EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32004R0069

Kommissionens forordning (EF) nr. 69/2004 af 15. januar 2004 om tilladelse til at undtage markedsføring af forstligt formeringsmateriale hidrørende fra bestemte grundmaterialer fra visse bestemmelser i Rådets direktiv 1999/105/EF

EUT L 10 af 16.1.2004, p. 16–17 (ES, DA, DE, EL, EN, FR, IT, NL, PT, FI, SV)

Dokumentet er offentliggjort i en specialudgave (CS, ET, LV, LT, HU, MT, PL, SK, SL, BG, RO, HR)

Legal status of the document No longer in force, Date of end of validity: 22/01/2019

ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2004/69/oj

32004R0069

Kommissionens forordning (EF) nr. 69/2004 af 15. januar 2004 om tilladelse til at undtage markedsføring af forstligt formeringsmateriale hidrørende fra bestemte grundmaterialer fra visse bestemmelser i Rådets direktiv 1999/105/EF

EU-Tidende nr. L 010 af 16/01/2004 s. 0016 - 0017


Kommissionens forordning (EF) nr. 69/2004

af 15. januar 2004

om tilladelse til at undtage markedsføring af forstligt formeringsmateriale hidrørende fra bestemte grundmaterialer fra visse bestemmelser i Rådets direktiv 1999/105/EF

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR -

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Rådets direktiv 1999/105/EF af 22. december 1999 om markedsføring af forstligt formeringsmateriale(1), særlig artikel 6, stk. 7, og

ud fra følgende betragtninger:

(1) Ifølge direktiv 1999/105/EF må der til produktion af forstligt formeringsmateriale, som skal markedsføres, kun anvendes grundmateriale, der opfylder kravene i direktivets bilag.

(2) Forstligt formeringsmateriale hidrørende fra godkendt grundmateriale må markedsføres under flere kategorier, bl.a. "Kvalificeret".

(3) Grundmateriale af arter, der ikke tidligere har været omfattet af Rådets direktiv 66/404/EØF(2), og som anvendes til produktion af forstligt formeringsmateriale, der ikke opfylder kravene i direktiv 1999/105/EF, kan ikke komme til at opfylde disse krav i løbet af en rimelig periode på grund af deres lange livscyklus.

(4) For at undgå mangel på grundmateriale bestemt til produktion af formeringsmateriale bør der derfor gives tilladelse til undtagelser i en begrænset periode på særlige betingelser.

(5) De i denne beslutning fastsatte foranstaltninger er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Frø og Plantemateriale henhørende under Landbrug, Havebrug og Skovbrug -

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

Artikel 1

1. Denne forordning finder anvendelse på grundmateriale af Pinus pinaster Ait., som opfylder kravene i direktiv 1999/105/EF, dog med undtagelse af punkt 1, litra c), i direktivets bilag IV.

2. Hvis formeringsmaterialet er produceret af grundmateriale af den i stk. 1 omhandlede type, kan medlemsstaterne give tilladelse til at markedsføre sådant formeringsmateriale under kategorien "Kvalificeret".

Ved anvendelsen af denne forordning gælder de i artikel 2 i direktiv 1999/105/EF fastsatte definitioner på "grundmateriale", "formeringsmateriale", "kvalificeret" og "offentligt organ".

Artikel 2

1. Medlemsstaterne underretter Kommissionen og andre medlemsstater om alt grundmateriale, der er godkendt til produktion af forstligt formeringsmateriale i henhold til denne forordning.

2. Det skal i det i artikel 10 i direktiv 1999/105/EF omhandlede nationale register over godkendt grundmateriale i givet fald anføres, at grundmaterialet ikke opfylder alle kravene i nævnte direktiv, idet der tilføjes følgende: "Artikel 6, stk. 7, i direktiv 1999/105/EF".

3. Det skal i den i artikel 11 i direktiv 1999/105/EF omhandlede fællesskabsliste over godkendt grundmateriale til produktion af forstligt formeringsmateriale i givet fald anføres, at grundmaterialet ikke opfylder alle kravene i nævnte direktiv, idet der tilføjes følgende: "Artikel 6, stk. 7, i direktiv 1999/105/EF".

4. Det skal i det i artikel 12, stk. 1, i direktiv 1999/105/EF omhandlede stamcertifikat i givet fald anføres, at grundmaterialet ikke opfylder alle kravene i nævnte direktiv, idet der tilføjes følgende: "Artikel 6, stk. 7, i direktiv 1999/105/EF". Nærmere oplysninger findes i bilaget til nærværende forordning.

Artikel 3

Forstligt formeringsmateriale hidrørende fra grundmateriale, der er godkendt i overensstemmelse med artikel 1, skal ved markedsføring være ledsaget af en mærkeseddel eller et dokument fra leverandøren, som omhandlet i artikel 14, stk. 1, i direktiv 1999/105/EF, med følgende angivelse: "Materialet opfylder kravene i Kommissionens forordning (EF) nr. 69/2004".

Artikel 4

Denne forordning træder i kraft på syvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Forordningen udløber 15 år efter ikrafttrædelsen.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 15. januar 2004.

På Kommissionens vegne

David Byrne

Medlem af Kommissionen

(1) EFT L 11 af 15.1.2000, s. 17.

(2) EFT 125 af 11.7.1966, s. 2326/66.

BILAG

Oplysninger, der skal anføres i stamcertifikatet i overensstemmelse med bilag VIII, del B

1. I rubrik 1b angives "Artikel 6, stk. 7, i direktiv 1999/105/EF" og det pågældende grundmateriales betegnelse.

2. I rubrik 6 angives "Artikel 6, stk. 7, i direktiv 1999/105/EF" og referencenummeret i det nationale register.

3. I rubrik 20 angives "Artikel 6, stk. 7, i direktiv 1999/105/EF".

Top