EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32006D0552

2006/552/EF: Kommissionens beslutning af 3. august 2006 om ændring af bilag XI til Rådets direktiv 2003/85/EF for så vidt angår listen over laboratorier, som har tilladelse til at håndtere levende mund- og klovesygevirus til fremstilling af vaccine (meddelt under nummer K(2006) 3447) (EØS-relevant tekst)

EUT L 217 af 8.8.2006, p. 29–30 (ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, NL, PL, PT, SK, SL, FI, SV)
EUT L 118M af 8.5.2007, p. 1064–1065 (MT)

Dokumentet er offentliggjort i en specialudgave (BG, RO, HR)

Legal status of the document No longer in force, Date of end of validity: 20/04/2021; stiltiende ophævelse ved 32016R0429 og 32020R0687

ELI: http://data.europa.eu/eli/dec/2006/552/oj

8.8.2006   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 217/29


KOMMISSIONENS BESLUTNING

af 3. august 2006

om ændring af bilag XI til Rådets direktiv 2003/85/EF for så vidt angår listen over laboratorier, som har tilladelse til at håndtere levende mund- og klovesygevirus til fremstilling af vaccine

(meddelt under nummer K(2006) 3447)

(EØS-relevant tekst)

(2006/552/EF)

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Rådets direktiv 2003/85/EF af 29. september 2003 om EF-foranstaltninger til bekæmpelse af mund- og klovesyge, om ophævelse af direktiv 85/511/EØF og beslutningerne 89/531/EØF og 91/665/EØF og om ændring af direktiv 92/46/EØF (1), særlig artikel 67, stk. 2, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Direktiv 2003/85/EF omfatter bestemmelser om minimumsbekæmpelsesforanstaltninger, der skal anvendes ved udbrud af mund- og klovesyge, og visse forebyggende foranstaltninger, der skal give de kompetente myndigheder og landbrugsbefolkningen mere viden om og gøre dem bedre forberedt på mund- og klovesyge.

(2)

Blandt de forebyggende foranstaltninger i direktiv 2003/85/EF er bestemmelsen om, at medlemsstaterne skal sikre, at håndtering af levende mund- og klovesygevirus med henblik på fremstilling af inaktiverede antigener til fremstilling af vacciner eller fremstilling af vacciner og dermed forbunden forskning kun finder sted på de godkendte laboratorier, der er opført i del B i bilag XI til nævnte direktiv.

(3)

De kompetente myndigheder i Tyskland har officielt underrettet Kommissionen om ændringer vedrørende producenter af mund- og klovesygevacciner i Tyskland. Tyskland har fornyet den fornødne sikkerhedsgaranti for det laboratorium, der ligger i Tyskland.

(4)

Af sikkerhedshensyn er det vigtigt at holde listen i direktiv 2003/85/EF over laboratorier, som har tilladelse til at håndtere levende mund- og klovesygevirus til fremstilling af vaccine, ajourført.

(5)

Det er derfor nødvendigt at erstatte listen i del B i bilag XI til direktiv 2003/85/EF over laboratorier, som har tilladelse til at håndtere levende mund- og klovesygevirus til fremstilling af vaccine, med listen i bilaget til denne beslutning.

(6)

Foranstaltningerne i denne beslutning er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed —

VEDTAGET FØLGENDE BESLUTNING:

Artikel 1

Del B i bilag XI til direktiv 2003/85/EF affattes som angivet i bilaget til denne beslutning.

Artikel 2

Denne beslutning anvendes fra den 3. juli 2006.

Artikel 3

Denne beslutning er rettet til medlemsstaterne.

Udfærdiget i Bruxelles, den 3. august 2006.

På Kommissionens vegne

Markos KYPRIANOU

Medlem af Kommissionen


(1)  EUT L 306 af 22.11.2003, s. 1. Ændret ved Kommissionens beslutning 2005/615/EF (EUT L 213 af 18.8.2005, s. 14).


BILAG

I bilag XI til direktiv 2003/85/EF affattes del B således:

»Laboratorier, som har tilladelse til at håndtere levende mund- og klovesygevirus til fremstilling af vaccine

Medlemsstat, hvor laboratoriet er beliggende

Laboratorium

ISO-kode

Navn

DE

Tyskland

Intervet International GmbH, Köln

FR

Frankrig

Merial, S.A.S., Laboratoire IFFA, Lyon

GB

Det Forenede Kongerige

Merial, S.A.S., Pirbright Laboratory, Pirbright

NL

Nederlandene

CIDC-Lelystad,

Central Institute for Animal Disease Control, Lelystad«


Top