BILAG

1.   INDLEDNING

1.1.   Teknisk anvendelsesområde

Denne TSI vedrører delsystemet Togkontrol og signaler og visse dele af delsystemet Vedligeholdelse i det transeuropæiske jernbanenet for højhastighedstog. De indgår i listen i bilag II(1) til direktiv 96/48/EF.

Yderligere oplysninger om delsystemet Togkontrol findes i kapitel 2 (definitioner og anvendelsesområde for delsystemet).

1.2.   Geografisk anvendelsesområde

Geografiske anvendes denne TSI på det transeuropæiske jernbanesystem for højhastighedstog, som det er beskrevet i bilag I til direktiv 96/48/EF.

1.3.   TSI'ens indhold

I overensstemmelse med artikel 5, stk. 3, i direktiv 96/48/EF angives eller fastlægges følgende i TSI'en:

(a)	det tilsigtede anvendelsesområde (en del af banenettet eller det rullende materiel som nævnt i direktivets bilag I; et delsystem eller en del af et delsystem som nævnt i bilag II) — kapitel 2 (Definitioner og anvendelsesområde for delsystemet)

(b)	væsentlige krav til det omhandlede delsystem, Togkontrol, og dets grænseflader til andre delsystemer — kapitel 3 (Væsentlige krav til delsystemet Togkontrol)

(c)

de funktionelle og tekniske specifikationer, som delsystemet og dets grænseflader til andre delsystemer skal opfylde. Disse specifikationer kan om nødvendigt variere alt efter delsystemets anvendelse, f.eks. efter kategori af strækning, knudepunkt og/eller rullende materiel, jf. direktivets bilag I — kapitel 4 (Beskrivelse af delsystemet)

(d)	hvilke interoperabilitetskomponenter og grænseflader der er omfattet af europæiske specifikationer, herunder europæiske standarder, som er nødvendige for at tilvejebringe interoperabilitet i det transeuropæiske jernbanesystem for højhastighedstog — kapitel 5 (Interoperabilitetskomponenter)

(e)

de procedurer, der i hvert enkelt tilfælde skal anvendes ved vurderingen af overensstemmelsen eller anvendelsesegnetheden. Dette omfatter især de i afgørelse 93/465/EØF definerede moduler eller efter omstændighederne de specifikke procedurer, der skal anvendes ved vurderingen af enten overensstemmelsen eller anvendelsesegnetheden af interoperabilitetskomponenterne, samt EF-verifikationen af delsystemerne: Kapitel 6 (Vurdering af interoperabilitetskomponenternes overensstemmelse og/eller anvendelsesegnethed og verifikation af delsystemet)

(f)	strategien for anvendelsen af TSI'en. Navnlig præciseres faserne i den gradvise overgang fra den bestående til den endelige situation, hvor overholdelse af TSI'en skal være hovedreglen — kapitel 7 (Gennemførelse af TSI'en for Togkontrol)

(g)	hvilke betingelser der forudsættes for det berørte personale, for så vidt angår faglige kvalifikationer samt sundhed og sikkerhed under arbejdet med drift og vedligeholdelse af det pågældende delsystem og i anvendelsen af TSI'en — kapitel 4 (Beskrivelse af delsystemet)

Desuden kan der tages højde for særtilfælde i hver enkelt TSI; de angives i kapitel 7 (Gennemførelse af TSI'en for Togkontrol).

Endelig rummer denne TSI's kapitel 4 (Beskrivelse af delsystemet) drifts- og vedligeholdelsesreglerne for det anvendelsesområde, der angives i afsnit 1.1 (Teknisk anvendelsesområde) og 1.2 (Geografisk anvendelsesområde).

2.   DEFINITIONER OG ANVENDELSESOMRÅDE FOR DELSYSTEMET

2.1.   Generelt

Delsystemet Togkontrol er defineret som det sæt funktioner og gennemførelsen heraf, som giver mulighed for sikker transport med tog.

TSI'en for Togkontrol definerer de væsentlige krav til de dele af delsystemet Togkontrol, der har relevans for interoperabilitet, og for hvilke der således kræves EF-verifikationserklæring.

De hovedegenskaber i delsystemet Togkontrol, der har at gøre med det transeuropæiske jernbanesystem for højhastighedstog, vurderes på:

1.	de FUNKTIONER, som er afgørende for sikker styring af jernbanetrafikken og driften heraf, også under uregelmæssige driftsforhold (1).

2.	GRÆNSEFLADERNE

3.	det YDEEVNENIVEAU, der skal opnås for at opfylde de væsentlige krav.

Disse specifikationer af funktioner, grænseflader og ydeevnekrav findes i kapitel 4 (Beskrivelse af delsystemet), hvor der også henvises til de standarder, der ligger til grund herfor.

2.2.   Indføring

Interoperabiliteten i det transeuropæiske jernbanesystem for konventionelle tog afhænger bl.a. af, om det mobile, togmonterede togkontroludstyr fungerer sammen med forskellige typer stationært udstyr langs banen.

Da udstyret i togene er mobilt, må delsystemet Togkontrol deles i to: mobilt togkontroludstyr i det rullende materiel og fast togkontroludstyr i infrastrukturen (se bilag D).

2.2.1.   Interoperabilitet

I denne TSI defineres de funktions-, grænseflade- og ydeevnekrav, der skal være opfyldt som forudsætning for den tekniske interoperabilitet. Teknisk interoperabilitet er forudsætningen for driftsmæssig interoperabilitet, hvor trafikken baseres på pålidelige og sammenhængende oplysninger, der vises i førerrummet i overensstemmelse med harmoniserede krav til driften af det transeuropæiske højhastighedsbanenet. TSI'en indeholder også funktioner, som er nødvendige for at opnå driftsmæssig interoperabilitet (se afsnit 4.3.1, Grænseflade til delsystemet Drift og trafikstyring).

2.2.2.   Forskellige klasser af togkontrolsystemer

Inden for delsystemet Togkontrol defineres to klasser af togkontrol- og radiokommunikationssystemer, HABD og togdetekteringssystemer:

Klasse A:	Det harmoniserede togkontrolsystem.
Klasse B:	Togkontrolsystemer og -applikationer, der eksisterede forud for ikrafttrædelsen af direktiv 96/48/EF, dog kun de i bilag B beskrevne.

For at opnå interoperabilitet skal togs mobile togkontroludstyr sikre:

—	klasse A-grænseflader for radio- og datakommunikation med infrastrukturen, hvis driften omfatter klasse A-infrastruktur

—

klasse B-grænseflader for radio- og datakommunikation med infrastrukturen, hvis driften omfatter klasse B-infrastruktur. For så vidt angår signaldata kan dette opnås ved at anvende et specifikt transmissionsmodul (STM), hvorved mobilt klasse A-udstyr kan benyttes på strækninger med klasse B-systemer ved at bruge klasse B-data. Grænsefladen mellem det mobile klasse A-system og STM'er defineres i denne TSI.

Medlemsstaterne skal sikre, at klasse B-systemerne forvaltes korrekt i hele deres brugsperiode; det gælder navnlig, at ændringer i specifikationerne herfor ikke må skade interoperabiliteten.

2.2.3.   Anvendelsesniveauer (ERTMS/ETCS)

De grænseflader, der specificeres i TSI'en, definerer transmissionsmåden til, og undertiden fra, tog. De klasse A-specifikationer, der omhandles i TSI'en, giver forskellige muligheder, blandt hvilke et projekt kan vælge den mest formålstjenlige transmissionsmåde. Der er defineret tre anvendelsesniveauer:

Niveau 1:	Datatransmissionen foregår via punktvis transmission (Eurobalise) og i nogle tilfælde via semi-kontinuerlig transmission (Euroloop eller radio infill). Togdetektering sker i infrastrukturen, normalt sporisolationer eller akseltællere. Signalinformation formidles til lokomotivføreren via et førerrumssignal eller ved udvendige signaler i infrastrukturen.
Niveau 2:	Dataoverførsel foregår ved kontinuerlig radiotransmission (GSM-R). For nogle funktioner behøver radiotransmissionen supplerende punktvis transmission (Eurobalise). Togdetektering sker i infrastrukturen, normalt sporisolationer eller akseltællere. Signalinformation formidles til lokomotivføreren via et førerrumssignal eller ved udvendige signaler i infrastrukturen.
Niveau 3:	Dataoverførsel foregår ved kontinuerlig radiotransmission (GSM-R). For nogle funktioner behøver radiotransmissionen supplerende punktvis transmission (Eurobalise). Togdetektering sker via udstyr i toget, som står i forbindelse med togkontrolsystemets infrastrukturdel. Signalinformation formidles til lokomotivføreren via førerrumsudstyr.

Kravene i denne TSI gælder for alle anvendelsesniveauer. Implementeringen gennemgås i kapitel 7 (Gennemførelse af TSI'en for togkontrol). Et tog, der er udstyret med et klasse A-system til et givet anvendelsesniveau, skal kunne fungere på det pågældende og alle lavere niveauer.

2.2.4.   Grænser i infrastrukturnettet

Lokale tekniske grænseflader mellem togkontroludstyr med forskellige anvendelsesniveauer i infrastrukturnet, der grænser op mod hinanden, må ikke hindre tog i at passere mellem nettene uden afbrydelse.

Ethvert højhastighedstog og ethvert konventionelt tog kan, når de er udstyret med et mobilt klasse A-system i overensstemmelse med den tilhørende TSI, operere uden indskrænkninger på enhver højhastighedsstrækning og enhver konventionel strækning, der er udstyret med et fast klasse A-system i henhold til den tilhørende TSI, så snart togets data i registret for rullende materiel er krydschecket for interoperabilitet med den pågældende stræknings data i infrastrukturregistret.

3.   VÆSENTLIGE KRAV TIL DELSYSTEMET TOGKONTROL

3.1.   Generelt

I henhold til direktiv 96/48/EF, artikel 4, stk. 1, skal det transeuropæiske jernbanesystem for højhastighedstog, dets delsystemer og interoperabilitetskomponenter, herunder grænseflader, opfylde de væsentlige krav, som er anført i direktivets bilag III. De væsentlige krav er:

—

sikkerhed

—	driftssikkerhed og tilgængelighed

—

sundhed

—	miljøbeskyttelse

—	teknisk kompatibilitet.

I henhold til direktivet stilles de væsentlige krav til hele det transeuropæiske jernbanesystem for konventionelle tog eller til hvert delsystem og dets interoperabilitetskomponenter.

De væsentlige krav gennemgås nedenfor. Kravene til klasse B-systemer er de enkelte medlemsstaters ansvar.

3.2.   Aspekter, som specifikt vedrører delsystemet Togkontrol

3.2.1.   Sikkerhed

Hvert enkelt projekt, som denne specifikation finder anvendelse på, skal bringe de nødvendige foranstaltninger i anvendelse med henblik på at påvise, at risikoen for, at en hændelse opstår inden for togkontroldelsystemets områder, ikke er højere end målet, der kræves for driften. For at sikre, at sikkerhedsløsningerne ikke skader interoperabiliteten, skal kravene i grundparameteren i afsnit 4.2.1 (Interoperabilitetsrelevante sikkerhedskarakteristika i togkontrolsystemer) overholdes.

Ved klasse A-systemer (ERTMS/ETCS) fordeles delsystemets totale sikkerhedsmål mellem enhederne i det rullende materiel og i infrastrukturen. De detaljerede krav specificeres i grundparameteren i afsnit 4.2.1 (Interoperabilitetsrelevante sikkerhedskarakteristika i togkontrolsystemer). Dette sikkerhedskrav skal opfyldes, ligesom tilgængelighedskravet i afsnit 3.2.2 (Driftssikkerhed og tilgængelighed).

Ved klasse B-systemer, der anvendes i konventionel banedrift, påhviler det de pågældende medlemsstater (defineret i bilag B) at:

—	sikre, at udformningen af klasse B-systemet opfylder de nationale sikkerhedsmål

—	sikre, at anvendelsen af klasse B-systemet opfylder de nationale sikkerhedsmål

—	definere parametre for sikker drift og anvendelsesbetingelser for klasse B-systemet (hvilket som minimum omfatter vedligeholdelse og regler for situationer, hvor delsystemer fungerer under svigtforhold) (herunder bl.a. vedligeholdelse og uregelmæssige driftsforhold).

3.2.2.   Driftssikkerhed og tilgængelighed

(a)	For klasse A-systemet skal delsystemets totale driftssikkerheds- og tilgængelighedsmål fordeles mellem de mobile og faste enheder. De detaljerede krav specificeres i grundparameteren i afsnit 4.2.1 (Interoperabilitetsrelevante sikkerhedskarakteristika i togkontrolsystemer).

(b)

Kvaliteten af vedligeholdelsesorganisationen for alle systemer, som togkontroldelsystemet indgår i, skal sikre, at risikoniveauet styres i takt med, at delene bliver ældre og slides. Kvaliteten af vedligeholdelsen skal sikre, at sikkerheden ikke kompromitteres heraf. Se afsnit 4.5 (Regler for vedligeholdelse).

3.2.3.   Sundhed

I henhold til de europæiske regler og de nationale forskrifter til gennemførelse af EU-lovgivningen skal der træffes foranstaltninger for at sikre, at de materialer, der bruges i projekteringen af togkontroldelsystemerne, ikke udgør en sundhedsfare for de personer, der har adgang til dem.

3.2.4.   Miljøbeskyttelse

I henhold til de europæiske regler og de nationale forskrifter til gennemførelse af EU-lovgivningen gælder følgende:

—	Togkontroludstyret må, hvis det udsættes for ekstrem varme eller brand, ikke overskride grænserne for miljøskadelige eller -farlige dampe eller gasser.

—	Togkontroludstyret må ikke indeholde stoffer, der under normal anvendelse forurener miljøet ekstraordinært.

—	Togkontroludstyret skal være underlagt den gældende europæiske lovgivning, der kontrollerer emissionsniveauer af og modtagelighed for elektromagnetisk interferens ved jernbanearealet.

—	Togkontroludstyret skal overholde den eksisterende lovgivning om støjforurening.

—	Togkontroludstyret må ikke foranledige overdrevne vibrationer, som kan skade infrastrukturen (når den er i korrekt vedligeholdelsesstand).

3.2.5.   Teknisk kompatibilitet

Teknisk kompatibilitet omfatter de funktioner, grænseflader og de resultatkrav, der skal overholdes for at opnå interoperabilitet.

Kravet om teknisk kompatibilitet er underopdelt i følgende tre kategorier:

—	Den første kategori angiver de generelle konstruktionskrav for interoperabilitet, dvs. miljøforhold, intern elektromagnetisk kompatibilitet (EMC) inden for jernbanearealet, og installation. Disse kompatibilitetskrav defineres i dette kapitel.

—	Den anden kategori angiver, hvordan delsystemet Togkontrol skal anvendes og hvilke funktioner det skal omfatte for at sikre interoperabiliteten. Denne kategori defineres i kapitel 4.

—	Den tredje kategori angiver, hvordan delsystemet Togkontrol skal virke for at sikre interoperabiliteten. Denne kategori defineres i kapitel 4.

3.2.5.1.   Konstruktionskompatibilitet

3.2.5.1.1   Fysiske miljøforhold

Systemer, der overholder klasse A-kravene, skal kunne fungere under de klimatiske og fysiske forhold, der findes i de relevante dele af det transeuropæiske jernbanenet for højhastighedstog. Grænsefladerne angives for rullende materiel i afsnit 4.3.2.5 (Fysiske miljøforhold).

Systemer, der overholder klasse B-kravene, skal som minimum overholde de fysiske miljøspecifikationer for de tilsvarende klasse B-systemer, så de kan fungere under de klimatiske og fysiske forhold, der findes på de pågældende højhastighedsruter.

3.2.5.1.2   Intern elektromagnetisk kompatibilitet

Grundparameteren beskrives i afsnit 4.2.12 (Elektromagnetisk kompatibilitet). Grænsefladerne angives for rullende materiel i afsnit 4.3.2.6 (Elektromagnetisk kompatibilitet) og for energi i afsnit 4.3.4.1 (Elektromagnetisk kompatibilitet).

3.2.5.2.   Kompatibilitet i togkontrolsystemet

Kapitel 4 definerer sammen med bilag A og B kravene til interoperabilitet i delsystemet Togkontrol.

For så vidt angår delsystemet Togkontrol sikrer denne TSI desuden sammen med TSI'en for togkontrol for det transeuropæiske konventionelle banenet den tekniske interoperabilitet mellem transeuropæiske højhastighedssystemer og konventionelle systemer, når begge er udstyret med klasse A-systemer.

4.   BESKRIVELSE AF DELSYSTEMET

4.1.   Indledning

Det transeuropæiske jernbanesystem for højhastighedstog, som direktiv 96/48/EF finder anvendelse på, og som delsystemet Togkontrol er led i, er et integreret system, hvis indre sammenhæng kræver verifikation. Sammenhængen skal navnlig kontrolleres med hensyn til specifikationerne i delsystemet, dets grænseflade til det system, det indgår i, samt drifts- og vedligeholdelsesregler.

Under hensyntagen til alle relevante væsentlige krav karakteriseres delsystemet Togkontrol ved følgende grundparametre:

—	sikkerhedskarakteristika for togkontrol med relevans for interoperabilitet (afsnit 4.2.1)

—	Mobile ETCS-funktioner (afsnit 4.2.2)

—	ETCS-funktioner i infrastrukturen (afsnit 4.2.3)

—	EIRENE-funktioner (afsnit 4.2.4)

—	ETCS- og EIRENE-luftrumsgrænseflader (afsnit 4.2.5)

—	togkontrollens interne grænseflader, i det rullende materiel (afsnit 4.2.6)

—	togkontrollens interne grænseflader, i infrastrukturen (afsnit 4.2.7)

—	håndtering af krypteringsnøgler (afsnit 4.2.8)

—	håndtering af ECTS-ID (afsnit 4.2.9)

—	HABD (akselvarmløbningsdetektor) (afsnit 4.2.10)

—	kompatibilitet med togdetekteringssystemer i infrastrukturen (afsnit 4.2.11)

—	elektromagnetisk kompatibilitet (afsnit 4.2.12)

—	ETCS DMI (grænseflade mellem lokomotivfører og førerrumsudrustning) (afsnit 4.2.13)

—	EIRENE DMI (grænseflade mellem lokomotivfører og førerrumsudrustning) (afsnit 4.2.14)

—	grænseflade til lovpligtig registrering af data (havarilog) (afsnit 4.2.15)

—	faste togkontrolelementers synlighed (afsnit 4.2.16).

Kravene i afsnit

—	4.2.10 (HABD (akselvarmløbningsdetektor))

—	4.2.11 (Kompatibilitet med togdetekteringssystemer i infrastrukturen)

—	4.2.12 (Elektromagnetisk kompatibilitet)

—	4.2.16 (Faste togkontrolelementers synlighed)

gælder altid, uanset hvilken klasse systemet er.

Alle andre krav i afsnit 4.2 (Delsystemets funktionelle og tekniske specifikationer) gælder til enhver tid kun for klasse A-systemer. Kravene i klasse B-systemer er de pågældende medlemsstaters ansvar. Bilag B omhandler klasse B-systemers karakteristika, og det angiver, hvilke medlemsstater der har ansvaret herfor.

STM'erne, der gør det muligt for et klasse A-system at fungere på klasse B-infrastruktur, er underlagt systemkravene for klasse B.

For at tilvejebringe interoperabilitet er det ikke nødvendigt at standardisere alle funktionerne i delsystemet Togkontrol. De funktioner for automatisk togkontrol og -styring, som omhandles i kapitel 4, er:

—	standardfunktioner i det rullende materiel, der sikrer, at alle tog vil reagere på data, der modtages fra infrastrukturen, på en forudsigelig måde

—	standardfunktioner i infrastrukturen, der kan læse data fra nationale sikrings- og signalsystemer samt oversætte sådanne data til standardmeldinger til togene

—	standardgrænseflader for kommunikation fra spor til tog og omvendt.

Togkontrolfunktionerne er inddelt i kategorier, der angiver om de f.eks. er valgfrie eller obligatoriske. Kategorierne defineres i bilag A, indeks 1 og bilag A, indeks 32, og funktionernes klassifikation angives i teksten dertil.

Bilag A, indeks 3 indeholder en ordliste over ETCS-udtryk og -definitioner, som anvendes i de specifikationer, der henvises til i bilag A.

På baggrund af de væsentlige krav i kapitel 3 er de funktionelle og tekniske specifikationer for delsystemet Togkontrol som følger:

4.2.   Delsystemets funktionelle og tekniske specifikationer

4.2.1.   Sikkerhedskarakteristika for togkontrol med relevans for interoperabilitet

Denne grundparameter beskriver sikkerhedskravene til ERTMS/ETCS i mobile enheder og sikkerhedskravene til faste enheder.

Med henvisning til det væsentlige krav »sikkerhed« (se afsnit 3.2.1, Sikkerhed) etablerer denne grundparameter de obligatoriske krav til interoperabilitet:

—	For at sikre, at løsninger, hvis formål er sikkerhed, ikke skader interoperabiliteten, skal kravene i bilag A, indeks 47 overholdes.

—

For den sikkerhedsrelaterede del af en mobil eller fast enhed er sikkerhedskravet til ETCS niveau 1 eller niveau 2 (2): et acceptabelt risikoniveau (THR: tolerable hazard rate (THR) på 10-9/time (for tilfældige fejl), hvilket svarer til Safety Integrity Level 4. De detaljerede krav for klasse A-udstyr specificeres i bilag A, indeks 27. Der kan vedtages mindre restriktive sikkerhedskrav for THR ved fast udstyr, forudsat at sikkerhedsmålet for driften overholdes.

—	Kravene til driftssikkerhed og tilgængelighed i bilag A, indeks 28 skal overholdes.

4.2.2.   Mobile ETCS-funktioner

Denne grundparameter beskriver ETCS-funktionerne i mobile enheder. Den indeholder alle funktioner, der forudsættes for sikker drift af toget. Funktionernes virkemåde skal være i overensstemmelse med bilag A, indeks 14 og 49. Funktionerne skal implementeres i overensstemmelse med bilag A, indeks 1, 2, 4, 13, 15, 23, 53 og de nedenfor angivne tekniske specifikationer:

—

Kommunikation med faste togkontrolenheder. Den kontinuerlige datatransmission (infill-funktion) på ETCS-niveau 1 er kun påkrævet i det rullende materiel under de forhold, der er defineret i kapitel 7. Dataradiofunktionalitet for ETCS er kun obligatorisk ved anvendelser på ETCS-niveau 2 eller 3. — Eurobalise-modtagelse. Se bilag A, indeks 9, 36, 43. — Euroloop-modtagelse. Se bilag A, indeks 16, 50 — Radiotransmission og forvaltning af protokoller for radiomeddelelser. Se bilag A, indeks 10, 11, 12, 18, 19, 22, 39, 40.

—	Kommunikation med lokomotivfører — Støtte til kørsel. Se bilag A, indeks 51. — Vejimpulsgiverinformation. Se bilag A, indeks 51.

—	Kommunikation med STM'er. Se bilag A, indeks 8, 25, 26, 29, 36, 49, 52. Denne funktion omfatter: — håndtering af output fra STM'er — videresendelse af data til brug for STM'en — håndtering af STM-overgange.

—

Tilvejebringelse af automatisk togkontrol og førerrumssignalering. Se bilag A, indeks 6, 7, 31, 37. Denne funktion omfatter: — lokalisering af tog i et Eurobalise-koordinationssystem, som danner grundlag for overvågning af den dynamiske hastighedsprofil — beregning af den dynamiske hastighedsprofil for kørslen — overvågning af den dynamiske hastighedsprofil under kørslen — valg af hastighedsovervågningsmetode — overvågning af togets overholdelse af nationale grænseværdier — fastlæggelse og udførelse af interventionsfunktion — indstilling af togkarakteristika.

—	Påvisning af togets opfyldelse af driftsreglerne (togintegritet) — obligatorisk for niveau 3, ikke påkrævet for niveau 1 eller 2.

—	Overvågning af udstyrsstand og støtte under uregelmæssige driftsforhold. Denne funktion omfatter: — opstart af den mobile ETCS-funktionalitet — støtte under uregelmæssige driftsforhold — udkobling af mobile ETCS-funktioner.

—	Understøttelse af lovpligtig dataregistrering (havarilog). Se bilag A, indeks 5, 41, 55.

—

Videresendelse af information/ordrer til DMI og, hvor det er nødvendigt, til togets grænsefladeenhed, f.eks. information om, hvor luftindtagene skal åbnes/lukkes, hvor strømaftageren skal sænkes/hæves, hvor hovedstrømafbryderen skal slås til/fra eller hvor der skal skiftes fra trækkraftsystem A til B. Se bilag A, indeks 7.

4.2.3.   Faste ETCS-funktioner

Denne grundparameter beskriver ETCS-funktionerne i infrastrukturen. Den omfatter alle ETCS-funktioner, som garanterer et bestemt tog en sikker kørsel. Funktionernes virkemåde skal være i overensstemmelse med bilag A, indeks 14. Funktionerne skal implementeres i overensstemmelse med bilag A, indeks 1, 2, 4, 13, 23, 15, 31, 37, 53 og de nedenfor angivne tekniske specifikationer:

—	Kommunikation med fast signaludstyr (sikringsanlæg, signaler)

—	Lokalisering af et bestemt tog i et Eurobalise-koordinatsystem (niveau 2 og 3)

—	Konvertering af information fra signaludstyret i infrastrukturen til et standardformat til togkontrolenheden i toget.

—	Generering af kørselstilladelser, bl.a. med beskrivelse af spor og instrukser til et bestemt tog.

—

Kommunikation med mobile togkontrolenheder. Dette indbefatter: — Eurobalise-transmission. Se bilag A, indeks 9, 43 — radio infill. Se bilag A, indeks 18, 19, 21. Radio infill vedrører kun niveau 1, hvor det er valgfrit. (se også afsnit 7.2.6) — Euroloop. Se bilag A, indeks 16, 50. Euroloop vedrører kun niveau 1, hvor det er valgfrit (se også afsnit 7.2.6) — RBC radiokommunikation. Se bilag A, indeks 10, 11, 12, 39, 40. RBC radiokommunikation vedrører kun niveau 2 og 3.

—	Tilvejebringelse af information vedrørende frit spor til sikringsanlægget. Denne funktion er kun obligatorisk for niveau 3.

—

Frembringelse af information/ordrer til DMI og, hvor det er nødvendigt, til togets grænsefladeenhed, f.eks. information om, hvor luftindtagene skal åbnes/lukkes, hvor strømaftageren skal sænkes/hæves, hvor hovedstrømafbryderen skal slås til/fra eller hvor der skal skiftes fra trækkraftsystem A til B.

4.2.4.   EIRENE-funktioner

Denne grundparameter beskriver EIRENE-funktionerne med tale- og datakommunikation:

—	funktioner vedrørende lokomotivføreropkald

—

driftsrelaterede radiofunktioner — f.eks. dødmandsalarm (se bilag A, indeks 32, punkt 5.7 og bilag A, indeks 33. Når dødmandsanordningen giver alarm, og denne valgfrie funktion er gennemført, frembringer dødmandsanordningen en automatisk meddelelse, som sendes fra førerrumsradioen til det faste udstyr).

—	datakommunikation.

Funktionerne skal gennemføres i henhold til de tekniske specifikationer, der er anført i bilag A, indeks 32, 33 og 48, og deres virkemåde skal stemme overens med bilag A, indeks 22.

4.2.5.   ETCS- og EIRENE-luftrumsgrænseflader

De samlede grænsefladespecifikationer omfatter to dele:

—	specifikation af protokoller for overførsel af information fra og til ERTMS-funktioner og for sikring af kommunikationssikkerheden

—	specifikation af grænseflader mellem forskelligt udstyr. Grænsefladerne mellem udstyret beskrives i: — afsnit 4.2.6 (Togkontrollens interne grænseflader, i det rullende materiel) for mobilt udstyr — afsnit 4.2.7 (Togkontrollens interne grænseflader, i infrastrukturen) for fast udstyr.

Denne grundparameter beskriver luftrummet mellem de faste og de mobile togkontrolenheder. Det omfatter:

—	hvilke fysiske, elektriske og elektromagnetiske værdier der skal overholdes for at garantere sikker drift

—	hvilken kommunikationsprotokol der skal anvendes

—	kommunikationskanalens tilgængelighed.

Følgende specifikationer finder anvendelse:

—	Radiokommunikation med toget: grænseflader for klasse A-radiokommunikation skal anvende GSM-R-båndet. Se bilag A, indeks 35. Protokollerne skal overholde bilag A, indeks 10, 18, 19, 39, 40.

—	Eurobalise- og Euroloop-kommunikation med toget: grænseflader for Eurobalise-kommunikation skal være i overensstemmelse med bilag A, indeks 9, 43. Grænseflader for Euroloop-kommunikation skal være i overensstemmelse med bilag A, indeks 16, 50.

4.2.6.   Togkontrollens interne grænseflader, i det rullende materiel

Denne grundparameter består af tre dele.

4.2.6.1.   Grænseflade mellem ETCS og STM

Det specifikke transmissionsmodul (STM) gør det muligt at benytte mobilt ETCS-udstyr på strækninger med klasse B-systemer.

Grænsefladen mellem de mobile ETCS-funktioner og STM'erne til klasse B-systemer defineres i bilag A, indeks 4, 8, 25, 26. I bilag A specificeres K-grænsefladen i indeks 45 og G-grænsefladen i indeks 46. K-grænsefladen er ikke obligatorisk, men hvis den indføres, skal det ske i overensstemmelse med bilag A, indeks 45. Hvis K-grænsefladen gennemføres, skal den indbyggede transmissionskanal have de funktioner, der er nødvendige for at overholde angivelserne i bilag A, indeks 46.

4.2.6.2.   GSM-R/ETCS

Grænsefladen mellem klasse A-radioen og de mobile ETCS-funktioner. Kravene specificeres i bilag A, indeks 4, 7, 15, 20, 22, 34.

4.2.6.3.   Vejimpulsgiver

Grænsefladen mellem vejimpulsgiverfunktionen og de mobile ERTMS/ETCS-funktioner skal opfylde kravene i bilag A, indeks 44. Denne grænseflade vedrører kun denne grundparameter, når udstyret udgør en særskilt interoperabilitetskomponent (se afsnit 5.2.2, Gruppering af interoperabilitetskomponenter).

4.2.7.   Togkontrollens interne grænseflader, i infrastrukturen

Denne grundparameter består af seks dele.

4.2.7.1.   Funktionel grænseflade mellem RBC'er

Denne grænseflade bruges til at definere de data, der skal udveksles mellem radioblokcentre (RBC), der grænser op til hinanden, så et tog kan flyttes sikkert fra et RBC-område til et andet. Den beskriver:

—	Informationen fra »afleveringsradioblokken« til »modtagerradioblokken«

—	Informationen fra »modtagerradioblokken« til »afleveringsradioblokken«

Kravene angives i bilag A, indeks 12.

4.2.7.2.   Teknisk grænseflade mellem RBC'er

Dette er den tekniske grænseflade mellem to RBC'er. Kravene specificeres i bilag A, indeks 58, 62, 63.

4.2.7.3.   GSM-R/RBC

Dette er grænsefladen mellem klasse A-radiosystemet og de faste ETCS-funktioner. Kravene specificeres i bilag A, indeks 4, 15, 20, 22, 34.

4.2.7.4.   Eurobalise/LEU

Dette er grænsefladen mellem Eurobalise og den faste elektroniske enhed i infrastrukturen (Line-side Electronic Unit, LEU). Kravene angives i bilag A, indeks 9. Denne grænseflade vedrører kun denne grundparameter, når Eurobalise og LEU'er udgør særskilte interoperabilitetskomponenter (se afsnit 5.2.2, Gruppering af interoperabilitetskomponenter).

4.2.7.5.   Euroloop/LEU

Dette er grænsefladen mellem Euroloop og LEU. Kravene angives i bilag A, indeks 16. Denne grænseflade vedrører kun denne grundparameter, når Euroloop og LEU'er udgør særskilte interoperabilitetskomponenter (se afsnit 5.2.2, Gruppering af interoperabilitetskomponenter).

4.2.7.6.   Installationsforberedelseskrav til fast ERTMS-udstyr

Dette er grænsefladen mellem fast klasse A-udstyr og fast togkontrolinfrastruktur. Kravene angives i bilag A, indeks 59. Indekset beskriver, hvordan de faste anlæg forberedes til installation af klasse A-udstyr.

4.2.8.   Håndtering af krypteringsnøgle

Denne grundparameter vedrører de sikkerhedsrelaterede data, der transmitteres via radio og beskyttes af mekanismer, som forudsætter krypteringsnøgler. Infrastrukturforvalteren og jernbanevirksomhederne skal tilvejebringe et håndteringssystem, der styrer og håndterer nøglerne. En grænseflade for håndtering af krypteringsnøgler er nødvendig:

—	mellem de forskellige infrastrukturforvalteres systemer til håndtering af krypteringsnøgler

—	mellem jernbanevirksomhedernes og infrastrukturforvalternes systemer til håndtering af krypteringsnøgler

—	mellem systemer til håndtering af krypteringsnøgler og det mobile og faste ETCS-udstyr.

Kravene til håndtering af krypteringsnøgle mellem interoperable områders systemer til håndtering af krypteringsnøgler angives i bilag A, indeks 11 og 56.

4.2.9.   Håndtering af ETCS-ID

Denne grundparameter vedrører de særskilte ETCS-identiteter til udstyr i faste og mobile enheder. Kravene angives i bilag A, indeks 23. Tildelingen af variabler defineres i bilag A, indeks 53.

Leverandører af mobilt togkontroludstyr er ansvarlige for håndteringen af særskilte identiteter inden for tildelingsområdet jf. bilag A, indeks 53. Indehavere af rullende materiel skal tilvejebringe et håndteringssystem, som styrer og håndterer identiteterne i hele enhedens levetid.

Bilag A, indeks 53 angiver tildelingen af identiteter til de enkelte medlemsstater. Medlemsstaterne skal selv håndtere fordelingen af disse tildelingsområder blandt deres ordregivere.

Ordregivere på faste enheder skal selv håndtere de særskilte identiteter inden for deres tildelingsområde. Infrastrukturforvalteren skal tilvejebringe et håndteringssystem, som styrer og håndterer identiteterne i hele enhedens levetid.

4.2.10.   HABD (akselvarmløbningsdetektor)

Denne grundparameter angiver kravene til det faste udstyr, som anvendes til at kontrollere, om aksellejetemperaturen på forbikørende rullende materiel overstiger en bestemt værdi, og videresende information herom til et kontrolcenter. Kravene angives i bilag A, tillæg 2.

Håndtering af rullende materiel med mobilt detekteringsudstyr beskrives også i TSI-RS HS (TSI'en om rullende materiel, højhastighed), afsnit 4.2.11.

4.2.11.   Kompatibilitet med togdetekteringssystemer i infrastrukturen

Denne grundparameter angiver karakteristika for togdetekteringssystemer i infrastrukturen, som skal aktiveres af rullende materiel, der er i overensstemmelse med den eller de pågældende TSI'er om rullende materiel.

Det rullende materiel skal have de nødvendige egenskaber til drift af togdetekteringssystemer i infrastrukturen. Bilag A, tillæg 1 angiver kravene til køretøjerne.

Disse specifikationer medtages også i TSI'erne om rullende materiel.

4.2.12.   Elektromagnetisk kompatibilitet

Denne grundparameter består af to dele.

4.2.12.1.   Togkontroludstyrs interne elektromagnetiske kompatibilitet

Togkontroludstyr må ikke forårsage interferens med andet togkontroludstyr.

4.2.12.2.   Elektromagnetisk kompatibilitet mellem rullende materiel og togkontroludstyr i infrastrukturen

Dette omfatter specifikationer for alle påvirkninger af den elektromagnetiske kompatibilitet (ledningsbundet og induceret kørestrøm og andre typer strøm fra tog, elektromagnetiske feltspecifikationer samt statiske felter), som rullende materiel skal overholde for at sikre, at det faste togkontroludstyr fungerer korrekt. Dette omfatter også beskrivelser af, hvordan værdierne måles.

Fast togkontroludstyrs egenskaber specificeres i

—	bilag A, indeks A7 (udstyrs generelle immunitetsegenskaber)

—	bilag A, indeks 9 (særlige krav til Eurobalise-kommunikation)

—	bilag A, indeks 16 (særlige krav til Euroloop-kommunikation).

Desuden specificeres der særlige krav til togdetekteringssystemer i kapitel 4.2.11 og særlige krav til HABD i bilag A, tillæg 2.

4.2.13.   ETCS DMI (grænseflade mellem lokomotivfører og førerrumsudrustning)

Denne grundparameter beskriver den information, som føreren modtager via det mobile ETCS-system og som føreren videregiver til det mobile ERTMS/ETCS-system. Se bilag A, indeks 51.

Det omfatter:

—	ergonomi (herunder synlighed)

—	de ETCS-funktioner, der skal vises for lokomotivføreren

—	de ETCS-funktioner, der aktiveres ved lokomotivførerens påvirkning af systemet.

4.2.14.   EIRENE DMI (grænseflade mellem fører og maskine)

Denne grundparameter beskriver den information, som lokomotivføreren modtager via det mobile EIRENE-system og som lokomotivføreren videregiver til det mobile EIRENE-system. Se bilag A, indeks 32, 33, 51.

Det omfatter:

—	ergonomi (herunder synlighed)

—	de EIRENE-funktioner, der skal vises

—	information vedrørende udgående opkald

—	information vedrørende indgående opkald.

4.2.15.   Grænseflade til lovpligtig registrering af data (havarilog)

Denne grundparameter beskriver:

—	dataudveksling mellem havarilog og databehandlingsværktøjet

—	kommunikationsprotokoller

—	fysisk grænseflade

—	funktionelle krav til og anvendelse af dataregistrering.

Hver medlemsstats undersøgelsesmyndigheder skal have adgang til de registrerede data, der opfylder de påkrævede dataregistreringskrav, til officielle formål og til undersøgelsesbrug.

Se bilag A, indeks 4, 5, 15, 41, 55.

4.2.16.   Faste togkontrolelementers synlighed

Denne grundparameter beskriver:

—	specifikationer for skilte med refleksvirkning, så synligheden sikres. Det skal med udgangspunkt i kravene til køretøjers frontlys (se TSI'en for rullende højhastighedsmateriel) sikres, at OPE-specifikationerne overholdes.

—	specifikationer for interoperable markeringstavler, se bilag A, indeks 38.

4.3.   Funktionelle og tekniske specifikationer for grænseflader til andre delsystemer

4.3.1.   Grænseflade til delsystemet Drift og trafikstyring

4.3.1.1.   Driftskrav for ERTMS/ETCS og GSM-R

Det transeuropæiske net vil være underlagt visse fællesfastlagte driftskrav, som beskrives i TSI'en om drift og trafikstyring (se også afsnit 4.4, Driftsregler for TSI-CCS).

TSI OPE CR: bilag A

TSI OPE HS: bilag A

4.3.1.2.   ETCS-grænseflade mellem lokomotivfører og førerrumsudrustning

Denne grænseflade beskriver den information, som lokomotivføreren modtager via det mobile ERMTS/ETCS-system og som lokomotivføreren videregiver til det mobile ERMTS ETCS-system. Grundparameteren for togkontrol beskrives i afsnit 4.2.13 (ETCS DMI (grænseflade mellem lokomotivfører og førerrumsudrustning)).

Denne grænseflade vedrører klasse A-systemer. Kravene til klasse B-systemer fastsættes af den pågældende medlemsstat (se bilag B).

TSI OPE CR: bilag A1

TSI OPE HS: bilag A1

4.3.1.3.   EIRENE-grænseflade mellem fører og maskine

Denne grænseflade beskriver den information, som lokomotivføreren modtager via det mobile EIRENE-system og som lokomotivføreren videregiver til det mobile EIRENE-system. Grundparameteren for togkontrol beskrives i afsnit 4.2.14 (EIRENE DMI (grænseflade mellem lokomotivfører og førerrumsudrustning)).

Denne grænseflade vedrører klasse A-systemer. De tilsvarende krav til klasse B-systemer fastsættes af den pågældende medlemsstat (se bilag B).

TSI OPE CR: bilag A2

TSI OPE HS: bilag A2

4.3.1.4.   Grænseflade for lovpligtig registrering af data

Denne grænseflade vedrører de funktionelle krav til og anvendelse af dataregistrering. Grundparameteren for togkontrol beskrives i afsnit 4.2.15 (Grænseflade for lovpligtig registrering af data (havarilog)).

Denne grænseflade vedrører klasse A-systemer. De tilsvarende krav til klasse B-systemer fastsættes af den pågældende medlemsstat (se bilag B).

TSI OPE CR: afsnit 4.2.3.5.

TSI OPE HS: afsnit 4.2.3.5.

4.3.1.5.   Garanteret bremseevne for toget og specifikationer herfor

Delsystemet Togkontrol indeholder krav om opstilling af garanteret bremseevne for toget. I TSI'en om drift og trafikstyring fastlægges reglerne for, hvordan et togs garanterede bremseevne fastslås. TSI'erne om rullende materiel fastlægger beregningsmetoderne for køretøjers bremseevne.

Denne grænseflade vedrører klasse A-systemer. De tilsvarende krav til klasse B-systemer fastsættes af den pågældende medlemsstat (se bilag B).

TSI OPE CR: afsnit 4.2.2.6.2.

TSI OPE HS: afsnit 4.2.2.6.2.

4.3.1.6.   Udkobling af de mobile ETCS-funktioner

Denne grænseflade omhandler driftskravene for udkobling af mobile ETCS-funktioner ved svigt. Togkontrolkravene findes i afsnit 4.2.2 (Mobile ETCS-funktioner).

Denne grænseflade vedrører klasse A-systemer. De tilsvarende krav til klasse B-systemer fastsættes af den pågældende medlemsstat (se bilag B).

TSI OPE CR: Bilag A1

TSI OPE HS: Bilag A1

4.3.1.7.   Udgået

4.3.1.8.   Akselvarmløbningsdetektorer

Denne grænseflade omhandler driftskravene for akselvarmløbningsdetektorer. Grundparameteren for togkontrol beskrives i afsnit 4.2.10 (HABD (akselvarmløbningsdetektor)).

TSI OPE CR: bilag B, afsnit C

TSI OPE HS: bilag B, afsnit C

4.3.1.9.   Dødmandsanordning

Denne grænseflade omhandler driftskravene for dødmandsanordninger.

Funktionen til fremsendelse af den meddelelse, der foreskrives i TSI OPE, omfattes af en valgfri Eirene-funktion, som beskrives i afsnit 4.2.4 (Eirene-funktioner).

TSI OPE CR: afsnit 4.3.2.2.

TSI OPE HS: afsnit 4.3.2.2.

4.3.1.10.   Brug af sandingsudstyr

Denne grænseflade omhandler driftskravene for lokomotivførere med henblik på, at sanding ikke skal forringe funktionsevnen for togdetekteringsudstyr i infrastrukturen. Grundparameteren for togkontrol beskrives i afsnit 4.2.11.

TSI OPE CR: bilag H

TSI OPE HS: bilag B

4.3.1.11.   Førerens udvendige synsfelt.

Denne grænseflade omhandler lokomotivførers synsfelt gennem førerrummets frontrude. Togkontrolkravene beskrives i afsnit 4.2.16 (Faste togkontrolelementers synlighed).

TSI OPE CR: afsnit 4.3.2.4.

TSI OPE HS: afsnit 4.3.2.4.

4.3.2.   Grænseflade til delsystemet Rullende materiel

Alle henvisninger til grænseflader med TSI'en om konventionelt rullende materiel, trækkraftenheder og personvogne er fortsat under drøftelse. Trækkraftenheder betyder lokomotiver og eldrevne og dieseldrevne togsæt.

4.3.2.1.   Kompatibilitet med togdetekteringssystemer i infrastrukturen

Togdetekteringssystemerne i infrastrukturen skal have de nødvendige egenskaber til at være kompatible med rullende materiel, der stemmer overens med TSI'en om rullende materiel. Grundparameteren for togkontrol beskrives i afsnit 4.2.11 (Kompatibilitet med togdetekteringssystemer i infrastrukturen). De nærmere henvisninger i de pågældende TSI'er opregnes i nedenstående tabel.

Parameter	Bilag A, tillæg 1 TSI om togkontrol	TSI om rullende materiel, højh.	TSI om rullende materiel, godsvogne	TSI om rullende materiel, trækkraftenheder — lokomotiver, EMU'er, DMU'er og personvogne (ajourføres når TSI'en er udarbejdet)
Akselafstand	2.1, herunder fig. 6	4.2.7.10.2	4.3.2.1
Hjulgeometri	2.2, herunder fig. 7	4.2.7.10.3	5.4.2.3
Køretøjsmasse (mindste akseltryk)	3.1	4.2.3.2	4.2.3.2
Metalfrit område omkring hjul	3.2 (under drøftelse)	Endnu ikke specificeret	Endnu ikke specificeret
Køretøjets metalmasse	3.3 (under drøftelse)	Endnu ikke specificeret	Endnu ikke specificeret
Hjulmateriale	3.4	4.2.7.10.3	5.4.2.3
Impedans mellem hjul	3.5	4.2.3.3.1	4.2.3.3.1
Køretøjsimpedans	3.6	4.2.8.3.8	Nej
Brug af sandingsudstyr	4.1	4.2.3.10	Nej
Brug af kompositbremseklodser	4.2	Bilag L	Under drøftelse
Oversvingninger i returkørestrøm	5.1	4.2.8.3.4.1	Nej
Brug af elektriske/magnetiske bremser	5.2	Endnu ikke afgjort	Nej
Elektriske, magnetiske og elektromagnetiske felter	5.3	4.3.4.12	Nej

4.3.2.2.   Elektromagnetisk kompatibilitet mellem rullende materiel og fast togkontroludstyr

Denne grænseflade omfatter specifikationer for alle påvirkninger af den elektromagnetiske kompatibilitet (ledningsbundet og induceret kørestrøm og andre typer strøm fra tog, elektromagnetiske feltspecifikationer samt statiske felter), som rullende materiel skal overholde for at sikre, at det faste togkontroludstyr fungerer korrekt. Grundparameteren for togkontrol beskrives i afsnit 4.2.12.2 (Elektromagnetisk kompatibilitet mellem rullende materiel og fast togkontroludstyr).

TSI om rullende materiel, godsvogne: berøres ikke

TSI om rullende materiel, højhastighed: afsnit 4.2.6.6.

4.3.2.3.   Garanteret bremseevne for toget og specifikationer herfor

Delsystemet Togkontrol indeholder krav om opstilling af garanteret bremseevne for toget. TSI'erne om rullende materiel fastlægger beregningsmetoderne for køretøjers bremseevne. I TSI'en om drift og trafikstyring fastlægges reglerne for, hvordan et togs garanterede bremseevne fastslås.

Denne grænseflade vedrører klasse A-systemer. De tilsvarende krav til klasse B-systemer fastsættes af den pågældende medlemsstat (se bilag B).

For fast sammenkoblede togstammers vedkommende opgives den garanterede bremseevne af producenterne og angives i materielregistret.

Ved tog af varierende sammensætning og ved enkeltkøretøjer gælder TSI'en om rullende materiel, godsvogne.

TSI om rullende materiel, godsvogne: afsnit 4.2.4.1.2.

TSI om rullende materiel, højhastighed: afsnit 4.2.4.1, 4.2.4.4, 4.2.4.7.

4.3.2.4.   Placering af mobile togkontrolantenner

Placeringen af Eurobalise- og Euroloop-antenner på det rullende materiel skal være således, at der sikres pålidelig datakommunikation i de yderste områder af sporgeometrien, der kan gennemkøres af rullende materiel. Der skal tages hensyn til det rullende materiels bevægelse og adfærd. Grundparameteren for togkontrol beskrives i afsnit 4.2.2 (Mobile ETCS-funktioner).

Denne grænseflade vedrører klasse A-systemer. Kravene til klasse B-systemer fastsættes af den pågældende medlemsstat (se bilag B).

Placeringen af GSM-R-antennen på taget af køretøjer afgøres ud fra målinger, der skal foretages for hver type køretøj, hvor der også tages hensyn til placeringen af andre (nye eller eksisterende) antenner. Ved afprøvning skal antennemålingerne være i overensstemmelse med kravene i afsnit 4.2.5 (ETCS- og EIRENE-luftrumsgrænseflader). Afprøvningsforholdene beskrives også i afsnit 4.2.5 (ETCS- og EIRENE-luftrumsgrænseflader).

TSI om rullende materiel, godsvogne berøres ikke.

TSI om rullende materiel, højhastighed: afsnit 4.3.4.8.

4.3.2.5.   Fysiske miljøforhold

De klimatiske og fysiske miljøforhold, der forventes for togkontroludstyret i toget, defineres ved henvisning til infrastrukturregistrene for de strækninger, hvor toget skal bruges, og ved henvisning til bilag A, indeks A4 og A5.

4.3.2.6.   Elektromagnetisk kompatibilitet mellem rullende materiel og togkontroludstyr i infrastrukturen

For at sikre, at togkontroludstyr i nyt rullende materiel til brug i det transeuropæiske jernbanenet kan anvendes overalt, defineres de elektromagnetiske forhold, der forventes i toget, efter bilag A, indeks A6. For så vidt angår Eurobalise- og Euroloop-kommunikationssystemet gælder de særlige bestemmelser i bilag A, indeks 9, henholdsvis indeks 16.

Kravene til klasse B-systemer fastsættes af den pågældende medlemsstat (se bilag B).

TSI om rullende materiel, godsvogne berøres ikke.

TSI om rullende materiel, højhastighed: afsnit 4.2.6.6.

4.3.2.7.   Udkobling af de mobile ETCS-funktioner

Denne grænseflade omhandler udkobling af de mobile ETCS-funktioner. Efter udkobling af ETCS skal det være muligt at flytte toget uden brug af ETCS. Togkontrolkravene findes i afsnit 4.2.2 (Mobile ETCS-funktioner).

Denne grænseflade vedrører klasse A-systemer. De tilsvarende krav til klasse B-systemer fastsættes af de ansvarlige medlemsstater (se bilag B).

TSI om rullende materiel, godsvogne berøres ikke.

TSI om rullende materiel, højhastighed: afsnit 4.2.7.10.1.

4.3.2.8.   Datagrænseflader

Datagrænsefladen mellem toget og den mobile togkontrolenhed defineres i bilag A, indeks 7.

Denne grænseflade vedrører klasse A-systemer. De tilsvarende krav til klasse B-systemer fastsættes af den pågældende medlemsstat (se bilag B).

TSI om rullende materiel, godsvogne berøres ikke for så vidt angår ETCS-niveau 1 og 2.

TSI om rullende materiel, højhastighed: 4.2.7.12, 4.2.8.3.6.9.

Kravene til grænsefladerne mellem radiokommunikation og delsystemet Rullende materiel er anført i bilag A, indeks 33.

Denne grænseflade vedrører klasse A-systemer. De tilsvarende krav til klasse B-systemer fastsættes af den pågældende medlemsstat (se bilag B).

De forskellige tilsvarende specifikationer er fastlagt i:

TSI om rullende materiel, godsvogne: berøres ikke

TSI om rullende materiel, højhastighed: afsnit 4.2.7.9.

4.3.2.9.   Akselvarmløbningsdetektorer

Denne grænseflade omhandler de tekniske krav til akselvarmløbningsdetektorer. Grundparameteren for togkontrol beskrives i afsnit 4.2.10 (HABD (akselvarmløbningsdetektor)).

Denne grænseflade vedrører klasse A-systemer. De tilsvarende krav til HABD-systemer af klasse B fastsættes i det pågældende infrastrukturregister (se bilag C).

De forskellige tilsvarende specifikationer er fastlagt i:

TSI om rullende materiel, godsvogne: afsnit 4.2.3.3.2

TSI om rullende materiel, højhastighed: afsnit 4.2.3.3.2

4.3.2.10.   Frontlys på køretøjer

Denne grænseflade angiver de tekniske krav til kromaticiteten og luminositeten af frontlys på køretøjer, der skal sikre, at reflekterende beklædning og reflekterende skiltning på banelegemet kan ses. Togkontrolkravene beskrives i afsnit 4.2.16 (Faste togkontrolelementers synlighed) og afsnit 4.7.

TSI om rullende materiel, godsvogne berøres ikke.

TSI om rullende materiel, højhastighed: afsnit 4.2.7.4.1.1

4.3.2.11.   Dødmandsanordning

De funktioner, der foreskrives i TSI OPE, omfattes af en valgfri Eirene-funktion, som beskrives i afsnit 4.2.4 (Eirene-funktioner). Denne grænseflade gælder, når en infrastrukturforvalter gennemfører de valgfrie funktioner.

De nærmere specifikationer for grænsefladen mellem dødmandsanordningen i det rullende materiel og GSM-R-mobiludstyret er fortsat under drøftelse.

TSI om rullende materiel, godsvogne berøres ikke.

TSI om rullende materiel, højhastighed: der specificeres ingen krav i afsnit 4.2.7.9

4.3.2.12.   Vejimpulsgiver

Dette er grænsefladen mellem vejimpulsgiveren og de vejimpulsfunktioner, der kræves til de mobile ETCS-funktioner.

Denne grænseflade med TSI'erne om rullende materiel vedrører kun den grundparameter, der omhandles i afsnit 4.2.6.3 (Vejimpulsgiver), når vejimpulsgiverudstyret udgør en særskilt interoperabilitetskomponent (se afsnit 5.2.2, Gruppering af interoperabilitetskomponenter).

Denne grænseflade vedrører klasse A-systemer. De tilsvarende krav til klasse B-systemer fastsættes af den pågældende medlemsstat (se bilag B).

TSI om rullende materiel, godsvogne berøres ikke.

4.3.2.13.   Grænseflade for lovpligtig registrering af data

Denne grænseflade omhandler de tekniske krav for dataregistrering. Grundparameteren for togkontrol beskrives i afsnit 4.2.15 (Grænseflade for lovpligtig registrering af data (havarilog)).

Denne grænseflade vedrører klasse A-systemer. Kravene til klasse B-systemer fastsættes af den pågældende medlemsstat (se bilag B).

TSI om rullende materiel, godsvogne berøres ikke.

TSI om rullende materiel, højhastighed: afsnit 4.2.7.11.

4.3.2.14.   Installationsforberedelse (prefitting) for det mobile udstyr

Denne grænseflade omhandler omfanget af installationsforberedelse på rullende materiel med klasse A-udstyr jf. bilag A, indeks 57.

Denne grænseflade vedrører klasse A-systemer.

TSI om rullende materiel, højhastighed: afsnit 4.2.7.10.1 (Togkontrol og signaler, generelt)

TSI om rullende materiel, godsvogne berøres ikke.

4.3.2.15.   Førerens udvendige synsfelt.

Denne grænseflade omhandler lokomotivførers synsfelt gennem førerrummets frontrude. Togkontrolkravene beskrives i afsnit 4.2.16 (Faste togkontrolelementers synlighed).

TSI om rullende materiel, godsvogne berøres ikke.

TSI om rullende materiel, højhastighed: afsnit 4.2.2.6, 4.2.2.7.

4.3.2.16.   Automatisk effektstyring og særlige krav til rullende materiel til brug i lange tunneler

Denne grænseflade beskriver delsystemet Togkontrols funktioner til:

—	at styre åbning og lukning af luftindtag, jf. TSI'en for rullende materiel

—	at styre hævning og sænkning af strømaftager, jf. TSI'en for energi

—	at styre tilslutning og afbrydelse af hovedstrømafbryder, jf. TSI'en for energi.

Dette er grundlæggende ETCS-funktioner, som beskrives i afsnit 4.2.2 og 4.2.3.

TSI om rullende materiel, godsvogne berøres ikke.

TSI om rullende materiel, højhastighed: afsnit 4.2.7.12, 4.2.8.3.6.7.

4.3.3.   Grænseflader til delsystemet Infrastruktur

4.3.3.1.   Togdetekteringssystemer

Infrastrukturinstallationen skal sikre, at togdetekteringssystemet overholder kravene i afsnit 4.2.11 (Kompatibilitet med togdetekteringssystemer i infrastrukturen) og bilag A, tillæg 1 (punkt 3.5, Impedans mellem hjul).

TSI om infrastruktur, højhastighed: afsnit 4.2.18.

TSI om infrastruktur, konventionel: der indsættes en henvisning til TSI'en for togkontrol i den fremtidige TSI, så infrastruktur overholder togkontrolkravene.

4.3.3.2.   Togkontroludstyr i infrastrukturen

Transmissionsudstyr (GSM-R, Euroloop, Eurobalise) på de faste delsystemer skal placeres således, at der sikres pålidelig datakommunikation i de yderste områder af sporgeometrien, der kan gennemkøres af rullende materiel. Der skal tages hensyn til det rullende materiels bevægelse og adfærd. Se afsnit 4.2.5 (ETCS- og EIRENE-luftrumsgrænseflader).

Placeringen af markeringstavler (se afsnit 4.2.16) og andet togkontroludstyr i infrastrukturen (f.eks. GSM-R-antenner, Euroloop, Eurobalise, HABD, signallys, sporskiftedrev og lignende) skal overholde de krav (såsom mindstesporvidde i infrastruktur), som er defineret i TSI'en for infrastruktur.

Denne grænseflade er for så vidt angår datakommunikation relevant for klasse A-systemer. De tilsvarende krav til klasse B-systemer fastsættes af den pågældende medlemsstat (se bilag B).

TSI om infrastruktur, højhastighed: afsnit 4.2.3.

4.3.3.3.   Egenskaber for sand til brug i rullende materiel

For at sikre, at togdetekteringssystemerne virker korrekt, skal der leveres sand med bestemte egenskaber til brug i rullende materiel. Togkontrolkravene specificeres i bilag A, tillæg 1, punkt 4.1.4.

TSI om infrastruktur, højhastighed: afsnit 4.2.25.4.

4.3.3.4.   Brug af elektriske/magnetiske bremser

For at sikre, at togkontroludstyret i infrastrukturen virker korrekt, skal det angives i infrastrukturregistret, når der anvendes magnetiske bremser og hvirvelstrømsbremser, ved henvisning til bilag A, tillæg 1, punkt 5.2.

4.3.4.   Grænseflader med delsystemet Energi

4.3.4.1.   Elektromagnetisk kompatibilitet

De elektromagnetiske forhold, som forventes i infrastrukturen, angives ved henvisning til bilag A, indeks A7.

For så vidt angår Eurobalise- og Euroloop-kommunikationssystemet gælder de særlige bestemmelser i bilag A, indeks 9, henholdsvis indeks 16.

For så vidt angår togdetekteringssystemer henvises til bilag A, tillæg 1.

For så vidt angår HABD henvises til bilag A, tillæg 2.

TSI ENE HS: punkt 4.2.6.

4.3.4.2.   Automatisk effektstyring

Det angives i afsnit 4.2.2 og 4.2.3, hvordan delsystemet Togkontrol i sektioner til faseadskillelse og systemadskillelse skal reagere på input fra delsystemet Energi.

TSI ENE HS: punkt 4.2.21, 4.2.22, 4.2.2.

4.4.   Driftsregler

De driftsregler, der specifikt gælder for delsystemet Togkontrol (ERTMS/ETCS og GSM-R), angives i TSI'en om drift og trafikstyring.

4.5.   Vedligeholdelsesregler

Vedligeholdelsesreglerne for det delsystem, denne TSI omhandler, skal sikre, at de værdier, der angives i grundparametrene som nævnt i kapitel 4, holdes inden for de forudsatte grænser i enhedernes fulde levetid. Ved forebyggende vedligeholdelse eller fejlretning kan det dog ske, at delsystemet ikke kan overholde værdierne i grundparametrene; vedligeholdelsesreglerne skal sikre, at sikkerheden ikke kompromitteres af disse aktiviteter.

Med henblik herpå skal følgende angivelser overholdes.

4.5.1.   Udstyrsproducentens ansvar

Producenten af udstyr, der indgår i delsystemet, skal oplyse:

—

alle vedligeholdelseskrav og -procedurer (herunder overvågning af korrekt funktion, diagnosticerings- og afprøvningsmetoder og -værktøjer), som er nødvendige for at overholde de væsentlige krav og værdier, som angives i denne TSI's obligatoriske krav, i hele udstyrets levetid (transport og opbevaring før installation, normal drift, fejltilstande, reparation, kontrol- og vedligeholdelsesforanstaltninger, demontering osv.)

—	enhver sundheds- eller sikkerhedsrisiko, som kan påvirke almenheden og vedligeholdelsespersonalet

—	betingelserne for førsteinstansvedligehold (dvs. definering af umiddelbart udskiftelige enheder (LRU, Line Replaceable Unit), definering af godkendte kompatible versioner af hardware og software, udskiftning af defekte LRU'er og f.eks. de forhold, LRU'er og defekte LRU'er skal opbevares under

—	tekniske betingelser for kørsel med et tog med defekt udstyr til den endelige destination eller til værksted (teknisk forringet tilstand, hvor funktioner f.eks. er helt eller delvist frakoblede, isoleret fra andre funktioner osv.)

—	kontroller, der skal gennemføres hvis udstyret belastes kraftigt (f.eks. ved usædvanlige miljøforhold, stød eller rystelser).

4.5.2.   Ordregivernes ansvar

Ordregiverne skal:

—	sikre, at der for alle komponenters vedkommende, som TSI'en omfatter (uanset om der er tale om interoperabilitetskomponenter), er defineret vedligeholdelseskrav som omhandlet i afsnit 4.5.1 (Udstyrsproducentens ansvar)

—	opstille de fornødne vedligeholdelsesregler, som er relevante for alle komponenter, TSI'en omfatter, under hensyntagen til de risici, der måtte følge af samspillet mellem forskellige typer udstyr i delsystemet og i grænsefladerne til andre delsystemer.

4.5.3.   Infrastrukturforvalterens eller jernbanevirksomhedens ansvar

Infrastrukturforvalteren eller jernbanevirksomheden, som er ansvarlig for driften af den mobile eller faste enhed:

—	skal opstille en vedligeholdelsesplan jf. afsnit 4.5.4 (Vedligeholdelsesplan).

4.5.4.   Vedligeholdelsesplan

Vedligeholdelsesplanen skal baseres på bestemmelserne i afsnit 4.5.1 (Udstyrsproducentens ansvar), 4.5.2 (Ordregivernes ansvar) og 4.5.3 (Infrastrukturforvalterens eller jernbanevirksomhedens ansvar) og skal som minimum omfatte:

—	udstyrets brugsvilkår i henhold til producentens angivelser

—

udspecificering af vedligeholdelsesprogrammer (f.eks. opstilling af kategorier af forebyggende vedligeholdelse og fejlretning og dertil hørende forholdsregler til sikring af delsystemets og vedligeholdelsespersonalets sikkerhed, vurdering af vedligeholdelsesarbejdets indvirkning på driften af delsystemet Togkontrol)

—	krav til opbevaring af reservedele

—	definering af fejlretning

—	regler for håndtering af defekt udstyr

—	minimumskrav til vedligeholdelsespersonalets kvalifikationer ud fra sundheds- og sikkerhedshensyn

—	krav vedrørende personligt sikkerhedsudstyr

—	definering af vedligeholdelsespersonalets ansvar og kompetencer (f.eks. adgang til udstyr, håndtering af begrænsninger og/eller afbrydelser i systemets drift, udskiftning af LRU'er, reparation af defekte LRU'er, retablering af normal systemdrift)

—	procedurer for håndtering af ETCS-identiteter. Se afsnit 4.2.9 (Håndtering af ETCS-ID)

—	metoder til indberetning af udstyrsoplysninger til producenten ved sikkerhedskritiske mangler og hyppige systemsvigt.

4.6.   Faglig kompetence

De faglige kvalifikationer, der er nødvendige for driften af delsystemet Togkontrol, gennemgås i TSI'en om drift og trafikstyring.

Kvalifikationskravene vedrørende vedligeholdelse af delsystemet Togkontrol skal udspecificeres i vedligeholdelsesplanen (se afsnit 4.5.4, Vedligeholdelsesplan).

4.7.   Sundhed og sikkerhed

Ud over de krav, der specificeres i vedligeholdelsesplanerne, se afsnit 4.5 (Vedligeholdelsesregler), skal der træffes forholdsregler til sikring af vedligeholdelses- og driftspersonalets sundhed og sikkerhed jf. EU-reglerne og de nationale regler, der er i overensstemmelse med EU-lovgivningen.

Personale, der arbejder med vedligeholdelse af togkontroludstyr i infrastrukturen, skal når de færdes på eller ved banelegemet være iført reflekterende beklædning med EF-mærkning (dvs. som opfylder bestemmelserne i direktiv 89/686/EØF af 21. december 1989 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivninger om personlige værnemidler).

4.8.   Registre over infrastruktur og rullende materiel

Delsystemet Togkontrol behandles som to enheder:

—	den mobile enhed

—	den faste enhed.

Kravene til indholdet af registrene over infrastrukturen og det rullende materiel for så vidt angår togkontrolenheder specificeres i bilag C (Stræknings- og togspecifikke egenskaber).

5.   INTEROPERABILITETSKOMPONENTER

5.1.   Definitioner

I henhold til artikel 2, litra d), i direktiv 96/48/EF forstås ved:

» ’interoperabilitetskomponenter’: hver enkelt del, gruppe af dele, underenhed eller komplet enhed af materiel, som indgår i eller er bestemt til at indgå i et delsystem, som er direkte eller indirekte afgørende for interoperabiliteten i det transeuropæiske jernbanesystem for konventionelle tog«. Begrebet »komponent« omfatter både materielle og immaterielle objekter, f.eks. software.

5.2.   Fortegnelse over interoperabilitetskomponenter

5.2.1.   Grundlæggende interoperabilitetskomponenter

Interoperabilitetskomponenterne i delsystemet Togkontrol angives i:

—	tabel 5.1.a for den mobile enheds vedkommende

—	tabel 5.2.a for den faste enheds vedkommende

Ved interoperabilitetskomponenten »sikkerhedsplatform« forstås et element (generisk, anvendelsesuafhængigt produkt) sammensat af hardware og grundlæggende software (firmware og/eller operativsystem og/eller støtteredskaber), som kan anvendes til opbygning af mere komplekse systemer (generiske applikationer, dvs. klasser af applikationer).

5.2.2.   Gruppering af interoperabilitetskomponenter

Togkontrollens grundlæggende interoperabilitetskomponenter, der er defineret i tabel 5.1.a og 5.2.a, må gerne kombineres til en større enhed. Gruppen defineres således af funktionerne i de integrerede interoperabilitetskomponenter og de resterende grænseflader uden for gruppen. Hvis en gruppe opbygges sådan, betragtes den som en interoperabilitetskomponent.

—	I tabel 5.1.a anføres grupperne af interoperabilitetskomponenter i den mobile enhed

—	I tabel 5.2.b anføres grupperne af interoperabilitetskomponenter i den faste enhed

Når der ikke foreligger obligatoriske specifikationer i TSI'en til støtte for en grænseflade, kan der eventuelt opnås overensstemmelseserklæring ved gruppering af interoperabilitetskomponenter.

5.3.   Komponenters ydeevne og specifikationer

For hver grundlæggende interoperabilitetskomponent eller gruppe af interoperabilitetskomponenter beskrives i tabellerne i kapitel 5:

—	i kolonne 3: funktioner og grænseflader. Bemærk, at nogle interoperabilitetskomponenter har funktioner og/eller grænseflader, der er valgfrie.

—	i kolonne 4: de obligatoriske specifikationer for overensstemmelsesvurdering af hver enkelt funktion eller grænseflade, hvor det er relevant, ved henvisning til det relevante afsnit i kapitel 4.

—	i kolonne 5: de moduler, der skal anvendes til overensstemmelsesvurdering, og som beskrives i denne TSI's kapitel 6.

Bemærk, at kravene i afsnit 4.5.1 (Udstyrsproducentens ansvar) gælder for hver enkelt interoperabilitetskomponent eller gruppe af interoperabilitetskomponenter.

Tabel 5.1.a

grundlæggende interoperabilitetskomponenter i den mobile togkontrolenhed

1	2	3	4	5
N	Interoperabilitetskomponent	Egenskaber	Specifikke krav til vurdering ved henvisning til kapitel 4	Modul
1	ERTMS ETCS, mobil	Sikkerhed	4.2.1
		Mobile ETCS-funktioner	4.2.2	H2 eller B med D eller B med F
		Dog ikke: — Vejimpulsgiver — Lovpligtig dataregistrering (havarilog)
		ETCS- og EIRENE-luftrumsgrænseflader	4.2.5
		RBC (niveau 2 og 3)
		Radio infill-enhed (valgfrit på niveau 1)
		Eurobalise-luftrum
		Euroloop-luftrum (valgfrit på niveau 1)
		Grænseflader
		STM (gennemførelse af K-grænseflade valgfri)	4.2.6.1
		ERTMS GSM-R, mobil	4.2.6.2
		Vejimpulsgiver	4.2.6.3
		System til håndtering af krypteringsnøgle	4.2.8
		Håndtering af ETCS-ID	4.2.9
		ETCS-grænseflade mellem lokomotivfører og førerrumsudrustning	4.2.13
		Håndtering af krypteringsnøgle	4.3.1.7
		Fysiske miljøforhold	4.3.2.5
		EMC	4.3.2.6
		Datagrænseflade	4.3.2.8
		Registrering af sikkerhedsoplysninger	Ingen
2	Sikkerhedsplatform, mobil	Sikkerhed	4.2.1	H2 eller B med D eller B med F
3	Registrering af sikkerhedsoplysninger	Mobile ETCS-funktioner	4.2.2	H2 eller B med D eller B med F
		Dataregistrering kun til lovpligtig brug (havarilog)
		Grænseflader
		Downloadværktøj til dataregistrering (havarilog)	4.2.15
		ERTMS/ETCS, mobil	Ingen
		Miljøforhold	4.3.2.5
		EMC	4.3.2.6
4	Vejimpulsgiver	Sikkerhed	4.2.1	H2 eller B med D eller B med F
		Mobile ETCS-funktioner	4.2.2
		Kun vejimpulsgiver
		Grænseflader
		ERTMS ETCS, mobil	4.2.6.3
		Miljøforhold	4.3.2.5
		EMC	4.3.2.6
5	Ekstern STM	Funktioner og sikkerhed	Ingen	H2 eller B med D eller B med F
		I henhold til nationale specifikationer
		Grænseflader
		ERTMS ETCS, mobil	4.2.6.1
		Luftrum i ATP/ATC-system, klasse B	Ingen
		I henhold til nationale specifikationer
		Miljøforhold	Ingen
		I henhold til nationale specifikationer
		EMC	Ingen
		I henhold til nationale specifikationer
6	ERTMS/GSM-R, mobil	EIRENE-funktioner	4.2.4	H2 eller B med D eller B med F
		Datakommunikation kun på niveau 2 eller 3 eller niveau 1 med radio infill
		Grænseflader
		ERTMS ETCS, mobil
		Kun på niveau 2 eller 3 eller niveau 1 med radio infill	4.2.6.2
		GSM-R	4.2.5
		EIRENE-grænseflade mellem fører og maskine	4.2.14
		Miljøforhold	4.3.2.5
		EMC	4.3.2.6

Tabel 5.1.b

Grupper af interoperabilitetskomponenter i den mobile togkontrolenhed

Denne tabel er et eksempel for at vise strukturen. der kan stilles forslag om andre grupperinger.

1	2	3	4	5
N	Interoperabilitetskomponent	Egenskaber	Specifikke krav til vurdering ved henvisning til kapitel 4	Modul
1	Sikkerhedsplatform, mobil ERTMS ETCS, mobil Registrering af sikkerhedsoplysninger Vejimpulsgiver	Sikkerhed	4.2.1
		Mobile ETCS-funktioner	4.2.2
		ETCS- og EIRENE-luftrumsgrænseflader	4.2.5	H2 eller B med D eller B med F
		RBC (niveau 2 og 3)
		Radio infill-enhed (valgfrit på niveau 1)
		Eurobalise-luftrum
		Euroloop-luftrum (valgfrit på niveau 1)
		Grænseflader
		STM (gennemførelse af K-grænseflade valgfri)	4.2.6.1
		ERTMS GSM-R, mobil	4.2.6.2
		System til håndtering af krypteringsnøgle	4.2.8
		Håndtering af ETCS-ID	4.2.9
		ETCS-grænseflade mellem lokomotivfører og førerrumsudrustning	4.2.13
		Fysiske miljøforhold	4.3.2.5
		EMC	4.3.2.6
		Downloadværktøj til dataregistrering (havarilog)	4.2.15
		Datagrænseflade	4.3.2.8

Tabel 5.2.a

Grundlæggende interoperabilitetskomponenter i den faste togkontrolenhed

1	2	3	4	5
N	Interoperabilitetskomponent	Egenskaber	Specifikke krav til vurdering ved henvisning til kapitel 4	Modul
1	RBC	Sikkerhed	4.2.1	H2 oelleru B med D eller B med F
		Faste ETCS-funktioner	4.2.3
		Omfatter ikke kommunikation via Eurobalise, radio infill og Euroloop
		ETCS- og EIRENE-luftrumsgrænseflader	4.2.5
		Kun radiokommunikation med tog
		Grænseflader
		Tilstødende RBC	4.2.7.1, 4.2.7.2
		ERTMS GSM-R, fast	4.2.7.3
		System til håndtering af krypteringsnøgle	4.2.8
		Håndtering af ETCS-ID	4.2.9
		Sikringsanlæg	Ingen
		Miljøforhold	4.3.2.5
		EMC	4.3.4.1, 4.3.2.2
2	Radio infill-enhed	Sikkerhed	4.2.1
		Faste ETCS-funktioner	4.2.3
		Omfatter ikke kommunikation via Eurobalise, Euroloop og funktioner i niveau 2/3
		ETCS- og EIRENE-luftrumsgrænseflader	4.2.5	H2 ou B avec D ou B avec F
		Kun radiokommunikation med tog
		Grænseflader
		ERTMS GSM-R, fast	4.2.7.3
		System til håndtering af krypteringsnøgle	4.2.8
		Håndtering af ETCS-ID	4.2.9
		Sikringsanlæg og LEU	4.2.3
		Miljøforhold	4.3.2.5
		EMC	4.3.4.1, 4.3.2.2
3	Eurobalise	Sikkerhed	4.2.1
		ETCS- og EIRENE-luftrumsgrænseflader	4.2.5	H2 eller B med D eller B med F
		Kun Eurobalise-kommunikation med tog
		Grænseflader
		LEU Eurobalise	4.2.7.4
		Håndtering af ETCS-ID	4.2.9
		Miljøforhold	4.3.2.5
		EMC	4.3.4.1, 4.3.2.2
4	Euroloop	Sikkerhed	4.2.1	H2 ou B avec D ou B avec F
		ETCS- og EIRENE-luftrumsgrænseflader	4.2.5
		Kun Euroloop-kommunikation med tog
		Grænseflader
		LEU Euroloop	4.2.7.5
		Håndtering af ETCS-ID	4.2.9
		Miljøforhold	4.3.2.5
		EMC	4.3.4.1, 4.3.2.2
5	LEU Eurobalise	Sikkerhed	4.2.1
		Faste ETCS-funktioner	4.2.3	H2 eller B med D eller B med F
		Omfatter ikke kommunikation via radio infill, Euroloop og funktioner i niveau 2 og 3
		Grænseflader
		Faste signaler	Ingen
		Eurobalise	4.2.7.4
		Håndtering af ETCS-ID	4.2.9
		Miljøforhold	4.3.2.5
		EMC	4.3.4.1, 4.3.2.2
6	LEU Euroloop	Sikkerhed	4.2.1
		Faste ETCS-funktioner	4.2.3	H2 eller B med D eller B med F
		Omfatter ikke kommunikation via radio infill, Eurobalise og funktioner i niveau 2 og 3
		Grænseflader
		Faste signaler	Ingen
		Euroloop	4.2.7.5
		Håndtering af ETCS-ID	4.2.9
		Miljøforhold	4.3.2.5
		EMC	4.3.4.1, 4.3.2.2
7	Sikkerhedsplatform, fast	Sikkerhed	4.2.1	H2 eller B med D eller B med F

Tabel 5.2.b

Grupper af interoperabilitetskomponenter i den faste togkontrolenhed

Denne tabel er et eksempel for at vise strukturen. Der kan stilles forslag om andre grupperinger.

1	2	3	4	5
N	Interoperabilitetskomponent	Egenskaber	Specifikke krav til vurdering ved henvisning til kapitel 4	Modul
1	Sikkerhedsplatform, fast Eurobalise LEU Eurobalise	Sikkerhed	4.2.1
		Faste ETCS-funktioner	4.2.3	H2 eller B med D eller B med F
		Omfatter ikke kommunikation via Euroloop og funktioner i niveau 2 og 3
		ETCS- og EIRENE-luftrumsgrænseflader	4.2.5
		Kun Eurobalise-kommunikation med tog
		Grænseflader
		Faste signaler	Ingen
		Håndtering af ETCS-ID	4.2.9
		Miljøforhold	4.3.2.5
		EMC	4.3.4.1, 4.3.2.2
2	Sikkerhedsplatform, fast Euroloop LEU Euroloop	Sikkerhed	4.2.1
		Faste ETCS-funktioner	4.2.3	H2 eller B med D eller B med F
		Omfatter ikke kommunikation via Eurobalise og funktioner i niveau 2 og 3
		ETCS- og EIRENE-luftrumsgrænseflader	4.2.5
		Kun Euroloop-kommunikation med tog
		Grænseflader
		Faste signaler	Ingen
		Håndtering af ETCS-ID	4.2.9
		Miljøforhold	4.3.2.5
		EMC	4.3.4.1, 4.3.2.2

6.   VURDERING AF KOMPONENTERNES OVERENSSTEMMELSE OG/ELLER ANVENDELSESEGNETHED SAMT VERIFIKATION AF DELSYSTEMET

6.0   Indledning

Inden for denne TSI's anvendelsesområde sikres opfyldelsen af de relevante væsentlige krav i TSI'ens kapitel 3 i kraft af overensstemmelsen med de specifikationer, der beskrives i kapitel 4 og opfølgende i kapitel 5 for interoperabilitetskomponenternes vedkommende, og dette bekræftes ved et positivt resultat af vurderingen af interoperabilitetskomponentens overensstemmelse og/eller anvendelsesegnethed samt delsystemverifikationen som omtalt i kapitel 6.

Men hvis nogle af de væsentlige krav opfyldes ved hjælp af nationale regler på grund af:

a)	anvendelse af klasse B-systemer (herunder nationale funktioner i STM'er)

b)	punkter i TSI'en, der stadig er under drøftelse

c)	fravigelser i henhold til artikel 7 i direktiv 96/48/EF

d)	særtilfælde som angivet i afsnit 7.3

foretages overensstemmelsesvurderingen under den pågældende medlemsstats ansvar efter de indberettede procedurer.

6.1.   Interoperabilitetskomponenter

6.1.1.   Vurderingsprocedurer

Producenten af en interoperabilitetskomponent (og/eller grupper heraf) eller dennes i Fællesskabet etablerede repræsentant skal udfærdige en EF-overensstemmelseserklæring i henhold til artikel 13, stk. 1, og bilag IV, i direktiv 96/48/EF, før komponenterne markedsføres.

Overensstemmelsesvurderingsproceduren for interoperabilitetskomponenter og/eller grupper heraf, som er defineret i kapitel 5 i denne TSI, skal gennemføres ved anvendelse af moduler, som er anført i afsnit 6.1.2 (Moduler).

Nogle af specifikationerne i denne TSI indeholder obligatoriske og/eller valgfrie funktioner. Det bemyndigede organ skal:

—	sikre sig, at alle obligatoriske funktioner, som er relevante for interoperabilitetskomponenten, indføres

—	kontrollere, hvilke valgfrie funktioner der indføres

og gennemføre overensstemmelsesvurderingen.

Leverandøren skal i EF-erklæringen angive, hvilke valgfrie funktioner der er anvendt.

Det bemyndigede organ skal kontrollere, at ingen af de ekstrafunktioner, der er anvendt, kommer i konflikt med anvendte obligatoriske eller valgfrie funktioner.

6.1.1.1.   Det specifikke transmissionsmodul (STM)

STM skal opfylde nationale krav, og ansvaret for godkendelsen af den ligger hos den pågældende medlemsstat, som anført i bilag B.

Verifikationen af grænsefladen mellem STM og det mobile ERTMS/ETCS-udstyr kræver, at der udføres en overensstemmelsesvurdering af et bemyndiget organ. Organet skal kontrollere, at medlemsstaten har godkendt den nationale del af STM.

6.1.1.2.   EF-erklæring om anvendelsesegnethed

Der kræves ingen EF-erklæring om anvendelsesegnethed for interoperabilitetskomponenter i delsystemet Togkontrol.

6.1.2.   Moduler

Som led i vurderingsproceduren for interoperabilitetskomponenter i delsystemet Togkontrol kan producenten eller dennes i Fællesskabet etablerede repræsentant vælge modulerne i henhold til angivelserne i tabel 5.1A, 5.1B, 5.2A og 5.2B:

—	enten typegodkendelsesproceduren (modul B) for projekterings- og udviklingsfasen i kombination med produktionskvalitetssikringsproceduren (modul D) for produktionsfasen, eller

—	typegodkendelsesproceduren (modul B) for projekterings- og udviklingsfasen, i kombination med produktverifikationsproceduren (modul F), eller

—	den fuldstændige kvalitetssikringsprocedure med konstruktionsundersøgelse (modul H2).

Modulerne beskrives i TSI'ens bilag E.

Modul D (produktionskvalitetssikring) må kun vælges, hvis producenten benytter et kvalitetssystem til produktion samt eftersyn og prøvning af slutproduktet, som er godkendt og vurderet af et bemyndiget organ.

Modul H2 (fuldstændig kvalitetssikring med konstruktionsundersøgelse) må kun vælges, såfremt producenten benytter et kvalitetssystem til projektering og produktion samt eftersyn og prøvning af slutproduktet, som er godkendt og vurderet af et bemyndiget organ.

Ved anvendelse af visse moduler bør følgende punkter tydeliggøres:

—

For så vidt angår kapitel 4 i beskrivelsen af modul B (typeundersøgelse) i bilag E gælder følgende: (a) der kræves konstruktionsundersøgelse (b) der stilles ikke krav om fremstillingsundersøgelse, hvis modul B (typeundersøgelse) bruges sammen med modul D (kvalitetssikring af produktionen) (c) der stilles ikke krav om fremstillingsundersøgelse, hvis modul B (typeundersøgelse) bruges sammen med modul F (produktverifikation).

—	For så vidt angår kapitel 3 i beskrivelsen af modul F (produktverifikation) i bilag E er statistisk verifikation ikke tilladt, dvs. at alle interoperabilitetskomponenter skal undersøges enkeltvis.

—	For så vidt angår afsnit 6.3 i modul H2 (fuldstændig kvalitetssikring med konstruktionsundersøgelse) kræves en typeundersøgelse.

Uanset hvilket modul der er valgt, gælder bestemmelserne i bilag A, indeks 47, indeks A1, indeks A2 og indeks A3 ved certificering af interoperabilitetskomponenter, der er underlagt kravene i grundparameteren sikkerhed (afsnit 4.2.1, Interoperabilitetsrelevante sikkerhedskarakteristika i togkontrolsystemer).

Uanset hvilket modul der er valgt, skal det sikres, at leverandørens angivelser vedrørende vedligeholdelse af interoperabilitetskomponenten er i overensstemmelse med kravene i TSI'ens afsnit 4.5 (Vedligeholdelsesregler).

Hvis modul B (typegodkendelse) anvendes, skal det ske på grundlag af en gennemgang af den tekniske dokumentation (se afsnit 3 og 4.1 i beskrivelsen af modul B (typegodkendelse)).

Hvis modul H2 (fuldstændig kvalitetssikring med konstruktionsundersøgelse) anvendes, skal ansøgningen om konstruktionsundersøgelse omfatte alle oplysninger, der dokumenterer, at kravene i TSI'ens afsnit 4.5 (Vedligeholdelsesregler) er opfyldt.

6.2.   Delsystemet Togkontrol

6.2.1.   Vurderingsprocedurer

Dette afsnit omhandler EF-verifikationserklæring af delsystemet Togkontrol. Som anført i kapitel 2 betragtes anvendelsen af delsystemet Togkontrol som to enheder:

—	den mobile enhed

—	den faste enhed.

Der kræves en EF-verifikationserklæring for hver enhed.

På foranledning af ordregiver eller dennes i Fællesskabet etablerede repræsentant udfører det bemyndigede organ EF-verifikationen af en mobil eller fast enhed i overensstemmelse med bilag VI i direktiv 96/48/EF.

Ordregiveren skal udfærdige EF-verifikationserklæringen for togkontrolenheden i overensstemmelse med artikel 18, stk. 1, og bilag V i direktiv 96/48/EF.

Indholdet af EF-verifikationserklæringen skal være i overensstemmelse med bilag V i direktiv 96/48/EF. Det omfatter verifikation af, om interoperabilitetskomponenterne er korrekt integreret i enheden; i tabel 6.1 og 6.2 defineres det, hvilke egenskaber der skal kontrolleres og hvilke obligatoriske specifikationer der skal følges.

Nogle af specifikationerne i denne TSI indeholder obligatoriske og/eller valgfrie funktioner. Det bemyndigede organ skal:

—	sikre sig, at alle obligatoriske funktioner, som kræves for enheden, er gennemført

—	kontrollere, at alle valgfrie funktioner, som er nødvendige på grund af særlige forhold i det faste eller mobile udstyr, er gennemført.

Det bemyndigede organ skal kontrollere, at ingen af de ekstrafunktioner, der er gennemført i enheden, interfererer med anvendte obligatoriske eller valgfrie funktioner.

Oplysninger om, hvordan funktionerne er gennemført i den faste enhed og den mobile enhed, angives i infrastrukturregistret og registret over rullende materiel jf. bilag C.

EF-verifikationserklæringen for den faste enhed eller den mobile enhed skal indeholde alle oplysninger, der kræves for optagelse i ovennævnte registre. Registrene skal forvaltes i overensstemmelse med interoperabilitetsdirektivet 96/48/EF, artikel 22a.

Verifikationserklæringen for de mobile og faste enheder er, sammen med overensstemmelsesattesterne, tilstrækkeligt til at sikre, at en fast enhed kan fungere med en mobil enhed, der er udstyret med tilsvarende egenskaber, som defineret i registret for det rullende materiel og infrastrukturregistret, uden en yderligere EF-verifikationserklæring for delsystemet.

6.2.1.1.   Kontrol af en mobil enheds funktionelle integration

Denne kontrol foretages for en togkontrolenhed, som er installeret i et køretøj. For togkontroludstyr, som ikke er defineret som klasse A, er kun de kontrolkrav, der har at gøre med interoperabilitet (f.eks. grænseflade mellem STM og mobil ERTMS/ETCS) medtaget i denne TSI.

Før der kan foretages en funktionskontrol på mobilt udstyr, skal interoperabilitetskomponenterne i enheden vurderes i henhold til angivelserne i ovenstående afsnit 6.1, som munder ud i en EF-overensstemmelseserklæring. Det bemyndigede organ vurderer, om komponenterne er egnede til anvendelsen (f.eks. hvad angår de gennemførte valgfrie funktioner).

Klasse A-funktioner, som allerede er kontrolleret på interoperabilitetskomponentniveau, behøver ikke kontrolleres yderligere.

Integrationskontrolprøverne gennemføres for at vise, at enhedens komponenter har de korrekte forbindelser og grænseflader til toget, så det sikres, at enheden i den pågældende anvendelse har de foreskrevne funktioner og ydeevner. Når identiske mobile togkontrolenheder installeres på identiske rullende materielenheder, skal integrationskontrollen kun gennemføres én gang på én materielenhed.

Det kontrolleres:

—	at den mobile togkontrolenhed er korrekt installeret (f.eks. at den overholder de tekniske standarder, at det forbundne udstyr fungerer sammen, at der ikke forekommer farlige samvirkninger og, hvor det er nødvendigt, at der lagres applikationsspecifikke data)

—	at grænsefladerne med rullende materiel fungerer korrekt (f.eks. bremser, togintegritet)

—	at enheden kan kommunikere med faste togkontrolenheder med tilsvarende karakteristika (f.eks. ETCS-applikationsniveau med valgfrie funktioner installeret)

—	at alle foreskrevne oplysninger kan lagres i og hentes fra sikkerhedsdataregistreringsanordningen (om nødvendigt også i systemer uden ETCS).

Det er tilladt at foretage kontrollen på et klargøringscenter eller værksted.

Kontrollen af, om den mobile enhed kan kommunikere med en fast enhed, omfatter kontrol af, om den kan læse en certificeret Eurobalise og (hvis den funktion er installeret i toget) Euroloop og etablere GSM-R-forbindelser til tale og (hvis funktionen er installeret) til data.

Hvis enheden omfatter klasse B-udstyr, skal det bemyndigede organ kontrollere, at de krav, den pågældende medlemsstat stiller til integrationsprøvning, er opfyldt.

6.2.1.2.   Kontrol af en fast enheds funktionelle integration

Denne kontrol foretages for en fast togkontrolenhed, som er installeret på infrastruktur. For togkontroludstyr, som ikke er defineret som klasse A, er kun de kontrolkrav, der har at gøre med interoperabilitet (f.eks. EMC) medtaget i denne TSI.

Før der kan foretages en funktionskontrol på fast udstyr, skal interoperabilitetskomponenterne i enheden vurderes i henhold til angivelserne i ovenstående afsnit 6.1 (Interoperabilitetskomponenter) og have en EF-overensstemmelseserklæring. Det bemyndigede organ kontrollerer, om komponenterne er egnede til anvendelsen (f.eks. hvad angår de gennemførte valgfrie funktioner).

Klasse A-funktioner, som allerede er kontrolleret på interoperabilitetskomponentniveau, behøver ikke kontrolleres yderligere.

For så vidt angår udformningen af ERTMS/ETCS-delen af den faste togkontrolenhed skal TSI-kravene suppleres af nationale specifikationer om f.eks.

—	beskrivelsen af strækningen, specifikationer såsom stignings- og faldforhold, afstande, positioner for elementer i togvejen og for baliser/loops, lokaliteter, der skal beskyttes osv.

—	signaleringsdata og -regler, der skal håndteres af ERTMS/ETCS-systemet.

Integrationskontrolprøverne gennemføres for at vise, at enhedens komponenter har de korrekte forbindelser og grænseflader til det nationale faste udstyr, så det sikres, at enheden i den pågældende anvendelse har de foreskrevne funktioner og ydeevner.

Følgende faste grænseflader vurderes:

—	mellem klasse A-radiosystemet og ERTMS/ETCS (i påkommende tilfælde RBC- eller radio infill-enheden)

—	mellem Eurobalise og LEU

—	mellem Euroloop og LEU

—	mellem RBC'er, der grænser op til hinanden

—	mellem ERTMS/ETCS (RBC, LEU, radio infill-enhed) og sikrings- eller nationale signalsystemer, hvor det er relevant.

Det kontrolleres:

—

at den faste togkontrolenheds ERTMS/ETCS-del er korrekt installeret (f.eks. at den overholder de tekniske standarder, at det forbundne udstyr fungerer sammen, at der ikke forekommer farlige samvirkninger og, hvor det er nødvendigt, at der lagres applikationsspecifikke data i henhold til ovennævnte nationale specifikationer)

—	at enheden fungerer korrekt i grænsefladerne med nationalt fast udstyr

—	at den kan kommunikere med en mobil enhed med tilsvarende karakteristika (f.eks. ETCS-applikationsniveau)

6.2.1.3.   Vurdering i overgangsfaser

Opgradering af en eksisterende fast eller mobil togkontrolenhed kan ske trinvis jf. kapitel 7. I hvert trin sikres kun overholdelsen af de TSI-krav, der vedrører dette trin, mens kravene til de resterende trin ikke overholdes.

Ordregiveren kan ansøge et bemyndiget organ om at vurdere enheden på dette trin.

Uanset hvilke moduler ordregiveren har valgt, skal det bemyndigede organ kontrollere:

—	at de TSI-krav, der vedrører det pågældende trin, overholdes

—	at de TSI-krav, der tidligere har været vurderet, ikke kompromitteres.

Det er ikke nødvendigt at kontrollere funktioner igen, der tidligere er vurderet og ikke er blevet ændret eller påvirkes af dette trin.

Den eller de attester, som det bemyndigede organ udsteder efter positiv vurdering af enheden, vedlægges forbehold med angivelse af atteste(r)n(e)s begrænsninger og af, hvilke TSI-krav der er opfyldt og hvilke ikke.

Forbeholdene angives i registret over rullende materiel og/eller infrastrukturregistret, alt efter hvad der er relevant.

6.2.2.   Moduler

Alle moduler, der angives herunder, specificeres i TSI'ens bilag E.

6.2.2.1.   Den mobile enhed

Som led i verifikationsproceduren for den mobile enhed kan ordregiveren eller dennes i Fællesskabet etablerede repræsentant vælge mellem følgende:

—	typegodkendelsesproceduren (modul SB) for projekterings- og udviklingsfasen i kombination med produktionskvalitetssikringsproceduren (modul SD) for produktionsfasen, eller

—	typegodkendelsesproceduren (modul SB) for projekterings- og udviklingsfasen, i kombination med produktverifikationsproceduren (modul SF), eller

—	den fuldstændige kvalitetssikringsprocedure med konstruktionsundersøgelse (modul SH2).

6.2.2.2.   Den faste enhed

Som led i verifikationsproceduren af den faste enhed kan ordregiveren eller dennes i Fællesskabet etablerede repræsentant vælge mellem følgende:

—	enhedsverifikationsproceduren (modul SG), eller

—	typegodkendelsesproceduren (modul SB) for projekterings- og udviklingsfasen i kombination med produktionskvalitetssikringsproceduren (modul SD) for produktionsfasen, eller

—	typegodkendelsesproceduren (modul SB) for projekterings- og udviklingsfasen, i kombination med produktverifikationsproceduren (modul SF), eller

—	den fuldstændige kvalitetssikringsprocedure med konstruktionsundersøgelse (modul SH2).

6.2.2.3.   Anvendelsesvilkår for moduler til mobile og faste enheder

Modul SD (produktionskvalitetssikring) må kun vælges, såfremt ordregiveren kun handler med producenter, der benytter et kvalitetssystem til produktion samt eftersyn og prøvning af slutproduktet, som et bemyndiget organ har godkendt og fører tilsyn med.

Modulet SH2 (fuldstændig kvalitetssikring med konstruktionsundersøgelse) må kun vælges, såfremt alle aktiviteterne, der bidrager til det delsystemsprojekt, der skal verificeres (projektering, fabrikation, montering, installation), er underlagt et kvalitetssystem for projektering og fabrikation, samt eftersyn og afprøvning af slutproduktet, som er godkendt og overvåget af et bemyndiget organ.

Uanset hvilket modul der er valgt, skal det som led i konstruktionsundersøgelsen kontrolleres, at kravene i TSI'ens afsnit 4.5 (Vedligeholdelsesregler) overholdes.

Uanset hvilket modul der er valgt, gælder bestemmelserne i bilag A, indeks 47, indeks A1, og, hvor det er relevant, indeks A2 og indeks A3.

For så vidt angår kapitel 4 i modul SB (typegodkendelse) kræves der konstruktionsundersøgelse.

For så vidt angår afsnit 4.3 i modul SH2 (fuldstændig kvalitetssikring med konstruktionsundersøgelse) kræves en typeundersøgelse.

For så vidt angår

—	afsnit 5.2 i modul SD (produktionskvalitetssikring)

—	kapitel 7 i modul SF (produktverifikation)

—	kapitel 4 i modul SG (enhedsverifikation)

—	afsnit 5.2 i modul SH2 (fuldstændig kvalitetssikring med konstruktionsundersøgelse) er validering under fuld driftskonfiguration defineret i afsnit 6.2.2.3.1 (Validering af mobil enhed) og afsnit 6.2.2.3.2 (Validering af fast enhed).

6.2.2.3.1   Validering af mobil enhed

For en mobil enheds vedkommende udføres valideringen under fuld driftskonfiguration i form af en typeprøve. Den behøves kun blive udført på en enkelt enhed ved hjælp af prøvekørsler, der er omfattende nok til at kontrollere:

—	vejimpulsgiverfunktionernes ydeevne

—	togkontrolenhedens kompatibilitet med det rullende materiels udstyr og miljø (f.eks. EMC), så den mobile enheds indbygningsmetoder også kan anvendes på andre lokomotiver af samme type

—	det rullende materiels kompatibilitet med faste togkontrolenheder (f.eks. EMC-aspekter og brug af sporisolationer og akseltællere).

Sådanne prøvekørsler skal udføres på en infrastruktur, der giver mulighed for at kontrollere enheden under forhold, der svarer til det europæiske højhastighedsbanenets (f.eks. hvad angår fald og stigninger, hastigheder, vibrationer, trækkraft og temperatur).

Hvis prøvekørslerne ikke dækker anvendelse i fuldt omfang (f.eks. hvis TSI-overholdelsen kun kontrolleres op til en begrænset hastighed), noteres dette i certifikatet og i registret over rullende materiel.

6.2.2.3.2   Validering af fast enhed

For en fast enheds vedkommende udføres valideringen under fuld driftskonfiguration i form af en prøvekørsel med rullende materiel med kendte specifikationer, der er omfattende nok til at kontrollere kompatibiliteten mellem det rullende materiel og den faste togkontrolenhed (f.eks. EMC-aspekter og brug af sporisolationer og akseltællere). Sådanne prøvekørsler udføres med egnet rullende materiel med kendte specifikationer, så kontrollen kan foregå under forhold svarende til almindelig drift (f.eks. hastighed, trækkraft).

Ved prøvekørsler kontrolleres det også, at de oplysninger, lokomotivføreren modtager fra den faste enhed, stemmer overens med den fysiske rute (f.eks. hastighedsgrænser).

Hvis TSI'en omhandler endnu ikke fastlagte specifikationer til kontrol af en fast enhed, kontrolleres den ved hensigtsmæssige prøver i felten (der fastlægges af ordregiveren for den faste enhed).

Hvis prøvekørslerne ikke dækker anvendelse i fuldt omfang (f.eks. hvis TSI-overholdelsen kun kontrolleres op til en begrænset hastighed), noteres dette i certifikatet og i infrastrukturregistret.

6.2.2.4.   Vurdering af vedligeholdelse

Overensstemmelsesvurdering af vedligeholdelsen påhviler et organ, der udpeges af medlemsstaten. I bilag F beskrives den procedure, hvorved organet godtgør, at vedligeholdelsesordningerne opfylder TSI-kravene og sikrer overholdelsen af grundparametrene og de væsentlige krav i hele delsystemets levetid.

6.3.   Interoperabilitetskomponenter uden EF-erklæringer

6.3.1.   Generelt

I et begrænset tidsrum (»overgangsperioden«) må interoperabilitetskomponenter uden EF-overensstemmelseserklæring eller EF-erklæring om anvendelsesegnethed undtagelsesvis indbygges i delsystemer, såfremt betingelserne i dette afsnit er opfyldt.

6.3.2.   Overgangsperioden

Overgangsperioden begynder ved denne TSI's ikrafttrædelse og varer i seks år.

Når overgangsperioden er slut, skal interoperabilitetskomponenter, medmindre andet følger af nedenstående afsnit 6.3.3.3, være omfattet af de fornødne EF-overensstemmelseserklæringer og/eller erklæringer om anvendelsesegnethed, inden de må indbygges i delsystemet.

6.3.3.   Certificering af delsystemer med ikke-certificerede interoperabilitetskomponenter i overgangsperioden

6.3.3.1.   Betingelser

I overgangsperioden må et bemyndiget organ udstede et overensstemmelsescertifikat for et delsystem, selv om nogle af delsystemet indbyggede interoperabilitetskomponenter ikke er omfattet af de relevante EF-overensstemmelseserklæringer og/eller anvendelsesegnethedserklæringer jf. denne TSI, hvis følgende tre kriterier overholdes:

—	det bemyndigede organ har kontrolleret, at delsystemet opfylder de krav, der er defineret i denne TSI's kapitel 4, og

—	det bemyndigede organ gennemfører yderligere vurderinger for at bekræfte, at interoperabilitetskomponenternes overensstemmelse og/eller anvendelsesegnethed overholder kravene i kapitel 5, og

—	de interoperabilitetskomponenter, som ikke er omfattet af den relevante EF-overensstemmelseserklæring og/eller anvendelsesegnethedserklæring, skal være i anvendelse i et delsystem, der allerede er taget i brug i mindst én af medlemsstaterne før denne TSI's ikrafttrædelse.

Der må ikke udfærdiges EF-overensstemmelses- og/eller -anvendelsesegnethedserklæringer for de interoperabilitetskomponenter, der er vurderet på denne måde.

6.3.3.2.   Anmeldelser

—	Det skal i delsystemets overensstemmelsescertifikat klart angives, hvilke interoperabilitetskomponenter det bemyndigede organ har vurderet som led i verifikationen af delsystemet.

—

det skal i delsystemets EF-verifikationserklæring klart angives: — hvilke interoperabilitetskomponenter der er vurderet som elementer i delsystemet — at delsystemet indeholder interoperabilitetskomponenter, der er identiske med dem, der er verificeret som elementer i delsystemet — hvorfor producenten ikke har fremlagt EF-overensstemmelses- og/eller anvendelsesegnethedserklæring for disse interoperabilitetskomponenter, inden de indgik i delsystemet.

6.3.3.3.   Gennemførelse i hele delsystemets levetid

Fremstillingen, opgraderingen eller fornyelsen af det pågældende delsystem skal være gennemført inden for de seks år, som overgangsperioden varer. Følgende gælder vedrørende delsystemets levetid:

—	i overgangsperioden og

—	på ansvar af det organ, som har udstedt EF-verifikationserklæringen for delsystemet

må interoperabilitetskomponenter uden EF-overensstemmelses- og/eller -anvendelsesegnethedserklæring, som er af samme type og fremstillet af samme producent som ovennævnte interoperabilitetskomponenter, bruges til udskiftning til vedligeholdelsesformål og som reservedele til delsystemet.

Efter overgangsperiodens udløb og

—	indtil delsystemet opgraderes, fornys eller udskiftes og

—	på ansvar af det organ, som har udstedt EF-verifikationserklæringen for delsystemet

må interoperabilitetskomponenter uden EF-overensstemmelses- og/eller -anvendelsesegnethedserklæring, som er af samme type og fremstillet af samme producent som ovennævnte interoperabilitetskomponenter, fortsat bruges til udskiftning til vedligeholdelsesformål.

6.3.3.4.   Tilsynsordninger

I overgangsperioden skal medlemsstaterne:

—	føre tilsyn med, hvor mange og hvilken slags interoperabilitetskomponenter der markedsføres i landet

—	sikre, at producenten ved ansøgning om godkendelse af et delsystem angiver, hvorfor en interoperabilitetskomponent ikke er certificeret

—	underrette Kommissionen og de øvrige medlemsstater om de nærmere enkeltheder ved ikke-certificerede interoperabilitetskomponenter og årsagerne til, at de ikke er certificerede.

Tabel 6.1

Verifikationskrav for mobile togkontrolenheder

1	2	2a	3	4	5
N	Beskrivelse	Bemærkninger	Togkontrolgrænseflader	Grænsefladetilstødende TSI-Delsystemer	Specifikationer, som skal vurderes ved henvisning til kapitel 4 i denne TSI
1	Sikkerhed	Det bemyndigede organ skal sikre, at sikkerhedsgodkendelsesprocessen er fuldt dækkende, inklusive risikoanalyse			4.2.1
2	Mobile ETCS-funktioner	Disse funktioner varetages af mobile ERTMS/ETCS-interoperabilitetskomponenter			4.2.2
		Bemærk: Overvågning af togintegritet: hvis toget er konfigureret til niveau 3, skal overvågningen af togintegriteten understøttes af detekteringsudstyr på det rullende materiel	Grænseflade mellem mobil ERTMS/ETCS og detekteringsudstyr	RST	4.3.2.8
3	EIRENE-funktioner	Disse funktioner varetages af mobile ERTMS/GSM-interoperabilitetskomponenter			4.2.4
		Datakommunikation kun for niveau 1 med radio infill (valgfri) eller niveau 2 og 3
4	ETCS- og EIRENE-luftrumsgrænseflader	Disse funktioner varetages af mobile ERTMS/ETCS og ERTMS/GSM-R-interoperabilitetskomponenter	Fast togkontrolenhed		4.2.5
		Radiokommunikation med toget kun for niveau 1 med radio infill (valgfri) eller niveau 2 og 3
		Euroloop-kommunikation er valgfri
5	Håndtering af krypteringsnøgle	Sikkerhedspolitik for håndtering af krypteringsnøgle		OPE	4.2.8 4.3.1.7
6	Håndtering af ETCS-ID	Politik for håndtering af ETCS-ID		OPE	4.2.9
7	Grænseflader
	STM	Det bemyndigede organ kontrollerer, at den pågældende medlemsstats integrationsprøvekrav overholdes	Mobilt ERTMS/ETCS og eksterne STM-interoperabilitetskomponenter		4.2.6.1
	ERTMS/GSM-R, mobil		Mobilt ERTMS/ETCS og mobile ERTMS/GSM-R-interoperabilitetskomponenter		4.2.6.2
	Vejimpulsgiver	Denne grænseflade er ikke relevant, hvis udstyret leveres som komponentgrupper	Mobilt ERTMS/ETCS og interoperabilitetskomponenter til vejiimpulsgiver	RST	4.2.6.3 4.3.2.12
	ETCS DMI	Indgår i mobile ERTMS/ETCS-interoperabilitetskomponenter		OPE	4.2.13
					4.3.1.2
	EIRENE DMI	Indgår i mobile ERTMS/GSM-R-interoperabilitetskomponenter			4.2.14
				OPE	4.3.1.3
	Grænseflade for lovpligtig registrering af data	Indgår i interoperabilitetskomponenter til registrering af sikkerhedsinformation			4.2.15
				OPE	4.3.1.4
				RST	4.3.2.13
	Bremseevne	Det kontrolleres, at udstyret passer til det pågældende rullende materiel		OPE	4.3.1.5
				RST	4.3.2.3
	Udkobling			OPE	4.3.1.6
				RST	4.3.2.7
	Antenneanlæg			RST	4.3.2.4
	Miljøforhold	Det kontrolleres, at togkontrolenheden fungerer korrekt under miljøforholdene. Dette gøres som led i valideringen under fuld driftskonfiguration		RST	4.3.2.5
	EMC	Det kontrolleres, at togkontrolenheden fungerer korrekt under miljøforholdene. Dette gøres som led i valideringen under fuld driftskonfiguration		RST	4.3.2.6
	Datagrænseflader	Indgår i mobile ERTMS/ETCS- og GSM-R-interoperabilitetskomponenter		RST	4.3.2.8; 4.3.2.11
				OPE	4.3.1.9

Tabel 6.2

verifikationskrav for faste togkontrolenheder

1	2	2a	3	4	5
N	Beskrivelse	Bemærkninger	Togkontrolgrænseflader	Grænsefladetilstødende TSI-Delsystemer	Specifikationer, som skal vurderes ved henvisning til kapitel 4 i denne TSI
1	Sikkerhed	Det bemyndigede organ skal sikre, at sikkerhedsgodkendelsesprocessen er fuldt dækkende, inklusive risikoanalyse			4.2.1
2	Faste ETCS-funktioner	De interoperabilitetskomponenter, som varetager disse funktioner, er, afhængigt af anvendelsesmåden, RBC'er, LEU'er og radio infill-enheder			4.2.3
3	EIRENE-funktioner	Datakommunikation kun på niveau 1 med radio infill eller på niveau 2 eller 3			4.2.4
4	ETCS- og EIRENE-luftrumsgrænseflader	De interoperabilitetskomponenter, som varetager disse funktioner, er, afhængigt af anvendelsesmåden, RBC'er, radio infill-enheder, Eurobaliser, Euroloops og GSM-R-udstyr.	Mobil togkontrolenhed		4.2.5
		Radiokommunikation med toget kun for niveau 1 med radio infill (valgfri) eller niveau 2/3
		Euroloop-kommunikation er valgfri
5	Håndtering af krypteringsnøgle	Sikkerhedspolitik for håndtering af krypteringsnøgle		OPE	4.2.8 4.3.1.7
6	Håndtering af ETCS-ID	Politik for håndtering af ETCS-ID		OPE	4.2.9
7	HABD	Afstanden mellem HABD-udstyr afgøres på nationalt plan		OPE	4.2.10
				RST	4.3.1.8 4.3.2.9
8	Grænseflader
	RBC/RBC	Kun for niveau 2/3	Mellem RBC'er i områder, der grænser op mod hinanden		4.2.7.1
	GSM-R, fast	Kun på niveau 2 eller 3 eller niveau 1 med radio infill (valgfri)	Mellem RBC'er eller radio infill-enheder og fast GSM-R		4.2.7.3
	Eurobalise/LEU	Denne grænseflade er ikke relevant, hvis udstyret leveres som komponentgrupper	Mellem togkontrolinteroperabilitetskomponenter		4.2.7.4
	Euroloop/LEU	Euroloop er valgfri	Mellem togkontrolinteroperabilitetskomponenter		4.2.7.5
		Denne grænseflade er ikke relevant, hvis udstyret leveres som komponentgrupper
	Antenneanlæg			IN	4.3.3.1
	Miljøforhold	Det kontrolleres, at togkontrolenheden fungerer korrekt under miljøforholdene. Dette gøres som led i valideringen under fuld driftskonfiguration		IN	4.3.2.5
	EMC	Det kontrolleres, at togkontrolenheden fungerer korrekt under miljøforholdene. Dette gøres som led i valideringen under fuld driftskonfiguration		ENE	4.3.4.1
9	Togdetekteringssystemers kompatibilitet	Egenskaber, som skal aktiveres af det rullende materiel		RST	4.2.11 4.3.1.10
				IN	4.3.2.1
10	Elektromagnetisk kompatibilitet mellem rullende materiel og togdetekteringssystemer			RST	4.2.12.2, 4.3.2.2
	Kompatibilitet med togets frontlygter	Egenskaber ved signaler i infrastrukturen og beklædning med refleksvirkning		RST	4.2.16 4.3.2.10
	Kompatibilitet med lokomotivførers udvendige synsfelt	Montering af sporudstyr, som lokomotivføreren skal kunne se		OPE	4.2.16 4.3.1.11

7.   GENNEMFØRELSE AF TSI'EN FOR TOGKONTROL

7.1.   Generelt

I dette kapitel gennemgås strategien og de tilhørende tekniske løsninger til gennemførelse af TSI'en, herunder navnlig vilkårene for overgangen til klasse A-systemer.

Man skal holde sig for øje, at gennemførelsen af en TSI undertiden skal samordnes med gennemførelsen af andre TSI'er.

7.2.   Detaljerede indførelseskriterier

7.2.1.   GSM-R — indførelsesregler

Faste anlæg

I radiodelen på en fast togkontrolenhed i et nyt anlæg, uanset type, skal der installeres en fast GSM-R-enhed; dette gælder også ved opgradering af et eksisterende anlæg, hvis opgraderingen medfører ændringer i funktioner, ydeevne og/eller grænseflader. Det gælder dog ikke ændringer, der skønnes nødvendige for at afhjælpe sikkerhedsmangler ved nedarvede anlæg.

Det er forbudt at opgradere klasse B-togradiosystemer, medmindre en sådan ændring skønnes nødvendig for at afhjælpe sikkerhedsmangler ved et nedarvet system.

Det anbefales at installere GSM-R, når der skal foretages opgradering, fornyelse eller vedligeholdelse af infrastruktur- eller energidelsystemet på et strækningsafsnit, der allerede er i brug, og dette kræver en investering, som er mindst ti gange som høj som udgifterne til at installere GSM-R-faciliteter på det pågældende strækningsafsnit.

Når radiodelen i en fast togkontrolenhed er blevet opgraderet, må det eksisterende klasse B-udstyr fortsat bruges sammen med klasse A-radioudstyret frem til en dato, som er fastlagt i den eller de relevante nationale planer, og efterfølgende i den overordnede EU-plan. Jernbanevirksomheden må ikke modsætte sig, at klasse B-radioudstyret fjernes under disse vilkår.

Mobile anlæg:

Der skal installeres en GSM-R-mobilenhed, når:

—	der installeres en ny radiodel i en mobilenhed til togkontrol (med eller uden et klasse B-system), eller

—

der foretages opgradering af en eksisterende radiodel i en mobilenhed til togkontrol, og dette ændrer funktioner, ydeevne og/eller grænsefladerne i det eksisterende nedarvede system (jf. denne TSI's bilag B). Det gælder dog ikke ændringer, der skønnes nødvendige for at afhjælpe sikkerhedsmangler ved det nedarvede system.

Når radiodelen i en mobilenhed er opgraderet, må det forud derfor eksisterende klasse B-udstyr fortsat bruges sideløbende med klasse A-radioudstyret.

7.2.2.   ETCS-indførelsesregler

Faste anlæg:

Der skal installeres en fast ETCS-enhed, når:

—	togkontroldelen i et fast signalsystem er et nyt anlæg (med eller uden et fast klasse B-anlæg), eller

—

der foretages opgradering af den eksisterende togkontroldel i et fast signalsystem, og dette ændrer funktioner, ydeevne og/eller interoperabilitetsrelevante grænseflader (luftrum) i det eksisterende nedarvede system (jf. denne TSI's bilag B). Det gælder dog ikke ændringer, der skønnes nødvendige for at afhjælpe sikkerhedsmangler ved nedarvede anlæg.

Det er forbudt at opgradere klasse B-togkontrolsystemer, medmindre en sådan ændring skønnes nødvendig for at afhjælpe sikkerhedsmangler ved det nedarvede system.

Det anbefales at installere ETCS, når der skal foretages opgradering, fornyelse eller vedligeholdelse af infrastruktur- eller energidelsystemet på et strækningsafsnit, der allerede er i brug, og dette kræver en investering, som er mindst ti gange så høj som udgifterne til at installere ETCS-faciliteter på det pågældende strækningsafsnit.

Når togkontroldelen i et fast signalsystem er blevet opgraderet, må det eksisterende klasse B-udstyr fortsat bruges sammen med klasse A-togkontroludstyret frem til en dato, som er fastlagt i den eller de relevante nationale planer og efterfølgende i den overordnede EU-plan jf. punkt 7.2.5. Jernbanevirksomheden må ikke modsætte sig, at klasse B-togkontroludstyret fjernes under disse vilkår.

Mobilanlæg:

Der skal installeres en ETCS-mobilenhed, når:

—	der installeres en ny togkontrolenhed i en mobilenhed, eller

—

der foretages opgradering af en eksisterende togkontrolenhed i en mobilenhed, og dette ændrer funktioner, ydeevne og/eller grænseflader i det eksisterende nedarvede system (jf. denne TSI's bilag B). Det gælder dog ikke ændringer, der skønnes nødvendige for at afhjælpe sikkerhedsmangler ved det nedarvede system

Det anbefales at installere ETCS i rullende materiel, der allerede er i brug, når det opgraderes med en investering på mindst ti gange omkostningerne ved at installere ETCS-udstyret i den pågældende type rullende materiel.

Når togkontroldelen i en mobilenhed er opgraderet, må det eksisterende mobile klasse B-togkontroludstyr fortsat bruges sideløbende med klasse A-udstyret.

7.2.3.   Ekstra klasse B-udstyr på en strækning, der er forsynet med klasse A-udstyr

På en strækning, der er forsynet med ETCS og/eller GSM-R, kan der installeres ekstra klasse B-udstyr for at gøre det muligt at bruge rullende materiel, der ikke er kompatibelt med klasse A, i overgangsfasen. Det er tilladt at anvende eksisterende mobilt klasse B-udstyr som en reserveløsning for klasse A-systemet: det bemyndiger ikke en infrastrukturforvalter til at kræve mobile klasse B-systemer på alle interoperable tog til kørsel på en sådan strækning.

Hvis der installeres og anvendes et dobbeltsystem med både klasse A- og B-systemer, må begge systemer gerne være aktive samtidig, såfremt de nationale tekniske krav og driftsregler støtter denne praksis og den ikke kompromitterer interoperabiliteten. De nationale tekniske krav og driftsregler opstilles af medlemsstaten.

7.2.4.   Opgradering eller fornyelse af det faste signalsystem eller dele heraf

Opgradering eller fornyelse af den faste enhed kan vedrøre et eller flere af følgende elementer:

—	radiosystemet (for klasse Bs vedkommende er kun fornyelse muligt)

—	togkontrolsystemet

—	togdetekteringssystemets grænseflade

—	akselvarmløbningsdetektor

—	EMC-egenskaber.

Derfor kan forskellige dele af det faste signalsystem opgraderes eller fornys særskilt (så længe det ikke kompromitterer interoperabiliteten) i forbindelse med:

—	EIRENE-funktioner og -grænseflader (se afsnit 4.2.4 og 4.2.5)

—	ETCS/ERTMS-funktioner og -grænseflader (se afsnit 4.2.1, 4.2.3, 4.2.5, 4.2.7, 4.2.8)

—	togdetekteringssystemet (se afsnit 4.2.11)

—	akselvarmløbningsdetektoren (se afsnit 4.2.10)

—	EMC-egenskaber (se afsnit 4.2.12).

Når systemet er opgraderet til klasse A, må det eksisterende klasse B-udstyr fortsat bruges sideløbende med klasse A.

7.2.5.   Adgang til specifikke transmissionsmoduler

Hvis strækninger, der er omfattet af denne TSI, ikke forsynes med klasse A-systemer, skal medlemsstaten træffe alle nødvendige foranstaltninger for at sikre, at der findes et eksternt specifikt transmissionsmodul (STM) til medlemsstatens nedarvede klasse B-system(er). I den forbindelse skal der tages det fornødne hensyn til at sikre et åbent marked for STM på ligelige kommercielle vilkår. I tilfælde, hvor det af tekniske eller kommercielle årsager (3) ikke rettidigt (4) kan sikres, at der findes et STM, underretter den pågældende medlemsstat udvalget om, hvad problemet skyldes og hvilke forholdsregler den har til hensigt at træffe for at åbne markedsadgangen — navnlig for udenlandske operatører — til medlemsstatens infrastruktur.

7.2.6.   Grænseflader med klasse B-systemer

Medlemsstaterne skal for at støtte den fortsatte interoperabilitet i ethvert tilfælde sikre, at funktionerne i nedarvede radio- og togkontrolsystemer (jf. TSI'ens bilag B) og disses grænseflader til stadighed overholder de gældende specifikationer. Dette krav gælder dog ikke ændringer, der måtte være nødvendige for at afhjælpe sikkerhedsmangler ved disse systemer.

Medlemsstaterne skal fremlægge de oplysninger, der måtte være nødvendige for at støtte udvikling og sikkerhedscertificering af disse anlæg, så klasse A-udstyr kan fungere sammen med deres nedarvede klasse B-radio- og -togkontrolfaciliteter.

7.2.7.   Nationale ERTMS-indførelsesplaner og den overordnede EU-plan

Medlemsstaterne skal udarbejde en formel national ERTMS-indførelsesplan for højhastighedsbanenettet, hvori der tages højde for indførelsen af såvel ETCS som GSM-R. Planen skal overholde de indførelsesregler, der specificeres i afsnit 7.2.1 og 7.2.2.

For så vidt angår ETCS, skal der i den nationale plan lægges vægt på indførelsen på højhastighedsstrækningerne i ETCS-Net jf. bilag H i TSI'en om togkontrol, højhastighed, og på det rullende materiel, der skal anvendes på disse strækninger. Måldatoen for denne indførelse er 2015.

De nationale planer skal bl.a. indeholde følgende elementer:

—	målstrækninger: klar angivelse af, hvilke nationale strækninger indførelsen omfatter

—	tekniske krav: de væsentlige tekniske krav til de forskellige gennemførelsesniveauer (f.eks. GSM-R-kvalitetsspecifikationer (data- eller talekvalitet), ETCS-funktionsniveau, ETCS-basisversion, rent ETCS-anlæg eller anlæg med overlapning)

—	indførelsesstrategi og -planlægning: en oversigt over indførelsesplanen (med angivelse af aktiviteternes række- og tidsfølge)

—

overgangsstrategi: den strategi, der tænkes anvendt ved omstillingen både hvad angår delsystemerne infrastruktur og rullende materiel (f.eks. overlapning mellem klasse A- og B-systemer eller fastsættelse af en bestemt dato for omstilling fra klasse B- til klasse A-faciliteter eller for afskaffelse af klasse B-faciliteterne

—	mulige begrænsninger: en oversigt over elementer, der kunne tænkes at påvirke virkeliggørelsen af indførelsesplanen (f.eks. signalarbejder, der vedrører omfattende infrastrukturarbejder, og sikring af grænseoverskridende driftskontinuitet).

Disse nationale planer skal være endeligt samordnet med den overordnede EU-plan senest seks måneder efter at de er indberettet.

7.2.8.   Infrastrukturregistre

Infrastrukturregistret skal forsyne jernbaneselskaber med klasse A- og B-information jf. kravene i bilag C. Det angives i infrastrukturregistret, om der er tale om obligatoriske eller valgfrie (5) funktioner; det skal fastlægges, hvordan mobilanlæg må konfigureres.

Hvis der ikke er opstillet europæiske specifikationer for en grænseflade mellem togkontrolsystemet og andre delsystemer på installationstidspunktet (f.eks. elektromagnetisk kompatibilitet mellem togdetektering og rullende materiel), skal de specifikationer og standarder, der i stedet blev anvendt, anføres i infrastrukturregistrene. Dette er dog under alle omstændigheder kun muligt for de elementer, der er nævnt i bilag C.

7.2.9.   Rullende materiel med både klasse A- og B-togkontroludstyr

Rullende materiel kan være udstyret med både klasse A- og B-systemer, så det kan bruges på flere forskellige strækninger. Klasse B-systemerne kan etableres

—	ved hjælp af et STM, som er forbundet til ERTMS-udstyret (»ekstern STM«), eller

—	indbygget i ERTMS/ETCS-udstyret.

Klasse B-systemet kan også etableres særskilt (eller ved opgradering eller fornyelse bibeholdes i sin eksisterende form), hvis der er tale om klasse B-systemer, hvor ejeren af det rullende materiel vurderer, at et STM ikke er et økonomisk rentabelt alternativ. Hvis der ikke anvendes STM, skal jernbaneselskabet dog sikre, at man behørigt opvejer det forhold, at der ikke etableres »handshake« (= ETCS-systemets håndtering af overgangene mellem klasse A og B i de faste enheder). Medlemsstaten kan indføje krav herom i infrastrukturregistret.

Ved kørsel på en strækning, der er udstyret med både klasse A- og B-systemer, kan klasse B-systemerne fungere som en reserveløsning for klasse A-systemet, hvis toget er udstyret med både klasse A- og B-systemer. Dette kan ikke stilles som krav for interoperabiliteten og gælder ikke for GSM-R.

7.2.10.   Registre for det rullende materiel

Registret for det rullende materiel skal indeholde de oplysninger, der foreskrives i bilag C.

Hvis TSI'en ikke indeholder specifikationer for en grænseflade mellem togkontroldelsystemet og andre delsystemer på installationstidspunktet (f.eks. elektromagnetisk kompatibilitet mellem togdetektering og rullende materiel, klimatiske og fysiske forhold som toget kan fungere i, togets geometriske parametre såsom længde, maksimal akselafstand i toget, længden mellem fronterne på første og sidste vogn i toget, bremseparametre), skal de tilsvarende specifikationer og standarder, der blev anvendt, angives i registret for det rullende materiel. Dette er dog kun muligt for de elementer, der er nævnt i bilag C.

Bemærk: i bilag C angives for hver etablering af delsystemet Togkontrol på en given strækning en række krav til det mobile udstyr, som skal behandles i infrastrukturregistrene, hvor det tilkendegives, om kravene vedrører obligatoriske eller valgfrie funktioner, og hvordan togene må konfigureres.

7.3.   Forhold, som forudsætter valgfrie funktioner

Alt efter de faste togkontrolenheders egenskaber og deres grænseflader til andre delsystemer kan det blive nødvendigt at implementere ERTMS/ETCS- og GSM-R-infrastrukturfunktioner, der ellers ikke er klassificeret som obligatoriske, i visse anvendelser for at sikre, at de væsentlige krav overholdes.

Hvis der etableres nationale eller valgfrie funktioner i fast udstyr, må det ikke forhindre adgangen til den pågældende infrastruktur for et tog, der kun opfylder de obligatoriske krav for mobile klasse A-systemer, medmindre det er påkrævet for følgende mobile valgfrie funktioner:

—	anvendelse af en fast enhed på ETCS-niveau 3, der forudsætter mobil overvågning af togintegriteten

—	anvendelse af en fast enhed på ETCS-niveau 1 med infill, der forudsætter tilsvarende mobile infill-funktioner, hvis aktiveringshastigheden af sikkerhedsgrunde er sat til nul (f.eks. beskyttelse af farlige punkter)

—	når ETCS forudsætter datatransmission via radio, skal GSM-R-datatransmissionstjenesterne opfylde kravene til ETCS-datatransmission

—	ved anvendelse af en mobil enhed, der omfatter en KER STM, kan det være nødvendigt at etablere K-grænseflade.

—	en GSM-R-dødmandsfunktion i infrastrukturen, der forudsætter en dødmandsanordning i toget som beskrevet i 4.3.2.11.

7.4.   Ændringshåndtering

Agenturet har til opgave at forberede revisionen og ajourføringen af TSI'er og at forelægge det i artikel 21 i direktiv 96/48/EF omhandlede udvalg anbefalinger med henblik på at tage hensyn til den tekniske udvikling eller samfundsudviklingen.

Med hjælp fra repræsentanter for sektoren har Det Europæiske Jernbaneagentur som systemmyndighed for ERTMS med henblik derpå etableret en gennemskuelig proces til håndtering af systemændringer.

Denne proces skal tage højde for de anslåede omkostninger og fordele ved alle tekniske løsninger, der overvejes, og sikre, at nye versioner er bagudkompatible. Processen udspecificeres i dokumentet »Håndtering af ERTMS-ændringer«, der ajourføres af Det Europæiske Jernbaneagentur efter behov.

7.5.   Særtilfælde

7.5.1.   Indledning

Følgende særlige bestemmelser er tilladt i nedenstående særtilfælde.

Særtilfældene falder i to kategorier: Bestemmelserne gælder enten permanent (»P«-tilfælde) eller temporært (»T«-tilfælde). I temporære tilfælde anbefales det, at de berørte medlemsstater overholder det relevante delsystem enten inden 2010 (»T1«-tilfælde), der er fastsat som mål i Europa-Parlamentet og Rådets beslutning nr. 1692/96/EF af 23. juli 1996 om Fællesskabets retningslinjer for udvikling af det transeuropæiske transportnet, eller inden 2020 (»T2«-tilfælde).

I denne TSI defineres »T3« som et temporært tilfælde, der stadig findes efter 2020.

7.5.2.   Fortegnelse over særtilfælde

7.5.2.1.   Kategorierne af særtilfælde angives i bilag A, tillæg 1.

Nr.	Særtilfælde	Baggrund	Varighed
1	Sammenhængen mellem akselafstand og hjuldiameter på køretøjer, der bruges i Tyskland, angives i bilag A, tillæg 1, afsnit 2.1.5	Eksisterende akseltællingsudstyr, som angives i infrastrukturregistret.	P
2	Maksimumsafstand fra togets front til første aksel på tog, der kører i Polen og Belgien, angives i bilag A, tillæg 1, afsnit 2.1.6	Eksisterende sporisolationers geometri.	T3
3	Minimumsafstand mellem de 5 første aksler på tog, der kører i Tyskland, angives i bilag A, tillæg 1, afsnit 2.1.7	Relevant på strækninger med jernbaneoverskæringer jf. infrastrukturregister.	T3
4	Minimumsafstanden mellem første og sidste aksel på et enkeltkøretøj eller togsæt, der kører på højhastighedsstrækninger i Frankrig og højhastighedsstrækninger af typen »L1« i Belgien, angives i bilag A, tillæg 1, punkt 2.1.8	Eksisterende sporisolationsudstyr, som angives i infrastrukturregistret.	Frankrig T3 Belgien T3
5	Minimumsafstanden mellem første og sidste aksel på et enkeltkøretøj eller togsæt, der kører i Belgien (undtagen højhastighedsstrækninger af typen »L1«), angives i bilag A, tillæg 1, punkt 2.1.9	Eksisterende sporisolationsudstyr, som angives i infrastrukturregistret.	T3
6	Minimumsdiameteren for hjul på tog, der kører i Frankrig, angives i bilag A, tillæg 1, afsnit 2.2.2	Eksisterende akseltællingsudstyr, som angives i infrastrukturregistret.	T3
7	Minimumsflangehøjden på tog, der kører i Litauen, angives i bilag A, tillæg 1, afsnit 2.2.4.	Det eksisterende akseltællingsudstyr giver mulighed for detektering af hjul med lavere flangehøjde (positivt særtilfælde for rullende materiel).	T3
8	Mindste akseltryk for køretøjer, der kører i Tyskland, Østrig og Belgien, angives i bilag A, tillæg 1, afsnit 3.1.3	For Tyskland: Mindste nødvendige akseltryk til aktivering af visse sporisolationer fastlægges i en forskrift fra EBA (Eisenbahn-Bundesamt), der er relevant for visse tidligere DR-hovedstrækninger (Deutsche Reichsbahn) i Tyskland med sporisolationer på 42 Hz og 100 Hz jf. infrastrukturregistret. Ingen fornyelse.	T3
		for Belgien: Mindste akseltryk er 5 tons på alle strækninger i Belgien (undtagen højhastighedsstrækninger som allerede angivet i særtilfældet). Dette akseltryk er nødvendigt for: 1) at aktivere de forskellige sporisolationer, der bruges i landets konventionelle banenet, f.eks. 50 Hz sporisolationer og sporisolationer med elektriske samlinger 2) at sikre korrekt aktivering af visse typer skinnekontakter, som registrerer akseltrykket. I Belgien bruges skinnekontakter i forening med sporisolationer til at sikre, at køreplanerne holder. Ingen fornyelse.
		For Østrig: Mindste akseltryk til aktivering af visse sporisolationer fastlægges i et funktionssikkerhedskrav, som er relevant for visse hovedstrækninger i Østrig med 100 Hz-sporisolationer jf. infrastrukturregistret. Ingen fornyelse.
9	Minimumsmassen for enkeltkøretøjer eller togsæt, der kører på højhastighedsstrækninger i Frankrig og højhastighedsstrækninger af typen »L1« i Belgien, angives i bilag A, tillæg 1, afsnit 3.1.4.	Eksisterende sporisolationsudstyr.	Frankrig T3 Belgien T3
10	Minimumsmassen for et enkeltkøretøj eller togsæt, der kører i Belgien (undtagen højhastighedsstrækninger af typen »L1«), angives i bilag A, tillæg 1, afsnit 3.1.5.	Eksisterende sporisolationsudstyr.	T3
11	Minimumsdimensionerne for metalmassen og godkendelsesbetingelserne for tog, der kører i Tyskland og Polen, angives i bilag A, tillæg 1, afsnit 3.3.1.	Relevant på strækninger med detekteringsspoler ved baneoverskæringer jf. infrastrukturregister.	Tyskland P Polen P
12	Største tilladte reaktans mellem kørefladerne på et hjulsæt på køretøjer, der kører i Polen, angives i bilag A, tillæg 1, afsnit 3.5.2.	Eksisterende sporisolationsudstyr.	T3
13	Største tilladte reaktans mellem kørefladerne på et hjulsæt på køretøjer, der kører i Frankrig, angives i bilag A, tillæg 1, afsnit 3.5.3.	Eksisterende sporisolationsudstyr.	T3
14	Yderligere krav vedrørende aktiveringsparametre for et køretøj, der kører i Nederlandene, angives i bilag A, tillæg 1, afsnit 3.5.4.	Eksisterende lavspændingssporisolationsudstyr, som angives i infrastrukturregistret.	T3
15	Mindste tilladte impedans mellem strømaftager og hjul på køretøjer, der kører i Belgien, angives i bilag A, tillæg 1, afsnit 3.6.1.	Eksisterende klasse B-udstyr.	T3
16	Yderligere krav vedrørende brug af sand i Det Forenede Kongerige angives i bilag A, tillæg 1, afsnit 4.1.3.	Gælder kun det konventionelle banenet.	T3
17	Magnetisk bremse og hvirvelstrømsbremse er ikke tilladt på første bogie af forreste køretøj i Tyskland, som angivet i bilag A, tillæg 1, afsnit 5.2.3.	Relevant på strækninger med jernbaneoverskæringer jf. infrastrukturregister.	T3

7.5.2.2.   Særtilfælde i Grækenland

Kategori »T1« — temporær: rullende materiel til sporvidde på 1 000 mm eller derunder, og strækninger med sporvidde på 1 000 mm eller derunder.

På disse strækninger gælder nationale regler.

7.5.2.3.   Særtilfælde i de baltiske stater (kun konventionelle banenet i Letland, Litauen og Estland)

Kategori T2 — opgradering af funktioner og tekniske forhold i de nuværende klasse B-faciliteter, der er etableret i korridorerne med 1 520 mm sporvidde, er tilladt, hvis det vurderes som nødvendigt for at give mulighed for at anvende lokomotiver fra jernbanevirksomhederne i både Den Russiske Føderation og Belarus. Opgradering af funktioner og tekniske forhold i de nuværende klasse B-faciliteter, der er etableret på lokomotiver og tog med 1 520 mm sporvidde, er tilladt, hvis det vurderes som nødvendigt for at give mulighed for at anvende disse i både Den Russiske Føderation og Belarus.

7.6.   Overgangsbestemmelser

De endnu uafklarede punkter, som angives i denne TSI's bilag G, medtages i revisionsprocessen.

---

(1)  Uregelmæssige driftsforhold: driftsforhold med fejl, som der er taget højde for ved udformningen af delsystemet Togkontrol.

(2)  Sikkerhedskravene for ERTMS/ETCS-niveau 3 er endnu ikke fastlagt.

(3)  F.eks. hvis det ikke er teknisk muligt at garantere et eksternt STM, eller hvis den intellektuelle ejendomsret til klasse B-systemet volder problemer, så der ikke kan indføres et STM-produkt til tiden.

(4)   31. december 2007.

(5)  Klassificering af funktioner: Se kapitel 4.