Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32006E0413

Rådets fælles aktion 2006/413/FUSP af 12. juni 2006 om ændring og forlængelse af fælles aktion 2005/190/FUSP om Den Europæiske Unions integrerede retsstatsmission for Irak, EUJUST LEX

EUT L 163 af 15.6.2006, pp. 17–18 (ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, NL, PL, PT, SK, SL, FI, SV)
EUT L 352M af 31.12.2008, pp. 446–447 (MT)

Dokumentet er offentliggjort i en specialudgave (BG, RO)

Legal status of the document No longer in force, Date of end of validity: 30/06/2009

ELI: http://data.europa.eu/eli/joint_action/2006/413/oj

15.6.2006   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 163/17


RÅDETS FÆLLES AKTION 2006/413/FUSP

af 12. juni 2006

om ændring og forlængelse af fælles aktion 2005/190/FUSP om Den Europæiske Unions integrerede retsstatsmission for Irak, EUJUST LEX

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Union, særlig artikel 14 og artikel 25, stk. 3, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Den 7. marts 2005 vedtog Rådet fælles aktion 2005/190/FUSP om Den Europæiske Unions integrerede retsstatsmission for Irak, EUJUST LEX (1). Denne fælles aktion udløber den 30. juni 2006.

(2)

Den 18. juli 2005 hilste Rådet det velkomment, at EUJUST LEX var indledt, og at Kommissionen havde givet tilsagn om at påbegynde forberedelsen af det supplerende arbejde på dette område. Rådet noterede sig de behov, som Irak havde tilkendegivet, især inden for retsstat og menneskerettigheder, og opfordrede de relevante rådsorganer til at overveje, hvilke yderligere opfølgningsforanstaltninger EU kunne træffe for at hjælpe Irak med at opfylde disse behov.

(3)

Den 7. november 2005 udtrykte Rådet sin anerkendelse af det arbejde, der udføres af EUJUST LEX, og noterede sig, at den irakiske overgangsregering havde anmodet om en forlængelse af missionen ud over det nuværende mandat og om en forøgelse af bredden i uddannelsen. Rådet gentog sin støtte til Kommissionens forberedelser med henblik på at yde en supplerende indsats på området.

(4)

Det Europæiske Råd bekræftede den 15.-16. december 2005 sit tilsagn om at støtte Iraks genopbygning, bl.a. ved hjælp af EUJUST LEX.

(5)

Den 15. maj 2006 erklærede Rådet, at det er indstillet på at forlænge EUJUST LEX' aktiviteter ud over missionens nuværende mandat, for at imødekomme Iraks behov og ønsker.

(6)

Efter at generalsekretæren/den højtstående repræsentant havde foretaget en gennemgang af missionen, besluttede Rådet den 12. juni 2006 at forlænge EUJUST LEX med yderligere 18 måneder fra udløbet af det nuværende mandat indtil den 31. december 2007. Denne fælles aktion bør omfatte første fase af forlængelsen indtil den 31. oktober 2006.

(7)

Fælles aktion 2005/190/FUSP bør ændres i overensstemmelse hermed —

VEDTAGET FØLGENDE FÆLLES AKTION:

Artikel 1

I fælles aktion 2005/190/FUSP foretages følgende ændringer:

1)

Artikel 5, stk. 3, affattes således:

»3.   Missionen udarbejder alle de tekniske instrumenter, der er nødvendige for at gennemføre EUJUST LEX. Missionschefen udarbejder ændringer til OPLAN'en i overensstemmelse med det ændrede operationskoncept (CONOPS), som skal tage hensyn til en samlet risikovurdering.«

2)

Artikel 11, stk. 3, affattes således:

»3.   I betragtning af den særlige sikkerhedssituation i Irak vil serviceydelser i Bagdad blive ydet ved hjælp af de kontrakter, som Det Forenede Kongerige har indgået med de selskaber, der leverer og fakturerer disse ydelser. EUJUST LEX' budget dækker disse udgifter op til maksimalt 2 500 000 EUR. Det Forenede Kongerige aflægger i samråd med missionschefen rapport til Rådet med relevante oplysninger om disse udgifter.«

3)

Artikel 14, stk. 2, affattes således:

»Den udløber den 31. oktober 2006.«

4)

Bilaget udgår.

Artikel 2

Denne fælles aktion har virkning fra datoen for vedtagelsen.

Artikel 3

Denne fælles aktion offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende.

Udfærdiget i Luxembourg, den 12. juni 2006.

På Rådets vegne

U. PLASSNIK

Formand


(1)   EUT L 62 af 9.3.2005, s. 37.


Top