvis falder inden for tolerancerne for denne klasse.
ii) Klasse II
10 % efter antal eller vægt af hovedkål, der hverken opfylder kravene til klassen eller mindstekravene, dog bortset fra produkter, der er synligt angrebet af råd eller andre forringelser, der gør dem uegnede til konsum.
B. Størrelsestolerancer
For alle klasser: 10 % efter antal eller vægt af hovedkål, der ikke opfylder kravene.
Intet hoved må dog veje under 300 gram.
5. BESTEMMELSER VEDRØRENDE PRÆSENTATION
A. Ensartethed
Indholdet af hver pakning må kun bestå af hovedkål af samme oprindelse, sort og kvalitet.
I klasse I skal hovedkål være af ensartet form og farve.
Miniatureprodukter skal være af rimelig ensartet størrelse.
En blanding af de forskellige typer af hovedkål beskrevet i disse normer kan dog pakkes sammen, såfremt de har en ensartet kvalitet, og hver af de pågældende typer har en ensartet størrelse og oprindelse.
Den synlige del af pakningens indhold skal være repræsentativ for hele indholdet.
Uanset første til femte afsnit i dette punkt kan de af denne norm omfattede produkter sælges sammen med friske frugter og grøntsager af forskellige arter i pakninger af en nettovægt på 3 kg eller derunder på betingelserne i Kommissionens forordning (EF) nr. 48/2003 (1).
B. Emballering
Den emballerede hovedkål skal pakkes således, at produktet sikres passende beskyttelse.
Materialerne, der anvendes indvendigt i pakningen, skal være nye, rene og af en kvalitet, der ikke fremkalder ydre eller indre forringelser af produktet. Anvendelse af materialer, herunder papir eller stempler med handelsmæssige oplysninger, er tilladt, hvis påtrykningen eller mærkningen foretages med sværte eller lim, der er giftfri.
Pakningerne skal være fri for ethvert fremmedlegeme.
Klæbemærker, der påsættes hvert enkelt produkt, skal kunne aftages uden at efterlade synlige spor af lim eller fejl i skallen.
6. BESTEMMELSER VEDRØRENDE MÆRKNING
1. Hver pakning skal på samme side være forsynet med følgende oplysninger, anført med bogstaver, som er let læselige, ikke kan udviskes og er synlige udefra:
A. Identifikation
Pakkeriets og/eller afsenderens navn og adresse.
Disse oplysninger kan erstattes med følgende:
— |
for alle emballager med undtagelse af færdigpakninger: den officielt udstedte og anerkendte kode for pakkeriet og/eller afsenderen efter betegnelsen »pakkeri og/eller afsender« eller en tilsvarende forkortelse |
— |
for færdigpakninger: navn og adresse på salgsvirksomheden med sæde i Fællesskabet efter anførslen »emballeret for:« eller tilsvarende. I dette tilfælde skal mærkningen også omfatte koden for pakkeriet og/eller afsenderen. Salgsvirksomheden stiller al information, som kontrolmyndigheden skønner nødvendig, til rådighed om betydningen af den pågældende kode. |
B. Produktets art
— |
»Rødkål«, »hvidkål«, »spidskål«, »Savoykål« eller tilsvarende betegnelser, såfremt indholdet ikke er synligt udefra. |
— |
Når forskellige typer af hovedkål er sammenblandet:
|
C. Produktets oprindelse
— |
Oprindelsesland og eventuelt produktionsområde eller national, regional eller lokal betegnelse. |
— |
I tilfælde af at pakningerne indeholder en blanding af typer af hovedkål af forskellig oprindelse, angives hvert oprindelsesland ved siden af den pågældende types navn. |
D. Handelsmæssige oplysninger
— |
Klasse |
— |
Stykantal |
— |
Eventuelt »minihovedkål«, »babyhovedkål« eller enhver anden betegnelse, der passer til et miniatureprodukt. |
E. Officielt kontrolmærke (valgfrit)
2. Det kræves ikke, at de i punkt 1 nævnte oplysninger påføres pakninger, der indeholder salgspakninger, der kan ses udefra, og som alle er påført de pågældende oplysninger. Disse pakninger må ikke være påført nogen vildledende mærkning. Er de anbragt på paller, skal oplysningerne anføres på en etiket, der anbringes synligt på mindst to sider af pallen.